Nyhed
Læsetid: 3 min.

Justitsministeren afviser pres på læger i asylsager

Professor opfordrer til uvildig undersøgelse af Justitsministeriets afslag på helbredsbetingede humanitære opholdstilladelser. Opfordringen kommer, efter at Karen Hækkerup i redegørelse frifinder sine embedsmænd for fejlagtig administration af reglerne
Justitsminister Karen Hækkerup afviser i ny redegørelse anklager om, at jurister i hendes ministerium forsøger at presse læger til at ændre holdning i sager om humanitær opholdstilladelse. Arkiv

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
5. august 2014

Der er ikke noget at komme efter. Sådan lyder det fra justitsminister Karen Hækkerup (S), efter at hendes embedsmænd er blevet kritiseret for at presse og/eller tilsidesætte lægers vurderinger i forsøget på ikke at skulle give såkaldte helbredsbetingede humanitære opholdstilladelser.

Som beskrevet tidligere i Information har professor på Indvandrermedicinsk Klinik i Odense, Morten Sodemann i rapporten ’Justitsministeriets brug af lægefaglige oplysninger i sager om humanitært ophold i Danmark’ konkluderet, at »usikkerhed og manglende faglig selvjustits i Justitsministeriet har ført til, at jurister i praksis foretager lægelige vurderinger, der ligger langt uden for deres kompetenceområde«.

Men i en ny redegørelse til Folketingets integrationsudvalg afviser Karen Hækkerup nu, at dette er tilfældet.

»Justitsministeriet kan hertil oplyse, at ministeriet tager alle lægelige oplysninger og oplysninger om behandlingsmuligheder i hjemlandet i betragtning, når de konkrete sager om humanitært opholdstilladelse skal afgøres. Dette vil i nogle tilfælde føre til, at der meddeles humanitær opholdstilladelse eller forlængelse af en allerede meddelt opholdstilladelse, mens det i andre tilfælde vil føre til afslag eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen,« skriver justitsministeren.

Selv om Karen Hækkerup understreger, at »det vil have undtagelsens karakter, at der kan meddeles humanitær opholdstilladelse« udelukker hun dog, at embedsmændene af samme årsag kun anvender de oplysninger der understøtter et afslag på en ansøgning.

’Ganske sjældent i praksis’

Justitsministeren afviser også, at embedsmændene prøver at presse lægerne til at ændre holdning, foretager deres egne lægelige vurderinger i forbindelse med sagsbehandlingen – eller helt vælger at se bort fra lægens vurdering.

I sidstnævnte tilfælde er det kun, hvis »der kan rejses tvivl om, hvorvidt en lægelig erklæring er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand«.

»Det sker dog kun ganske sjældent i praksis, at Justitsministeriet på den baggrund anmoder ansøger om at fremkomme med en ny lægelig erklæring,« skriver Karen Hækkerup.

Morten Sodemann, der siden 2008 har været leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, har for første gang kigget Justitsministeriet i kortene, når det gælder juristernes behandling af de lægefaglige vurderinger.

I rapporten gennemgår professoren 13 sager og udpeger de emner, Justitsministeriets embedsmænd er interesseret i, når de henvender sig til en læge, hvis faglige vurdering indgår i en given sag. Det kan blandt andet dreje sig om anmodninger om at ændre medicinsk behandling til mindre lødige, mindre effektive og mere bivirkningsfyldte præparater, det kan være forslag om behandlingsophør, diskussioner om reelle behandlings- og kontrolmuligheder, diskussioner om definitioner på rehabilitering/genoptræning, forsøg på at overtale lægen til at gradbøje eller ændre diagnose og/eller prognose for ansøgers sygdom eller diskussioner af, om der eksisterer traume- og torturbehandling i et givet land.

Uvildig undersøgelse

Morten Sodemann opfordrer justitsministeren til at lave en uvildig undersøgelse af administrationen af reglerne med henvisning til, at hun i redegørelsen blot henviser til reglerne – og at disse naturligvis bliver overholdt til punkt og prikke.

»Justitsministeriets embedsmænd har udviklet en praksis, Folketinget aldrig har besluttet. Jeg er ikke i tvivl om, at Justitsministeriets udgangspunkt er, at ansøgeren skal sendes hjem. Spørgsmålet er hele tiden: Hvorfor kan de ikke få en anden behandling, så de kan sendes hjem? Ingen spørger nogensinde læger og advokater om det modsatte: Kan de få en bedre behandling i Danmark end hjemlandet? Det er selvfølgelig få mennesker, det drejer sig om. Men vi taler om meget, meget syge mennesker som de forsøger at sende hjem – for eksempel HIV-patienter som ikke vil overleve et sekund i deres hjemlande,« siger Morten Sodemann.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Christensen

Det gør en ægte hækkerupper da ikke:-)

Marianne Christensen

Hvordan var det nu med Nordsøolien.

Nogen gange bør man måske stikke piben ind, når ens vej til magten går gennem en minister, som har skadet DK meget.

Lidt mere ydmyghed fra Hækkerupfamilien. Tak:-)

Wilhelm May, lars abildgaard, Jette Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Tjae, hvis ikke allerede røget, så er Karen Hækkerups troværdighed som forvalter af embedsmændene i juristministeriet på ny sendt til tælling. Under alle omstændigheder i store dele af offentlighedens øjne. Men måske hun heller ikke forstår, hvor politikerleden har sine oprindelser...

Med venlig hilsen

Anne Eriksen, Wilhelm May, lars abildgaard, Jette Andersen, Martin Andersen, Rune Petersen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Der er alt for meget at komme efter i Justitsministeriet

Dette viser fakta på fakta, forstået som de ansvarliges egne dokumenter, herunder bortskaffelse af beviser for strafbare forhold.

Anne Eriksen, Wilhelm May, lars abildgaard, Martin Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

@Marianne Christensen.

Myten om at Per Hækkerup drak sig fuld og forærede Nordsøolien til Norge har intet hold i virkeligheden.

Ole Chemnitz Larsen

Simpelt, når der er noget at komme efter:

Belastende Fakta, der ikke kan bestrides, borskaffes fra sagen,

Og generelle skriverier, der er i strid med fakta, anvendes som begrundelse for, at der er tale om lovlig forvaltning.

Fakta indikerer også, at det især er jurister der praktiserer denne øvelse, der som udgangspunkt kan være strafbar i konkrete situationer.

En øvelse, der også har været meget anvendt i Skatteministeriet. Her bortskaffelse at de brudte love igen og igen og generelle skriverier som begrundelse for, at der er tale om lovlig forvaltning.

En metode, der åbenbart har en rækkevidde og metodesikkerhed lige fra sagsbehandleren i kommunen, til embedsværket (som virkelig konkurrerer med politikerne om magten) til skatteministeriet, hvor man også hurtigt kan vurdere at alle beslutninger er lovlige og udført i overensstemmelse med det vedtagne.
Hvorfor tror vi ikke på dem?

Marianne Christensen

Lars B. Jensen

Jeg påstår ikke at manden var fuld.

Jeg skriver det var en for DK ugunstig aftale.

Desuden er historikerne uenige.
Der er stor forskel på Kaarsteds, Bøghs og Wallengreens konklusioner.

Ole Chemnitz Larsen

@Anne Eriksen

Ja, det synes umiddelbart holdbart at generalliserer fra Justits- og Skatteministeriet til andre områder inden for det offentlige:

Allerede for myndighedspersoner hellere skjuler fejl med nye fejl, herunder misbrug af magt, end afdækker fejl, herunder fejl, der har konsekvenser for de ansvarlige myndighedspersoner.

En myndighedsudøvelse, der som udgangspunkt kan være en overtrædelse af andet led i Staffelovens § 155.

En bestemmelse, der har til formål at hindre korruption, svarende til at myndighedspersoner dækker over hinaden, herunder sammenspiste.

Som indikatorer for sådanne tilstande kan nævnes fjernes af sagens fakta, der erstattes af skriverier, der savner konkret indhold, svarende til at den ene abstraktion henviser til en anden abstraktion osv.

Flemming Bjerke

Er der nogen der har en kopi eller link til Justitsministeriets svar? Kan ikke finde det på nettet.