Integration af tosprogede børn i dagtilbud fejler

Både i Aarhus og København takker forældre nej til de integrationsfremmende ordninger, der skal blande etnisk danske børn med tosprogede børn i daginstitutionerne
25. august 2014

De særlige tiltag, der skal skabe bedre integration af tosprogede børn i landets to største kommuner, virker langtfra efter hensigten. Både i København og i Aarhus vælger forældre tilbuddene fra. Derfor har Københavns Kommune for nylig lukket de såkaldte sprogpladser, der hidtil var reserveret til børn, hvis forældre har et andet modersmål end dansk, i udvalgte vuggestuer og børnehaver.

»Ordningen tiltrak desværre ikke i høj nok grad målgruppen, herunder navnlig tosprogede børn fra ikkevestlige lande,« siger Flemming Lunde Østergaard Hansen, souschef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Kun omkring halvdelen af de 500 sprogpladser, som kommunen har oprettet siden 2008, er blevet benyttet af børn, hvis forældre er fra ikkevestlige lande. Med et lignende tilbud i forstaden Tilst har Aarhus kommune siden januar 2014 forsøgt at skabe flere blandede vuggestuer og børnehaver. Det oplyser daglig leder af kommunens pladsanvisning, May-Britt Kullberg. I Tilst finder man det sociale boligområde Langkærparken, hvor mange nydanskere bor. Ordningen indebærer, at børn med dansk som modersmål kan springe køen over i daginstitutioner, hvor der er flere end 50 procent tosprogede børn, ligesom tosprogede børn kan springe køen over, hvor flere end halvdelen af børnene har dansk som modersmål. Siden projektets start har 12 ud af de 13, der er blevet tilbudt at kunne springe ventelisten over, dog sagt nej.

Stigmatisering eller uvilje

Ifølge lektor ved Professionshøjskolen UCC Üzeyir Tireli vælger tosprogede forældre tilbuddene fra, fordi de ikke oplever, at deres børn behøver særbehandling.

»Ved at lave særlige pladser til tosprogede børn fastholder man dem i en problemidentitet, imens de hvide middelklassebørn bliver gode eksempler på, hvordan man skal opføre sig,« siger han. Lektor på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef giver en anden forklaring på den mislykkede integration: »Blandt visse indvandrerfamilier hersker der en frygt for at blive alt for danske. Derfor ser vi, at ordninger, hvor man forsøger at blande danske og nydanske børn, tilsyneladende ikke virker,« siger han.

I kølvandet på de fejlslagne sprogpladser indfører Københavns Kommune i stedet de såkaldte PLUS-pladser, som gælder fra september. Ordningen adskiller sig fra sprogpladserne ved, at sundhedsplejersker får en central rolle, idet de skal være med til at visitere PLUS-børnene.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Claus E. Petersen

Jeg ved godt at det er kætterisk tale, men det var måske en idé at "integrere" forældrene i stedet for at forsøge at integrere børnene.
Hvis først en overvejende del af forældrene er med, så kræves der faktisk ikke særlige tiltag overfor børnene, bortset fra lærere (og deres chefer, og deres chefer osv.) der ikke ryster på hænderne, hvis og når, deres gøren og laden bliver kritiseret i lokaltidene eller politianmeldt af selvretfærdige forældre med et lynkursus i intimidering-af-offentligt-ansatte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

Jeg er godt klar over at "det der" med at integrere forældrene har været en politisk intention i mere end 30 år, og at man hver gang det slår fejl i et af utallige "projekter" har valgt at skære igennem fra politisk side, hvor man så lancerer et nyt projekt med samme indhold, formål og format, styret af de samme projektpampere som de sidste fejlslagne projekter.
Det "nye" projekt skal altid "gøre en forskel", og markere "et skifte" (hvis der er flere millioner på spil er der måske lige frem tale om (endnu) et "paradigme skifte").
Det ligger med andre ord lidt tungt, "det der", med at finde en løsning ved ondets rod.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Der kommet intet godt ud af tvang, når man er over en vis alder, skiftet indtræffer meget forudsigeligt i puberteten (hvorfor det faktisk kan lade sig gøre at undervise børn, de er lydhøre, nysgerrige og troskyldige).
I stedet for særlige ordninger bør man håndtere sprogvanskeligheder hos små børn dér, hvor børnene er; men der er nu heller ingen tvivl om, som jeg husker det blot med mine danske smårbørnskammerater, at børn udveksler sproglige erfaringer og oplevelser, og på den måde udvikler de sig også ved at lære af hinanden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@ Peter Hansen

Du taler om pensionister i spanien som om det har noget som helst med børnefamilier i Danmark at gøre.

Hvis danskerne i Malmø sender deres børn i svenske skoler eller daginstitutioner sørger danskerne for at børnene lærer ordentligt svensk. Danskerne i Spanien sørger for at deres børn i skoler og daginstitutioner lærer ordentligt spansk.

Forældrene til børn i Danmark gør deres børn en bjørnetjeneste af de helt store (vi er så tæt på mental børnemishandling som muligt uden børnene skal tvangsfjernes) hvis de ikke sørger for at lære deres børn det sprog som det omgivende samfund betjener sig af. Hvis man ikke lærer at mestre eet sprog er man afskåret fra at lære andre sprog.

Min søns gode ven Najeeb på 11 år kalder disse sprogsvage og dårligt integrerede børn for perkerne. Da jeg spurgte om hvem det var var han fuldstændig klar i sin udmelding: Det er de børn der ikke lærer ordentligt dansk og som derfor ikke klarer sig godt i skolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Tja på en række københavnske skoler har man med held fået etnisk danske børn til at starte i 0. klasse, fordi man har været aktiv i skoledistriktet med invitationer til de danske forældre og har på den måde fået en mindre procentdel af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg tager hatten af for disse initiativer og venter blot på at flere danske forældre viser at det ikke blot er tomme ord, når man står på mål for tolerance og forståelse. At børn af indvandrere skal lære dansk må vist efterhånden være feset ind de fleste steder. Den med at der er nogle der drømmer om at vende hjem må være begravet for årtier siden. Virkeligheden må efterhånden være gået op for begge grupper.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Intet spørgsmål har været så gennemideologiseret i årtier som indvandrere og flygtninge, og det har i den grad stået i vejen for den nødvendige pragmatik og løsning af de undervejs opståede problemer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@jens peter hansen

"Den med at der er nogle der drømmer om at vende hjem må være begravet for årtier siden. Virkeligheden må efterhånden være gået op for begge grupper."

Det skal du nu ikke være så sikker på. Veluddannede danskere med tyrkisk baggrund er begyndt at flytte til Tyrkiet, da deres indtægter der forventes at være større end i Danmark grundet de generelt større forskelle i indkomster i Tyrkiet. Men disse mennesker taler formodentlig et glimrende , flydende og accentfrit dansk.

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/08/Flere_unge...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

jens peter hansen

-"Peter Hansen, hvor mange danske børn går i børnehave i Sydspanien ??"

Det har jeg ikke nogen idé om, men en del må der være siden man åbner en Dansk skole på Costa del sol, med klassetrin fra 0-9! Og hold nu fast Jens Peter, de arbejder på at man kan tage sin eksamen på dansk!!

Nils Bøjden

Hvorfor snakker du om pensionister, er det da pensionister der sender deres børn i den Danske skole på Costa del sol?

Når jeg nævner Malmø, så er det fordi jeg har boet der en del år og kan se hvor lidt danskere gider integrerer sig, de gider ikke engang forsøge sig med det svenske sprog, men forventer at alle svenskere forstår dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Der er 35.000 danske på Solkysten. Én skole tilbyder undervisning på dansk og henvender sig især til familier der blot skal bo en kortere tid i Spanien, hvis man ellers skal tro deres egne oplysninger.
Det er rigtigt at mange gamle danskere i Spanien ikke taler eller kun taler et mangelfuldt spansk, men der er næppe nogen der har boet 25 år i Spanien og har skolesøgende børn der ikke taler spansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@jens peter hansen

"Min nabo er nordmand, min svoger er nordmand og de har boet i DK i over 40 år og taler norsk"

Nu var en af begrundelserne for Nynorsk et ønske om at fastlægge en national identitet i stedet for at tale en dansk (eller svensk) dialekt. Så at nordmænd (og kvinder), bornholmere, sønderjyder og amarkanere stadigvæk taler deres danske dialekter efter dekader i eksil undrer ingen. Skånsk er lidt anderledes da svenskerne her hængte eller tvangsforflyttede alle de veluddannede dansktalende, hvorfor almuen blandede svensk med dansk til fælles forvirring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

For nogle år siden var jeg på ferie i Oslo og blev tit bedt om at tale engelsk. Det kan man også i Tyskland, da mange tyskere kan sproget og danskerne har ikke været gode til at integrere tysk i deres "sproglige rygsæk".
Jeg tror, at mange indvandrerbørn klarer sig udmærket, men at forældrene føler sig fremmede og måske også mødes med mistænksomhed.
I England har man i kommuner gjort en masse for at fritiden kan bruges i centre/ skoler, hvor man laver mad og syr, laver træsløjd osv.
Jeg ved ikke, hvor meget der er i Danmark mere, indrømmet, udover storbyerne. Måske var det mere moderne slut 80èrne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Undskyld mig men hvad har danskernes tyskkundskaber at gøre med at integrere indvandrere i Danmark ? Der holdes guderne må vide hvor mange projekter i lokalområder, på skoler og institutioner og der afsættes og er blevet afsat mio. af kroner til integrationsprojekter de sidste 20 år. Hver gang siges der at nu, nu lykkes det. Indtil et nyt og meget bedre projekt stables på benene og de samme eksperter og gode viljer får klejner i kassen.
Skulle forældre ikke føle at deres børn er velkomne i institutionerne ?Er det ikke i høj grad indvandrere der møder institutionerne med mistænksomhed, som også Necef antyder. Hold nu op med den offerrolle. Der er da en naturlig mistænksomhed over for noget man ikke kender, og jo børnene bliver da på en måde fjernere fra deres forældre, da de kommer til at mestre et sprog og få nogle vaner, som er fremmede for ophavet, men det er altså prisen for at være flyttet til et fremmed land. Smerteligt måske, men uundgåeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Boye

Anne Eriksen

Jeg har nu aldrig været bedt om at tale engelsk hverken i Norge eller Sverige, i Tyskland har jeg talt tysk ( og i Italien har jeg talt italiensk).
Man ved af erfaring, hvilke ord der skaber vanskeligheder på svensk eller norsk, der kan man jo så bare lære sig ordene på svensk eller norsk, og bruge dem istedet for de danske ord, - at jeg så foretrækker at tale amerikansk i England skyldes nok, at amerikansk er lidt enklere end engelsk

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Nutidsdansk er blevet forplumret og forkvaklet i en grad, at meningsfuld kommunikation vanskeligt lader sig gøre. Vi savner ord for selv grundlæggende begreber, som vi af samme grund ikke kan erkende eller kommunikere. Betragter man det danske sprogs brug navnlig før 1948, er der utallige eksempler på ord der er blevet anvendt i betydninger, vi kun med største vanskelighed har mulighed for at begribe. Nutidsdansk som modersmål er et stort handicap, for enhver der søger at kunne forstå hvilke betydninger ord på fremmede sprog bærer, hvis man ikke i forvejen har kendskab til det begreb (den idé) ordet henviser til.

Jeg gætter på, at nogle af de der tilflytter Danmark med et andet sprog som deres modersmål, vil have store vanskeligheder med det danske sprog, fordi begreber der for dem er fundamentale og essentielle, i praksis ikke forstås af de der har dansk som modersmål. Ligesom begreber der gestaltes på nutidsdansk, i mange tilfælde ikke kendes eller anerkendes i andre kulturer. Ofte findes der intet ord på andre sprog, der bærer den betydning som et dansk ord bærer.

Nutidsdansk er aldeles velegnet til at forårsage forvirring, intellektuel svimmelhed og mislykket kommunikation. En særlig tak til politikerne, der i deres monumentale uforstand politiserede sproget, primært ved bevidst at lade sproget sejle gennem den vedtagne laissez faire politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg

Tak Heinrich R. Jørgensen for den her:
Ofte findes der intet ord på andre sprog, der bærer den betydning som et dansk ord bærer. <\i>

Det er en meget præcis detalje. Da jeg for halvanden år siden besluttede at skrive en roman på engelsk, så opdagede jeg to ting, at dansk og engelsk er nært beslægtede, det havde jeg ikke tænkt over før, samt at mange ting vi kan sige på dansk, ikke kan siges på engelsk og den tilsvarende anden vej rundt.

Sproget er en vigtig del af integration og det kræver nye begreber, som kan være svære at forstå. Jeg vil godt stille spørgsmålstegn ved, om ikke de fleste indvandrere er klar over det og selv gør en indsats for, at lære børnene at tale dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Blandt dette forums deltagere er der formodentligt mange, der behersker mere end ét sprog, i en grad hvor det hverken volder vanskeligheder at tænke og kommunikere på nogle af sprogene. Endnu flere behersker et antal fremmedsprog, som de kan anvende på kompetent vis.

Henvendt til den gruppe stiller jeg det retoriske spørgsmål: Har det været en berigelse for dig at kunne flere sprog, eller oplever du det som en hæmsko?

Hvis du mener det er en berigelse at beherske flere sprog, tager du åbenbart fejl. Ifølge nutidens politiserede sprogbrug betegner adjektivet 'tosproget' en slags kognitiv og kommunikativ dysfunktion eller handicap. Hvis du fejlagtigt troede dit handicap er en berigelse og en fordel, viser de muligvis i hvilken grad din flersproget har invalideret din virkelighedsforståelse?

Alternativt kan det være det politiserede ny-sprog der har vendt ords betydninger på hovedet? Den umærkelige, daglige dosis arsenik, som sprogets herskere fodrer os alle med?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Johnny Winther Ronnenberg:
"Sproget er en vigtig del af integration og det kræver nye begreber, som kan være svære at forstå."

Nogle danske ord henviser til abstrakte forestillinger (begreber, idéer, koncepter) som ikke findes på andre sprog. Os, der er hjemmevant i det danske sprog og den verdensforståelse der opstår som følge deraf, mener nok vi har forstået hvilket betydning (hvilket koncept) der henvises til, bag ord som 'verdensreligion', 'kulturkristen' og 'islamist'. Man kan lede meget længe efter engelske ord, der udtrykker samme begreber, for der er ingen dækkende ord. Hvis der ikke på engelsk findes ord der betegner det samme, som en dansksproget kan forestille sig, betyder det at engelsksprogede ikke er vidende om, at det er muligt at forestille det som dansksprogede forestiller sig.

Så kan overveje, om man skal missionere overfor de engelsksprogede og lade dem forstå, at de må lære at kunne forestille til begreber, som dansksprogede mener er valide. Eller overveje, om det begreber sådanne ord postulerer eksistensen af, overhovedet er valide; måske gestalter sådanne ord ikke rette forestillinger (om noget der kan være), men rent ud sagt betegner vrangforestillinger.