Læsetid: 1 min.

Østergaard vil fortsætte Vestagers linje

Informations politiske redaktør forventer, at Sofie Carsten Nielsen rykker frem hos De Radikale sammen med Morten Østergaard
»Morten Østergaard er en rundere type, som måske ikke får så mange til at afvise at søge mod Det Radikale Venstre. På længere sigt kan det være en mulighed for at få flere vælgere til sig. Vestager har også skræmt folk væk,« siger Casper Dall

»Morten Østergaard er en rundere type, som måske ikke får så mange til at afvise at søge mod Det Radikale Venstre. På længere sigt kan det være en mulighed for at få flere vælgere til sig. Vestager har også skræmt folk væk,« siger Casper Dall

Scanpix

31. august 2014

Vælgerne skal ikke forvente de store ændringer i den førte politik hos hverken regeringen eller De Radikale, efter at Margrethe Vestager har forladt posten som radikal leder til fordel for en kommissærpost i EU.

Casper Dall, politisk redaktør på Information, vurderer dog, at Morten Østergaard, som står til at overtage posten som leder af De Radikale, har gode muligheder for at præge partiet frem mod et folketingsvalg, som nu med sikkerhed tegner til at blive afholdt til foråret.

»Det er altid en umiddelbar svækkelse, når en ekstrem dygtig politiker med mange års erfaring siger farvel og forlader dansk politik. Men Margrethe Vestager er også en person, som deler vandene. Der er mange, der kan lide hende, og mange, der ikke kan lide hende.«

»Morten Østergaard er en rundere type, som måske ikke får så mange til at afvise at søge mod Det Radikale Venstre. På længere sigt kan det være en mulighed for at få flere vælgere til sig. Vestager har også skræmt folk væk,« siger Casper Dall.

Morten Østergaard kommer til at bruge efteråret på at komme ind i rollen, sætte sit præg på partiet – blandt andet i forbindelse med De Radikales landsråd om tre uger, så han er klar til at gå til valg side om side med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

»Vestager har været symbol på den stramme kurs, eksempelvis over for de udfaldstruede dagpengemodtagere. Vi husker hendes citat fra to år siden, hvor hun sagde: ’Sådan er det jo’. Som hun fik stor kritik for.«

»Hvis man vælger at lave en ændring i sin politik, det tror jeg nu ikke man gør før et valg, så vil man have lidt nemmere ved det nu,« siger han.

Han forventer, at Sofie Carsten Nielsen rykker frem hos De Radikale sammen med Østergaard. Da hun blev hevet ind på ministerholdet tidligere på året, fik hun samtidig plads i regeringens magtfulde koordinationsudvalg.

Kommentator: Vestagers exit svækker De Radikale

Lille rokade venter: S overtager Skatteministeriet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er der slet ingen der stiller spørgsmålstegn ved det faktum at vi vælger politiker ind i folketinget, i vellønnede stillinger med masser af frynsegodter velmærket, og især Vestager har ikke været så helt billig for den danske skatteyder, og så dropper de bare alt fra den ene dag til den anden, og piler af sted til Bruxelles når de bliver kaldt?

Ikke at jeg kommer til at savne hende det mindste, men alligevel. Jeg synes ikke det er i orden.

Spørgsmålet er også hvor kan kun gøre mest skade for Danmark?

Vibeke Rasmussen

Og hvorfor er der ingen, der stiller spørgsmåltegn ved, hvorfor en (angiveligt) socialdemokratisk regeringschef ikke indstiller en socialdemokrat som EU-kommissær? Dét der med at kunne få en "tung" post – det nye populære buzz-begreb, suk – synes at have været det vigtigste.

Torben K L Jensen

"Lad os nu se hvad der sker i Bruxelles,kære Margrethe.Hvis jeg ikke får min post,så lover jeg du får din." siger Helle.

Flemming Nielsen

Vestagers linje er radikal politik så selvfølgelig fortsætter Østergaard den linje. alt andet ville skabe ballade, det er hovedbestyrelsen der vedtager Radikales politik, MF der gennemføre dem.

Grethe Preisler

Filo Butcher: "Ikke at jeg kommer til at savne hende det mindste"

Jeg heller ikke (sagde hunden), men mon ikke hun kommer over det? Ellers må hun trøste sig med, at hun efterlader udbryderkongen Simon Emil Ammitzbøll fra LA (som blev overhalet højre om af Margrethe Vestager under slagsmålet om formandsskiftet i RV i 2007) med nedadvendte mundvige ved tanken om, hvad dette dog skal ende med. Dybt bekymret for at hans gamle parti rykker et hanefjed til venstre og bryder aftalen med Lars Løkke-regeringen om fastholdelse dens 'økonomisk forsvarlige politik' på dagpenge- og kontanthjælpsområdet, når Margrethe Vestager render af pladsen som økonomiminister og drager til Bruxelles, før finanslov 2015 er forhandlet endeligt på plads med med V, K & O.

Som skik og brug har været i al den tid, Helle Thorning har vikarieret for Lars Løkke i statsministeriet.

Tinne Stubbe Østergaard

Mon Vestager også modtager eftervederlag (= fuld løn) efter sin ministerpost?

"Eftervederlaget til ministre ydes i en periode, der udgør halvdelen af det antal måneder, hvori man har været minister. Dog mindst 18 måneder og højst 36 måneder.

Eftervederlaget nedsættes med summen af vederlag eller pension fra Folketinget eller anden lønindtægt."
http://www.bt.dk/politik/eks-ministre-scorer-kassen-dobbeltloen-i-aarevis

- eller nå nej, topposten i Bruxelles giver vel mere end en ministerløn… Andre Radikale kan få del i goderne, en suppleant skal vel kaldes ind, og Vestager får fryns på første klasse. Jeg har ikke ondt af at vore politikere sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår, men det virker som om de i stigende grad er levebrødspolitikere med megen lidt føling med borgerne og samfundet, og i det hele taget til ideen om de fordele, der er ved at være myndig borger i et oplyst og demokratisk velfærdssamfund.

EU har udviklet sig til at være en handlingslammende politisk klub, og vi kender alt for godt Vestagers radikale retorik. Hun er sikkert ikke værre end så mange andre europæiske toppolitikere, men de gør det meget svært at forestille sig, at vi får mere fornuftige politikere...