Læsetid: 7 min.

’Radikale Venstre er jo for mig det onde dyr i åbenbaring’

Danmark er under voldsom forandring, mener Dansk Folkepartis stifter og værdiordfører Pia Kjærsgaard. Og det er der særligt én årsag til: Radikale Venstre er ifølge Pia Kjærsgaard den største trussel mod udbredelsen af borgerlige værdier og dyder
Ifølge Pia Kjærsgaard (DF) er Radikale Venstre en trussel mod borgerligheden i Danmark. ’De går bare rundt og er de perfekte speltmennesker. Men de må kigge lidt ud og se, at det ikke er alle, der har det på den måde,’ siger hun.

Jakob Dall

12. august 2014

Når Pia Kjærsgaard logger på Facebook, bliver hun hver gang overrasket. I hendes generation værnede man om sit privatliv. Der blev ikke publiceret billeder til Gud og hver mand, og de fleste luftede kun deres holdninger i den nærmeste omgangskreds.

»Det er forfærdeligt, hvad man efterhånden kan læse på Facebook. Folk blamerer sig. Omgangstonen er ganske forfærdelig, samtidig med at den er meget privat. Der er jo mange, som fortæller alt på Facebook.«

Nu kan Dansk Folkepartis stifter og nuværende værdiordfører bare logge af Facebook, hvis hun ikke vil indvies i alle de oplysninger, som florerer på de sociale medier. Og det gør hun også. Men de grænser, der ifølge Pia Kjærsgaard har flyttet sig, når det gælder privatlivet, er et symptom på noget større. Det er et symptom på, at de borgerlige værdier er udfordrede.

»Der er nogle ting, som må tilhøre privatlivet. Og det siger jeg, der som politiker lever af, at folk kommer tæt på mit liv. Men der må være en grænse, hvor man laver sin egen privatsfære. Jeg kan ikke sidde og sætte en grænse, der gælder for alle. Den må man selv sætte. Jeg er meget åben, men jeg ved lige præcis, hvornår jeg ikke skal gå længere. Facebook rykker den grænse, og det bekymrer mig,« siger hun.

Pia Kjærsgaard kan efter eget udsagt »ikke lade være med at tænke på Gud, konge og fædreland, når man siger borgerlighed«. Danskheden har altid haft stor betydning for hende, og derfor piner det hende også, når hun oplever, hvordan det danske sprog bliver behandlet.

»Jeg kan næsten ikke holde ud, at det er blevet en almindelighed at sige ’kommentere på’. Det hedder det ikke. Det hedder kun ’kommentere’. Men alle siger det nu. Og det blive værre og værre. Jeg er ikke perfekt, men jeg synes, at vi skal gribe i egen barm og sige, at vores sprog også er kultur og borgerlighed, så vores sprog skal være ordentligt. Vi politikere skal påtage os et ansvar og ikke forfladige sproget. Det er en pine, når man ser, at ord, der bliver stavet forkert i lang tid, pludselig bliver godkendt. Grøntsag staves efter min mening stadig med t. Det engelske sprog griber også om sig i det dansk. Man kan ikke køre et sted hen i København lige nu, hvor der ikke står sale i ruderne. Jeg er sikker på, at turisterne også godt kunne finde ud af, at der var udsalg, hvis det stod på store gule skilte.«

– Men er der ikke en risiko for, at borgerlighed så bliver noget, man propper ind i en montre for at bevare for tid og evighed?

»Jo, det er klart. Men man skal vide, at vi lever i 2014, og alting bliver ændret. Og vi taler jo heller ikke i dag, som de gjorde i Far til fire-filmene. Vi skal bare passe på, at udviklingen ikke løber af med os. Sproget må ikke blive fattigt. Det er måske for pjanket, men der er ord, som udgår, hvis de ikke bliver holdt i hævd. Det er trist.«

De perfekte speltmennesker

Pia Kjærsgaard er gennem sine mange år i dansk politik blevet kendt som en af danskhedens fremmeste forkæmpere.

Hun har gennem mange år været partiformand i et af landets borgerlige partier, men selv om hun og Dansk Folkeparti gennem ti år som støtteparti for VK-regeringen i 00’erne havde afgørende indflydelse på dansk politik, lykkedes det ikke de borgerlige partier at overbevise danskerne om de borgerlige værdier. I hvert fald mener Pia Kjærsgaard ikke, at kampen for de borgerlige værdier og dyder er slut. Og det er der særlig én årsag til: Radikale Venstre.

»Jeg synes på ingen måde, at vi er et samfund i forfald. Jeg elsker Danmark, og jeg vil aldrig bo andre steder. Men jeg er opmærksom på, at der skal kæmpes i disse år, fordi der er nogle, som vil noget andet. Radikale Venstre er jo for mig det onde dyr i åbenbaring. Det er, som om de radikale bare ikke fatter, at der er andre. Radikale er jo lidt bedre end andre gode mennesker i deres egen bevidsthed, og det er, som om der intet ondt er, som kan ramme dem. De går bare rundt og er de perfekte speltmennesker. Men de må kigge lidt ud og se, at det ikke er alle, der har det på den måde.«

– Så de radikale er borgerlighedens værste fjende?

»Ja, det synes jeg. Fordi de har en helt anden indstilling til tilværelsen. De har ført an i en slap udlændingepolitik, og jeg blev dybt målløs, da jeg hørte, at Manu Sareen også skulle være socialminister. En radikal socialminister. Nu har vi så i sandhed – heldigvis – ikke hørt meget fra ham, siden han blev minister, men det er forkert set.«

– Men man ville måske sige, at borgerlighedens værste fjende var socialismen eller kommunismen?

»Det er det da også. Helt sikkert. Men dem ved man ligesom, hvor man har. De radikale er i deres egen selvfedme eksemplet på, hvordan man kan slække på dyderne. Men selvfølgelig, hvis man vil nedlægge militæret og politiet, som kommunisterne vil, så er det ikke særlig borgerligt.«

Socialister uden maosutter

Dansk Folkeparti støtter Lars Løkke Rasmussen som Danmarks næste statsminister, og siden partiets begyndelse i 1995 har partiet peget på en borgerlig statsministerkandidat.

Men i dag bliver partiets borgerlighed betvivlet. For partiets politik ligner på mange punkter mere den politik, man kan finde i venstre side af Folketinget. For Pia Kjærsgaard er der dog ingen tvivl: Dansk Folkeparti er mere borgerligt end både Konservative og Liberal Alliance.

»For dem handler det kun om, at de vil sætte skatten ned, så meget det overhovedet kan lade sig gøre. Det betragter de som borgerlighed. Det gør jeg ikke. De har ikke andre værdier. Liberal Alliance er i det mindste ærlige omkring deres eneste prioritet: ned med skatten. Men de er jo ikke som sådan et borgerligt parti. De er helt ligeglade med, hvor mange der kommer til Danmark. Bare de kan klare sig selv, når de er her. De tænker ikke på den kulturbaggrund, udlændingene kommer med. Det gør jeg og Dansk Folkeparti. Desværre er Venstre og Konservative også ligeglade med vores grænser. De ønsker ikke, at Danmark skal have sin egen grænse. De er så internationale og globaliserede i de partier. Det, mener jeg ikke, er borgerlighed.«

– Venstre og Konservative kalder sig jo også borgerlige partier. Er de det?

»Jaaa, det er de da.«

– Du trækker lidt på det ...

»Ja, der er da nogle dyder, som jeg synes, de skulle tage sig lidt mere af. De burde tæmme liberalismen mere. EU-begejstringen burde de også droppe, så de lagde større vægt på nationen end EU. Men man kan vel ikke sige andet, end at de er borgerlige. Men billedet på Christiansborg ændrer sig i disse år, fordi vi jo ikke er så borgerlige, at vi ikke kunne samarbejde med Socialdemokraterne på et tidspunkt. I dag duer det ikke rigtigt, at vi placerer partierne i grupper med dem, der er til venstre, og dem, der er til højre. Man kan bare se det på, hvordan politikerne på Christiansborg går klædt i dag. Socialisterne går ikke længere i maosutter og slidte cowboybukser. De er faktisk ret trendy at se på – nogle af dem. Og det er jo ret godt. Mens nogle af jakkesættene er blevet skiftet ud med jeans. Det er helt acceptabelt, så længe de ser ordentligt ud.«

Selv om EU-begejstringen tilsyneladende er kølnet en del hos både Venstre og Konservative, er deres begejstring for globaliseringen en af de største forskelle på de fire borgerlige partier. Det er ikke, om den offentlige sektor skal vokse med 0,8 procent om året, 0,0 procent eller minus 1,5 procent. Globaliseringen skal styres, mener Pia Kjærsgaard.

»Man skal ikke give efter på områder, hvor man synes, det er ufornuftigt at give efter. Forleden sagde en, at grænsekontrol var mistillid til mennesker. Hold da op. Nogle vil gerne dem sig selv som globalister i denne store verden. Jeg er først og fremmest nationalsindet. Jeg er dansker, før jeg er europæer. Det er borgerlighed. Frihed til at være sig selv og give plads til andre er borgerlighed. Man skal ikke være konform, snerpet eller sippet eller småborgerlig. Det, synes jeg, er trist.«

– Hvorfor er småborgerlighed trist?

»Det er indadvendt og snobbet. Jantelovspræget, synes jeg.«

– Nogle vil ellers sige, at I i Dansk Folkeparti er præget af småborgerlighed?

»Ork ja, det vil der sikkert. Det må de om. Det har de i hvert fald ikke ret i. Vi er ret åbne. Jeg elsker i virkeligheden forskellighed. Jeg har aldrig kunnet stå for de skæve eksistenser. De positive skæve eksistenser. Dem har vi for få af. Vi har for få originaler og for mange kopier. Hellere være for meget end for lidt. Der er for få, der er for meget, og for mange, der er for lidt.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Det er synd, at man skal nå frem til en krise, før borgerligheden slår igennem’

    6. august 2014
    Den borgerlige værdi om ’rettidig omhu’ lider, mener Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank CEPOS. Den offentlige sektor voksede hele vejen op gennem 00’erne, og direktøren er bekymret over, at borgerligheden stadig er trængt i defensiven herhjemme
  • ’Jeg kan og vil ikke love ’fri bar’ i velfærd’

    4. august 2014
    Borgerlighed er for De Konservatives Mai Mercado det samme som ordentlighed. Derfor frustrerer det hende også, når venstrefløjen og DF lover danskerne guld og grønne skove. Det får værdierne til at skride, mener hun
  • ’Lige nu kører det bare i den gale retning’

    31. juli 2014
    Han er en af Danmarks rigeste, og han er storsponsor af Folketingets mest liberale parti. Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen mener, at borgerligheden i Danmark er truet, fordi der er ’seks-syv socialdemokratier’, danskerne kan stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Thorbjørn Thiesen
Pia Qu og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Pia Kjærsgaard har en enestående evne til at efterlade mig målløs.
Jeg ved ikke, hvordan hun gør det.

/O

Jes Jessen, Brian Pietersen, Dorthe Jørgensen, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Thomas Holm, Jan Weis, Torsten Jacobsen, Thorbjørn Thiesen, Lykke Johansen, Grethe Preisler, Nanna Wulff M., Claus Jensen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Det frie valg imellem stavemåderne grøntsag og grønsag kom med ordbogen i 1919! Ønsker hun sig tilbage til de gode gamle dage før Påskekrisen?

Bjarne Nielsen, Erik Jensen , Thorbjørn Thiesen, Rasmus Kongshøj, Arne Lund og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

I modsætning til det almindelige gennemsnit at politikere, så siger hun ind imellem noget.
At det så er pakket ind i noget det ligner en våd avis er en anden sag.

Kirsten Kathrin, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Bizart: Når jeg søger på "Pia Kjærsgaard" på google, dukker der billeder op af hende til højre. På det største af dem har hun næseblod. Gad vide om det bare skyldes mine cookies?

Lise Lotte Rahbek

Det onde dyr i åbenbaringen er politikere, som bruger borgernes tid og skattepenge på at bekrige andre politikere.

Sebastian Sander Oest, Brian Pietersen, Kirsten Kathrin, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Thorbjørn Thiesen, Rasmus Kongshøj og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Mageløst!

Hvis blot Information ville slette interviewerens spørgsmål samt al tegnsætning, kunne det blive indledningen til en ny James Joyce roman.

Torsten Jacobsen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Hvis hun syntes der er for få skæve eksistenser, hvorfor går DF så ikke ind for at legalisere hash ?

Det er fuldstændig jantemekanisk i uorden ikke at sympatisere med en liberal og fri adgang til eufori det skaber originaler i mangfoldige mængder . Det er småborgerligt, jammerligt og indadvendt, hvis DF nægter at bakke op om fri hash. Så afsløre Pia jo bare det er balkontale og pop det hele - og at vælgeren betyder intet den dag de sidder på tinge som gemene levebrødspolitikere .

Så Pia - hvornår ser vi DF i spidsen for fri hash ?
Vi vil altså have flere skæve eksistenser - vi insistere !

Bjarne Nielsen, Rasmus Kongshøj, odd bjertnes, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Dansk Naturgas for fulde røvballegardiner. Der er gået en revyprimadonna tabt i Pia Kjærsgaard, men det er da ellers noget af en forretning, hun har fået banket ned på Chistiansbog.

Jørgen Mathiasen, Bjarne Nielsen, Kirsten Kathrin, Jakob Silberbrandt, Jan Weis og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Flemming Høgstoft

Tjah..jeg blev godt nok lidt rundtosset af al den flakken fra det ene emne til det andet, som Pia Kjærsgaard havde gang i. Fuldstændig planløst og i grunden forvrøvlet. Speltmennesker, åbenbaringen, maosutter og så hele 'udredningen' af hvad borgerlighed er og hvem der kan siges at være det.
Det er som en scene med Maren i Kæret

Nanna Wulff M., Kirsten Kathrin, Dorthe Jørgensen, Erik Jensen , Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Thorbjørn Thiesen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
randi christiansen

'Kommentere på' - det er irriterende dårligt sprog, der har spredt sig - men vigtigst er nu indholdet, og her synes jeg, pia, at der lige mangler noget substans hos jer. I køber grænsebommene for dyrt, og jeres forsvar for danmark rammer desværre ved siden af skiven - selv om meningen sikkert er god nok - når I kan stemme på Lars løkke og/eller co som statsminister/regering. Mennesker, der notorisk sælger ud af dansk fælleseje til den 1% og fattiggør almindelige danskere. Det er vanvittig mærkeligt, at så mange stemmer på partier, der ikke tjener deres interesser - ikke de hurtigste knallerter på kajen. Suk.

Daniel Hansen, Brian Pietersen, Kirsten Kathrin, Olav Bo Hessellund, Erik Jensen , Bo Carlsen, Mette Hansen, Thorbjørn Thiesen, Rasmus Kongshøj og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Randi, kommentere på er ikke en forfladigelse, men danglish for comment on.

Daniel Hansen, Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

"Pia Kjærsgaard kan efter eget udsagt »ikke lade være med at tænke på Gud, konge og fædreland, når man siger borgerlighed«."

Disse tre ting er symboler for det patriarkalske samfund.

Sascha Olinsson, Bjarne Nielsen, Kirsten Kathrin, Malan Helge, Claus Jensen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Højreekstremisterne hader kulturradikale og socialister mere end de hader islamister. Kjærsgaard har mere end nogen anden folketingspolitiker italesat den højreradikale dagsorden i Danmark uden for den obskure, gakkede blogosfære. I Norge så vi dette had udfolde sig den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya. Vi kan kun frygte hvad der drømmes om i Danmark, men der tales mere eller mindre åbent om det i de højrerekstremistiske fora på Internet. Som regel er udsagnene ledsaget af sigende smileys.

Jes Jessen, Brian Pietersen, Bjarne Nielsen, Kirsten Kathrin, Dorthe Jørgensen, Peer Aagaard, Karsten Aaen, Benjamin Bach, Jakob Silberbrandt, Mette Hansen, Lars Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er selv en sprogrøgter, men det er altså af meget ny dato, at man går så meget om i ortografi og grammatik. Læs 1800-talsforfatterne, de staver og komponerer sætninger, som de selv vil. Ikke alle er så vilde som H. C. Andersen, men Kierkegaard er godt med.

Bjarne Nielsen, Anne Eriksen, Thomas Holm og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Pia Kjærsgaard vil så gerne fremme danskheden, som hun mener den skal være. Så synes jeg hun bør læse dette lille uddrag af jyske lov's forblad
Det er kongens og landets høvdingers opgave at overvåge domme og gøre ret og frelse dem, der tvinges med uret, såsom enker og værgeløse børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem overgår der tiest uret - og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land. Se der er noget at leve op til for alle danske politikere.

Kristine Skøtt-Jensen, Daniel Hansen, Brian Pietersen, Bjarne Nielsen, Peer Aagaard, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Sikke dog en gang selvmedlidende og selvmodsigende jammer: Bortset fra DF, så er alt forfærdeligt, verden er af lave, og det er alt sammen de radikales skyld.

Det er nu at gøre alt for meget postyr ud af dét parti. RV vil selvfølgelig elske, at blive tillagt så megen betydning. Men RV er - som de konservative - ved at være en anakronisme i dansk politik, hvilket bl.a. ses ved at medlemmer med socialt sindelag, melder sig ud. Andre medlemmer kan ikke udstå RV's konfliktskyhed, som det fx. viser sig i forb. til Gaza, hvor medløberen Martin Lidegård, skam ikke vil kritisere Israel, men meget gerne Hamas.

Kjærsgårds indsats på det sproglige område er værd at huske på: "Flygtninge/indvandrere er kræftknuder", "og der er kun én civilisation: vores", men det er sagt på pæææænt københavnsk, og så er det nok uden betydning, hvad hun siger.

Komisk bliver det når Kjærsgård efterlyser flere skæve eksistenser. Bare de holder sig langt væk fra millionvillaen i Gentofte (6,5 mio kr. iflg. seneste ejendomsvurdering), ude på Christiania fx., hvor hun kun tør komme under kraftig politieskorte.

Kjærsgård har ret på ét punkt: Banaliseringen af sproget og de alm. menneskelige relationer, bl.a. takket være nationens næsten totale kapitulation overfor "det amerikanske", herunder også Fjæsbog

Bjarne Nielsen, Kirsten Kathrin, Peer Aagaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

"Pia Kjærsgaard er gennem sine mange år i dansk politik blevet kendt som en af danskhedens fremmeste forkæmpere."
Hmm - For mig står hun for alt hvad der er udansk! Hun er mere end nogen anden en splitter, end der får det danske samfund til at gå op i limningen.

Jes Jessen, Daniel Hansen, Bjarne Nielsen, Kirsten Kathrin, Dorthe Jørgensen, Peer Aagaard, Jens Harder Vingaard Larsen, Morten Kjeldgaard, Erik Jensen , Else Damsgaard, Malan Helge, Bo Carlsen, Steffen Gliese, Mette Hansen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er utroligt, at pressen bliver ved med at hive Pia op af hatten!
Jeg kan opfordre pressen til at være konstruktive og ikke destruktive!

Bjarne Nielsen, Kirsten Kathrin, Dorthe Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bekvemt at placere alt det onde udenfor DF , men uklogt og fremmer kun ufred.

Kirsten Kathrin, randi christiansen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Konen savner åbenbart forne tiders landsbytosser i sin omgangskreds – og de lidet stuerene småborgerlige opkomlinge ivrer stadig efter at måtte blive accepteret af borgerligheden – patetisk …

Brian Pietersen, Kirsten Kathrin, Peer Aagaard og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Peter Hansen:

Ja, det er muligvis dårlig sprogbrug, men en forfladigelse, som PK gør det til et eksempel på, er for mig, når man bruger det samme ord til at udtrykke en bred vifte af nuancer. Dersom "kommentere på" var blevet indført for at betegne en forskel i måden, man kommenterer noget, kunne det være en berigelse (det er selvfølgelig ikke tilfældet).

Andre importerede vendinger fra amerikansk - filmanmeldere, husker jeg, kommenterede (på) linjen "er du okay baby" i en dansksproget film for en del år siden - synes kun at forfladige, uanset den kunstneriske effekt, det kan have i en bestemt sammenhæng.

Anne M. Lassen

Ja, man må sige at såvel Enhedslisten som Radikale må oppe sig, hvis de skal have fat i den danske folkesjæl og de danske vælgere som DF. Tænk, at det er lykkedes DF at voldføre mere end 20 % af det stemmeberettigede danske folk :D

Bjarne Nielsen, Peer Aagaard, Jens Harder Vingaard Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

De Konservative må ha` en snak med Pia. Det nye makkerpar - Pape og Pia.

Anne M Larsen : "voldføre"...........hvilken intolerance ! Du må være ærkesocialist.

Godt interview!
Og sikke en masse ting fruen afslører som førhen var forbeholdt ens private tanker, at tænke grimt om andre er en ting, men at ytre dem offentligt, uha, det virker lidt sladder-madame agtigt..

Thomas Warburg

Så har jeg prøvet det med: Pia K og jeg fandt - på trods af store ideologiske forskelle - en lille bitte flig, vi kunne være enige om! Min egen idiosynkrasi: De radikale. Det stritter også på mig, når de lufter deres selvfede godhed. Pia K og jeg er sure :-)

Kristine Skøtt-Jensen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Olav Bo Hessellund, Malan Helge, Steffen Gliese, Anne M. Lassen, Bo Carlsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kommentere på - det lyder som en frokostret ... eller noget uartigt

Et andet udtryk, som irriterer mig voldsomt, er 'bibeholde' - kan man ikke nøjes med 'bevare' i stedet for denne dobbeltkonfekt

Torben R. Jensen

Det er en elendig artikel med nogle løsrevne meninger.
Billedet er derimod godt og illustrerer de drømme konen render rundt med.

Mogens Kristensen

"For dem handler det kun om, at de vil sætte skatten ned, så meget det overhovedet kan lade sig gøre. Det betragter de som borgerlighed".....Sagt af en tideligere Fremskridtsparti-medlem .

Lise Lotte Rahbek, Malan Helge og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Anne M. Lassen

@Leo Nygaard - heller ikke! Det irriterer mig blot voldsomt at se folk skifte til autopilot, lige så snart det er Pia K. åbner munden. Jeg prøver i al beskedenhed at læse så mange publikationer dagligt, at jeg kan deltage objektivt i en debat... Jeg må dog indrømme, at jeg ikke læser EB :( så den vinkel mangler jeg, men har gjort op med mig selv efter utallige forsøg, at det ikke er godt for mit helbred!

Kristine Skøtt-Jensen, Dorthe Jørgensen, randi christiansen, Herdis Weins, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tøsemobning på Borgen

Ak Helle & Margrethe har voldt Pia megen sorg,
de låste hende inde i et skab på Christiansborg.
Men just som de troede, hun var i bånd og bast,
da fjerted' hun så inderligt, at skabsdøren brast:

"Ridder Løkke, Ridder Held, rider du alene
i en helt anden tid? - Aha - aha.
Ridder Løkke, Ridder Held, jeg er løs og ledig,
Ridder Løkke tag mig med på dit hold igen".

Kirsten Kathrin, Anders Feder, Olav Bo Hessellund, Pia Qu og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar

Anne, du går ikke glip af noget ved at undlade at læse EB,.. hvor forresten fleste af Pia's tilhængere holder til. Gad ikke at læseartiklen for det er åbenlyst hvad der står i den, dog var der nogle gode kommentarer fra jer, godt gået folkens!

Thomas Widmann

"...i åbenbaring"?!? Hun sagde da vel "... i Åbenbaringen" eller "... i Johannes' Åbenbaring". Det er jo helt tydeligt en apokalyptisk reference.

randi christiansen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar

Hvis Pia er bekymret for globalisering, så hjælper grænsebomme i Padborg altså ikke en hat mod kapitalfonde der opkøber danske værdier og infrastruktur.
Den type globalisering, hvor investorer i skattely tjener pengene når vi danskere er gode, og lukker arbejdspladser ned så snart teknologien i udviklingslande kan bære en outsourcing, burde bekymre et nationalistisk parti som DF lidt mere end stavning af grøntsager og antallet af shawarmabarer og mørklødede grønthandlere på Nørrebrogade...

Kristine Skøtt-Jensen, Daniel Hansen, Kirsten Kathrin, Steffen Gliese, randi christiansen, Claus Jensen, Jakob Silberbrandt, Jens Harder Vingaard Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Den ganske forfærdelige omgangstone på Pia's Facebook kan måske have noget med hendes vennekreds at gøre.

Kirsten Kathrin, Anders Feder og Peer Aagaard anbefalede denne kommentar
Helge Andersen

Når man læser grammatik, retstavning og tegnsætning i kommentarerne her på Information, så har Pia Kjærsgaard bestemt en pointe på nogle områder.

Carsten Nørgaard

»Man skal vide, at vi lever i 2014, og alting bliver ændret.« Det er nemlig rigtig, Pia.

Så hold op med at klynke over sprogets udvikling. Globaliseringens konsekvenser blev allerede forudsagt for over 150 år siden af Karl Marx i det kommunistiske manifest. Det siger da sig selv, at sproget også bliver påvirket af den udvikling. Internationalt set er det danske sprog simpelt hen ikke relevant. De værdifulde medieproduktioner og videnskabelige publiceringer, der virkelig har rykket ved verden både kulturelt og intellektuelt, blev ikke til noget som helst på dansk.

Globaliseringen er blevet en integreret, vigtig del af den lille nichedanskhed, der udgør 5,6 millioner mennesker på en lille plet på jorden. Og det er der altså gode grunde til, som intet har at gøre med Radikale Venstre. Se for eksempel dette kort over hvilke byer og områder har tiltrukket flest kunstnere og intellektuelle gennem de seneste to årtusinder. http://videnskab.dk/kultur-samfund/amerikansk-forskning-afslorer-jylland.... Kære Pia. Ikke kun Jyllland, men nærmest hele Danmark ud over København, er jo Europas sorte får. Den slags kan du da ikke forsvare ved bare at sige, at sproget misbruges, og at det hele er Radikale Venstres skyld.

Jeg ville ønske, at du ville tilslutte dig den moderne danskhed. Den, der stadig bevarer et ideal om inklusion og fælles forståelse. Ja, den har også udviklet sig langt væk fra forestillinger om, at Danmark er et kristent land. For nok efterlever vi på mange måder kristne værdier, men på mange måder gør vi ikke. Det gør mig ked af, at du lever af at sælge en forgangen, gammelimperialistisk danskhed, som er bygget på eksklusion og fælles mobning af minoriteter, som i strengt hykleri påtager sig en kappe af salighed, når du på andre tidspunkter bruger Danmarks kristenhed som et argument for at køre kulturalistisk politik. Det var Jesus Kristus selv, der udtalte et "ve" over hyklerne og kaldt dem øgleyngel, og hvis der en dag stik mod det danske folks forventning skulle vise sig at eksistere en kristen Gud, vil han med garanti dømme og straffe både dig og dine for din mishandling af hans forskrifter.

Du er et farligt menneske, Pia. Farlig, fordi du formår at sælge en danskhed, som ikke længere findes, til danskere, som af den ene eller anden årsag ikke formår at eksistere side om side med andre, som lever anderledes, i en kompleks og pluralistisk verden.

Du trodser videnskaben selv, når du kommer med dine tåbeligheder om danskhed. I virksomheder som Novartis har man opdaget, at projekthold, som ikke er kulturelt eller etnisk homogene, er de projekthold, som på længere sigt skaber større værdi og omsætning for virksomhederne. Hensyntagen til særlige problemstillinger skaber nyt udbut til en efterspørgsel, som længe er blevet overset, fx særlig diabetesmedicin til muslimer i London, som oplever problemer i forbindelse fasten under Ramadanen. Der er masser af forskning, der viser, at kulturelt diverse grupper er mere slagkraftige. Du skal derfor hjerteligt inviteres til at omvende dig og tilslutte sig plurikulturalismen.

Dr. Alexander D. Wissner-Gross fra Harvard University foreslog for nylig en matematisk formel for intelligens. https://www.youtube.com/watch?v=PL0Xq0FFQZ4 Formlen definerer intelligens som en kraft, der handler for at maksimere antallet af fremtidige friheder til at handle, altså at holde mulighederne åbne. Her kan man sige, at dit parti arbejder for stik det modsatte. Det er uintelligent at ville homogenisere Danmarks befolkning. Det er uintelligent at ville tvinge mennesker til at tale dansk på fortovene. Det er uintelligent at ville tvinge etniske, kulturelle og religiøse minoriteter til at handle på en *bestemt* måde. Verden er al for kompleks til at kunne få en success-historie til at udvikle sig fra den slags. Der er behov for frihed til at være sig selv, og der er behov for en mangfoldighed af meninger og ønsker om retning, og det er lige præcis her, at du og dit parti gang på gang viser sig inkompetente. I kan ikke udbyde den slags. I kan ikke fremtidssikre Danmark. I kan ikke gøre meget andet, end at ønske jer tilbage i en meget lille tidslomme af årgang »Morten Koch«, og hvis ikke I snart indser det selv, så bringer i landets fremtid i fare.

At skyde skylden for dette på Radikale Venstre er under al kritik. Godt og vel 90% af alle politikere i Folketinget tilhører andre partier end Radikale Venstre. Endnu et bevis på, at Dansk Folkeparti direkte modarbejder selve intelligensens væsen.

Hold nu op.

San Don, Peer Aagaard, Herdis Weins, Torben R. Jensen, Martin Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er nu sjovt med DFs ledelse... for hvad har denne såkaldte ledelse til fælles...?
Jo... den går og "opfinder" fjendebilleder... og ledelsens medlemmer gør det hver på sin vis.
Nogle eksempler...
Pia Kjærsgaard gør det i form af vel kontrollerede småhysteriske udbrud om stort og småt...
Søren Espersen gør det med dyb røst og er altid god for et proisraelsk udsagn..
Kristian Thulesen Dahl gør det ved at udstøde indholdsløse sætninger...
Peter Skaarup kommer med udsagn 14 dage efter at alle vi andre har fundet fidusen...
Martin Henriksen vil bare have "dem" ud... og allerhelst slet ikke "ind"....
Længe leve gentagelsens overbevisende kraft af de populistiske synspunkter...!!
Har gamle Danmark virkelig fortjent sådan en samling...??

Kirsten Kathrin, Mogens Kristensen, Dorthe Jørgensen, Thomas Holm og Peer Aagaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Carsten Nørgaard, Danmark er ikke og har aldrig været imperialistisk - til gengæld er Danmark dansk, og det vil vi ærlig talt godt have lov med at være fortsat.

øøøø Peter, tror du tager fejl der, tillad mig at lave en copy/paste:

"staters stræben efter erobring, besiddelse og udnyttelse af kolonier" - kolonialisme

"en stats stræben efter at opnå fx politisk, militær eller økonomisk magt over områder uden for landets grænser især om stormagternes erobring og udnyttelse af kolonier i sidste halvdel af 1800-tallet" - imperialisme

- Siger ordnet.dk.

"Kolonialisme kan opfattes som en form for imperialisme. Kolonialisme kan desuden referere til den ideologi, der legitimerer og promoverer dette system." - Siger Wikipedia.

Der er jo ikke nogen debat om hvorvidt Danmark har haft kolonier, for det har vi jo haft,. og kolonialisme og imperialisme er åbenbart tæt knyttede begreber.

Carsten Nørgaard

Svar@Peter Hansen
12. august, 2014 - 23:18

Tror jeg skulle have skrevet kolonianisme. Større blev vi alligevel ikke. Meget bedre er det alligevel ikke.

Som indfødt dansker med jyske og fynske aner, der ind til videre har vist sig at strække sig tilbage til 1600-tallet – fortsættelse følger – har jeg mindst lige så meget ret til at tale med om hvad »vi« »ærligt talt« godt vil have lov til at være eller ikke at være, som du har.

Jeg foreslår, at danskheden får lov til frit at udvikle sig i takt med resten af verden. Jeg accepterer de indførsler af ny mad, nye idéer og holdninger, nye dialekter, nye måder at gå klædt på, nye trosbekendelser med mere, som dette måtte medfører og omfavner de ændringer på den eksisterende danskhed, som dette måtte medføre.

En første årsag er, at danskhed er svært definerbar. Du kan ikke fortælle mig et sæt klare regler, som ultimativt benyttes til at skelne et dansk menneske fra et ikke-dansk menneske.

En anden årsag er, at kulturer er dynamiske størrelser, som ikke kan topstyres. Vinden blæser, hvor den vil, og jf. den første årsag ovenfor, er der ikke nogen objektiv grund til at modsætte sig dette. Hvis du ikke har et klart, objektivt udgangspunkt for en eventuel topstyring, så hverken kan du gøre det eller bør du foretrække det.

En tredje årsag er, at kultur simpelt hen ikke fungerer på den måde, de fleste mennesker tror, den gør. Individer er ikke endimensionelle på kulturelt plan. Den gamle antagelse om, at dette var tilfældet, har muligvis været en af årsagerne til, at multikulturalismen har fejlet og ført til parallelsamfund. Hvis mennesker er endimensionelle bliver bevarelsen af kultur ekstra vigtig, ja, nok til at oprette et nyt Baghdad et sted i Bagsværd eller noget. Jeg henviser derfor til udtrykket 'plurikulturalisme' (http://en.wikipedia.org/wiki/Pluriculturalism), et udtryk som allerede er blevet behandlet i al alvor så tidligt som 2009 af Det Europæiske Råds division for sprogpolitik. Se fx denne PDF om "plurikulturel kompetence", http://www.coe.int/t/dg4/linguistic/Source/SourcePublications/Competence....

Kort og godt er individer komplekse væsener, som kan rumme at identificere sig med flere kulturer på samme tid. Du kan sagtens være dansker og germanofil på samme tid, hvilket kommer til udtryk i at have én identitet og én væremåde i Danmark på dansk, og en nok lidt anderledes identitet og væremåde i Tyskland på tysk.

Det er en tanke, som jeg kan sammenligne med mit personlige liv. På den ene side er jeg Carsten Nørgaard fra Randers, en temmelig privat, lokal person. Hertil er det danske sprog fast forankret, for det er jo det, vi anvender her... taler dog mest engelsk i hjemmet. Men på samme tid identificerer jeg mig med fx Europa, England, USA og det internationale samfund. Her er tale om tre forskellige størrelser. Jeg opfører, udtrykker og »selvopfatter« mig forskelligt i relation til alle dem. Alle disse identificeringer og kulturer går op i en større individuel enhed.

Når nu det er tilfældet og kultur viser sig at være så komplekst (og dejlig fleksibelt) et emne, hvad i alverden skal vi så bruge Pia Kjærsgaards glorificering af den svært definerbare »danskhed« til? Jævnfør årsag nummer 2, hvorfor skal vi så have tiltro til, at de grundprincipper, som hun navigerer sin kultur-topstyring ud fra, er de samme som for din danskhed, Peter Hansen, eller for min egen danskhed?

I mean, hvad præcis er det, at »vi« ærligt talt godt vil have lov til fortsat at være? Hvorfor skal det gøres til et spørgsmål om kulturalistisk politik, at vi hver især har nogle identiteter og præferencer, og derfor kan den og den anden gruppe af nyankomne ikke få lov til at have deres egne identiteter og præferencer?

Jeg forstår simpelt hen ikke folk som Pia Kjærsgaard eller en kommentar som »til gengæld er Danmark dansk, og det vil vi ærlig talt godt have lov med at være fortsat«. Hvorfor sidder folk og arbejder så ihærdigt på et problem, som i realiteten ikke findes, og hvorfor bestræbe sig så hårdt på at modvirke en fremtid, som i realiteten ikke kan undgås?

Carsten Nørgaard

@Helge Berg
13. august, 2014 - 01:06

Tak for rettelsen. Jeg vidste faktisk ikke selv, at de stort set var synonyme.

Helge Rasmussen

I Johannes åbenbaring kapitel 13 er der to dyr.
Hvilket af dyrene er det Pia mener ligner Radikale Venstre?

Dyret fra havet og dyret fra jorden:
v1 Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne.

v7 Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag.
-
v11 Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage.

v15 Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. v16 Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, v17 så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal. v18 Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666.

Jeg vil opfordre Pia til at forklare hvilket af de to dyr hun synes ligner de Radikale?

Steffen Gliese

Kulturer synes tværtimod at være meget kontinuerlige - således er omtalen af danskheden, således som udlandet observerer den, værdimæssigt ret konsistent: lighed og frihed. De store lande forstår ikke, at vi hellere vil finde en i deres øjne middelmådighed frem for at stræbe og forkæle dem, der udmærker sig; men omvendt kan man jo sige, at det ikke er os, der vakler i konstruktionen, når bare vi holder fast. Først når det forsøges at påføre os andre landes systemer og tanker, går det galt - som nu, hvor politikere synes at have større loyalitet overfor USA og EU end de borgere, de repræsenterer.
Desværre er det i høj grad lykkedes at udbrede en forestilling om, at vi er fattige, dumme og dovne - stik imod al erfaring fra dem, der faktisk har bevæget sig ud i verden.

Sider