Læsetid: 3 min.

Folkeskoler lykkes med den integration, daginstitutioner kæmper med

Mens forældre i daginstitutioner takker nej til ordninger, der skal integrere etnisk danske børn med tosprogede børn, har de såkaldte ghettoskoler formået at tiltrække etnisk danske forældre. Borgmester Pia Allerslev (V) mener, at daginstitutionerne skal lære af folkeskolerne
På Dyvekeskolen på Amager har man på få år nedbragt andelen af tosprogede elever til under 30 pct.
Indland
26. august 2014

For få år siden var halvdelen af Dyvekeskolens elever tosprogede. I år ligger tallet på under 30 procent. Skolen på Amager er ikke den eneste skole, der har vendt udviklingen. Ifølge Jyllands-Posten har otte ud af ni såkaldte ghettoskoler i København, som avisen har ringet til, nedbragt andelen af tosprogede børn de seneste år.

Anderledes står det til i daginstitutionerne. Som Information i går kunne fortælle, virker de særlige tiltag, der skal skabe bedre integration af tosprogede børn i landets to største kommuner, langtfra efter hensigten. Både i København og i Aarhus vælger forældrene tilbuddene fra. Derfor har Københavns Kommune for nylig lukket de såkaldte sprogpladser i vuggestuer og børnehaver, der hidtil var reserveret til børn, hvis forældre har et andet modersmål end dansk.

At det er lykkedes at ændre elevsammensætningen på Dyvekeskolen skyldes ifølge skoleleder Lisbeth Palm Olesen, at skolen har koncentreret sig om at tiltrække etnisk danske forældre: »Vi har været mere opsøgende i forhold til forældrene. Vi har været ude i børnehaver for at fortælle om vores skole, og vi har lavet mange rundvisninger for at vise både forældre og børn, hvad vi har at tilbyde,« siger hun.

Trine Bendixen, der er lærer og koordinator for Dyvekeskolens indskoling, har ansvaret for at udbrede kendskabet til skolen. Det betyder, at hun laver rundvisninger og tager ud i institutionerne i lokalområdet for at fortælle både pædagoger, forældre og børn om skolen.

»På den måde får vi nedbrudt en masse tabuer. Forældrene er ofte bange for, at fagligheden ikke er høj nok, fordi vi har en stor andel af tosprogede børn. Derfor er det vigtigt at vise dem, at det ikke forholder sig sådan,« siger Trine Bendixen. Hun peger på, at skolen de seneste år har gennemgået en omfattende renovering, som har øget dens popularitet.

Det handler om ry

Mehmet Ümit Necef, der forsker i integration på Syddansk Universitet, forklarer, at mange etnisk danske forældre ikke altid har et retvisende billede af folkeskolerne og derfor tidligere har valgt skolerne fra.

»Etnisk danske forældre går ikke nødvendigvis op i, om der er mange tosprogede elever på skolen eller i vuggestuen. Men de går op i, om skolen har et godt ry og en stor faglighed, præcis ligesom mange forældre med et andet modersmål end dansk gør,« siger Mehmet Ümit Necef. Derfor er det ifølge ham positivt, at de såkaldte ghettoskoler er begyndt at lave mere opsøgende arbejde for at udbrede kendskabet til skolerne.

»Daginstitutionerne kan lære af folkeskolerne på det her område. Hvis integrationen skal lykkes i børnehave og vuggestuer, er man nødt til at informere forældre om, hvad institutionerne har at byde på,« siger han.

Han mener, at de nuværende ordninger i København og Aarhus, hvor man har reserveret særlige pladser i vuggestuer og børnehaver til tosprogede børn ikke har virket, blandt andet fordi forældrene ikke har været godt nok informeret om ordningerne.

Overfør erfaring

Ifølge Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) vil man fremover bruge skolernes erfaringer med at skabe en mere varieret elevsammensætning i daginstitutionerne.

»Det er rigtig positivt, at skolerne har haft held til at vende den kedelige udvikling. De erfaringer og den viden, de har opbygget, skal vi bruge i daginstitutionerne, så vi sikrer os, at de tosprogede børn også bliver godt integreret i vuggestuer og børnehaver,« siger Pia Allerslev.

Hun mener, at det fortsat er nødvendigt at reservere særlige pladser til blandt andet børn med et andet modersmål end dansk i daginstitutionerne. Derfor vil man i Københavns Kommune erstatte den fejlslagne sprogpladsordning med den såkaldte pluspladsordning. Det betyder, at sundhedsplejerskerne fremover skal være med til at fortælle forældrene om tilbuddet og indstille børn med særlige behov til pladserne.

Du har tidligere sagt, at man ikke længere skal forsøge at sprede tosprogede elever med smarte modeller. Hvorfor forsøger man så på daginstitutionsområdet at sprede børnene ved netop at lave særlige pladser til børn med et andet modersmål end dansk?

»Selv om vi skal lære af skolerne og den succes, de har haft ved at lave opsøgende arbejde blandt forældrene, mener jeg stadig, det er nødvendigt, at vi har nogle særlige pladser, der henvender sig til bestemte børn med bestemte udfordringer,« siger Pia Allerslev.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her