Kommunerne bør selvstændigt indføre et loft for, hvor mange sager socialrådgivere i kommunerne sidder med. Det mener SF’s socialordfører Pernille Vigsø Bagge.
»De kommuner, der allerede har sat et loft over socialrådgivernes komplicerede sager, er gået foran med et godt eksempel. Men der er altså kommuner, som godt kunne trænge til at lære noget og for eksempel sige, at det er ikke fair, at man sidder med over 35 sager,« siger Pernille Vigsø Bagge.
I går fortalte Information, hvordan Aarhus Kommune i knap 1.000 tilfælde systematisk har overskredet lovpligtige frister for, hvornår kommunen skal hjælpe socialt udsatte unge.
Konkret drejer det sig om et efterslæb på 973 lovpligtige rettighedssamtaler og 1.900 andre opgaver. Det gjorde en tillidsrepræsentant i slutningen af juni kommunen opmærksom på i et brev til de lokale politikere. Ifølge tillidsrepræsentanten er årsagen til efterslæbet, at socialrådgiverne oplever et stort arbejdspres.
I brevet skrev tillidsrepræsentanten også, at de unge, som ikke modtager den lovbestemte indsats, de har krav på, risikerer at blive tabt på gulvet. Det kan også betyde, at kommunen kommer bagud med at tildele en mentor til de såkaldt aktivitetsparate unge, hvilket strider mod loven.
Mere ressourcekrævende
Pernille Vigsø Bagge anerkender, at det vil kræve flere ressourcer at indføre et loft over sagsantallet i kommunerne.
»Men vi kan ikke sidde og lave lovgivning, som vi udmærket godt ved ikke kan blive til virkelighed ude i kommunerne, for så er lovgivningen ikke det papir værd, den er skrevet på. Kommunerne skal overholde lovgivningen, og hvis det kræver, at man nødt til at ansætte tre, fem eller ti yderligere sagsbehandlere, så er det det, man må gøre. Eller finde ud af andre måder, man kan frigive ressourcer på,« siger hun.
Lennart Damsbo-Andersen, der sidder i beskæftigelsesudvalget for Socialdemokraterne, ønsker ikke at opfordre kommunerne til at indføre et loft over antallet af sager.
»Det må de selv kunne finde ud af,« siger han. Han vil i stedet afvente, at forligskredsen får en orientering fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
»Med erfaring fra tidligere ved vi jo, hvordan kommuner agerer: Når man kommer med ny lovgivning, så har vi ikke en forventning om, at det fungerer perfekt fra dag ét. Men vi har en forventning om, at tingene bevæger sig i den rigtige retning. Altså, at man bevæger sig hen imod de ting, som loven foreskriver,« siger Lennart Damsbo-Andersen.
– Men I har ikke noget overblik over, om kommunerne overholder loven?
»Nej. Du skal jo regne med, at det kun har fungeret i et halvt år. Nu er der selvfølgelig det, som I har undersøgt – og det som er kommet fra Dansk Socialrådgiverforening, men jeg har ikke noget samlet overblik over, hvordan situationen er.«
Han henviser til, at formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, i går sagde til Berlingske Nyhedsbureau, at problemet med pressede socialrådgivere er kendt fra flere kommuner. Det betyder ifølge fagforeningen, at socialrådgiverne kun kan levere en forringet indsats over for borgerne.
– Med den viden, I nu har om Aarhus Kommune, har I så ikke tænkt jer at foretage en bredere sondering blandt andre kommuner?
»Som sagt, så har vi aftalt i forbindelse med forliget, at vi skulle følge området og have en løbende opdatering fra ministeriet. Når vi kommer lidt længere frem, kan jeg forestille mig, at forligskredsen ville sætte sig sammen og snakke om, hvordan det egentlig går,« siger Lennart Damsbo-Andersen.
»Når man hører tallene og ved, at det er mennesker, det berører, så ved man, at det er alvorligt for den enkelte – og det er vigtigt, at kommunerne, også Aarhus Kommune, får styr på det.«
»Men at lave noget fra forligskredsen og regeringens side på nuværende tidspunkt vil nok være lige voldsomt nok. Det er vigtigt, at vi holder øje med det, så vi kan se, at der sker en udvikling i den måde, kommunerne håndterer det her på.«
– Så I anser det ikke som noget akut, at knap 1.000 unge ikke har fået de rettighedssamtaler, som loven foreskriver?
»Loven er jo lov. Den har vi ikke tænkt os at lave om på. Så det eneste, man kan gøre, er at sige til kommunerne, at de skal få holdt de her samtaler.«
Venstres arbejdsmarkedsordfører skriver i en skriftlig kommentar til Information, at partiet ikke ønsker at opfordre kommunerne til at sætte et loft over, hvor mange sager en socialrådgiver i kommunerne må sidde med.
»Vi vil ikke detailstyre kommunerne. Ministeren har ansvaret for at sikre, at kommunerne implementerer kontanthjælpsreformen, så hun må i arbejdstøjet,« skriver arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq.
Selvfølgelig skal man lave et sådant loft, og selvfølgelig skal man ansætte tilstrækkeligt mange socialrådgivere til, at sagerne kan blive behandlet hurtigt.
Men bedst var det selvfølgelig, hvis socialrådgiverne igen fik deres rene rådgiverfunktion tilbage, så de kan gøre de unge opmærksomme på, hvad de har af muligheder for uddannelse og arbejde.
SF: I har bevist at når det kommer til stykket er det kun taburetterne der tæller.
Ti nu bare stille..
Hvis man lægger et loft på antallet af sager hos den enkelte socialrådgiver,
så vil det loft jo bare blive ansat for normeringen og alle socialrådgivere vil på 'magisk' vis skulle kunne håndtere netop loftets antal sager.
Var det ikke bedre, at man overlod sagsbehandlingen til socialrådgiverne og lod dem gøre det der skal til, for at hjælpe de unge og så må man ansætte det antal socialrådgivere, der kan løse opgaven. Det er vel stadig det, det handler om - at hjælpe de unge, og ikke hvor mange sager, socialrådgiverne skal have liggende på bordet?
Graden af djøffificering på sociale hjælpeområder er kvalmende.
Selvfølgelig, Lise Lotte Rahbek, vi skal passe på ikke at falde i de tankemønstre, man forsøger at påføre os. Det billigste for samfundet er, at lade folk udføre deres arbejde med mindst mulig indblanding, medmindre der er grund til at klage, så skal det selvfølgelig tages alvorligt.
Hvad hvis man lod pensionister vælge en hjemmehjælper på samme måde, som man vælger læge i kommunen?
Helt forkert tankegang -
Problemet er at de unge overhovedet kommer ind på Jobcentret. Det er et sygdomstegn, skabt af en mængde faktorer, der optræder i en kompleks kædereaktion i det moderne samfund.
I stedet burde man koncentrere indsatsen om en bedre folkeskole - reformen er ikke et skridt i den retning.
Et bedre familiemønster - konkurrencesamfundet er ikke et skridt i den retning.
Mere fokus på kerneopgaverne hos socialrådgivere, skolelærere, politibetjente, hjemmehjælpere "and you name it", der har efterhånden fået trukket sig tilbage til skrivebordet og rapporterne, som deres DJØF chefer forlanger.
Hvad angår SF, så har de jo selv skabt en del af forudsætningerne for problemet. De var aktivt medvirkende til kontanthjælpsreformen, dagpengereformen, sygedagpengereformen og folkeskolereformen, hvor hver af disse afspejler en glidning fra omsorg og moral til det uanstændigste.
Pernille V. Bagge har tidligere gjort sig bemærket med nogle ubegavede udtalelser, og det vil hun nok fortsætte med.
Det giver ingen mening at sætte et loft over antallet af sager. Nogle sager tager 1 time andre årevis.
DJØFERE i vores samfund har travlt med at få socialrådgivere og sagsbehandlere i øvrigt - til at arbejde på akkord, ved samlebåndet.
Fortjener blot modstand og om nødvendigt lidt SABOTAGE?
Enig i at vi skal undgå at accepterer præmissen eller tankenom, at alt absolut "skal" måles og vejes. Bekæmp det regime med alle gode kræfter.
Kvalitet er svært målbart, og bliver i DJØF-SAMFUNDET underordnet kvantitative krav.
Fører til apati og had. ØV!
God dag der ude