Nyhed
Læsetid: 7 min.

Retsopgøret efter finanskrisen er udeblevet

Næsten seks år efter at finanskrisen ramte, er ikke en eneste dansk bankdirektør blevet dømt for uansvarlig bankdrift. Det er et problem, mener en iagttager og en juraprofessor. Bagmandspolitiet forklarer langstrakt retsopgør med manglende ressourcer
Der er endnu ikke faldet dom i en eneste straffesag om uansvarlig bankdrift op til krisen, men ifølge fungerende statsadvokat i  bagmandspolitiet, Henrik Helmer Steen, efterforskes der stadig i sager mod ledelsen i seks banker.

Der er endnu ikke faldet dom i en eneste straffesag om uansvarlig bankdrift op til krisen, men ifølge fungerende statsadvokat i  bagmandspolitiet, Henrik Helmer Steen, efterforskes der stadig i sager mod ledelsen i seks banker.

iBureauet/Mia Mottelson

Indland
28. august 2014

Indtil august 2008 lå Danmarks tiendestørste bank i Algade i Roskilde få hundrede meter fra byens domkirke. I dag ligger der en Nordea-filial i den bygning, der engang var Roskilde Banks hovedsæde.

Da den globale finanskrise tog fart med den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers’ kollaps i september 2008, var Roskilde Bank allerede krakket en måned tidligere.

En efterfølgende advokatundersøgelse slog fast, at Roskilde Bank blev tvunget i knæ af dårlig kreditvurdering og store udlån til få spekulanter i ejendomsbranchen. Advokatundersøgelsen rettede en skarp kritik mod bankens ledelse i årene op til krisen og fandt, at både direktion og bestyrelse havde svigtet alvorligt på flere punkter.

Næsten seks år efter bankkrakket i Roskilde har de svigt imidlertid ikke fået nogen juridiske konsekvenser.

Da den daværende statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – populært kaldet  bagmandspolitiet – i april 2012 skulle konkludere på mulighederne for at retsforfølge og straffe Roskilde Bank-ledelsen, sagde Jens Madsen således:

»Der er et meget langt spring fra den omfattende kritik fra flere forskellige sider om dårlig bankdrift i Roskilde Bank til at fastslå, at ledelsen og revisionen har foretaget strafbare dispositioner.«

Han forklarede, at  bagmandspolitiet havde foretaget en »grundig efterforskning« og vurdering af muligheden for straf.

»Men når beviset for et strafbart forhold ikke foreligger, er det anklagemyndighedens opgave at afslutte sagen, uanset at mange mennesker har tabt penge og føler sig dårligt behandlet.«

Uforståeligt for menigmand

Roskilde Bank var den første af tolv danske banker, der krakkede under finanskrisen og efterlod staten med milliardtab og ansvaret for resterne af dårligt drevne banker.

Advokatundersøgelser af de andre banker har, ligesom i tilfældet med Roskilde Bank, fastslået, at bankerne gik ned på grund af for store udlån til ejendomssektoren og dårlig kreditvurdering. Kort sagt: dårlig bankdrift. 

Ligesom ledelsen i Roskilde Bank har de andre krakkede direktører foreløbig også undgået truslen om at ryge i fængsel. 

Selvom  bagmandspolitiet stadig efterforsker et par sager om uansvarlig bankdrift, så har en dommer endnu ikke fået lov at vurdere, om ledelserne af de krakkede banker har handlet uansvarligt i en grad, der er strafbar.

Det ærgrer og undrer flere iagttagere.

En af dem, der har fulgt de kollapsede banker tættest, og som sidder tilbage og undrer sig, er Jørn Astrup Hansen. Han var op gennem 1990’erne og frem til 2005 bankdirektør i først Midtbank og siden den færøske bank Føroya Banki.

Da Ebh Bank kort efter Roskilde Bank i november 2008 også krakkede, blev Jørn Astrup Hansen indsat som ny bestyrelsesformand i Ebh Bank af Finansiel Stabilitet, der er det statsselskab, som har afviklet de krakkede banker.

Siden blev han også indsat som bestyrelsesformand i den færøske Eik Banki, da også den – efter samme opskrift som Roskilde Bank og Ebh Bank – knækkede sammen under vægten af for mange ejendomslån, der ikke kunne betales tilbage af ejendomsspekulanterne.

»Det er ikke tilfredsstillende, at ansvaret for sammenbruddet endnu ikke er blevet prøvet ved retten,« siger Jørn Astrup Hansen.

»Jeg tror, det er uforståeligt for menigmand – for bankernes kunder, som er dem, der i sidste instans kom til at hænge på regningen – at der skal gå så lang tid, inden sagerne kommer for retten. Jeg tror, det krænker den almindelige retsbevidsthed, og jeg tror, det svækker den præventive effekt, der kunne være forbundet med et retsopgør.«

Samfundsmæssigt signal

Lars Bo Langsted, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet, og som har fulgt retsopgøret med de krakkede banker, siger ligesom Jørn Astrup Hansen, at det er et problem, at retssystemet kører så »uendeligt langsomt«, som det har været tilfældet i retsopgøret med finanskrisen. 

»Der er gået rigtig, rigtig lang tid.«

Lars Bo Langsted mener også, det er problematisk, at  bagmandspolitiet endnu ikke har forsøgt at få bankledelserne dømt for det, han kalder uansvarlig bankdrift. Det vil sige for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, der netop har til formål at regulere bankledelsernes adfærd og sikre god og sund bankdrift. Indtil videre er der ikke rejst en eneste sag om overtrædelse af netop lov om finansiel virksomhed.

Lars Bo Langsted siger, at det udeblevne retsopgør mod bankledelserne både kan krænke borgernes retsfølelse, og så kan det ramme den finansielle lovgivnings præventive effekt, hvis det ikke bliver testet, hvor dårlig en bankdirektør skal være for at blive straffet. Det vil sende et uhensigtsmæssigt signal til de nuværende og kommende bankledelser, hvis man ikke engang kan straffes for den adfærd, der ledte til finanskrisen.

Finansiel Stabilitet har trukket en række af de krakkede bankledelser i retten for at få dem til at dække en del af det tab, som bankerne efterlod samfundet med. Men Lars Bo Langsted mener, at det samfundsmæssige signal ligger i  bagmandspolitiets straffesager og ikke Finansiel Stabilitets erstatningssager.

»Det er der, hvor man kan lære, om det hjælper noget at have reglerne; om de er, som de skal være; og om det er muligt at straffe bankdirektører eller bestyrelser, når de ikke agerer fornuftigt bankmæssigt set,« siger Lars Bo Langsted.

Erstatningssagerne handler ikke om, hvorvidt bankledelsernes adfærd op til krisen var strafbar. De sager handler kun om at få bankdirektørerne stillet økonomisk til ansvar for de tab, de har påført staten.

Kursmanipulation

I løbet af de seneste seks år er de fleste af  bagmandspolitiets kræfter blevet brugt på sager, der ikke handler om den adfærd, der førte til de store tab under krisen, mener Lars Bo Langsted og Jørn Astrup Hansen.

Flere af de ejendomsmatadorer, der lånte penge i de krakkede banker, og som i høj grad medvirkede til, at bankerne gik ned, er blevet dømt.  bagmandspolitiet har også ført sager om kursmanipulation, blandt andet mod ledelsen i Ebh Bank.

Men sagerne om kursmanipulation og mod ejendomsmatadorerne er ikke det egentlige opgør med finanskrisen.

Jørn Astrup Hansen henviser til en af de mest profilerede sager om kursmanipulation, en sag mod ledelsen i Ebh Bank og Sparekassen Himmerland:

»Sagen har reelt ikke noget med finanskrisen at gøre. Snarere afspejler sagen det overmod og den fandenivoldskhed, der greb store dele af den finansielle sektor i 00’erne.«

For det var ikke kursmanipulation, der skabte de store tab efter de krakkede banker.

Går efter den strengeste straf

Selvom der ikke er faldet dom i en eneste straffesag om uansvarlig bankdrift op til krisen, så forklarer fungerende statsadvokat Henrik Helmer Steen i  bagmandspolitiet, at man stadig efterforsker sager mod ledelsen i seks banker. Det gælder for eksempel sager mod ledelserne i krakkede Eik Banki og Ebh Bank, som Jørn Astrup Hansen blev sat til at rydde op i.

Henrik Helmer Steen siger, at han godt forstår frustrationen over det langsomme forløb af retsopgøret. Men det har flere forklaringer.

»Vi er meget, meget skarpe på, at det er utrolig vigtigt for os at få sagerne igennem systemet så hurtigt som muligt,« siger han.

»De tiltalte har til gengæld ofte en interesse i, at sagerne trækker ud, ligesom de under alle omstændigheder forlanger, at vi efterforsker sagerne meget grundigt og kommer rundt i hvert eneste hjørne, også selvom det tager tid og efter vores opfattelse ikke altid er lige relevant.«

Samtidig er  bagmandspolitiet blevet presset voldsomt af, at sagerne væltede ind, da finanskrisen pludselig ramte.

»Det er klart, at hvis der lige pludselig drøner 20 sager ind, som man ikke havde set komme, og man plejer at få fem, så giver det en eller anden form for flaskehals.«

– Så det kunne godt være gået hurtigere, hvis I havde haft flere ressourcer?

»Ja, det kunne det godt. Men sådan er det altid. Jeg vil ikke græde over, at vi ikke fik tilført flere ressourcer. Vi arbejder med det, vi har.«

Henrik Helmer Steen forklarer, at det er helt bevidst, at  bagmandspolitiet har valgt at prioritere kursmanipulationssager over sager om uansvarlig bankdrift. Bagmandspolitiet har valgt at gå efter de sager, der giver den strengeste straf.

Straffen for kursmanipulation – overtrædelse af lov om værdipapirhandel – er væsentligt hårdere end for uansvarlig bankdrift – overtrædelse af lov om finansiel virksomhed. Førstnævnte straffes typisk med fængsel og sidstnævnte vil ofte kun resultere i en bøde.

Derfor er  bagmandspolitiet altså gået efter kursmanipulationssagerne, og derfor er de sager nået længst i retssystemet. 

»Hvis du tager sådan noget som sagen mod Ebh Bank: Hvis vi kan få folk dømt for mandatsvig og kursmanipulation, så rent strafmæssigt er det forholdsvis uinteressant at få dem dømt for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed også,« siger Henrik Helmer Steen.

Tilbage sidder Jørn Astrup Hansen stadig og ærgrer sig over, at sagen mod Roskilde Bank aldrig blev testet i retten af  bagmandspolitiet, og at det foreløbig heller ikke i nogen af de andre sager er blevet testet, om den adfærd, der ledte til finanskrisen, var lovlig.

»For at blive klogere og komme videre, må vi vide, om det var inden for lovens rammer. Var det virkelig det?« spørger Jørn Astrup Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Stærkest i min erindring står AmagerBanken.

Det lykkedes ledelsen, efter først at have tabt hele aktiekapitalen, at tabe 1/2 mia kr. nytilført kapital på ca. 1/2 år ved at spille på valutarouletten . Hvis det ikke er uansvarlig bankdrift i lovens forstand, så kan loven slet ikke anvendes. Så er det ren vinduespynt.

Hanne Ribens, Torben Arendal, Thomas Rasmussen, Torben K L Jensen, Henrik Christensen, Per Torbensen, Mette Hansen, Laurids Hedaa, Rasmus Kongshøj, Martin Andersen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Jens Falkesgaard, Peter Hansen, Steffen Knudsen, Tue Romanow, Dennis Eriksen og Lars Jorgensen anbefalede denne kommentar

Og glem endelig ikke bankdirektørens adfærd op til krakket. En fratrædelsesordning på omkring 18 mio...og ikke mindst denne sag:

http://politiken.dk/oekonomi/ECE1200312/amagerbankens-direktoer-slettede...

Er det sådan man agerer, når man er i god tro??

Hanne Ribens, Torben Arendal, Mette Hansen, Laurids Hedaa, Rasmus Kongshøj, Peter Taitto, Martin Andersen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

De ansatte siger ellers, man ikke laver en skid. Hvordan kan det være et ressourceproblem? Det er et ledelsesproblem. En hoben høvdinge og ingen indianere?

Jørn Petersen

Politikkerne er heller ikke blevet retsforfulgt for at holde hånden over udsugningen og destruktionen af danmark.

Michael Madsen, Torben Arendal, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj, Benny Jensen, Martin Andersen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Det kommer helt bag på os, at de ansvarlige chefer i Danmark slipper for straf.

Michael Madsen, Einar Carstensen, Torben Arendal, Mette Hansen, Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Morten Jespersen, Benny Jensen, lars abildgaard, Martin Andersen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det rædsomme er komisk, når det ikke er farligt. Og hvis det ikke var så trist for de mange 'almindelige danskere', der tabte alt, hvad de troede de havde sparet op til et behageligt otium v.hja. disse bankdirektørers legaliserede bonderfangeri - mens medlemmerne af den herskende klasse på Christiansborg sov de 'uskyldiges' søvn og drømte om, at hvis det fortsatte på den måde, ville Danmark om X antal år kunne købe hele verden - ville det kun være komisk.

Meget kan man sige om Bjarne Corydon og hans finansielle genopretningspolitik. Men han lagde da i hvert fald ikke skjul på, at han "følte sig som en der havde overtaget et håndværkertilbud" da han tiltrådte embedet som finansminister i Helle Thornings kabinet.

Efter at venstremændene Thor Pedersen, Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen havde afløst hinanden i embedet på skift i løbet af det tiår, der indledtes med minimalstat-profeten Anders Fogh Rasmussens erobring af nøglerne til statsministeriet i oktober 2001.

Einar Carstensen, Thomas Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Folk der troede på et retsopgør skal have hovedet undersøgt. Der har ikke været et ordenligt retsopgør i et eneste land.

Men, hvad kan man forvente når det er den økonomiske top, der har stjålet fra resten af landet. De har jo købt et ´Get out of jail´ kort, fra politikerne, inden de lavede forbrydelserne. Nogle af dem har sågar lavet deres eget parti.

Torben Arendal, Vivi Rindom, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj, Morten Jespersen, Martin Andersen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Tue Romanow og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Et retsopgør kan både understøtte befolkningens retsfølelse og nedbryde den. Lovene er aldrig perfekte, og folk kan blive dømt for forbryderiske forhold, som andre reelt var de drivende kræfter bag. Eller folk kan gå fri, trods overvældende indicier på forbryderisk adfærd og grove embedsforsømmelser. Blandt de mest anskuelige eksempler er bl.a. sager, hvor militæret står anklaget for at overtræde konventioner. Her er det praktisk talt altid underordnede officerer som dømmes og aldrig generalerne, selvom generalerne efter al sandsynlighed har iværksat de forbryderiske procedurer eller i hvert fald har været vidende om dem.

Således kan et retsopgør være et glimrende instrument for politikerne til renvaskning af deres rolle i forbrydelserne. Så ja, lad os få dømt nogle bankdirektører, når de virkelige skurke er politikerne, der ophævede tidligere tiders reguleringer af finansiel virksomhed og således slap hele dette spekulationscirkus løs.

Men igen, hvem er det lige står bag alle de ryggesløse politikere? Nå ja, det gør vi jo alle sammen. Hvis politikerne overbyder hinanden i at dele gaver ud, hvem har så sin demokratiske årvågenhed i behold til at spørge om der overhovedet er dækning for alle disse gaver? Nej vel. Samtalekøkkener, ferierejser, Danmark som en international faktor..

Retsopgør eller ej er det mest bemærkelsesværdige i mine øjne, at vi har en regering, som på papiret stod i et modsætningsforhold til alle neokonservatismens og neoliberalismens dagsordener, og denne regering har mig bekendt ikke taget et eneste opgør med det menneskesyn og hele den samfundstænkning, der gik forud.

Og forklaringen herpå er formentlig, at sådanne dybtgående spørgsmål vil udløse en økonomisk krise og efterfølgende også en ideologisk krise. Og hvem tør slippe så store forandringer løs? Ingen danske politikere, ingen vestlige politikere, eller ved nærmere eftertanke, ingen politikere overhovedet. Politikerne lever tilsyneladende altid indenfor det herskende paradigme.

Og dog. Vi har haft nogle stykker i nyere tid. Gorbatjov, Mandela, Aung San Suu Kyi..

Britt Kristensen, Laurids Hedaa, Martin Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg lige kan gennemskue, er EL og SF de eneste partier på Borgen, som ikke bliver betalt af bankerne...

http://da.wikipedia.org/wiki/Finanssektorens_forening_til_støtte_af_et_sundt_og_konkurrencedygtigt_erhvervsliv

Torben Arendal, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Martin Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Skær ned på politiet ressourcer rent politisk, især bagmandspolitiet og lad hovedopgaven være at kradse bøder ind

Kim Houmøller

Læs bogen "Tyvenes marked" af Jan Guillou. Skrevet før finanskrisen og stadig lige aktuel.
Bagmandspolitiet er ledet af en folk dilettanter, eller er det deres opgave at forplumre efterforskningen af grov økonomisk kriminalitet?

Mette Hansen, Rasmus Kongshøj, Martin Andersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Sådan går det herhjemme, hvor landet er så lille, at nepotismen altid er en nærliggende risiko. For der er da helt sikkert nogle, som slet ikke er interesseret i, at disse direktører bliver dømt pga. vennetjenester, medlemskaber af samme loger osv.

Its a Job for the Boys!

Hanne Ribens, lars abildgaard, Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Morten Jespersen

Selvfølgelig kom der ikke noget opgør. Det kan kun komme nedefra hvis man dropper al snak om at politisk vold er uacceptabelt, og genfinder demonstrationen som en demonstration af hvor mange kan mønstre, hvis voldsmonopolet ikke vil samarbejde.

Too big to fail, too big to jail, som de siger i USA. Heldigvis har politiet ressourcer til at iværksætte storstilede eftersøgninger af folk med mellemøstligt udseende, som ser nervøse ud.

Torben Arendal, lars abildgaard, Thomas Rasmussen, Mette Hansen, Søren List, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Neokonservatismen og neoliberalismen var hele vejen igennem luftkasteller. Postmodernistisk politik. Vi vidste godt tilbage i 80’erne at de eksorbitante gevinster på børserne var spekulationsgevinster. Vi vidste hele vejen igennem at det var et spil hvor den smarte snyder den mindre smarte, at rigdommene var flygtige og meget ulige fordelt, og at de vestlige samfunds reelle økonomiske basis forvitrede.

Men vi valgte at tro på luftkastellerne som var de virkelige. Vi ville så gerne tro på neokonservatismens løfter om at vores samfund var stabilt og kunne forblive i samme form ud i fremtiden. Vi ville så gerne tro på neoliberalismens frisættelse af individet, fordi denne frisættelse samtidig var en frisættelse for ansvar. Da boblen bristede i 2007-2008 var det ikke bare en løbsk finansiel sektor der mødte muren. Det var der hvor realiteterne igen trængte igennem alle vores glansbilleder, igennem al vores konsensus om de herskende luftkasteller.

Og forklaringen på hvorfor vi med så stor ihærdighed hang ved disse illusoriske samfundsforestillinger var og er meget enkel. Det var fordi vi sidst i 60’erne/ først i 70’erne havde fået indblik i nogle radikalt nye, globale realiteter. Indenfor et kort historisk vindue faldt skellene fra vores øjne og vi kunne pludselig se hvor aggressiv og egoistisk menneskets adfærd var, hvor negligeret, udpint og ødelagt vores planet var, med hvilken stædig umodenhed vi fornægtede det enkelte menneske forbundethed med andre mennesker og hele det omgivende kosmos, med hvilken grådighed vi forbrugte planetens ressourcer uden tanke for hvilket livsgrundlag, der ville være for kommende generationer. Vi så det, og vi blev chokerede.

Så hvor de kulturradikale forlangte dybtgående samfundsmæssige forandringer tilbød neokonservatismen og neoliberalismen trøst og beroligelse. Såså, det går nok alt sammen. Alt er som det plejer.

Er det?

Jørn Petersen, Britt Kristensen, Martin Madsen, Torben Arendal, Laurids Hedaa og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror det skyldes, at ikke bare politikerne på Christiansborg, men store dele af befolkningen var med på vognen, var vilde med bankernes vilde udlån. Når hele samfundet bakker op om "låne-festen", så er det svært bagefter at komme og sige, - det var forresten ulovligt, I skal i fængsel.

Rasmus Kongshøj

Hele farcen omkring bank-opgøret får mig til at tænke på dette citat fra Monrad & Rislund:
"Hvad er vel egentlig en tyv? - En tyv, det er en der begærer sin næstes ejendom så stærkt, at han ikke tager sig tid til at stifte et aktieselskab."

Martin Madsen, Einar Carstensen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er vist hverken været noget 'incitament' til at opføre sig anstændigt for bankledelserne før boblen brast,
og nu er der så heller ikke noget seriøst incitament til at undersøge sagerne yderligere.

Det hele handler jo om manglende incitament - er det ikke sådan, det er?

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar

Er der andre end mig der har undret sig over, hvorfor landets øverste anklagemyndighed køber Vestagers Venner i konsulentfirmaet McKinsey (det egentlige Finansministerium) til at udføre sit arbejde ? Rapporten "frikender" Vestagers Finanstilsyn, og har allerede samlet den politiske klasse - og en ukritisk presse - om en klapjagt på hoveder i Bagmandspolitiet. Måske er de inkompetente, men det gør ikke Finanstisynets passivitet igennem årtier mindre skandaløs. Jeg fulgte "den færøske bankkrise" i 1992 tæt (Danske Bank) - og var chokeret over at gense navne (Danske Bank) fra den tid på Finanstilsynets personaleoversigt da "finanskrisen ramte" os i 2009 (Danske Bank).

Udvalget, der skulle "overveje Finanstisynets fremtidige placering" blev i øvrigt sat i bero, da Vestager tiltrådte. "Tilsynet - det er mig !", skal Finansrådets darling have udtalt ved samme lejlighed ;) Se evt. Finanstilsynets organisation på hjemmesiden ... den er for viderekomne.

Torben Arendal, Thomas Rasmussen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Laurids Hedaa, Grethe Preisler, Karsten Kølliker, Søren List og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Laurids Hedaa

Der har været tale om uansvarlig adfærd, hensynsløshed og landsskadelig virksomhed, formentlig tilsat inkompetence, ugidelighed og nepotisme. Er der nogen steder i lovgivningen, hvordan sådanne forhold er strafbare? Og hvis ikke, hvordan skal sådan et lovkompleks se ud? Kan man straffe bagmandpolitiet for ikke at gøre deres arbejde ordentligt, herunder prioritere efter sagernes alvor (og ikke hvad der er nemmest)? Måske er der tale om grundlæggende systemfejl ?

Michael Kongstad Nielsen

Man skal overholde lov om finansiel virksomhed.
Den er meget simpel, se selv:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=162250

Grethe Preisler

Fyh skam sig, Janus Leth,

Du antyder vel ikke, at økonomi- og vicestatsminister Margrethe Vestager vred armene om på statsminister Helle Thorning og finansminister Bjarne Corydon og tvang dem til at acceptere købet af hendes venner i konsulentfirmaet McKinsey for at få frikendt Finanstilsynet (der officielt sorterer under erhvervs- og vækstministerens ressort) for mangel på rettidig omhu?

Det tror jeg ikke, Henrik Sass Larsen, som blev erhvervs- og vækstminister, da SF trak sig ud af regeringen, bliver glad for at høre.

Torben Arendal, Bill Atkins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Du altforbarmende - jeg fulgte linket.
Det er totalt volapyk.

Michael Kongstad Nielsen

Det er det, Torben Lindegaard, men det er givet på Amalienborg, så man må håbe, vor mor har forstået det.

Ole Chemnitz Larsen

Retsopgøret udebliver også,

når det er ministre og topembedsmænd, der misbruger deres magt til skade for borgerne, herunder især de små, der er lette at køre over.

Dette viser fakta på fakta fra Skatte- og Justitsministeriet, hvor et udbredt tricks er at bortskaffe beviser for strafbare forhold til ulovlig fordel for de ansvarlige myndighedspersoner og til skade for de forurettede borgere.

Svarende til korruption.

Men set generelt på det, er det så egl strafferet der skal ofres ressourcer på - altså bredt anskuet - begik ledelse konkret noget strafbart skal det selvfølgelig retsforfølges), eller skal man få kigget på om hvorfor så stor en del af bankansatte kom til at bidrage til det her? Nu undersøger Mckinsey den ene og den anden - den anden dag var det Rigsavokaten ("Kongens"?) der fik dem til at undersøge Statsadvokaten (Folketingets?), og nu.. Og hvem har egl ansvar - smarte konsulenter? - var det dem, der hviskede søde ord om, at de øverste bosser kunne se "big numbers" i øget omsætning hvis, man lige styrede (Performance Management måske krydret med et muligt tillæg ved god performance på nogle givne parametre?) de ansatte på den rette måde? Det er jo en kendt sag, at det var sådan, at bunden gik ud af det amerikanske boligkreditmarked - man var begyndt at give personlige bonus´r for at SÆLGE ! lån - man havde ansat en masse sælgere som ikke var bankfolk, men måske hardcore sælgere, og de skulle bar have solgt nogle boliglån, og havde lov at være ligeglade med kreditvurdering i deres del af det. (ja og de dårlige lån, der kom ud af det, var der så nogle andre, der fandt på at sælge i puljer ude i den internationale bankverden).

Grethe Preisler

Med lov skal land bygges.

"Var ej lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. ... Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så alle kan forstå og vide, hvad loven siger (fra fortalen til Jyske Lov)

Med tak til Michael Kongstad Nielsen for link til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed ;o)

Laurids Hedaa, Hanne Ribens og Per Larsen anbefalede denne kommentar

Retsopgør har aldrig været Danmarks stærke side. Jeg kan anbefale udsendelserne om 'Carl Madsen - Den Røde Advokat' på youtube hvor han blandt andet forklarer de faktiske magtforhold mellem anklagemyndighed, dommerstand og advokatråd, og så samspillet med resten af det demokratiske kompleks. Nepotisme er ikke et helt præcist ord, kammerateri omfatter ikke rigtig den økonomiske elite, måske er det derfor danskerne har opfundet ordet: sammenspist ...men vi skal nok til at overveje om ikke begrebet korruption rammer de faktiske forhold.

Laurids Hedaa, Ole Chemnitz Larsen, Karsten Kølliker, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Men fjerne hjemløse foran trappen for Københavns byret det kan man finde ud af uden tøven.

Gætter på, det svære er, at når bankbosserne handlinger IKKE var for egen vinding (men for enten at "ride med på bølgen" eller lidt i stress foretage a la panik handlinger) så kan den være svær, da de jo "også bare er mennesker" (ligesom de, typisk unge, bankfolk, der måske ikke engang "tør" (bryder sig om) at kreditvurdere professionelt og grundigt).
Så fint med mig som statsborger, at få kørt de sager, der er noget personlig vinding i (som jeg kan forstå allerede er tilfældet og kører som det skal), og så ellers indenfor udøvende og dømmende magt få lagt det bag sig....
MEN SÅ bolden tilbage hvor den så nødvendig må ligge - DEN LOVGIVENDE MAGT - Folketinget!!! De må finde ud af om, vi for eksempel virkelig vil lade smarte management konsulenter slippes løs indenfor sektorer, så som for eksempel den finansielle (men måske også hos Politi og andre?) , og DE må få vurderet om vi som samfund vil tillade de personlige belønningsprogrammer som sådanne konsulenter tit vil foreslå. Personligt vil jeg klart foreslå, at vi får de begrænset ganske betydeligt (hvis ikke helt forbudt mange steder også da det kan bringe diverse fusk og måske frygt ind i virksomhedskulturen) , da de tilhørene Performance Management pogrammer ofte er designet til øget vækst (man beløner løbende måske top 25%, som så nominelt (sidste måned var der "25% der nåede måltallet, nu er der 40% - jubii vi hæver det nominelle mål) jo stiger når "alle gerne vil vær med der") og således har "ad aburdum" som endestation. Ugh!

Søren Kristensen

Er det ikke lidt ligesom med retsopgøret efter Irak-krigen, at et eventuelt sådant vil ramme alt for højtstående personer. I øvrigt kan det jo også være lige meget, for sket er sket. Det værste er dog en fornemmelse at vi ikke ligesom lærer noget hen ad vejen.

Ole Chemnitz Larsen

Bill Atkins:
"Korruption rammer de faktiske forhold"
Fakta på fakta dokumenterer, at dit udsagn dækker virkeligheden, når det handler om Skatteministeriet, hvor de ansvarlige igen og igen via misbrug og forsømmels

Ole Chemnitz Larsen

Bill Atkins:
"Korruption rammer de faktiske forhold."

Præcist, dit udsagn dækker i hvert fald virkeligheden i Justits- og Skatteministeriet, hvor de ansvarlige igen og igen via forsømmelse og misbrug dækker over hinanden til uberettiget fordel for de ansvarlige og til skade for de forurettede borgere.

En fremfærd, der som udgangspunkt er en overtrædelse af andet led i Straffelovens § 155.

En bestemmelse, der har til formål at hindre korruption.

Laurids Hedaa

Tak Michael Kongstad Nielsen, så forstår jeg bedre !