Læsetid: 5 min.

Mislykket integration: ’Børnene kom aldrig’

Kommunale tiltag, der skal blande etnisk danske børn med tosprogede børn i daginstitutionerne virker ikke efter i hensigten. I institutionen Stenurten på Nørrebro takkede forældre med ikke-vestligt oprindelse nej til de såkaldte sprogpladser, som i stedet gik til børn med amerikanske og islandske forældre
Der er ikke mange tosprogede børn med ikkevestlig baggrund , der har taget imod tilbudet om at gå i Stenurten. I stedet har vuggestuen blandt andet taget imod børn fra USA, Australien og Island til de ledige såkaldte sprogpladser.

Sigrid Nygaard

25. august 2014

En pædagog stikker hovedet ind på kontoret. Han vil høre, om sommerfesten også er for bedsteforældre? Det er den, siger Maibritt Iversen, pædagogisk leder i den integrerede institution Stenurten på Nørrebro i København med den største selvfølgelighed i stemmen.

»Vi plejer at blive en 300-400 mennesker, så vi krydser fingre for, at det ikke bliver regn. For så skal vi virkelig klemme os sammen indenfor,« siger hun.

Det er ikke hvilke som helst vægge, børn og voksne i så fald skal klemme sig sammen imellem. Stenurten er bygget af genbrugsmaterialer og er det første såkaldt økologiske institutionsbyggeri i København. Måske derfor har ventelisten til en af de 36 vuggestuepladser været på den gode side af 100, siden vuggestuen stod færdig for 12 år siden. Men trods Stenurtens popularitet blandt bydelens ’caffe latte-segment’, som Maibritt Iversen kalder vuggestuens forældre, er det ikke lykkes institutionen at fylde de særlige sprogpladser op, som var tiltænkt børn af indvandrerforældre.

Stenurten er blandt de dagsinstitutioner i København og Aarhus, hvor kommunens forsøg på at integrere børn med især muslimsk baggrund ikke virker efter hensigten. Derfor har Københavns Kommune netop lukket de såkaldte sprogpladser til børn, hvis forældre har et andet modersmål end dansk, i udvalgte daginstitutioner.

Ifølge Flemming Lunde Østergaard Hansen, souschef i Børne-og Ungdomsforvaltningen, var det ikke godt nok, at ordningens 500 sprogpladser kun har tiltrukket omtrent 250 børn fra ikkevestlige lande.

Lektor ved Professionshøjskolen UCC Üzeyir Tireli kalder tiltag som sprogpladser ubrugelige, fordi de ikke tager højde for minoritetsfamiliers behov, og familierne oplever ikke selv, at de behøver særbehandling.

Ligeledes kritiserer forsker i pædagogik og migration ved Københavns Universitet Marta Padovan-Özdemir tiltag, der problematiserer koncentrationen af bestemte børn:

»Når udgangspunktet er at fordele bestemte børn, er det med til at stigmatisere befolkningsgrupper, som i forvejen er udsat. Men ligesom alle andre familier går tosprogede forældre efter, hvad der er trygt, og hvad der rent praktisk får et familieliv til at hænge sammen.«

At blande har potentiale

Professor ved Syddansk Universitet Dorthe Bleses ser en fordel i, at kommuner aktivt søger at placere eksempelvis tosprogede børn i daginstitutioner med en overvægt af etnisk danske børn.

»Tosprogede børn vil have bedre mulighed for at lære dansk, hvis de er blandt dansktalende børn fremfor i dagtilbud, hvor næsten ingen børn har dansk som modersmål. Det gør dem også mere parate til at starte i skole og klæder dem bedre på til at agere i samfundet,« siger hun.

Også Aarhus Kommune sætter ind på mere blandede børnegrupper i vuggestuer og børnehaver, oplyser daglig leder af kommunens pladsanvisning May-Britt Kullberg. Men som de københavnske forældre takker også de århusianske nej til de velmenende tiltag i integrationens navn.

Siden januar 2014 har 12 ud af 13 forældre afvist ordningen, hvor børn med dansk som modersmål kan få lov at springe køen over i dagtilbud, hvor der er flere end 50 procent tosprogede børn. Omvendt kan tosprogede børn springe køen over i vuggestuer, hvor over halvdelen af børnene har dansk som modersmål.

Børn fra USA og Island

»Velkommen til Anders og Elissa« står der på døren ind til Spidsrødderne, som er den ene af Stenurtens tre stuer for de mindste. Anders og Elissas nye venner i Stenurten hedder blandt andet Maja, Ingeborg, Karl og Esther. For selv om Nørrebro er et af de steder i København, hvor koncentrationen af indvandrere fra ikkevestlige lande er størst, er det ikke mange indvandrerbørn, der har taget imod en sprogplads i Stenurten. Det ærgrer Maibriit Iversen.

»Vi havde alle sammen været på et sprogforberedende kursus, der skulle gøre os klar til at tage i mod indvandrerbørnene, men børnene kom aldrig,« siger den pædagogiske leder Maibritt Iversen. I stedet har vuggestuen blandt andet taget imod børn fra USA, Australien og Island.

»De børn er vi selvfølgelig rigtigt glade for, men det er da ærgerligt, at vi ikke kan tiltrække indvandrerfamilierne, som der jo ellers er mange af her på Nørrebro,« siger Maibritt Iversen. At ordningen er formuleret således, at det er forældre med et andet modersmål end dansk har nemlig ifølge Maii-Britt Iversen betydet, at det er »advokatforældre og forældre med en lang universitetsuddannelse«, der har søgt om de særlige sprogpladser, selv om pladserne oprindeligt var tiltænkt indvandrere fra ikkevestlige lande.

Institutioner er ikke et værktøj

Formand for Forældrenes Landsforening, FOLA, Dorthe Boe Danbjørg kalder kommuners tiltag for integration i børnehøjde fine, men hun mener ikke, at børnefamiliers institutionspladser skal bruges som værktøj.

»Nærområdet betyder meget for en familie, og ofte vælger man institution ud fra, hvad der er logistisk nemmest og tættest på boligen. Det er meget at forlange, at den enkelte familie skal køre til et andet bykvarter for at fremme en kommunes integrationspolitik,« siger hun.

I stedet foreslår hun, at institutioner bliver bedre til at arbejde sammen på tværs for på den måde at lade forskellige børn mødes.

I Københavns Kommune har man revurderet de fejlslagne sprogpladser, og fra september gælder en ny ordning. Den såkaldte plusplads-ordning vil fortsat forsøge at integrere indvandrerbørn ved at fordele dem i ressourcestærke vuggestuer og børnehaver med mange etnisk danske børn. Men det nye er, at københavnske sundhedsplejersker og andre udvalgte medarbejdergrupper fremover skal visitere børn til de særlige pladser.

»Med den nye ordning søger vi at udbrede kendskabet til pladserne endnu mere, når sundhedsplejersker og andre relevante medarbejdere skal være med til at fortælle forældrene om tilbuddet. Da det blandt andet er sundhedsplejersker, der kan indstille børnene til en plads, kan vi bedre sikre, at pladserne går til de ’rigtige’ børn, som vi for de tosprogedes vedkommende gerne vil forsøge at integrere endnu bedre i samfundet,« siger Flemming Lunde Østergaard Hansen, souschef i Børne-og Ungdomsforvaltningen i København.

Integration revurderet

I Stenurten ved de endnu ikke, om de skal være en del af den nye pluspladsordning. Men Maibritt Iversen håber det.

»Det er synd, at den ordning, vi har haft, ikke virker, for vi vil rigtig gerne være med til at styrke integrationen og fællesskabet mellem danskere og nydanskere på Nørrebro,« siger Maibritt Iversen.

Hun er i færd med at gøre klar til sommerfesten til tonerne fra fællesrummet, hvor alle vuggestuebørnene er samlet for at synge.

Møblerne i rummet er af træ, både fordi det giver det bedste indemiljø, men også fordi det er let nedbrydeligt, forklarer en pædagog, mens hun hjælper en lyshåret pige med at sætte sig ned blandt de andre børn.

»Lige nu er børnene meget rolige,« siger Maibritt Iversen og peger på kredsen af børn, der sidder og synger.

»Senere på dagen bliver de nok lidt kulrede. For i dag er den eneste dag på året, hvor vi både spiser kage i store mængder og tillader E-numre i maden,« siger hun.

Information har talt med Aalborg, Odense og Esbjerg Kommune. De oplyser, at de ikke har tiltag, som direkte sigter mod at blande etnisk danske og tosprogede børn i daginstitutioner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu et kuldsejlet forsøg på at integrere. Integration har man forsøgt i 30 år, og hver ny regering beskylder stadig forgængeren for ikke at have klaret opgaven. Som om regeringen (uanset hvem det er) kan integrere noget som helst.

Politikerne har derimod skabt en fragmenteret nation med parallelsamfund af forskellig religiøs eller ateistisk observans - og benævner det multietnisk, et ord de (bortset fra DF) fra starten har givet et positivt indhold, på trods af at begrebet i sig selv er helt neutralt. Ordet har da også i de senere år, på grund af indhøstede erfaringer, mistet noget af sin positivitet.

Et citat fra artiklen siger alt: »Vi havde alle sammen været på et sprogforberedende kursus, der skulle gøre os klar til at tage i mod indvandrerbørnene, men børnene kom aldrig,« Med andre ord, de ansvarlige aner ikke hvad de har med at gøre.

Det er værd at bemærke, at ingen indvandrer eller accepteret asylant, af myndighederne er blevet spurgt om ved indrejsen, om hvorvidt vedkommende har til sinds at lade sig integrere (hvordan dette begreb så skal defineres - endnu en grund til at det går galt) endsige assimilere i det danske samfund. Det ville være klogt, og fremover spare mange spildte skattekroner, hvis man fra politisk og officielt hold erkendte virkeligheden, og fremover handlede derudfra, i stedet for stadig at forsøge at tvinge en ensartethed igennem, der nu på fjerde årti ikke lader sig gøre.

Britt Kristensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nu hvor Venstres apartheid politik, gruppere muslimer fra ikke vestlige lande, som ikke ønskelige i Danmark, er de vel ikke så besynderligt, at danskere der har familiær oprindelse, i et muslimsk ikke vestlige land, ikke længere ønsker, at skilter med deres oprindelse og udstilles, som et problem med særlige behov, uanset om familien har et barn, der kunne have glæde af en plads i institutionen.

Apartheid politik har typisk ikke til formål, at integrere dem man ikke kan lide, nogen vil sikkert kalde problemet, der her er opstået, for en sejer i sig selv.

"Se var det ik' det vi forudså, de vil ikke det vi vil, de er et problem"