Læsetid: 2 min.

Morten Østergaard er ny leder for De Radikale

Morten Østergaard har enstemmig opbakning som ny formand. Han lægger ikke op til at ændre partiets politik
Morten Østergaard har kørt parløb med Margrethe Vestager, siden hun blev formand for De Radikale i 2007. Fra en position i først tredje række og dernæst anden række har han ageret stærk figur på de indre linjer og er langsomt steget i ministergraderne

Morten Østergaard har kørt parløb med Margrethe Vestager, siden hun blev formand for De Radikale i 2007. Fra en position i først tredje række og dernæst anden række har han ageret stærk figur på de indre linjer og er langsomt steget i ministergraderne

Michael Bothager

31. august 2014

De Radikale har på et gruppemødet søndag valgt Morten Østergaard som ny politisk leder. Det sker, efter at partiets hidtidige leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, har sagt ja til at blive Danmarks næste EU-kommissær.

Selvom partiet skifter på lederposten er der dog ikke lagt op til ændringer af partiets politik, fastslog Morten Østergaard på vej ind til gruppemødet.

»Det kan jeg ikke forestille mig. De Radikales politik er De Radikales politik,« lød det kortfattet fra Morten Østergaard.

De Radikales Sofie Carsten Nielsen er samtidig valg som stedfortræder for den nye politiske leder, Morten Østergaard. Dermed er "arvefølgen" i partiet også sat på plads.

Hidtil har det været Morten Østergaard, som har haft posten som stedfortrædende, men nu bliver Sofie Carsten Nielsen i stedet partiets nummer to.

Margrethe Vestager fastslog før gruppemødet, at hun har tillid til, at medlemmerne af den radikale gruppe vil kunne løfte partiet med Morten Østergaard som ny leder.

»Han vil være supergod til det. Han har været min wingman i syv år. Han har været med til at lave strategier og reformer og forhandle dem. Han er nok den, jeg har mest tillid til overhovedet,« siger Vestager om Morten Østergaard.

Han er samtidig udset til at overtage Margrethe Vestagers post som økonomi- og indenrigsminister, mens Østergaards post som skatteminister i stedet går til Socialdemokraterne.

Morten Østergaard har kørt parløb med Margrethe Vestager, siden hun blev formand for De Radikale i 2007. Fra en position i først tredje række og dernæst anden række har han ageret stærk figur på de indre linjer og er langsomt steget i ministergraderne.

Morten Østergaard, der har studeret statskundskab ved Aarhus Universitet, blev valgt ind i Folketinget første gang i 2005, men det var først i 2009, han for alvor gjorde væsen af sig som en stærk repræsentant for partiets venstrefløj.

Med opbakning fra Vestager stillede han i 2009 op som næstformand i et spektakulært opgør om partiets linje med Morten Helveg Petersen - og vandt.

Vestager har siden nævnt det som et skelsættende valg i forhold til at skabe enighed i partiet, der i en intern slåskamp i årene forinden havde mistet profiler som både Anders Samuelsen, Naser Khader og Simon Emil Ammitzbøll.

Efter regeringsskiftet i 2011 fik han den relativt lille post som uddannelsesminister, men fik alligevel plads i regeringens magtfulde økonomiudvalg ved siden af Vestager. Siden overtog Østergaard Skatteministeriet, som altså nu ser ud til at blive afleveret til Socialdemokraterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er fantastisk, at lederne for partierne efter endt tjeneste som neoliberalistiske murhammere kan stikke af til topposter langt væk - i stil med Anders Fogh- mens den vrede befolkning står tilbage med lorten, ude af stand til at straffe de skyldige ved valget.
Hvor mange gange mere skal dette stunt gentage sig, inden befolkningen vågner op?

Hele europa er desuden på vej i recession igen. Så meget for bombardementet af glædestrålende nyheder om fremgang i økonomien og overståelse af krisen.
http://www.information.dk/telegram/507903

Per Torbensen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Henrik Christensen, lars abildgaard, Tue Romanow, Bill Atkins, Jan Weis, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen, Peter Wulff, Jørgen Steen Andersen, Peter Jensen, Mette Hansen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Helene Kristensen, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Marianne Rasmussen, Olav Bo Hessellund, Holger Madsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Jeg er blot ked af, at Morten Østergaard øjensynlig ikke har været i stand til at rydde op i SKAT.

Lise Lotte Rahbek

Så -
Danmark har en regering, som viderefører den tidligere regerings politik.
Partiernes ledere udpeges af de afgående ledere, når de har fundet sig et andet job.
Den generelt set fremmeste vision for hele politikerspektret er: Mere af det samme, men med små justeringer.

Jeg tror jeg smutter ud og græder.

Henrik Christensen, lars abildgaard, Eva eldrup, Tue Romanow, Mette Hansen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Helene Kristensen, Anders Kristensen, Dennis Berg og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

To alen af samme typiske politiker stykke - akademiske og ufolkelige.
Sofie Carsten Nielsen i særlig grad arrogant cand.scient. pol.
Men hva`, de Radikale skal jo heller ikke være folkelige.

Gert Selmer Jensen, Mette Hansen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Mors dengse - kommer måske om et par år yderligere med en fuldt udvokset skægpragt - er åbenbart blevet ophøjet til politisk leder på lilla stue – fortidens synder indhenter forhåbentlig snart den radikaliserede yderliggående repræsentant for den sociale kulde i dansk politik …

Hvordan pokker sikre vi os mod at folketinget bliver en trædesten for personlige ambitioner...

..udover at stemme på Enhedslisten, der forsøger at imødegå tendensen gennem deres rotationsprincip og en partiskat: svarende til den del af indtægten, der ligger over gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn.

Olav Bo Hessellund

Dennis Berg:
Enig i dine betragtninger om politikere, som forlader den synkende skude uden at blive stillet til ansvar for deres (u)gerninger herhjemme, hvormed de iøvrigt samtidig underminerer grundlaget for det repræsentative demokrati og formentlig på længere sigt bidrager til udbredelse af den politiske apati.

På den anden side er denne usympatiske måde at agere på også udtryk for en konsekvent linie. Figurer som velfærdsødelæggeren Margrethe kvicerer sig jo netop til deres nye jobs i EU ved udvist vilje til harmonisering efter tysk model i overensstemmelse med konkurrencestatens principper.

Det er i årevis sket gennem demontering af velfærdsstaten på forskellig vis ved overførsel af ressoucer fra det offentlige til den private sektor såsom privatiseringer af ofte veldrevne virksomheder som Girobank og Statsanstalten for Livsforsikring, skattelettelser til samfundets i forvejen velaflagte grupper, bankpakker på særdeles fordelagtige vilkår, besparelser på velfærdsgoder til gavn for den brede befolkning som efterløn, dagpenge, SU-forringelser finansieret af skattelettelser, ny kommunestruktur med øget uigennemsigtighed for borgerne, reallønsnedgang for store samfundsgrupper, bl.a. syge og handicappede på overførselsindkomster og senest forringet sygesikring i udlandet - altsammen solgt til vælgerne som "nødvendige reformer".

Andre ville ikke tøve med at kalde det renlivet klassepolitik.

Langt hovedparten af vælgerne får deres informationer via medier af borgerlig observans, incl. radio og tv. Derfor er udsigterne til en væsentlig anderledes sammensætning af folketinget som ved jordskredsvalget i 1973 ikke de bedste, på kort sigt i det mindste. Med flere eksempler af Margrethe Vestagers slags vil politikernes almindelige troværdighed i befolkningen forringes - og spm. er herefter, hvilken udvikling det vil medføre: Øget apati eller flere protestpartier og -valg?

Dennis Berg, Per Torbensen, Søren List, Jan Weis og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Vi har hele tiden vidst det. Helle samt Margrethe har hele tiden ført E.U. politik. Aftalt spil mellem de to. At Helles toppost er glippet er ikke overraskende. Vi var bedre tjent med at de passede mand og børn. Håber de Radikale bliver straffet ved valget til efteråret! Ja - vi får valg til november er mit bud!

Jørn Petersen

Fokuseringen på lønnen og frynset er reel nok, da det er umuligt at få øje på nogen politikere der er der for landets skyld.

Når revolutionen bliver eksekveret skal de samme til at yde for føden... lol det bliver sjovt.