Henvisning til FN-konventioner giver sjældent pote i retten

I maj 2013 afgjorde Vestre Landsret, at den syvårige dreng Fimm fik lov til at blive hos sin danske stedfar, selv om hans mor to år tidligere var rejst tilbage til Thailand. Justitsministeriet havde allerede inddraget drengens opholdstilladelse, når moren nu ikke længere opholdt sig i Danmark, men landsretten ophævede ministeriets afgørelse. Det skete til manges overraskelse med en direkte henvisning til barnets tarv, som følger af FN’s Børnekonvention.

Børnekonventionen fra 1989 skal sammen med seks andre FN-konventioner (om forbud mod race- og kvindediskrimination og tortur, rettigheder til borgere med handicap samt konventionerne om politiske og sociale rettigheder) måske inkorporeres i dansk lovgivning.

Men som Information har beskrevet, har et sagkyndigt udvalg nedsat af regeringen ikke kunnet nå til enighed om, hvorvidt en sådan inkorporering vil være en fordel eller ej. Heller ikke regeringspartierne er indbyrdes enige.

Ifølge betænkningen fra det sagkyndige udvalg taler det for en inkorporering, at borgernes retsstilling kan blive styrket, imod taler en bekymring for, at en inkorporering kan føre til en magtforskydning fra regering og folketing mod domstolene.

Spørgsmålet er dog, hvor velbegrundet denne bekymring om magtforskydning er, for Landsrettens afgørelse i Fimm-sagen er en af meget få sager, hvor en allerede truffet myndighedsafgørelse er blevet ændret med henvisning til en af de syv FN-konventioner. Almindeligvis fører en påberåbelse eller henvisning til en af de syv FN-konventioner ikke til, at domstolen ændrer en allerede truffen afgørelse.

Det viser en gennemgang af retsafgørelser i betænkningen fra regeringens sagkyndige udvalg, der i perioden fra 2001 og til i dag har fundet i alt 32 afgørelser, hvor domstolene udtrykkeligt i præmisserne for en dom henviser til én eller flere af de syv konventioner.

Fimm-sagen som undtagelse

Børnekonventionen er den af de syv konventioner, der oftest er anvendt. Det er ifølge sagsgennemgangen fra det sagkyndige udvalg sket 18 gange siden 2001, men kun i Fimm-sagen har konventionen betydet en ændret afgørelse. Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder er anvendt otte gange, og her har påberåbelsen kun ført til en ændret afgørelse i to sager. Hverken i forhold til handicapkonventionen eller konventionerne mod tortur og race- og kvindediskrimination eller konventionerne om sociale og økonomiske rettigheder kan udvalget finde eksempler på retsafgørelser, hvor henvisning til konventioner har ført til et ændret resultat.

Når udvalget ikke kan finde flere end 32 retsafgørelser med henvisning til en af de syv konventiner, kan det være en følge af, at konventionerne ikke er inkorporeret. Hvis der sammenlignes med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der siden 1992 som den eneste FN-konvention har været inkorporeret i dansk lovgivning, er der en klar forskel. I perioden 1992-2001 blev der således henvist til EMRK i 158 retsafgørelser, mens der i samme periode kun blev henvist til en af de syv øvrige FN-konventioner 12 gange. Det sagkyndige udvalg har ikke nogen umiddelbar forklaring på den markante forskel, men peger bl.a. på, at domstolene og danske advokater ikke er lige så fortrolige med de syv konventioner som med EMRK.

Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder har deltaget i det sagkyndige udvalg som en af fortalerne for inkorporering. Han mener ikke, at en inkorporering vil ændre det eksisterende billede, hvor allerede trufne afgørelser kun yderst sjældent omgøres af dommerne med henvisning til en FN-konvention:

»Inkorporering vil ikke i sig selv ændre den enkelte sag, selv om konventionerne formentligt vil blive påberåbt mere. Men hvis advokaterne opdager flere problemer med relation til en konvention, vil flere problemer kunne løftes frem ved domstolene,« siger Jonas Christoffersen.

Direktør Jacob Mchangama fra den juridiske tænketank Justitia supplerer med, »at der efter inkorporering af EMRK har været en stigning i antallet af sager, hvor konventionen er blevet nævnt i præmisserne, hvorved den har fået en større gennemslagskraft«.