Læsetid: 2 min.

Hjemmeopgaver løser ikke indvandrerelevers udfordringer

Folkeskolen gør indvandrere til tabere, og de må arbejde hårdere for at klare sig lige så godt som de etnisk danske elever, lød dansk-kinesiske rådgiver Xinxin Ren Gudbjörnssons udmelding i gårsdagens Information. Men det alene løser ikke problemerne, mener to eksperter
28. august 2014

Intens lektielæsning løser ikke problemet med, at indvandrerelever klarer sig dårligere end deres etnisk danske klassekammerater.

Det er vurderingen hos to uddannelseseksperter, efter at Information i går bragte et interview med den dansk-kinesiske rådgiver Xinxin Ren Gudbjörnsson. Ifølge hende er det danske samfund ulige, og indvandrerne bør få at vide, at de skal arbejde hårdere, hvis de vil nå lige så langt som de etniske danskere. Her spiller forældrene en central rolle, da det er dem, som skal motivere deres børn til at arbejde hårdere.

Men den byrde vil mange indvandrerforældre ikke kunne løfte, mener to eksperter,

»Ved at individualisere problemet reproduceres det. Lektier kan forstærke den sociale arv. For hvor forældre ikke kan støtte tilstrækkeligt, bliver de faglige udfordringer større. I stedet bør ansvaret være hos lærere og skole,« siger Signe Hvid Thingstrup, der er uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet.

Ligeledes understreger professor i uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet Peter N. Allerup, at det gør en forskel, om støtten i hjemmet er faglig eller blot opmuntrende. Omend lektier har en positiv effekt på elevers præstation.

»Indvandrerforældre er muligvis lige så gode til at motivere deres børn som etnisk danske forældre, men hjemmets interesse for skolen får ikke børn til at præstere meget mere. Det afgørende er, at forældre kan yde en indsats, der nærmer sig lærernes, altså den fagligt overkvalificerede støtte,« siger han.

Skolen overser ressourcer

Med til Xinxin Ren Gudbjörnssons opråb til indvandrerelever og -forældre hører en kritik af det danske skolesystem, hvor lærerne ifølge hende stiller for få krav til indvandrerelever og på den måde fastholder børnene i en offerrolle, der gør, at de ender som tabere.

Peter N. Allerup genkender ikke det billede af en folkeskole, som gør minoritetselever til tabere, men Signe Hvid Thingstrup ser en pointe i Xinxin Ren Gudbjörnssons karakteristik:

»Nogle lærere sænker forventningerne til minoritetsbørn, fordi de synes, det er synd for dem, at de ikke har dansk som modersmål. Her fokuserer folkeskolen på, at de etniske minoriteter har færre ressourcer frem for at se deres to sprog som en ressource. Og det er problematisk,« siger hun. Hun føjer til kritikken, at folkeskolen er indrettet til den danske middelklasse, hvilket gør det svært for dem, som står udenfor.

Af samme grund afviser hun Xinxin Ren Gudbjörnssons påstand om, at flere test i folkeskolen vil hjælpe de svage elever, herunder indvandrere. Det er netop med eksempelvis tests, at indvandrerelevers andetsprog vil blive vendt til en ulempe snarere end en ressource.

Det er Peter N. Allerup enig i:

»Det er en ubegrundet mekanisme, at bare fordi du bliver målt for at være kort, tager du dig sammen for at blive længere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu