Læsetid: 4 min.

’Indvandrere må bare klø ekstra på i skolen’

Det er et grundvilkår, at samfundet er ulige, og det skal man turde tale åbent om. Indvandrere har et dårligere udgangspunkt for at klare sig godt i uddannelsessystemet, og netop derfor skal de anspores til at knokle ekstra hårdt, mener den dansk-kinesiske rådgiver Xinxin Ren Gudbjörnsson
Uligheden er et grundvilkår i det danske samfund. Derfor må indvandrerforældre også tage mere ansvar for deres børns skolegang, mener Xinxin Ren Gudbjörnsson, som i et DR-program sætter sig for at lære tre forældrepar med indvandrerbaggrund at motivere deres børn efter kinesisk forbillede.

Tor Birk Trads

27. august 2014

Rawan og hendes bror Sami sakker bagud i forhold til deres klassekammerater i henholdsvis 3. og 5. klasse. Det er i tråd med statistikken om, at indvandrere klare sig dårligere i skolen end etniske danskere.

Men ifølge den dansk-kinesiske rådgiver Xinxin Ren Gudbjörnsson behøver det ikke at være sådan. Indvandrere må bare klø ekstra på.

»Når du som indvandrer er udfordret og samtidig bliver lagt mærke til, fordi du ser anderledes ud, er det en ulempe. Det må du kompensere for ved at arbejde hårdere« siger Xinxin Ren Gudbjörnsson, der kom fra Kina til Danmark i 1991 og i dag bærer titler som cand.ling.merc, samfundsdebattør og underviser i kinesisk forældreskab.

Rawan og Sami bor med deres mor Bassima og fem andre søskende i en lille lejlighed i Gellerupparken ved Aarhus. Bassima er på kontanthjælp, og hun har svært ved at læse og skrive dansk.

»Vi har fortalt indvandrere og dårligt stillede mennesker, at her i Danmark er vi alle lige. Men sådan ser jeg det ikke. Samfundet er ulige, og det bør folk få at vide. For ellers får vi tabere som Muhammed, der tror, at han kan opnå lige så meget som Peter ved at lave den samme mængde lektier som ham,« siger Xinxin Ren Gudbjörnsson.

Med uligheden som grundvilkår må forældre tage mere ansvar for deres børns skolegang. I Xinxin Ren Gudbjörnssons optik er det ingen sovepude, hvis du er fra Gellerup og ikke Hellerup.

- Mener du, at alle forældre har lige gode forudsætninger for at tage ansvar for deres børns skolegang?

»Det er stødende at kalde nogen ressourcesvage. Ja, Bassima er på kontanthjælp og ja, hun er enlig mor til syv. Hun har hårde vilkår, men er bestemt ikke ressourcesvag. Det tager bare længere tid for hende at læse lektier med sine børn,« siger Xinxin Ren Gudbjörnsson.

Test test test

Derfor sætter Xinxin Ren Gudbjörnsson sig i DR-føljetonen Xinxin og de fortabte indvandrere for at lære Bassima og yderligere to forældrepar med indvandrerbaggrund at motivere deres børn efter kinesisk forbillede. Hun allierer sig med et lektiefirma. Hver dag i en måned skal familierne læse lektier i to timer for at forbedre børnenes resultater ved eksamen, som indleder og afslutter forsøget. For tests skal der til, hvis man vil kortlægge og udvikle børns faglige kunnen, mener Xinxin Ren Gudbjörnsson.

Når du som indvandrer er udfordret og samtidig bliver lagt mærke til, fordi du ser anderledes ud, er det en ulempe. Det må du kompensere for ved at arbejde hårdere

– Hvordan bliver der plads til det gode barneliv, hvis fokus er på lektier og målbare resultater?

»Hvad med det gode voksenliv? Du får det jo frygteligt i det danske samfund, hvis du ikke kan læse, regne eller skrive. Desuden udelukker faglighed og det gode barneliv ikke hinanden. Den danske mentalitet med, at skolen er sur pligt, er frygtelig. Det er sjovt at lære,« siger Xinxin Ren Gudbjörnsson og føjer til, at børn har lyst at lære. Men det må forældre også tro på, at børn vil og kan.

Den pointe får særligt familien på Amager at mærke. For Xinxin Ren Gudbjörnsson accepterer ikke, når moren til de palæstinensiske drenge Younes og Hamza i henholdsvis 5. og 3. klasse siger om sine sønner: »Jeg ved ikke, hvorfor de ikke gider at lave lektier«.

I stedet får familien en kasse med rekvisitter såsom et matematisk spil til en tablet. For kan læringen leges ind, kan Younes og Hamza finde det muntert at knokle.

Gulerod over pisk

At presse sine børn på den rigtige måde til at klø på er også i fokus, når Xinxin Ren Gudbjörnsson besøger den bosniske familie i Varde. Her ønsker Jasmina Avdic, produktionskoordinator og mor til Samin i 4. klasse, at sønnen bliver »den bedste« i skolen, og Samins far, Haris Puric, siger: »Jeg håber ikke, at min søn bliver en ufaglært lagermedarbejder som mig selv«.

Men Samin er langt fra på fagligt niveau med sine klassekammerater, og særligt volder matematikken problemer.

Årsagen til Samins manglende formåen finder Xinxin Ren Gudbjörnsson i moren, som nedbryder sønnens faglige selvtillid ved at kritisere frem for at tilskynde, når han snubler over regnestykkerne.

»Tigermødre, som man kender dem i f.eks. USA, presser og råber af deres børn. Sådan er de ikke i Kina. Nej, kinesiske forældre bruger meget tid på at motivere deres børn,« siger hun.

Når motivationen er så central for Xinxin Ren Gudbjörnssons opdragelse af forældre såvel som børn, hænger det sammen med, at motivationen ifølge hende netop overskrider sociale og økonomiske skel. For nok kan en analfabetisk far ikke lære sin datter at stave, men han kan godt motivere hende til at læse lektier og arbejde hårdt.

Kort effekt for de få?

I løbet af projektet forbedrer samtlige børn deres færdigheder udi matematik og dansk. For Sami i Aarhus betyder det blandt andet, at han går fra at have 27 til 13 fejl i matematik-testen. Ligeledes giver Xinxin Ren Gudbjörnssons systematiske lektiehjælp resultater hos Samis lillesøster Rewan, som ved projektets start fik 14 fejl i dansk. Ved den afsluttende eksamen er de reduceret til 5.

– Men hvordan får et månedsprojekt, hvor et tv-hold og eksperter følger med, en langsigtet effekt for flere?

»Det vigtige er at få forældre og børn til at tro på, at de kan opnå resultater ved at arbejde hårdere. Talent betyder ikke noget i sidste ende, hvis forældre i Danmark forstår – som i Kina – at de har ansvaret for deres børn«.

– Er ambitionen om at bryde med den social arv ikke truet, hvis forældre har så stort et ansvar for deres børns faglighed?

»Den sociale arv brydes, når skolen og samfundet ophører med at fortælle bestemte grupper, at de ikke kan. Indvandrere kan opnå ligeså flotte resultater som etniske danskere, når de ikke bliver hjernevasket til at tro, at de aldrig kommer til at læse ligeså godt dansk som deres kammerater.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Dennis Hauge
  • Reda Ammari
  • Malan Helge
  • Kristine Skøtt-Jensen
  • Jan Mogensen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Ernst Petersen
  • ulrik mortensen
  • Steffen Gliese
  • Christel Gruner-Olesen
Jørgen Steen Andersen, Dennis Hauge, Reda Ammari, Malan Helge, Kristine Skøtt-Jensen, Jan Mogensen, Heinrich R. Jørgensen, Ernst Petersen, ulrik mortensen, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Tænk, at det skal være nødvendigt at have en klog kinesisk kvinde til at fortælle os, hvad der er selve baggrunden for vores fremgang og velstand: troen på, at man kan. Det er den dybeste kerne i dansk pædagogik, og jeg kan ikke tro, den er forsvundet med tiden, eller hvad?

Jørgen Steen Andersen, Morten Kjeldgaard, Troels Ingvartsen, Dennis Iversen, Frank Hansen, Brian Pietersen og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Tænk engang på, hvis ikke indvandrer- og arbejderunger fik at vide "du har ikke en chance" - hvilken konkurrence der ville blive på studiepladser og de højtlønnede jobs efter studietiden. Der er ikke noget at sige til, at "Den sociale arv" ikke bliver brudt uanset hvad "man" gør- alt for mange af de rigtige mennesker ville tabe på det.

Steffen Gliese

Jeg er med et slag blevet en stor fan - jeg læste også en kronik i Berlingske, i forbindelse med lærerkonflikten, som havde de herligste paralleller til Kinas erfaringer. Dybt pædagogisk, sådan som man husker den bedste danske formidling fra fortiden.

Brian Pietersen, Kim Houmøller, Heinrich R. Jørgensen og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad hun siger er almen erfaring, men alt for mange er parate til at fortælle at "de" er svage, at forældrene er resursesvage og derfor kan man undskylde det meste. Hvordan kan det da så være at pigerne i familien klarer sig strålende, mens drengene klarer sig dårligt ? Ja der er noget med drenge og piger i skolen, men her er undskyldningernes holdeplads efterhånden godt opfyldt. I et fag hvor danske og indvandrerelever har lige dårlige forudsætninger, nemlig fransk, viser det sig gang på gang at elever med indvandrerbaggrund, og især piger, klarer sig strålende, mens danske elever ikke klarer så godt. I andre fag har Xinxin Ren ret. I dansk skal disse børn knokle mere end danske. I matematik burde der ikke være den store forskel, men da der skal læses meget bliver eleverne ofte sat af. De forstår simpelt hen ikke teksten.
Et spørgsmål er naturligvis om kulturen ikke også kan være afgørende. Der er formentlig ingen der tror at et kinesisk barn ikke vil klare sig i skolen, mens et barn fra.... måske ikke vil.

Søren Blaabjerg

Lærerne såvel som forældrene har et stort ansvar for at gøre stoffet spændende og udfordrende. Børn er ikke dovne og af naturen nysgerrige og ivrige efter at lære nyt. Men det er altafgørende, at deres selvtillid ikke bliver slået i stykker med bebrejdelser eller ringeagt, fremhævning af "dygtige" elever på mindre "dygtige" elevers bekostning etc. Det gælder vist de fleste - også voksne - at man yder sit bedste, når man får den rette kombination af udfordringer, berettigede opmuntringer og velment kritisk vejledning.

Jørgen Steen Andersen, Ernst Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Arbejderunger og indvandrere har ikke en chance skrives der. Velkommen til en virkelighed, hvor 75 % af en årgang går på gymnasiet. Stop nu for den offerrolle. Da jeg gik på gymnasiet for 50 år siden var der ingen akademikerbørn i klassen, men bønderbørn, havnearbejderbørn, mekanikerbørn, to var børn af enlige mødre og så naturligvis nogle hvis far havde en forretning, men ikke en af de store. Dengang var der under 10 % der gik på gymnasiet og en tone hos visse lærere, der fik lektor Blomme til at virke som en hyggeonkel.

Brian Pietersen, Paul Peter Porges, Malan Helge, Heinrich R. Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Det er et grundvilkår, at samfundet er ulige, og det skal man turde tale åbent om. Indvandrere har et dårligere udgangspunkt for at klare sig godt i uddannelsessystemet"

Naturligvis.
Det er sådan set samme som har gjort sig gældende for børn fra arbejderklassen.
Vi havde også et dårligere udgangspunkt.

Jørgen Steen Andersen, Malan Helge, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Ole Nielsen
Der var dog også en årsag til dette i undervisningen. For f. eks. i dansk snobbede lærerne meget for fremmedord. Man fik altså langt højere karakterer i dansk stil, hvis man hele tiden brugte fremmedord i stedet for gode danske ord, der betød nøjagtigt det samme. Det samme gjaldt mundtlig dansk, hvor lærerne også syntes at fremmedord lød "kloge" og akademiske. Men det siger vel sig selv, at akademikerbørn har hørt flere fremmedord fra forældrene end arbejderbørn og derfor er mere vante til at bruge dem.

Snobberiet for fremmedord og fremmedsprog har i århundreder været noget specielt dansk, som selv Holberg skriver om. På Holbergs tid var det nok mest fransk og latin, der blev snobbet for. I dag er det jo mest engelsk. Men det er stadig en underlig ting, at danskere i modsætning til især nordmænd, men også alle andre nationaliteter, bedst kan lide alle andre sprog end deres eget. Mit gæt er, at det har noget at gøre med, at Danmark jo engang var en stormagt, men så mistede næsten hele sit territorium til andre lande. Norge er derimod stadig stolte af at have opnået selvstændighed og elsker derfor deres eget sprog.

Steffen Gliese

Der er meget lidt snobberi i fremmedord i akademisk forstand - de tjener det formål, at man også som ikke-sprogligt kyndig kan orientere sig i en udenlandsk tekst. Snobberi for sprog findes som alt andet snob i småborgerlige kredse; men et godt råd skal være: lær dem! Lær latin og græsk, så du kender baggrunden for orddannelser i hele den indoeuropæiske sprogfamilie og kan gennemskue betydningsvarianter og -kontekster på ikke mindst engelsk. Jo større ordforråd, jo mere præcist kan man udtrykke sig om alt - og selv danne forståelige begreber for det, der ikke er ord for endnu. Der er aldrig en undskyldning for intellektuel dovenskab. I stedet for at brokke sig, må man gå i gang.

Sabine Behrmann og Kristine Skøtt-Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

jens peter hansen, lige præcis med dit sidste afsnit kommer du desværre til at dementere alt det fornuftige, du har skrevet indtil da. Og som artiklen gør op med.

Jamen det er da fortræffeligt at der er flere der er fuldstændig og aldeles på omgangshøjde med den danske folkeskolelov, som netop fuldstændigt entydigt udtaler at børn ikke er ens og at alle børn har lov til at blive undervist på det niveau de er.

Fortsættelsen, nemlig det faktum at man for at bevæge sig fra det ene niveau til et andet skal yde en ekstra indsats, kan og skal udelukkende være forældrenes ansvar.

Folkeskolens lærerne er ikke pædagoger for børnenes forældre. Det vil kræve en umyndiggørelse af forældrene som ikke vil være hensigtsmæssig.

Jeg har altid syntes det var sjovt at lære, og jeg har tit lyst til at undersøge og lære noget nyt. Min motivation fik jeg først og fremmest i folkeskolen fra 2. klasse af venlige og ofte kærlige mennesker. Ikke sådan at lærerne alle var ens, der var også nogle gammeldags og mindre venlige imellem.

Xinxin er hverken venlig eller kærlig, hun virker nærmest ondskabsfuld. Det dur ikke. Hun burde have lært det forlængst, men har det åbenbart ikke. Hendes stemme får kun magt fordi hun taler til forældrene og andre voksne, for børnene taler hun ikke til.

Torsten Jacobsen

Så vidt jeg kan se indeholder denne artikel intet nyt. Den konstaterer blot, at:

- Øvelse gør mester
- Forældre kan motivere og præge deres børn.
- Indvandrere er ikke dummere end andre mennesker [Sic].

Problemerne opstår jo, når børn ikke er motiveret for at gøre en indsats for at forbedre deres skolekundskaber. Når forældrene ikke er i stand til at motivere deres børn til at gøre en indsats.
Når der bredt i samfundet hersker en forestilling om at visse indvandrere er for dumme (de berygtede 'analfabeter fra den anatolske højslette').

XinXin Ren Gudbjörnsson's løsning på disse problemer er, trods al den snak, i praksis at indlejre danske familier i et Reality-TV koncept, udstyre dem med gratis(!) bistand fra et 'lektiefirma', og så teste børnenes fremskridt efter en måned. Der testes specifikt på skolekundskaber.

Processen kan opstilles således:

A (dysfunktionel situation) => B (Massiv intervention) => C (funktionel situation)

Der er intet overraskende i at en massiv intervention kan bringe en proces fra A til C. Især hvis både A og C gøres bekendte gennem et meget snævert (reduktionistisk) fokus. I dette tilfælde børns evne til at løse skoleopgaver, målt over meget kort tid.

Men hvad med B? Hvordan gøres den massive Reality-TV intervention operationel i større sammenhænge, bredt i samfundet? Jo, det spørger den opvakte journalist jo også om i artiklen ovenfor. Svaret lyder:

»Det vigtige er at få forældre og børn til at tro på, at de kan opnå resultater ved at arbejde hårdere. Talent betyder ikke noget i sidste ende, hvis forældre i Danmark forstår – som i Kina – at de har ansvaret for deres børn«

Heureka! Problem solved! Eller udtrykt mere abstrakt:

A => C

Voila!

Vibeke Rasmussen, Grethe Preisler, Paul Peter Porges og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Torsten Jacobsen, Danmark er ikke USA, selvom mange forsøger af al magt at forandre vores samfund i den retning.

jens peter hansen

Peter Hansen, mener du det med Lektor Blomme ?? Jamen da vi nåede efterårsferien var elevtallet faldet med 4 og inden jul med yderligere 2. Frafaldet var altså ganske stort og vi rystede i bukserne af skræk for især vores fransklærer. Vi kendte jo ikke hinanden, da vi kom fra snart sagt lige så mange forskellige skoler som der var elever, så det tog sin tid inden vi fandt sammen for at dele vores frustrationer, ja had. Vi sad ved enmandsborde og gruppearbejde oplevede jeg aldrig. Så der blev intet gjort for at ryste klassen sammen.
Vi afleverede stile, fysikrapporter og hjemmeopgaver i matematik og vi sad hver søndag eftermiddag og knoklede. Lørdag var også skoledag, men sluttede altid kl.14.00. En herlig kort dag.
Hvor megen hjælp tror man at vi kunne får af forældre i fransk, matematik og fysik ?? I dansk læste min mor min brors stile igennem. Han skrev som en brækket arm og min mor der var gået ud af den stråtækte skole i 7. klasse kunne stave.
Som skrevet et andet sted. Det er forældrenes opgave at støtte deres børn. De skal ikke lave deres opgaver. I 1. klasse sagde vi nogle stykker for små 20 år siden at forældrene skulle høre på at deres børn læste op. Stor ståhej, hvad med de forældre der ikke var gode til dansk etc.etc. Hvad der imidlertid var vigtigt var at eleven følte, at forældrene også syntes at der var fantastisk at de kunne læse. Og det gav pote.

Ernst Petersen, Malan Helge og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, jeg mente: "Et spørgsmål er naturligvis om kulturen ikke også kan være afgørende. Der er formentlig ingen der tror at et kinesisk barn ikke vil klare sig i skolen, mens et barn fra.... måske ikke vil." Stakkels kinesiske barn og stakkels bar fra ..., siger jeg bare!

Torsten Jacobsen

Peter Hansen,

De to klip skulle såmænd blot illustrere det enorme gab der er mellem fantasi og virkelighed.
Hvis du tror der ikke findes børn i Danmark som vokser op i præcis lige så stor åndelig armod, som de amerikanske børn der beskrives i dokumentaren, så tror jeg desværre du tager fejl.

Men spørgsmålet her er ikke om amerikanske forhold og danske forhold er ens. Spørgsmålet er om Xinxin Ren Gudbjörnsson har andet end tryllestøv at tilbyde?

jens peter hansen

Jamen, jeg tror bestemt at forventninger betyder meget. Og fordomme ER naturligvis med i ens bedømmelse af et barn. Ingen kan sige sig fri af dem.

Ernst Petersen

Peter Hansen
"Der er meget lidt snobberi i fremmedord i akademisk forstand"

Jeg udtrykte mig bevidst i datid, fordi jeg ikke har ret meget kendskab til, hvordan især dansklærere har det med brugen af fremmedord i bedømmelserne på gymnasiet i dag.

Men hvis vi taler om gymnasiet for få årtier siden, så er din påstand helt hen i vejret. For dengang var der ligefrem dansklærere, der udelukkende bedømte stile ved dels at tælle grammatiske fejl og stavefejl og dels ved at tælle fremmedord. Jo færre stavefejl og grammatiske fejl og jo flere fremmedord - jo højere karakter.

Det mest komiske, jeg nogensinde har set, var nogle noter, der var skrevet af en danskstuderende på universitetet og efterladt i et mødelokale, hvor jeg så dem og lige kiggede nysgerrigt for at se, hvad det var. Jeg har aldrig hverken før eller siden set en tekst med så mange fremmedord, som den studerende må have knoklet utroligt hårdt for at finde frem. Men det komiske var så, at teksten så samtidig var så fyldt med såvel stavefejl som grammatiske fejl, at man troede, at det var løgn. Det var tydeligt, at alle de "fine" ord var fundet frem i forventning om en flot bedømmelse, men at forventningerne nok næppe ville blive opfyldt, da vedkommende knap selv forstod sin egen tekst.

Steffen Gliese

Hun har ikke tryllestøv. men hårdt arbejde at tilbyde, Torsten Jacobsen, og det har vi ligesom alle sammen været igennem.

Jørgen Steen Andersen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Peter Hansen,

Hvad er det konkret du forestiller dig? At Gudbjörnsson og hendes lektietæskehold skal aflægge alle danske familier et besøg efter tur?

Eller måske skal vi bare gøre børnepenge og andre offentlige ydelser afhængige af børnenes karaktergennemsnit? Så kan det da ellers nok være at de (både børn og voksne) kan lære at tage sig sammen?

Steffen Gliese

Nej, Torsten Jacobsen, at folk efterligner det, de kan se, der skal til - ikke alt gallaet, men det, som rent faktisk foregår: at man bruger tid på at blive dygtigere til sit skolearbejde frem for at spille computerspil eller andet mentalforurening.

Hvis en indvandreforældrer vil have at vide at hans eller hendes pode ikke har en chance i det racistiske danske undervisningssystem, går de sjældent forgæves blandt de faste kommentatorer i disse spalter.
Så kan de læne sig tilbage og give samfundet skylden, og kommentarkorpset får deres selvopfyldende profeti.
Børnene ?
Skal vi kalde det 'collateral damage' ?

Torsten Jacobsen

Peter Hansen,

Du kan ikke fjerne problemet ved at ønske det væk. Det virker kun i visse tegnefilm. Kom nu med et konkret bud på hvordan vi motiverer de børn og voksne som ikke har set lyset, og som ikke har en Gudbjörnsson og et TV-hold til at kigge sig over skulderen i en måned.

Det er ikke et banalt problem. Det er et ekstremt komplekst problem. Et problem som fortjener mere seriøs behandling end DR's fordummende Reality-TV-koncepter kan magte.

Steffen Gliese

Det er et meget enkelt og ligefremt problem, som desværre er blevet enormt kompliceret, Torsten Jacobsen. Læs Jonas Frykman, den åbner mange øjne. Og den er udgivet af Forlaget Unge Pædagoger.

Ernst Petersen

Peter Hansen
"Ernst Petersen, hvad skulle man ellers gøre med sjuskefejl og lavt abstraktionsniveau?"

Stavefejl og grammatiske fejl lægger man mindre vægt på i dag. Men de tæller dog stadig, selvom det giver problemer for ordblinde, der ofte har stor viden, men svært ved at undgå disse fejl. Dog har det hjulpet enormt, at de nu bruger tekstbehandling og stavekontrol i stedet for som dengang at skrive i hånden.

Jeg er bare ikke enig i, at man skal have højere karakter for at skrive "selektere" i stedet for "vælge" eller "udvælge", "karakterisere" i stedet for "kendetegne", "kognitiv" i stedet for "tankemæssig", "patos" i stedet for "lidenskab" osv.

Politikerne elsker dog stadig også fremmedord, fordi de forventer, at dette får dem til at lyde klogere i vælgernes ører. Det samme gælder embedsmændene, når de f. eks. skal formulere bekendtgørelser og undervisningsvejledninger til gymnasiet.

Fremmedordene gavner ikke forståelsen. Tværtimod var det sikkert også brugen af de "fine" fremmedord, der narrede de borgerlige politikere til at acceptere embedsmændenes forslag til gymnasiereformen i 2005, selvom den jo ser ud til at have skubbet gymnasiet i den modsatte retning af den, som de borgerlige partier normalt står for.

Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Brian Pietersen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Jeg vil vove den påstand, at der her ikke er nogen blandt debatdeltagerne, der afviser, at man skal træne for at gennemføre en Ironman. Og at der skal motivation til. Og nogle vil endda mene, at det er godt gået at få det gjort.

Samtidigt vil nogle også mene, at det samme ikke gør sig gældende, når det drejer sig om boglig lærdom.

Der findes her i landet en udbredt ringeagt for boglighed og en samtidig misundelse med henblik på de mange, ikke bare materielle goder, der er forbundet med denne boglighed.

Brian Pietersen

Det dårligste udgangspunkt er sproget, hvis det halter og man skal lære er man klart bagud, men det burde også være det eneste som skulle forværre ens situation i forholdt til Den Danske Folkeskole Lov som Alle skoler skal leve op til.

Brian Pietersen

Børn er tvungen til at gå i skole hvorfor de ikke er topmotiverede hver dag de kommer i skole, som mennesker der senere frivilligt er på et universitet...eller har egen virksomhed, og der kan det også knibe.
Nu begynder man at have en pædagog i klassen sammen med en lærer der skal undervise de 28 i stedet for at dele klassen til 14 elever i hver klasse og 1 lærer... Jeg ved godt hvad jeg ville vælge.

Torsten Jacobsen

Peter Hansen,

Nu har jeg jo ikke i skrivende stund Jonas Frykmans bog ved hånden. Men måske kan du bekræfte at han i dette interview giver udtryk for sin grundlæggende tese?

http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforh...

I så fald kan jeg godt forstå at du synes problemet er meget simpelt. Skolen skal ikke være en del af børns eller forældres hverdag. Den skal hæve sig op over denne hverdag, så den i stedet for fremstår som dette nærmest mytologiske bindeled mellem det profane hverdagsliv, og så visdommens hellige haller. Skolen skal i sin inderste kerne facilitere et overgangsritual fra barn til voksen. Dette kan kun lykkes, hvis skolen fremtræder som en institution, hvor barnet efterlader sin identitet ved skoleporten, og først iklæder sig den igen, når dagen er forbi. I den mellemliggende periode vil det identitetsløse barn, sammen med andre identitetsløse børn, så være åbne for at modtage undervisning fra en lærer, som ikke er et menneske, men en ceremonimester i lærdommens ritualer.

Det lyder jo besnærende. Platon skrev vist nok også henført om idealstaten, hvor han bare glemte at det var mennesker der skulle realisere den.

Torsten Jacobsen

Peter Hansen,

Du har læst bogen, ikke jeg. Jeg synes det er meget forlangt at jeg skal læse en bog på 141 sider, førend jeg kan deltage i denne debat. Ikke mindst i betragtning af, at den bog du henviser til tilsyneladende forholder sig filosofisk snarere end praktisk/didaktisk til det problem som artiklen her omhandler: Forældres og deres børns indstilling til at yde en indsats i forhold til barnets skolearbejde.

Måske kunne du give en ganske kort udlægning af Jonas Frykmans tanker? Du hævder at hans løsning er banal og simpel, så det burde jo ikke være så svært?

Den her artikel og hendes holdninger er meget generaliserende og stigmatiserende synes jeg.

Læser også at "udlændinge" (hvordan man nu definerer dét) klarer sig bedst i gymnasier osv.

Et helt basic spørgsmål:
HVEM ER DE HER UDLÆNDINGE DER BLIVER OMTALT?
Er det amerikanske udlændinge, canadiske udlændinge, tyske udlændinge, franske udlændinge, polske udlændinge.. Eller går vi som sædvanlig (efterhånden) kun efter muslimske "udlændinge"..

Og de iøvrigt er de børn ikke udlændinge hvis de er født på dansk jord og har levet her hele deres liv, som migselv!!

Det er helt sort det her... Troede ellers skolereformen netop skulle have lektiekafeer til alle, osv.

Hvad er forskellen på de her børn?!

Det lyder udefra artiklen næsten genetisk!! Er lidt forarget over den her ret ligegyldig tvist i indvandrerdebatten som nu også skal gå ud over børnene!!
Er "udenlandske" børn bare dumme eller er det dem med muslimsk baggrund som er dumme..??

Hjernedødt.. få nu gang i de lektiekafeer og gør det der skal til for at få ALLE på et bestemt vidensniveau..

Hun prøver at skabe sin egen arbejdsplads, ved at skabe et behov for konsulenttimer som egentlig lærere burde være i stand til (på trods af den stramme reform der ikke giver den nødvendig tid til at tackle den her slags udfordringer),som jeg ser det.. smart..

Vågn nu op og stop det had og stigmatisering!!

Grethe Preisler

Peter Hansen,

De fleste nulevende danske folketingsmedlemmer og ministre har selv en bestået studentereksamen og et fuldført eller i det mindste påbegyndt universitetsstudium på deres CV.

Ikke des mindre kan man komme stærkt i tvivl om formålet med og nytten af de folkeskole- og andre reformer til højnelse af danskernes uddannelsesniveau, de er så glade for at 'introducere' og 'implementere', når man hører og læser meget af det - reverenter talt - neoliberalistiske og CBS-inspirerede new public management lingo på akademiske stylter, de hælder ud af ørerne for at overbevise dig og mig og Mads og Maren i Kæret om den visdom, hvormed landet regeres - når bare vi husker at stemme på dem.

Ernst Petersen

Jens Peter Hansen
Dengang var gymnasiet kun for eliten. For man skulle være i den bedste trediedel af sin syvende klasse for at kunne blive erklæret egnet til 1. realklasse, og alligevel skulle man også være i den bedste trediedel af sin realklasse for efter 2. real eller 3. real at blive erklæret egnet til gymnasiet. Så det var altså kun meningen, at cirka de 10% dygtigste af hver årgang skulle være i stand til at bestå en studentereksamen.

Dette havde stor indflydelse på undervisningen og lærernes holdning. For hvis man ikke klarede sig godt på gymnasiet, blev man bare spurgt af lærerne eller rektor, om man var sikker på, at man ikke var gået forkert?

I dag benyttes gymnasiet mere som et sted at gemme unge væk, så de ikke kommer til at optræde i statistikkerne over ungdomsarbejdsløshed. Kravene er ændret for at få alle til at bestå. For meningen er jo, at selv de skoletrætte og umotiverede skal være i stand til at få en studentereksamen. Målsætningen er, at alle skal have en ungdomsuddannelse, og ingen, der forsøger dette, må dumpe.

Konsekvenserne er store. For dengang var studentereksamen så svær at bestå, at man ikke behøvede nogen adgangsbegrænsning til universiteterne. I dag får vel omkring 75% af en årgang en gymnasiel uddannelse, - selvom mange får meget lave karaktergennemsnit på f. eks. 2,5, hvilket jo næppe sætter dem i stand til at gennemføre en universitetsuddannelse.

Så universiteterne har måttet indføre en adgangsbegrænsning, der stadig bare bliver hårdere og hårdere. Ikke kun kræver de høje karaktergennemsnit af ansøgerne - de kræver også A eller B niveauer bestået i en række udvalgte fag. Dette har fået antallet af studenter, der tager gymnasielle suppleringsfag, før de søger ind på universiteterne, til at eksplodere.

Det sænkede niveau på gymnasiet gør det altså nemt at bestå selv for de skoletrætte. Men de dygtige lærer langt mindre og må så forsøge at indhente det manglende senere på universitetet, - hvis de da ikke gav op undervejs og droppede gymnasiet, hvilket især drengene jo har vist sig at gøre.

Det, som vi mangler undersøgelser af, er, om det har været prisen værd. Vi får mange flere studenter, men en meget stor del af dem har så lave karakterer, at universiteterne alligevel ikke vil acceptere dem. Har det så været fornuftigt at sænke kravene så meget, hvis det blot får unge til at tage en studentereksamen, som de aldrig kommer til at bruge til noget alligevel, fordi de stort set intet lærte på gymnasiet?

Morten Kjeldgaard, Carsten Straarup, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Reda Ammari, tanken er præcis, at børn af hverken den ene eller anden afstemning er dumme, og at de i princippet også har den samme udfordring - men at nogle måske skal arbejde mere for at nå resultatet. Det er vi mange, der har været igennem, og nogle af os har lært lettere end vores klassekammerater, som ikke desto mindre også har lært det.
Det handler om, at det ikke nytter at se på arbejdet og siger "hvad skal det nytte?". Det er en helt gængs erfaring, at arbejdet i udgangspunktet ser umuligt ud, men viser sig at være mere overkommeligt, når man går i gang. Det handler om stamina - og som Sabine Behrmann så rigtigt skriver i sit indlæg ovenfor: ingen stiller spørgsmålstegn ved at træne sport.

Til Torsten Jacobsen kun dette: at Frykman selvfølgelig puster sit argument op, for i virkeligheden deltager vi jo som os selv i undervisningen, det er blot ikke et skjold for at undlade at træde ind i de fælles processer eller stille krav om at blive undervist særskilt (medmindre et handicap nødvendiggør det). Den danske skole har traditionelt netop lagt vægt på, at skolen er noget, vi er i sammen, og derfor har der bredt sig solidaritet, modstand, retfærdighedsfølelse med meget andet som et grundlæggende demokratisk og stridbart element i den opvoksende ungdom. 68erne overså, at det var denne impuls, de forenede dem og bragte dem til kamp for noget andet, og siden har de begrædt, at de generationer, de gerne jævnede vejen for, dels er faldet af på den, dels er blevet opfyldt af "falsk bevidsthed".
Børn lærer ved at iagttage og erfare, og disse impulser sætter sig i dem i krop og hjerne. Jo mere skolen kan stimulere denne proces, jo bedre lykkes den.

Steffen Gliese

Grethe Preisler, til din absolut rimelige kritik er der kun at føje, at de fleste folketingsmedlemmer med en studentereksamen nu om dage er et godt stykke under 50 - og at de derfor er ofre for 1985-gymnasiereformen, der udhulede den grundige, anvendelige færdighedstænkning til gengæld for et supermarked. Senere reformer er dertil føjet, at der nu er tale om et discountsupermarked.

Steffen Gliese

Ernst, det er ikke universiteterne, der har indført adgangsbegrænsning, men ministeriet. Og adgangsbegrænsningen kom før de enorme årgange, i 1977. Dengang var kravene intakte, og det blev de ved med at være, til Bertel Haarder fik lejlighed til at nivellere kravene.
Den sidste gymnasiereform er så kammet helt over, for nu er der ikke længere sammenhæng mellem studentereksamen og de færdigheder, som universitetsstudierne kræver -ikke blot specielt på de enkelte fag, hvilket altid har været noget, der skulle repareres på på 1. del, men alment i kraft af manglende sproglige færdigheder og andet, som er nødvendige for at kunne læse international videnskabelig litteratur.

Steffen Gliese

Man skal nu også passe på med at tro, at folk ikke lærer noget, blot fordi det kan virke sådan udefra. Meget af det, man lærer, forstår man først langt senere i livet, og i det hele taget er det meste af det, man lærer, ikke møntet på at blive brugt uden videre her og nu, men i løbet af livet, når man støder på det eller kommer for skade at tænke sig om eller blot erindre.

jens peter hansen

Visse studier kræver intet gennemsnit, mens andre kræver et højt. Med 75 % på gymnasiet har vi fået en 12 årig skole. Sådan. Mange taler om at folkeskolen og dens lærere, men få om gymnasieskolen. Man ønsker at lærerne skal undervises på universiteter for så skal det nok gå. Hvis dette var tilfældet så var gymnasiet jo allerede redningen eller hva??
Jeg har ingen trylleformular, men hårdt arbejde ku være ét bud.

Ernst Petersen

"det er ikke universiteterne, der har indført adgangsbegrænsning, men ministeriet."

Det ved jeg. Men det har været en kombination.

Oprindeligt var det ganske rigtigt politikerne, der indførte adgangsbegrænsningen. Men f. eks. de ekstra krav til beståede A og B niveauer, som universiteterne indførte i 2008, var ikke et ønske fra politikerne. Det var tværtimod universiteterne, der ønskede dette i frustration over, at politikerne totalt havde ignoreret universiteternes ønske om at gøre gymnasiet mere studieforberedende i 2005 reformen. Det var derfor heller ikke nogen tilfældighed, at universiteterne varslede disse skærpede krav i 2005 og først indførte dem netop i 2008, da de allerførste reformstudenter fik deres studentereksamen.

Ernst Petersen

Politikerne indførte oprindeligt adgangsbegrænsningen for at tvinge folk væk fra de humanistiske uddannelser og over på økonomiske, juridiske og naturvidenskabelige uddannelser. Men senere er adgangsbegrænsningen blevet skærpet med helt andre formål.

Sider