Læsetid: 8 min.

Ingen samlet viden i EU om resistente svinebakterier

EU har intet overblik over spredning af antibiotikaresistente bakterier fra svin. I Danmark tiltager spredningen, og eksperter advarer om, at EU-landene på grund af det manglende overblik ikke er i stand til at handle effektivt. ’Et kæmpeproblem,’ siger fødevareminister Dan Jørgensen
EU har ingen fælles samlet viden om MRSA. Et problem som fødevareminister Dan Jørgensen (S) vil tage op med EU’s Ministerråd

EU har ingen fælles samlet viden om MRSA. Et problem som fødevareminister Dan Jørgensen (S) vil tage op med EU’s Ministerråd

Henning Bagger

30. august 2014

Fire danskere er døde som følge af smitte med antibiotikaresistente bakterier fra svin, og et stigende antal personer er inficerede med bakterierne. Men på EU-plan er der intet overblik over spredningen af den livsfarlige MRSA CC 398-bakterie, også kendt som svine-MRSA. Der kan derfor være uopdagede forekomster af svine-MRSA rundt omkring i Europa, som myndighederne ikke sætter ind over for, og som kan sprede sig på tværs af lande, når smittede mennesker krydser grænser, og når smågrise og slagtesvin transporteres mellem landene.

Selv om Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, ECDC, laver årlige sammenstillinger af antibiotikaresistente MRSA-bakterier i Europa, indrapporterer medlemslandene således ikke oplysninger om de forskellige typer MRSA-bakterier.

»Derfor kan vi ikke beregne, hvor stor del som er CC 398 af al MRSA i de rapporterede blodprøver,« forklarer ECDC-talsmand Giovanni Mancarella.

Dominique L. Monnet, enhedschef for bekæmpelse af antibiotikaresistens og sygehusinfektioner på ECDC, skriver desuden i en mail: »Vi har ingen aktuelle planer om at undersøge smitte fra CC 398. I de fleste medlemslande er MRSA forbundet med hospitalsvæsnet. Vi fokuserer derfor på overvågning og forebyggelse af sygehus- og sundhedsrelaterede infektioner.«

Da ECDC ikke foretager risikovurderinger af CC 398, er det en viden, som også kommer til at mangle i andre dele af EU-systemet.

»Hvis ECDC ikke har de oplysninger, så har vi det heller ikke i EU-Kommissionen. Men det spørgsmål vil jeg tage med mig til en nyoprettet arbejdsgruppe for videnskabelige rådgivere,« siger Anne Glover, videnskabelig chefsrådgiver for kommissionsformanden.

Ved et samråd i Folketingets Fødevareudvalg i onsdags omtalte fødevareminister Dan Jørgensen (S) kort det manglende overblik på EU-niveau over udbredelsen af svine-MRSA.

»Svine-MRSA indgår ikke i EU’s obligatoriske registrering. Vi kender forholdene i Norge, Sverige og Holland, men ikke i andre lande,« oplyste han til udvalget. Efter samrådet sagde Dan Jørgensen til Information:

»Alene det, at vi ikke har et billede af udbredelsen i Europa, er et kæmpeproblem. Det har jeg taget op i Ministerrådet, og det vil jeg gøre igen,« siger fødevareministeren.

Herhjemme viser undersøgelser da også, at der er grund til bekymring. Fra 2007 til 2013 steg antallet af MRSA-tilfælde i Danmark fra 662 til 2.104. Og samtidig øgede den særlige svinebakterie sin andel af MRSA-tilfældene fra to procent i 2007 til 39 procent hidtil i år.

Den accelererende spredning beror blandt andet på måden, som antibiotika bliver brugt på, og på den samlede mængde, der bruges. Sammenlignet med andre skandinaviske lande er den danske anvendelse i landbruget høj, tre gange så høj som i Sverige og ti gange så høj som i Norge. Men i forhold til andre europæiske lande ligger dansk landbrug i den lave ende. Landmænd i Tyskland, Spanien, Italien og Cypern bruger mellem fem og ti gange så meget antibiotika målt i milligram pr. kilo produceret kød, som landmænd i Danmark.

Det kunne tale for, at smitte fra inficerede grise kan være et voksende europæisk fænomen, og derfor er det et stort problem, at der ikke findes noget overblik på EU-niveau over omfanget, mener Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge på Odense Universitetshospital.

»Jeg tror, at det, vi har set her i landet, kun er toppen af isbjerget. Givetvis findes der spredning også andre steder, som vi ikke kender til. Det er meget uheldigt, fordi myndighederne famler i blinde, og bakterierne kan brede sig, uden at nogen griber ind,« siger Hans Jørn Kolmos, der vurderer, at bakterierne også kan sprede sig over landegrænser internt i EU. Det kan ske, når smittede mennesker rejser fra det ene land til det andet, eller når svin bliver transporteret til et andet land end dér, hvor de er født, for at blive opfedet eller slagtet.

Europæisk overvågning

ECDC kan selv beslutte, hvad organisationen skal registrere i sin årlige arbejdsplan. Den vedtages af ledelsen og bestyrelsen efter konsultation med et rådgivende forum af nationale eksperter. Ifølge ECDC’s presseafdeling skal man i givet faldt først undersøge, hvad medlemslandene har af data, eller hvad de vil kunne skaffe, og hvordan de vurderer truslen fra den specifikke bakterietype.

Robert Skov fra Statens Serum Institut siger, at Danmark godt kan levere data om CC 398, hvis det bliver efterspurgt. »Vi har orienteret EDCD specifikt om de fire dødsfald i Danmark, og i øvrigt løbende på diverse møder,« siger han.

Robert Skov mener imidlertid ikke, der er behov for en europæisk overvågning: »I Sydeuropa, hvor antibiotikaresistens er et meget større problem end hos os, er svine-MRSA noget, som drukner i mængden. Ud fra præsentationer på internationale møder er der ikke tegn på, at svine-MRSA ikke opdages, og der er derfor ikke noget, som tyder på, at det er et stort uopdaget problem.«

– Der er ingen grund til at tro, at en svineandel på 30-40 procent af MRSA-tilfælde også forekommer i andre lande?

»Det er der ingen som helst indikationer på. Udover i Holland er CC 398 på nationalt plan i andre lande et væsentligt mindre problem end humane, hospitalserhvervede MRSA.«

Til det siger Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital:

»Han har sikkert ret i, at det relativt set er et større problem med CC 398 i lande, hvor der er stor svineproduktion. Det ligger der ikke noget mærkeligt i. Men en forklaring på, at man ikke mener at have det problem i nogle lande, kan jo også hænge sammen med manglende diagnostik, altså at man ikke har identificeret bakterierne korrekt. Der er jo mange lande, hvor man ikke har et så velfungerende mikrobiologisk analysesystem som i Danmark eller Holland. Der kan gemme sig meget i for eksempel Grækenland, hvor mennesker på landet nok ikke går og bliver podet for bakterier hos deres læge.«

Overblik eller enkeltsager

Henrik Westh, overlæge ved Hvidovre Hospital og leder af MRSA Viden Center i Region Hovedstaden, understreger, at man skal kende omfanget af MRSA-infektioner for at kunne modgå smittefare. »Viden skabes for, at vi kan planlægge og handle. I stedet for, får vi de her enkeltsager, som at nu er der fire døde. Det giver debat, men ingen handling. Man ryster bekymringsposen og stiller spørgsmål, om man nu må besøge svinestalde og give en landmand hånden.«

En årsag til den manglende interesse er, at hospitals-MRSA i mange lande ser ud til at være et langt større problem end svine-MRSA:

»Nogle ting kan man tage i opløbet, men det fik vi ikke gjort med svine-MRSA i Danmark for seks år siden. Det kunne man lære af i andre lande, men når der dør 100 mennesker om dagen i EU af alle typer af resistente bakterier, kan man godt forstå, at fire døde danskere over et par år ikke opfattes som det store,« siger Henrik Westh.

Overlægen understreger, at der skal være vilje til at handle på grundlag af den viden, man indsamler:

»Kun at samle data giver ingen forandring. Der er nogle meget succesfulde eksempler fra England. Det ene er, hvordan man helt fik udryddet kogalskab, og det andet er, hvordan man fik nedbragt sygehussmitte med MRSA. Regeringen sagde til hospitalerne, at de skulle kende det niveau, de havde, og så skulle det ned med en tredjedel. Det ansvar gav man til hospitalsdirektørerne, som har ansvar for fordeling af ressourcer. Man fik halveret tilfældene. Det var en stor fremgang.«

Intet sker før vinter

Fødevareminister Dan Jørgensen fik sammen med den svenske minister for landdistrikter Eskild Erlandsson sat svine-MRSA på dagsordenen til et ministerrådsmøde i Luxembourg den 16.-17. juni i år.

»Jeg ville høre, hvordan det går med den aktionsplan, som Kommissionen vedtog for tre år siden,« siger den svenske minister.

Svaret var, at der, som tidligere annonceret, kommer en statusrapport sidst på året.

»Det var kun et diskussionspunkt på mødet. Næste konkrete trin vil blive et lovforslag om medicin i dyrefoder. Men vi skal først have en ny kommissær på plads, som skal præsentere sine prioriteringer. Jeg tror ikke, der vil ske noget på det her område før engang til vinter,« siger Frederic Bincent, talsmand for den afgående sundhedskommissær Tonio Borg.

Den aktionsplan mod antibiotikaresistens, som Kommissionen har vedtaget, indeholder udelukkende tiltag som at »introducere anbefalinger«, »støtte initiativer« og »samordne forskning«, ikke bindende krav til medlemslandene.

Imens er Norge, som i forvejen bruger meget lidt antibiotika i landbruget, gået mere drastisk til værks. Her tester myndighederne samtlige 1.150 besætninger med mere end 10 svin. Besætninger, der viser sig at være inficeret med MRSA, slagtes, og staldene desinficeres, inden en ny ubesmittet besætning bliver sat ind.

Ifølge den svenske landbygdsminister Eskil Erlandsson er en sådan løsning udelukket i EU.

»Det kan Norge gøre, som ikke er med i EU, men en stamping out (udryddelse, red.) af smitten er ikke noget, som EU’s medlemslande har kompetence til at tage beslutning om på egen hånd. Det ville være imod den fælles landbrugspolitik.«

Udgift i milliardklassen

I Danmark har fødevareminister Dan Jørgensen afvist den norske strategi af andre grunde senest på onsdagens samråd i Folketinget.

Hvis mindst 50 procent af de danske besætninger er smittede, sådan som der ifølge Fødevareministeriet er grund til at antage, vil en sanering ifølge Dan Jørgensen koste mindst 9 milliarder kr. alene det første år – uden sikkerhed for, at det vil virke.

Overlæge Hans Jørn Kolmos finder det problematisk, hvis omkostningerne ved en totalsanering bliver brugt som argument for slet ikke at sanere i danske svinestalde og har tidligere foreslået en screening af samtlige avlsbesætninger for at kunne sætte ind mod de stalde, hvor udbredelsen er størst. Og netop screeninger er nu besluttet at tage i brug, meddelte Dan Jørgensen til Fødevareudvalget ved onsdagens samråd.

Overlæge Henrik Westh fra MRSA Viden Center efterlyser en samlet strategi:

»Vi ved ikke nok om smittevejene. Vi ved ikke, om det primært er fra landbrugsfamilier, eller om bakterierne bliver afsat i en række indirekte trin. Så vi må gå tilbage til roden og kigge på svinestaldene. Jeg mener, der skal laves en 15-års-politik, hvor man går væk fra den industrielle svineproduktion og det forhold, at svinene får antibiotika for at leve, frem til de skal slagtes. Problemet er, at landbruget tænker på landbruget og sundhedsvæsnet på sundhedsvæsnet. Man kunne ønske, at Helle Thorning-Schmidt og regeringen lavede en plan, der koordinerede indsatsen mod resistente bakterier på tværs af fagministerier,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det havde ærlig talt ikke været for meget forlangt, at man havde samlet den viden ind, før man begyndte at bruge penicillin i opdrættet i første omgang.

Carsten Søndergaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Politikerne kan godt stoppe med skuespillet. Det er ikke en stor overraskelse, at det sker. Hvilket de udmærket er klar over!

Man har haft den nødvendige viden i årevis. Af samme grund har læger i mange år været forsigtige mht. penicillin, mens det liberale landbrugserhverv har brugt penicillin profylaktisk, for at sikre overlevelsen og profitten i de ubrugelige og dyre staldanlæg, som nogen har bildt dem ind er nødvendige.

Vejen ligger helt klar. Nedlæg svinefabrikkerne. Plant træer på markerne og opdræt grise på dem. Det behøver ikke nødvendigvis at være økologisk drift, før ideen er god!

Vi må have lavet en omfattende underskriftsindsamling der kræver landbrugssubsidierne indraget til støtte for bæredygtig drift. Awaaz.org

Svinekød kommer ikke længere ind i mit køkken!

Jens Peder Nielsen, Preben Bollerup, lars abildgaard, Holger Madsen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis dette skal tjene til noget godt, Torben Nielsen, så må det være til at åbne folks øjne for, at man ikke bare kan gå ud fra, at der er malet fanden på væggen i de mange advarsler, men at man er nødt til at gøre noget - og at man heller ikke kan regne med, at det "kun" rammer de andre, så man selv går fri og måske ligefrem høster fordele. Ret så væsentligt i forhold til klimadebatten.

Holger Madsen

Dansk svinekød er en katastrofe i dag.
Har nu boet 8 mdr. i Portugal, - og her kan de lave svinekød. .-)

Torben Selch, Eva eldrup, Kjeld Hansen, Torben Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Holger Madsen
30. august, 2014 - 02:00

Den samme melding herfra, men for mit vedkommende drejer det sig om Thailand. Thailandsk produceret svinekøb smager bedre og af meget.

Dansk landbrug og kvalitet er stærkt overvurderet og bygger på det gode ry der var tilbage i 60'erne og 70'erne. Det er lidt som dansk design og alle de der gamle arkitekttegnede møbler uden sidde komfur.

Et nærliggende skridt at tage, ville være, om vi kunne få deklareret: "Fri for MRSA" på varerne i supermarkedet. En oplagt chance for de økologiske producenter. En mulighed for, at forbrugeren kan vælge.

MRSA antibiotika resistente bakterie har været kendt mindst siden starten af 90'erne, så gud ved hvor mange der allerede nu har bakterien i kroppen? Men omvendt, så er bakterie jo noget vi alle omgives af i milliardtal hver dag. Det er der intet nyt i.

For år tilbage havde vi samme postyr om salmonellabakterie og lige nu listeriabakterie. Men begge bakterie har altid været der og findes i fødevare sammen med et hav af andre bakterie dagligt.

Vi skal have MEGET MEGET større og langt MERE effektive svinefarme sagde Lars Løkke på demokratiets møde på Bornholm - Husk! det når der skal stemmes på... øøøhh?

Britta Hansen, Torben Nielsen og Jens Peder Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Peder Nielsen

Var det i 1978 at Michael Witte lavede en plakat om at: "Danske svin er sunde, de strutter af penicilin" Som landbruget ville have forbudt ?
Hvornår bruger regeringen sin regeringsmagt og sætter landbruget på plads. - Inden de ødelægger det hele for sig selv og os andre.

Helene Kristensen

Jens Peder Nielsen - regeringen bruger ikke sin regeringsmagt og sætter landbruget på plads. Dels er regeringen så meget for EU og hele deres tilskudscirkus til landbruget (det er jo i EU alle de afdankede og fyrede politikere skal kunne få ansættelse, så de kan fortsætte deres liv på første klasse), dels skylder regeringen stadig landbruget for tilskuddet til sidste valgkamp. Landbrug & Fødevarer har givet 100.000 kroner til de Radikale.

MRSA blev første gang påvist i 1961 i England, oghar siden bredt sig til hele verden. I Danmark er antallet af MRSA-tilfælde steget siden 2003 efter at have ligget på et stabilt lavt niveau i mange år.

Listeria er udbredt i jorden, på planter, i spildevand, i tarmen hos dyr og mennesker og i produktionsmiljøer.

Bakterien kan forekomme i en lang række almindelige fødevarer. Det gælder især rå fødevarer, men det kan også være varmebehandlede fødevarer, der har fået bakterierne tilført efter varmebehandlingen.

Ok Kjeld H. Der er masser af bakterier, de er overalt omkring og inde i os. Det ændrer dog ikke på at vi bliver syge hvis bakterier fra vores tarm forekommer i vores mad. Der er en grund til at man skal vaske fingrene efter at man har været på toilettet.
At bakterier bliver resistente er en naturlov. Det har du helt ret i, det vil selvfølgelig ske. Men spørgsmålet er bare om det skal tage 1000 år eller 5 år. Når jeg går til min læge og beder om penicillin, vil han være helt sikker på at jeg har en infektion der kræver antibiotika. Mennesker kan ikke få forebyggende antibiotika, fordi vores læger ved at det vil medføre resistente bakterier.
Svin kan så godt få forebyggende antibiotika, på trods af at vi alle ved at det skaber resistente bakterier, men det skaber da en profit her og nu.