Læsetid: 4 min.

Er der fri leg i dag?

Folkeskolelærerne er mødt på arbejde efter ferien inden elevernes skolestart, hvor reformen er en realitet. Information har besøgt Ålholm Skole i Valby og spurgt, hvad lærerne forventer, folkeskolereformen vil betyde for deres arbejde
Velkommen tilbage! Lærerne på Ålholm Skolen i Valby var på første skolearbejdsdag efter sommerferien ret paffe over, at de endnu ikke har et møbleret lokale, hvor de kan arbejde på lange dage, før om tre-fire uger. De fandt dog et sted at holde møde og er klar til eleverne møder på mandag.

Sigrid Nygaard

9. august 2014

»Jeg kan ikke love dig guld og grønne skove,« siger skoleleder Michael Olesen over telefonen.

»Jeg har sindssygt travlt med at få alting klar til på mandag, men kom bare. Vi spiser morgenmad klokken ni,« afslutter han samtalen.

Som aftalt dukker Information efterfølgende op på Ålholm Skole i Valby for at overvære lærernes første arbejdsdag efter ferien. På mandag begynder de første elever, så lærerne har to dage alene på skolen til at forberede det kommende skoleår i.

Klokken ni bliver der uddelt knus og rygklap på lærerværelset, mens kaffe, rundstykker og rejeost bliver sat på bordet. Michael Olesen banker en kuglepen mod en lampeskærm, tager ordet og byder velkommen tilbage til den velkendte, men fra i dag alligevel nye skole. Det er nu, reformen iværksættes.

»Som I kan se, har vi ikke fået møblerne til jeres nye forberedelseslokaler endnu. De kommer i uge 36 eller 37 (1.-14. september, red.), siger de, så lige nu er der ikke plads til, at vi alle kan sidde på skolen og forberede os,« siger Michael Olesen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Scheel Andersen
  • Ervin Lazar
  • Niels P Sønderskov
Flemming Scheel Andersen, Ervin Lazar og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

I stedet for at spille smart, så prøver du bare at være lærer, hr Sønderskov

Per Torbensen, Enriquo Longo, Steffen Gliese, Rune Petersen og Pernille Kepler anbefalede denne kommentar
Jens Lindtner

Så kan klasserne spille ludo, det er også noget en pædagog kan stå for. Det opfylder reglerne for understøttende undervisning ifølge Sønderskovs link

Pernille Kepler

Det har ikke været den store journalistiske udfordring at lave det indlæg. Jeg ville da gerne have hørt, hvorfor reformen er en lang lort. Og jeg ville da gerne have hørt, hvorfor skolelederen er så langt bagud med at skabe arbejdspladser til de medarbejdere, som han gerne vil have arbejder på arbejdsstedet.

Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke som Sønderskov, at lærerne ikke kan forstå teksten, han linker til om ”understøttende undervisning.” Vi kan ikke vide, om f.eks. Katia Thorning forstår teksten, men selv hvis hun gør, er den komplet ubrugelig som handlingsanvisning. Jeg forstår udmærket hendes frustration.

"Understøttende undervisning" kan åbenbart være stort set hvad-som-helst. "Kobling af teori og praksis", "situationer eleverne kender fra deres hverdag" og mere i samme dur. Tekstens problem er ikke, at den er uklar, og heller ikke, at den ikke er konkret. Den fungerer bare ikke særlig godt, da den alt for bred, en art brokkasse for alt mellem himmel og jord.

Sønderskov synes i øvrigt desværre selv at være ramt af den læseforstyrrelse, han undrer sig over hos "mange lærere," for Katia Thorning siger ikke, at hun ikke ved, hvad understøttende undervisning kan være, men at hun ikke ved, hvad hun "skal gøre i de timer," for hun "kender ikke klassen" og har "i ti år undervist de ældste elever i udskolingen." Bemærk, at hun har 20 minutter, og så mødes hun af en tekst, der giver en masse eksempler på, hvad man kan gøre og som blander rundt i indhold og formål og ender med at konstatere, at der for understøttende undervisning ikke er selvstændige mål. Ministeriet kunne lige så godt have skrevet, at "det styrer du selv."

Min anbefaling til Katia Thorning er helt i reformens ånd – spørg din leder, han må kunne forklare, hvad han har tænkt.

Lykke Johansen, Enriquo Longo, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

»Jeg har sindssygt travlt med at få alting klar til på mandag, men kom bare. Vi spiser morgenmad klokken ni,«

Det offentlige arbejdsmarked i en nøddeskal. Alting skal snakkes ihjel over kaffe og kage, i stedet for at komme i gang.

Niels P Sønderskov og Jens Harder Vingaard Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Martin Lund harcret og det er netop sådan noget der giver højrefløjen argumenter for at privatisere. Meget brok over ingenting: "nu skal vi bære stole..." som om de var blevet sat til at bære flere hundrede stole og ikke bare deres egen. "Vi skal forberede os her på skolen men har ikke faciliteterne..." skolelederen har jo lige beklaget at møblerne ikke var kommet og at de så længe fortsat kunne forberede som før. "Normalt læser vi ungdomsbøger...men det skal vi ikke længere" det må læreren da selv om. Der er sikkert mange fejl i reformen men der er også meget brok fra de ansatte. At være lærer er gået fra et kald til at være en stilling og det er for en gang skyld ikke kun HTS & co's skyld.

Helle Walther

Med 40 år i folkeskolen, heraf faktisk 20 hvor forskellige ting fra reformen har været afprøvet som forsøg, mener jeg mig i stand til at sige, den reform er vejen frem. Fik i dag mail fra to tidligere fine kolleger nu skoleledere i Nordsjælland med en skole der emmer af succes. Hvad gør de? De to ledere deltager i samtlige forældre møder, den kommende tid og forklare forældrene, hvordan skolen griber den nye reform an. De har 60 supertilfredse lærere, og det er en fornøjelse at følge dem. de har forberedt sig godt med deres lærergruppe.
Når lederne slider, smitter det på deres personale. Om 5 år når begynderfejl er smidt ud og andet justeret så går det som det skal, og vore børn bliver dygtigere og gladere.

Helle Walther

Jeg er rystet over de lærere og i sær den leder. Reformen har været klar på nettet et år, alle har kunnet læse om den sætte sig ind i hvad den indeholder. lederen kunne have lavet sit forarbejde langt bedre og brugt UVM tilbud om hjælp i det forløbne år. Fået folk ud og forklare og hjælpe. At møblerne ikke kommer, pyt det gør de jo, og det er ok, man forbereder sig hjemme, indtil da. Lederen burde have have haft en plan for de to dage, så han fortalte, hvad der skulle ske. Det synes at være legalt at lade stå til og lade det sejle og lave kaos, fordi Bondo har den holdning får man indtryk af.
Hvis jeg var ansat der, jeg er på pension nu, så ville jeg bede min leder kontakte UVM konsulenter der kommer ud og bede dem komme og give et kursus i, hvordan man starter op.
Sige vi har brug for vejledning. Er der slet ingen på den skole som kan tage teten med et apr andre og får struktur på, man har da som lærer også selv et medansvar for at ting funker eller hvad.

Niels P Sønderskov og Jens Harder Vingaard Larsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Jeg er bange for at dette eksempel er et af de bedre, med mindre kaos en mange steder.

Enriquo Longo, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Formodentligt er det folkeskolens endeligt vi ser begyndelsen til, planlagt eller resultatet af gemen dumhed parret med stædighed.

Per Torbensen, Enriquo Longo, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg forstår slet ikke, hvad det er, man tror, man vil opnå med denne "reform". Den fører ingen steder hen, den har ingen praktisk og ideel hensigt, den bryder med alle traditioner, og den genindfører et hierarkisk system, som vi har brug det meste af et århundrede på at afskaffe, med god grund.'
Der er kommet sådan en fascistisk lederkult, som helt åbenlyst bygger på, at ingen ved, hvordan vi skal komme videre; men skal vi videre? Skal vi ikke konsolidere de gode resultater, vores samfund har opnået?

Et gammelt ord siger : For at gøre noget nyt, skal det gamle nedbrydes.
Det må være tanken bag den forhåbentlig geniale reform.
Hvorfor ikke efterfølge dette gode eksempel på alle offentlige kontorer. Start med jobcentrene og tag dem alle , afsluttende med ministerier og styrelser.

Heinrich R. Jørgensen

Niels P Sønderskov:
"Det er skræmmende, når så mange lærere ikke kan forstå en simpel tekst "

Det er for alvor skræmmende, at nogle hævder at den omtalte tekster er meningsfuld, og at de har fattet indholdet. Da kan man tale om dysfunktionel alfabetisme.

Teksten er meningsforladt. Der er ingen definition af hvad der skal forstås ved 'understøttende undervisning', andet en et udsagn om at den tid der ikke er skemalagt til undervisning, skal anvendes til ikke-skemalagte undervisningslignende aktiviteter.

Det er skræmmende når medlemmer af gruppen kaldet 'folkeskolelærere' ikke kan finde ud af at sige med klar røst: "Kejseren har intet tøj på".

Det mest skræmmende er dog nok, at de der har ansvar for børns undervisning (også kaldet opdragelse), nemlig deres forældre, er villige til at overlade børn i det moderne skolevæsens varetægt.

Søren Roepstorff, Jørgen Malmgren, Per Torbensen, Karsten Kølliker, Enriquo Longo, Katrine Visby, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Peter Hansen - Jeg tror da, at Antorini og hendes rådgivere bygger på sine erfaringer. Hvad ellers ??
Fantastiske nye teorier med et hemmelig ideologisk grundlag, måske.

Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, der jo er sagen, er, at de mange, der har dårlige skoleoplevelser, på grund af ufatteligt lav moral blandt politikere og embedsmænd, får lov til at lufte deres opdæmmede had. Men læreren er først og fremmest samfundets ansigt overfor barnet og formulerer på samfundets vegne de krav, barnet skal møde. Det er de fleste rigtigt gode til, det er en livsstil, et særligt virke i samfundet på mange, om ikke alle planer. Dette slås i stykker af en ny klasse af bureaukrater, der tager -krat, =hersker, meget bogstaveligt. Det skulle de ikke, de skulle indse, at de tværtimod, i lighed med lærerne, blot har en funktion at udføre til fællesskabets bedste, ikke deres egen klasses.

Flemming Scheel Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Før i tiden havde jeg den opfattelse at lærere talte til deres voksne medborgere, som var de børn.
Belærende - og svaret var : I er sgu altid så kloge. En forståelig miljøskade.
Men nu ............. ved jeg ikke rigtigt...........medfølelse er det, der falder mig ind.

Michael Kongstad Nielsen

Måske skulle Information og alle de andre medier bare slappe en lille smule af i forhold til børn og skoleliv. Der findes andet i verden, og hverken børn eller skole har godt af denne overdrevne interesse, der til tider tager karakter af omklamring, selvoptagethed eller facebookopdatering.

Steffen Gliese

Cand. scient. pol.'erne og økonomerne har jo kuppet sig til den rolle, som lærerne tidligere havde som den gruppe i samfundet, der var politisk og kulturelt mest aktiv. Og mens lærerne fik ting til at ske, sætter cand. scient. pol.erne og økonomerne aktiviteterne i stå.

Per Torbensen, Enriquo Longo, Peter Jensen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

MKN - Du glemte forældrene. Uden reformen kunne alle slappe lidt af og bruge energien flere andre steder. Så skyd på Antorini i stedet for engagerede kritikere.
Men mht facebook o.lign, har du ret.

Michael Kongstad Nielsen

Leo N., jo, jeg ville gerne skyde på Antorini og reformen, problemet er, at det er "forældrene", der har stemt hende til magten, eller stemmer på de andre borgerlige, der også går ind for reformen.

Mener du dermed, at EL er det eneste imod.. Det husker jeg ikke. Borgerlige, der stemte for, er ikke liberalt borgerlige.
Meget indirekte beslutningsproces fra et valg til dette delemne.
Det er en af demokratiets svagheder - når et væsentligt emne ikke er med i valgkampen.

Steffen Gliese og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Tak for oplysningen - LA og EL i skøn forening sagde nej.
En af mine ønsketeser om det der forener , i stedet for det, der skiller.
For frihedens skyld !

Katrine Visby

Jeg er dybt skeptisk når denne skolereform kommer fra Antorini og Co.
Jeg kan jo bare se hvordan det står til i landet.

Der har ikke været nogen fornuftige og overbevisende argumenter for hvordan de præcis kan vide at de danske folkeskolebørn bliver dygtigere og gladere ud af denne reform.
Og dygtigere i forhold til hvem?

Det er et stort totalitaristisk eksperiment.

Steffen Gliese, Leo Nygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Niels Søndergaard
Jeg kan igen konstatere, at skolens øverste ledelse, ministeren, ikke har noget ansvar. Hun har et stykke papir, hvor der står alt er godt, og ergo er det medarbejderne der er uduelige.

Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Jeg foragter ledelse

Det er vel formynderi, du foragter? Hvem kan nære antipati mod foregangsmænd (m/k) og andre gode eksempler, som anvise veje og udveje, som er værd at følge?

Jeg foragtet formynderi og formyndere, men dog ikke lige så dybt som den foragt jeg nærer overfor de ord-kunstnere som formår at gøre hvid til sort og sort til hvidt.

Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

Flemming Scheel Andersen,

Jeg er helt enig i, at man naturligvis skal forsøge at få et arbejde, der passer til ens uddannelse og erfaring. Men hvis det ikke er muligt må man søge andet arbejde, også selv om det måske ikke er noget man synes er så sjovt.

Steffen Gliese

Niels P. Sønderskov, jo, det er præcis dét, skolen er. Det var det i min skoletid, det er det, undervisningspligten indebærer, og den er vist stadig gældende.

Enriquo Longo

En af de største styrker ved det skolesystem der sprang ud af den Grundtvig-Koldske tankegang, var evnen til refleksion.
Netop refleksionen har været en bærende kraft i Danmarks udvikling både åndeligt og industrielt. Vi har skabt geniale ingeniører og åndpersoner som følge af et skolesystem der, trods nogle mørke perioder, har haft mange kvaliteter.

Forskellige undervisningsministre har så haft den tanke at skulle lave om - mest for deres egen skyld, og uden den større succes.

Derfor er der kommet et modsætningsforhold mellem UM og lærerne.

Den kraft der driver den gode lærer er, når det er rigtig godt, kaldspræget. En vilje til at hjælpe eleven på vej.

Tænk over at "elev" betyder at blive løftet, i modsætning til en "studerende" der i almindelighed må søge sin viden gennem studier.

Den gode lærer vil resten af livet stå som en fader/moderfigur, og danne overgangen mellem barn og voksen. På samme måde som den gode håndværksmester.

Og bemestring er netop kodeordet. Bemestring kommer når læreren har tid til fordybelse i stoffet og derved skaber sig en faglig kompetence der igen virker respektdannende.

Og apropos dannelse; så kommer dannelse før uddannelse.

Tilsyneladende har en del af de liberale og systemforherligende kommentatorer ikke forstået denne kompleksitet og heller ikke forstået hvad autentisk viden er.

Derfor er det beskæmmende at de uden blusel kaster sig ud i et forsvar der primært består af citatrøverier og fordrejninger.

Heinrich R. Jørgensen, Rune Petersen, Steffen Gliese, Peter Knap og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Det er vanskeligt at finde ud af hvad den nymodens opfindelse 'skole' skal gøre godt for. Der er selvfølgelig talrige skåltaler der synger den moderne skoles pris, men den slags gør man klogt i at være kritisk overfor.

Det glimrende forsker, underviser og meget mere, John Taylor Gatto, søgte efter et meningsfuldt svar på det spørgsmål, og vha. flid og nok også held, fandt han svaret.

Alexander Inglis var en af hovedkræfterne bag den moderne skole, og i hans bog fra 1918, 'Principles of Secondary Education', er det beskrevet hvilke mål den påtænkte moderne skole skulle tjene. Der er et markant modsætningsforhold mellem hvad Inglis angiver om målene, og hvad der fremsiges i skåltaler.

Den moderne skoles seks formål var (og er):

1) The adjustive or adaptive function. Schools are to establish fixed habits of reaction to authority. This, of course, precludes critical judgment completely. It also pretty much destroys the idea that useful or interesting material should be taught, because you can't test for reflexive obedience until you know whether you can make kids learn, and do, foolish and boring things.

2) The integrating function. This might well be called "the conformity function," because its intention is to make children as alike as possible. People who conform are predictable, and this is of great use to those who wish to harness and manipulate a large labor force.

3) The diagnostic and directive function. School is meant to determine each student's proper social role. This is done by logging evidence mathematically and anecdotally on cumulative records. As in "your permanent record." Yes, you do have one.

4) The differentiating function. Once their social role has been "diagnosed," children are to be sorted by role and trained only so far as their destination in the social machine merits - and not one step further. So much for making kids their personal best.

5) The selective function. This refers not to human choice at all but to Darwin's theory of natural selection as applied to what he called "the favored races." In short, the idea is to help things along by consciously attempting to improve the breeding stock. Schools are meant to tag the unfit - with poor grades, remedial placement, and other punishments - clearly enough that their peers will accept them as inferior and effectively bar them from the reproductive sweepstakes. That's what all those little humiliations from first grade onward were intended to do: wash the dirt down the drain.

6) The propaedeutic function. The societal system implied by these rules will require an elite group of caretakers. To that end, a small fraction of the kids will quietly be taught how to manage this continuing project, how to watch over and control a population deliberately dumbed down and declawed in order that government might proceed unchallenged and corporations might never want for obedient labor.

Tekstbidden er taget fra en lidt længere tekst, Gatto's essay 'Against School'. Gatto er forfatter til flere bøger om emnet, både essay-samlinger og videnskabelige (hvor han ikke er karrig med kildehenvisninger).

Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Et indspark fra Dorothy L. Sawyers, der er læseværdigt.

Man kan hævde, at mine seneste links intet har med den aktuelle, danske situation at gøre. Jeg hælder mod det synspunkt, at de fremsatte betragtninger er yderst relevante, hvis man skal indse hvad det aktuelle, danske situation (læs: misere) handler om, hvad der har foranlediget moradset, hvilke intentioner der underneden de pæne skåltaler gennem sig.

Enriquo Longo

Peter Hansen

Tak for linket

Jeg tillader mig at citere:

"Sådan gik 1½ år med en ny minister, som skulle have talt de nordiske traditioners sag, men som endte med at gøre det modsatte, 1½ år med en minister, som vil bygge et evidensbaseret palads, som virker uafhængigt af historisk kontekst, men som selv viser sig som vredet ud af sin egen tid, altså i dyb normativitet, selv om det normative afvises, i et ”bør” der ikke kan deklareres”, men som må skjules og iklædes et falskt ”er”. Et moralsk svigt?"

Og jeg tillader mig endnu en konklusion; At Antorini er fanget i et selvbedrag uden historisk substans, og derfor burde holde fingrene fra noget så vigtigt som børns udvikling.
Det er ligeså farligt som når psykiatere har et forkert projekt.

Ex. Per Fink og Walther Freemann

Egentlig kunne man vel sige at hun hare foretaget en lobotomi på folkeskolen.

Til hendes forsvar kunne man sige: Hun vidste ikke bedre.