S-politiker: Vi tør ikke tale om, hvem der står bag antisemitisme

Det er nødvendigt at være åben om, at det er små grupper af muslimer, som typisk står bag det stigende antal antisemitiske overfald på danske jøder. Det mener socialordfører Lars Aslan Rasmussen (S) fra Københavns Borgerrepræsentation
Det Jødiske Samfund i Danmark har siden januar registreret 33 antisemitiske hændelser. 25 af dem i juli. Billedet er fra en høring om chikane af jøder i Danmark på Københavns Rådhus i februar sidste år.

Det Jødiske Samfund i Danmark har siden januar registreret 33 antisemitiske hændelser. 25 af dem i juli. Billedet er fra en høring om chikane af jøder i Danmark på Københavns Rådhus i februar sidste år.

Liselotte Sabroe
15. august 2014

Hvis problemet med det stigende antal antisemitiske hændelser skal løses, bliver vi nødt til at tale åbent om, hvem der står bag hændelserne. Det mener socialordfører Lars Aslan Rasmussen (S), der sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

»Vi ser en lille gruppe med muslimsk baggrund, der fører an, og som er gerningsmænd i de her sager om antisemitisme. Det er dem, vi skal have fat i, så vi kan få dem til at gøre op med forestillingen om, at danske jøder står til ansvar for, hvad Israel foretager sig.« Lars Aslan Rasmussen understreger, at han ikke er ude på at stigmatisere muslimerne som befolkningsgruppe.

»Det nytter ikke at være bange for at tale om, hvem der står bag de antisemitiske gerninger af frygt for selv at blive opfattet som racist,« siger Aslan Rasmussen. Han mener, at problemet med den stigende antisemitisme kun kan løses, hvis man udarbejder en national strategi på området:

»Selv om de hændelser, som Det Jødiske Samfund har registeret, har fundet sted i København, stopper hadet ikke ved kommunegrænsen. Hændelserne viser, at vi er nødt til at sætte ind på området nu.«

Der findes ikke videnskabelige undersøgelser af, hvor mange antisemitisk motiverede overfald på jøder, der finder sted i Danmark, eller hvem der står bag overfaldene. Men Det Jødiske Samfund i Danmark har siden januar 2014 registeret 33 antisemitiske hændelser. 25 af de 33 hændelser fandt sted i juli, hvor konflikten mellem Hamas og Israel tog til. Til sammenligning registrerede Det Jødiske Samfund 0 hændelser i 2012.

Manglende undervisning

I oversigten fra Det Jødiske Samfund fremgår det, at gerningsmændene i de fleste tilfælde er folk med »mellemøstligt udseende«. At det er nydanskere, der primært står bag de antisemitiske gerninger, bekræfter Jacob Egholm Feldt, der er lektor og forsker i jødisk historie på Roskilde Universitet: »Vi ser et brud med det kulturelle fællesskab. Blandt nydanskere med muslimsk baggrund er der en gruppe, der sympatiserer stærkt med Palæstina, og som sætter lighedstegn mellem statens Israels handlinger og danske jøder. Det giver ikke nogen mening i en demokratisk optik.«

Det stigende antal antisemitiske hændelser kan også kædes sammen med en generationskløft mellem den unge og den ældre generation. Det påpeger forsker i antisemitisme Cecilie Banke fra Dansk Institut for Internationale studier (DIIS).

»Problemet er, at de unge ikke ved nok om Holocaust og Europas historie. Vi har en ældre generation, der er vaccineret mod antisemitisme og gyser ved tanken om Anden Verdenskrig,« siger Cecilie Banke, der peger på, at man bør sætte ind med mere undervisning og oplysning, hvis man skal komme de antisemitiske hændelser til livs.

»Hver gang konflikten blusser op i mellemøsten, ser vi en stigende tendens til antisemitisme i Danmark. Danske jøder bliver i højere grad end før opfattet som værende enige med statens Israels metoder, blot fordi de er jøder. Det er et nyt fænomen, der hænger sammen med, at især den unge generation er uoplyst og ikke kender nok til holocaust,« siger Cecilie Banke.

Jacob Egholm Feldt er enig med Cecilie Banke i, at undervisning kan være med til at skabe mere tolerance blandt befolkningsgrupperne: »For de unge er jødeudryddelserne meget langt væk, og det er paradoksalt, for der har aldrig været så meget materiale om holocaust og Anden Verdenskrig, som der er i dag«, siger Jacob Egholm Feldt. Han mener, at antallet af antisemitiske hændelser er et tegn på, at befolkningen bliver stadig mere opdelt i forskellige grupper, der har svært ved at mødes.

»De typer af konflikter, vi ser, er anderledes, fordi vores verden er blevet mere global. Derfor bliver de globale konflikter aktualiseret lokalt på en ny måde.«

Ifølge Cecilie Banke har de seneste års nemmere adgang til internationale medier også betydning for den stigende antisemitisme.

»Man kan få en helt anden dækning af Israel-Palæstina-konflikten, hvis man tænder for sit satellit-tv. Her er nogle helt andre udlægninger af krigen, der betyder, at flere får antisemitiske holdninger, fordi Israel i mange af de arabiske medier bliver udstillet som de store skurke,« siger Cecilie Banke.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Jan  Mogensen

Det værste er at det ikke engang er specielt palæstinensere der foretager angrebene, men hele spektret af muslimer i Danmark, som ikke burde have nogen som helst undskyldning til at foretage disse feje angreb, vi angriber jo heller ikke muslimer i danmark hvis de dræber kristne i Mosul...

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Ja vi skal bekæmpe ALLE overfald og hade udtalelser.
Men jeg undre mig nu lidt - bare for at nævne et eksempel - dengang JP-krisen rasede mente mange i Danmark at ALLE danske muslimer burde tage offentlig afstand fra uroligheder i andre lande mv.- nu skal de forstå at de danske jøder intet har med Israls besættelse og Gaza-krigene at gøre.
I mine øjne har de danske jøder lige så lidt med begivenhederne i Isral at gøre som de danske muslimer har med begivenhederne i de muslimske lande.

Brugerbillede for Niels Jespersen

@Jan Mogensen

Du skriver: "Niels Jespersen: Så hvad der foregår i Israel/Palæstina skal videreføres til Danmark? - skal vi så gå i gang med sunnimuslimer efter ISIS myrderier af kristne?"

Du har jo slet ikke læst mit indlæg!

Prøv nu at se det link med en video - mit indlæg henviste bare til det og intet andet.

Dine kommentarer er fri fantasi - har intet at gøre med det mit indlæg drejede sig om.
Nu må du se videoen og så kommentere, tak!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

Mit beskedne bidrag til denne debat skal være dette.
Alle former for vold psykisk eller fysisk skal retsforfølges efter reglerne i den danske straffelov u anset hvilket motiv der måtte lægge bag.
synspunkter og negative udtalelser om andre kulturer eller religioner er naturligvis tilladt i følge loven om ytringsfrihed, med mindre det er vendt mod jøder så er det antisemitisme og strafbart.
Gud bevare Danmark.

Brugerbillede for Flemming Nielsen

Jan Mogensen: IS angreb i Mosel er ikke repræsentativ for Muslimerne, mere end Hitler var for kristendommen, Du skal lære at skelne mellem mennesker der bruger religion, til at få personlig magt, og så de mere end 200 muslimske retninger der findes, hvoraf 2 har en magtkamp gørende og har haft det i mange År. Reelt er det en stedfortræderkrig mellem de arabiske lande og Syrien. Syrien er en gammel kulturfolk og Araberne er nomader der efter 1 verdenskrig fik delt den arabiske halvø mellem sig af generalerne. det er en lang historie som du nok burde sætte dig ind i inden du stiller dig op som professor i hadekriminalitet.
Hvad med de russiske ortodokse kristne, er de skyld i Putins opførsel?

Brugerbillede for Espen Bøgh

Forvreden vrøvl fra Lars Aslan Rasmussen, der er hoppet på den jødiske vogn som æsel/mulddyr.

- Det tjener ham bestemt ikke til ære på det intellektuelle plan, - tværtimod!

De tal han fremdrager peger netop på mangelen på "antisemitisme" såvel i verden i dag som i Danmark, og tallene er et udtryk for den øjeblikkelige situation i Mellemøsten.

- Læs lig teksten igen.
"Det Jødiske Samfund i Danmark har siden januar 2014 registeret 33 antisemitiske hændelser. 25 af de 33 hændelser fandt sted i juli, hvor konflikten mellem Hamas og Israel tog til. Til sammenligning registrerede Det Jødiske Samfund 0 hændelser i 2012."

Hændelserne er ikke beskrevet indholdsmæssigt, så vi ved derfor heller intet om de 8 første hændelser i årets første 7 måneder, - men er det tal her så overvældende, i forhold til hvad andre har oplevet, at det er nødvendigt af skråle "antisemitisme"(?), som om en ny udryddelse af nazistiske dimensioner var på vej.

Dokumentarfilmen "Defamation", som ar vundet mange internationalepriser, er værd at se for mange, da den lader de jødisk organisationer selv fremlægge det de kalder "antisemitisme" mod jøder fra de samfund de bor i.

Eksemplerne vi bliver præsenteret for fra disse jødiske organisationer, er totalt latterlige og så langt uden or virkelighedssfæren at det er ubegribeligt, at ingen politikere tager ladet fra mundet og gør disse jødiske organisationer til grin for deres selvopfundne vandvid om "antisemitismens" stærke fremmarch her og nu.

- Det er det samme tallene her viser, vreden i nuet, og ellers er jøder i Danmark næppe mere udsatte end andre danske borgere for overfald og ukvemsord i et daglige.

Det jødiske paranoia må de selv bekæmpe indefra, og ikke lade det udstråle som et reelt samfundsproblem, når der intet reelt problem er i nutiden i et omgivende samfund.

Man kan kun opfordre jøderne til at befri sig selv fra disse paranoide tvangstanker over petitesser i latterlighedskategorien, så vi andre bliver fri for det evige falske råb; "ulven kommer"!

Brugerbillede for Carsten Hansen

En sober artikel hvor Lars Aslans ærinde er at italesætte problemerne, uden at slå alle muslimer over én kam.

Men snakken om 30ér og 40érnes jøde-udryddelse er ikke så interessant i denne forbindelse.
Meget vigtigere er det at fokusere på at alverden problemer ikke skal udkæmpes i danske byer.
Meget vigtigere er det at ingen skal udsættes for forbrydelser, grundet i deres tro, hudfarve, politiske eller seksuelle orientering.

Det må muslimerne forstå, det må jøderne forstå og det må alle andre forstå.

Brugerbillede for Jan Skovgaard Jensen

»Man kan få en helt anden dækning af Israel-Palæstina-konflikten, hvis man tænder for sit satellit-tv. Her er nogle helt andre udlægninger af krigen, der betyder, at flere får antisemitiske holdninger, fordi Israel i mange af de arabiske medier bliver udstillet som de store skurke,« siger Cecilie Banke.

Jeg vil mene heller ikke at de danske medier har klaret det særlig godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Ulven kommer. Wehret den Anfängen!

Ja, ulven kommer, hvis ikke vi er top-opmærksom på at holde ham ude. Og selv mindre tegn på racisme, fascisme, undertrykkelse, stigmatisering må ikke tolereres, for ikke at give ulven en chance.

Derfor har såvel jøder, muslimer, romaer lige så meget ret i at kræve opmærksomhed på og modstand imod disse tegn som alle andre grupper af potentielt udsatte eller enkeltpersoner.

Jøderne som menneskegruppe har min dybe og oprigtige medfølelse for hvad de har måttet gennemgå i tidernes løb og specielt under Holocaust. Til gengæld burde Holocaust i mine øjne ikke (mis)bruges, til at yde særlig beskyttelse af en enkel gruppe mennesker (i dette tilfælde jøder) men være menneskehedens ultimative advarsel imod racisme og fascisme overalt i verden.

Kritik på Israel: ja. Nej til enhver form for racisme - uanset, hvem den skulle være rettet imod.

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard

Vi kan da sagtens blive enige i det forkastelige i at overfalde og hetze mod danske jøder. Men det er vanskeligt at se at palæstinenserne skulle være antisemitter efter som de selv er semitter. Ordet "antisemit" har forbindelser til den nazistiske raceideologi og holocaustbenægtelse, det ved Aslan Rasmussen og andre proisraelere naturligvis godt. Derfor er dette at slynge epitetet "antisemit" det samme som at kalde folk for nazister, og meningen er at fremkalde en følelsesmæssigt betinget afstandtagen. Kan man ikke være modstander af den israelske stats behandling af en befolkningsgruppe, den har underlagt sig, uden at blive beskyldt for at være nazist? Der er uden tvivl mange arabere bosat her i landet der er følelsesmæssigt påvirket af krigen mod Gazas civilbefolkning, og lader deres vrede gå ud over sagesløse jøder. Men det er også Aslan Rasmussen der roder begreberne sammen og hindrer en konstruktiv diskussion.

Brugerbillede for Thomas. E. Jensen

Jeg er ikke muslim, jeg er faktisk slet ikke religiøs. jeg hører nu heller ikke til I nogen speciel gruppe. Men jeg er blevet stærkt kritisk, ikke over for jøder generelt, da det jo ikke er alle jøder der tager del i besættelsen af Palæstina, Og myrderierne af det palæstinensiske folk. Men over for de jøder der med grund i deres fantasiven, mener at de skulle have en særlig ret til dette stykke land, og er røget ud i en moral og etisk deroute, der efter min mening, er slem nok til at vi andre kan begynde at stille spørgsmål til deres krav på at blive regnet iblandt menneske racen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er en kompleks historie, hvoraf man ikke skal glemme, at store dele af det nuværende Israel faktisk var opkøbt af jøder med henblik på at skabe muligheden for en stat (hvilket var zionismens oprindelige projekt).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Først vil jeg igen en gang sige at jeg tager afstand fra overfald på personer, uanset disse personers politiske, seksuelle, religiøse eller etniske tilhørsforhold. Bare for ikke at blive skudt i skoene at jeg ikke støtter overfaldet på jøder.

Dernæst vil jeg sætte spørgsmål ved udtalelsen om et stigende antal overfald på jøder. Det Jødiske Samfund i Danmark har siden januar 2014 registeret 33 antisemitiske hændelser. 25 af de 33 hændelser fandt sted i juli, hvor konflikten mellem Hamas og Israel tog til. Til sammenligning registrerede Det Jødiske Samfund 0 hændelser i 2012.

Dette viser jo en meget kraftig stigning, og antyder jo at der var fred og ro i 2012, men fordi at Israel forsvare deres ret til at eksistere, så er der nu hævnangreb på jøder der ikke er indblandet i konflikten. Dette skal selvfølgelig skabe sympati for jøderne, og udstille alle dem der overfalder dem, for værende lige så modbydelige som de onde onde palæstinensere der truer Israelerne på hjemmebane.

Kig engang på udmeldingen fra det jødiske samfund i Danmark i 2012.
http://www.information.dk/telegram/319747

Hov så var tallet altså ikke 0 i 2012. Det var allerede dengang så slemt at de måtte råde folk til at undlade at gå med noget der identificere dem som jøder.

Står vi så her med endnu et propaganda udspil fra Israel, ved at bringe dette frem, skal der så skabes en debat i det danske samfund, der tager fusen ud af udenrigsministerens udtalelser om at Israel bruger overdreven magt. Det ser udmiddelbart sådan ud fra mit synspunkt.

Selvfølgelig skal problemet tages alvorligt, og dem som vælger at overfalde folk for deres religiøse, politiske, seksuelle overbevisning eller for etnisk tilhørsforhold skal straffes, men overgrebene skal ikke misbruges til at afværge en nødvendig debat.
Man kan så spørge sig, når mosaisk samfund finder det nødvendigt at lyve om en stigning, ved at nedskrive antallet af overfald i fortiden for at kunne fremvise en stigning, er det så fordi denne stigning ikke eksistere, og de derfor ikke har kunne dokumentere den?

Brugerbillede for Niels Jespersen

@Jan Mogensen

du skriver: "Niels Jespersen: Påståede krigsforbrydelser i Palæstina, hvad har det med antisemitisme at gøre i Danmark?"

Din kommentar har slet intet at gøre med emnet - se nu den video - jeg har ikke gjort andet end henvise til den, som klart viser hvem der er den rigtige antisemit.

Du skulle kommentere antisemitten på videoen - ellers er der jo ikke noget at diskutere.

For mig at se opfinder du det ene emne efter det andet - er du mon ved at løbe tør for argumenter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Til bemærkningen om at jøder overvejer at emigrere, det gør de jo konstant, det gjorde de da deres slagtemetode blev forbudt, det var en af deres talsmænd fremme og fortælle da der blev drøftet hvorvidt der skulle indføres forbud mod omskæring. Nogle af dem overvejer det når kritikken af Israel bliver for stor i det politiske billede. Den trussel er en naturlig dynamik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Thomas E. Jensen: Nu har vi dagligt lejlighed til at konstatere, at mennesker over hele verden er grusomme, voldelige langt ud over det, vi havde troet overhovedet var muligt. Hændelserne på Gaza er forfærdelige, civilbefolkningen på Gaza har min fulde understøttelse, hvilket jeg også har givet udtryk for på diverse demonstrationer i KBH (i øvrigt sammen med bl.a. den danske jøde Yonatan Ungermann Goldshtein, der tager skarp afstand fra den massemord på civilbefolkningen i Gaza.

Men derfra at konkludere, at det kunne sættes spørgsmålstegn ved, om de agerende jøder i Israel kan regnes iblandt menneskeracen er.... ja, beklager... en stor styg ulv.

Brugerbillede for Espen Bøgh

@ Jan Mogensen

Jeg må absolut anmode dig om at holde dig til det jeg skriver, og ikke til det din fantasi kan frembringe, og som du skyder mig i skoene.

- "Jeg har det ikke fint med overfald på uskyldige", - tværtimod(!), og det har jeg heller ikke skrevet noget sted i mit indlæg!

Vi får slynget nogle tal ud, vi intet kender til baggrunden af, og som jeg husker det, har vi ikke set eller hørt noget om disse mange overfald og overgreb på jøder i medierne, som du åbenbart gerne vil have der er tale om via tallene, og det undrer mig da virkelig meget?

Lad os få virkeligheden bagved tallene på bordet, så vi kan bedømme hvad der er "op og ned" på virkeligheden, og ikke bare nogle tal, som vi skal nøjes med at forholde os i de/t udsagn der gives uden mulighed for en egen vurdering af disse bagved liggende udsagn.

Vist er jøderne en lille gruppe i Danmark, men ligesom resten af befolkningen rammes de af ukvemsord og andet, - de skal vel ikke helt gå fri før du er tilfreds?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

Man skal ikke acceptere hån, spot og latterliggørelse mod/ad folk.
Det gælder hvadenten det er jøder, muslimer, kristne, HBTQ, arbejdsløse, eller andre.

For muslimerne i Danmark, sker det nok så ofte at ingen orker at registrere det.

Jeg antager at Lars Aslan også var imod muhammedtegningerne og hans egen regerings vendetta mod de svage i samfundet.

Jøderne i Danmark kan selvfølgelig ikke generelt holdes til ansvar for Israels overgreb på befolkningen i Gaza. Derimod kan man sagten diskutere med de af dem, der synes det er OK at terrorbombe en hel befolknig.

På samme måde kan man sagtens diskutere med de muslimer, der støtter IS f.eks. At skære alle muslimer over en kam, som Venstre gør lige nu, er dog meget værre end at 30 jøder er blevet forulempet.

Som regel er de, der råber op om andres gøren og laden, selv kraftigt involveret i andre kritisable ting. Historien om splinten vs bjælken i øjet.

Brugerbillede for Lars Hansen

Det er vel ikke så mærkeligt, at folk bliver en smule ophidsede, når små 2.000 civile er blevet dræbt under de israelske angreb på Gaza og de fleste indbyggeres hjem jævnet med jorden. Uden sammenligning i øvrigt var der nok også en forhøjet risiko for at blive udsat for overgreb, hvis man gik rundt på gaden med symboler på tøjet, der identificerede en som japaner i dagene efter det japanske angreb på Pearl Harbour. Og en japansk immigrant i USA havde da lige så lidt ansvar for det, som en herboende jøde har for, hvad der foregår i Gaza.

Den antimuslimske danske højrefløj misbruger situationen til deres egen hetz mod muslimer, og det finder jeg ganske usmageligt. Derimod støtter jeg, at Johanne Smidth-Nielsen har sendt et klart signal til alle om, at man selvfølgelig skal kunne gå klædt i Danmark, som man vil, uden at blive udsat for chikane.

At nogle herboende muslimer er så underfrankerede, at de ikke fatter, at alle jøder ikke er ansvarlige for Israels handlinger, er ikke en pind anderledes end, at mange herboende kristne danskere er så underfrankerede, at de tror, alle muslimer er ens, og vurderer dem ud fra den laveste fællesnævner.

Brugerbillede for Nils Bøjden

@Ivar Nielsen

Hvis du vil vide hvem der torturerer palæstinensere så er der her en arktikel fra amnestys hjemmeside. Ikke overraskende er det palæstinensere der torturerer palæstinensere.

!In the West Bank, the security forces of the Fatah-controlled Palestinian Authority (PA) arbitrarily detained people connected with Hamas, while in the Gaza Strip the Hamas de facto administration arbitrarily detained people connected with Fatah. In both areas, detainees were tortured and otherwise ill-treated with virtual impunity."

http://www.amnesty.org/en/region/palestinian-authority/report-2011

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Jens Jørn Pedersen spørger om der belæg for mine ovenstående
Kigger man på bestemte religiøse grupper, så er det ifølge PETs opgørelse over religiøst motiveret forhold, igen muslimer som der er registreret flest hadeforhold imod i 2011.

Mod muslimer: 11 forhold.
Mod kristne: 7 forhold.
Mod jøder: 5 forhold.
Mod buddhister: 1 forhold.
http://www.p77.dk/component/k2/728/ny-pet-rapport-muslimer-udsat-for-fle...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Jespersen

@Niels Bøjden

Hvis du vil vide hvem der udrydder palæstineserne så er der her en artikel skrevet af en fhv. leder af en israelsk artilleriafdeling.

http://www.huffingtonpost.com/idan-barir/israel-gaza-civilian-deaths_b_5...

Han er da en frygtelig antisemit når han tør sige om sit eget jødiske hjemland (det er jo det det drejer sig om: bakker jødedommen op om Israel? er man antisemit når man modarbejder Israel?)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Finn Olsen

Når hæderlige folk, der tilfældigvis er jøder, bliver udsat for ubehageligheder på grund af Israels forbrydelser, kaldes det antisemitisme, og det bryder vi os ikke om.
Når hæderlige muslimer oplever ubehageligheder på grund af muslimske ekstremisters forbrydelser, kalders det ikke noget. Det er bare hverdag.

Brugerbillede for Jan Hansen

Ud over at erkende og gøre opmærksom på problemet, så er det mindst lige så vigtigt at diskutere, hvad man kan gøre ved problemet.

Mit bud er i første omgang dialog og oplysning. Det her skal tages op i skoler, de øvrige uddannelsesinstitutioner og på gadeplan - eksempelvis med plakater og indslag i de lokalt tv og radioer.

Budskabet må være, at det er helt uholdbart og uacceptabelt, at der er bydele i København og andre danske byer, hvor man ikke kan gå ind iført kalot, davidsstjerner o.lign., uden at man hurtigt bliver antastet af grupperinger, der åbenbart mener, at de hersker over de pågældende områder. Budskabet må også understrege, at fordi man er jøde, sympatiserer man ikke nødvendigvis med den israelske regerings fremfærd og politik overfor palæstinenserne.

anbefalede denne kommentar

Sider