Interview
Læsetid: 8 min.

’Vi har skabt masser af fremskridt i Helmand’

Den danske krigsindsats i Helmand har langt fra været forgæves. Tværtimod, mener den tidligere danske soldat og udviklingsrådgiver Anne-Cathrine Riebnitzsky. Hun opfordrer til en uhildet undersøgelse af både succeser og fiaskoer
Indland
5. august 2014
Anne-Cathrine Riebnitzsky har ad flere omgange været udsendt til Afghanistan, og hun ser store forbedringer i landet – både hvad angår politi, sundhed og adgangen til skoler. Arkiv

Anne-Cathrine Riebnitzsky har ad flere omgange været udsendt til Afghanistan, og hun ser store forbedringer i landet – både hvad angår politi, sundhed og adgangen til skoler. Arkiv

Der er sket meget store fremskridt i Helmand takket være den danske indsats, og den vurdering er der ingen, der kan få mig til at ændre. Sådan så det ud, da jeg var der, og sådan ser det stadigvæk ud.« Den 40-årige danske sprogofficer Anne-Cathrine Riebnitzsky, der har været udsendt til Helmand af to omgange, først som soldat med ansvar for forholdet til de lokale og siden som udviklingsrådgiver for Udenrigsministeriet, er overbevist om, at Danmarks otte år lange krigsindsats i det sydlige Afghanistan har nyttet.

Hun giver ganske vist nogle af de soldater, der i de seneste dages Information har kritiseret indsatsen, ret i, at der er ting, der kunne være gjort bedre. Men alligevel er hun helt sikker på, at de tusindvis af danske soldater, som har sat deres liv på spil i den otte år lange krig i Helmand, har været med til at gøre livet bedre for provinsens 1,5 millioner indbyggere.

»Jeg har personligt oplevet, at der er sket en meget stor og positiv udvikling i Helmand. Der har været mange problemer, som skulle løses, og det er der stadigvæk. Men alt i alt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det har været til stor gavn for afghanerne, at vi har været til stede,« siger Anne-Cathrine Riebnitzsky, der i dag arbejder som forfatter og foredragsholder med speciale i Afghanistan.

Et af de fremskridt, som hun peger på, er opbygningen af det afghanske politi, som Danmark har været meget involveret i, både som mentorer for den lokale politiledelse i Gereskh og som ansvarlig for opbygning og uddannelse af politiets særlige aktionsstyrke, Provincial Response Company.

»Da jeg første gang besøgte politiet i 2007, var 90 procent af betjentene så skæve, at de ikke kunne stå på benene. Det var bogstavelig talt helt ude i hampen,« fortæller hun med et grin. »Politifolkene fik ikke løn og overlevede derfor ved at kræve penge af lokalbefolkningen. Politiet var fuldstændig utroværdigt. Det var et skældsord at være politibetjent.«

Allerede mens Anne-Cathrine Riebnitzsky var i Helmand, skete der imidlertid en forandring.

»Da først banksystemet kom op at køre, og politifolkene fik deres løn, skete der store forandringer. Det var simpelthen en mirakelkur. Bare det, at betjentene fik løn, førte til et mærkbart fald i korruptionen og chikanen af lokalbefolkningen. Der var en helt tydeligt sammenhæng,« siger hun.

»Desuden fik politiet uniformer, så det er blevet muligt at skelne, hvem der er ordensmagten, og hvem der ikke er.«

Men det vigtigste har ifølge Anne-Cathrine Riebnitzsky været uddannelsen af politifolkene.

»Der er en helt anderledes ære i politikorpset i dag, og lokalbefolkningen henvender sig nu til politiet og forventer, at de griber ind over for kriminelle. Det er heller ikke længere en sikkerhedsrisiko for en kvinde at henvende sig til politiet, hvilket det bestemt var før. Af samme grund er der nu også kvinder, som søger job i politiet – et lille, men vigtigt fremskridt,« siger Riebnitzsky, der bl.a. har været meget engageret i at fremme kvindernes forhold i Gereskh-området.

Traditionen spænder ben

Det bliver ofte kritiseret, at det efter otte år i Helmand ikke er lykkedes at få alle afghanske børn i skole – og langt færre piger end drenge. Ifølge en FN-opgørelse fra marts i år har de vestlige styrker i Helmand bygget og genopbygget i alt 91 skoler med i alt 130.000 elever, heraf knap 30.000 piger. Alligevel mener den tidligere udviklingsrådgiver langt fra, at der er tale om en fiasko.

»Jeg har svært ved at se, hvordan vi skulle have nået ret meget mere på ti år. Der er uddannet og reeksamineret 70.000 folkeskolelærere i Afghanistan. Det er mere, end vi har i hele Danmark,« siger hun.

»Det er et stort spring fremad, også for pigerne, når man tager i betragtning, at der slet ikke var nogen piger, som gik i skole under Taleban. Herfra handler det om at bearbejde traditionerne«, understreger hun med henvisning til, at det stadig er svært at få især landsbypigerne i skole.

»Vi skal huske, at det også herhjemme i Danmark engang var sådan, at børn på landet ikke kom i skole.«

Ifølge FN er der i dag 3.450 folkeskolelærere i Helmand, hvilket er mere end dobbelt så mange, som da Anne-Cathrine Riebnitzsky første gang kom til provisen i 2007. På landsplan går 8,3 millioner afghanske børn i skole, heraf 40 procent piger.

Afghanske løsninger

Et tredje område, hvor Anne-Cathrine Riebnitzsky ser store fremskridt, er sundhedsområdet .

»Der er i virkeligheden det allerstørste spring fremad« siger hun.

»92 procent af afghanerne har i dag adgang til sundhedshjælp mod otte procent i 2001. Det kan da kaldes et fremskridt. Og så er systemet bygget på enkle, billige løsninger – et godt afghansk koncept, hvor man uddanner en mand og en kvinde i basal sundhed, som så tager rundt til landsbyerne og tilser folk og siger det til folk, hvis de skal på hospitalet.«

Også kvinderne i Helmand har fået mere fokus på sundhed, understreger Anne-Cathrine Riebnitzsky. Hun var selv med til at lave kurser for mødre om børns sundhed og så store fremskridt.

»En masse traditionel viden er tilsyneladende gået tabt. Mange af de unge mødre anede derfor ikke, hvordan man bliver gravid, eller hvordan man holder sit barn sundt og rask. Men det var til gengæld hurtigt at se resultater,« siger hun.

Anne-Cathrine Riebnitzsky henviser desuden til, at væsentlig flere afghanske børn i da overlever deres fem års-fødselsdag, og færre kvinder end tidligere dør i barsel.

»Det er stadig alt for mange, men antallet er på vej ned,« siger hun. Også de store vaccinationsprogrammer har haft stor effekt, ikke mindst på børnedødeligheden.

Korruption eller brugerbetaling

En af de ting, som Danmark de seneste dage er blevet kritiseret for i Helmand, er accepten af den omfattende korruption, ikke mindst i Gereskh by, hvor den tidligere britiske efterretningsofficer Mike Martin fandt korruptionen så omfattende, at han har døbt systemet »Gereskh-modellen«. Anne-Cathrine Riebnitzsky erkender, at der var korruption, mens hun var i Helmand.

»Vi var selvfølgelig klar over, at der var korruption i Gereskh, men det var ikke noget, vi havde en jordisk chance for at gøre noget ved« siger hun.

»Desuden har jeg det lidt underligt med begrebet korruption. I Rusland er brugen af bestikkelse udbredt, alle ved, at landet er korrupt, og at det er skidt for et samfund, hvis der er korruption, men korruption er ikke nødvendigvis det samme som, at samfundet ikke fungerer,« siger den tidligere udviklingsrådgiver.

»Min egen erfaring er, at man ikke kan fjerne korruption. Man kan nedbringe graden af korruption, men man må også acceptere, at korruption passerer et stadium, hvor der nærmest er tale om brugerbetaling.« I nogle tilfælde var de lokale afghanske magthavere imidlertid så korrupte, at det var umuligt at samarbejde med dem. En af dem var den lokale krigsherre Sher Mohammed Akhundzada, som nogle kritikere har skoset de vestlige styrker for ikke at samarbejde med – med det resultat, at han sluttede sig til Taleban.

»Akhundzada var meget magtfuld, men også dybt kriminel. Man fandt halvandet tons hash på hans kontor! Hvis jeg samarbejdede med en mand som ham, vil der blive kastet sten efter mig, både i Danmark og i Helmand,« siger hun.

Krigen styrede strategien

I det hele taget understreger Anne-Cathrine Riebnitzsky, at hun ikke kan genkende den kritik, som bl.a. Mike Martin og den danske kaptajn Mads Silberg har rejst af den danske indsats. De mener begge, at danskerne havde alt for meget fokus på at kæmpe mod Taleban og alt for lidt sammenhæng i indsatsen.

»Det kan godt være, vi ikke vidste nok om, hvem der var hvem i Helmand, men vi vidste nok til at kunne fungere. Ville vi gerne have vidst mere, ja for søren da. Der er ingen tvivl om, at vi kunne være nået længere, hvis vi havde vidst lige så meget om Helmand i 2006, som vi ved i dag, men sådan vil det jo altid være.«

Den manglende strategi, som fik danskerne til flere gange at overlade lokalbefolkningen til Talebans forgodtbefindende, fordi de militære prioriteter skiftede, mener Anne-Cathrine Riebnitzsky skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling.

»Der var en helt klar plan i begyndelsen, men den gang var krigen mod Taleban også anderledes. I begyndelsen forsøgte Taleban at kæmpe ansigt til ansigt med os, men da de ikke kunne klare det, tyede de til IED’er (miner, red.) i stedet for, og de blev så stedse mere komplicerede, farligere og sværere at opdage,« siger hun.

De mange IED’er var bl.a. årsag til, at Danmark i 2010 nedlagde Armadillo-basen og igen overlod området til Taleban.

Upartisk evaluering

Anne-Cathrine Riebnitzsky er derimod helt enig med Mads Silberg i, at der er behov for en samlet evaluering af den danske krigs- og udviklingsindsats i Helmand.

»Det er meget væsentligt, at vi får en evalueringskommission, der helt stille og roligt kan se på, hvad der er gået godt og skidt, så vi kan lære af det fremover,« siger hun, men understreger, at det er vigtigt, at udgangspunktet for en evaluering ikke kun er at slå ned på eventuelle fejl, som de danske soldater har begået i den otte år lange krig.

»Der er brug for en slags uhildet havarikommission, som kan se på, hvad der kunne være gjort bedre, og hvad der har været en succes. Det er helt afgørende for et brugbart resultat, at der ikke er nogen, der er under anklage. Udgangspunktet for at tale med folk skal være: vi vil gerne høre, hvad dine erfaringer er, og høre, hvad du kan anbefale for eftertiden. Det er de enkelte udsendtes erfaringer, der er brug for at høres. For når alt kommer til alt, handler det jo også om, hvad det er for mennesker, vi sender af sted, og hvor dygtige de er som enkeltpersoner.«

Anne-Cathrine Riebnitzsky synes egentlig, at forsvaret selv burde tage initiativ til en sådan evaluering af indsatsen, men det har hun ikke nogen forventning om, vil ske.

»Det er synd og skam, at vi ikke har et samlet billede, som vi kan blive klogere af og bruge for eftertiden. Men tilsyneladende ser det ikke ud til, at det er noget, Forsvaret vil gennemføre. Det kræver et politisk påbud, ellers tror jeg desværre ikke, det sker.«

Serie

Farvel til krigen

Seneste artikler

  • Strømkaos truer det sydlige Afghanistan

    19. august 2014
    USA og NATO har tilsyneladende ingen plan for, hvordan det sydlige Afghanistan skal få strøm, når de internationale styrker forlader Helmand og Kandahar efter 2014. Det kan fuldstændig underminere de resultater, som Danmark og allierede har opnået
  • ’Taleban kommer i hvert fald ikke til magten igen’

    7. august 2014
    Danmark har al mulig grund til at være stolt af sin indsats i Helmand, mener tidligere styrkechef og brigadegeneral Hans-Christian Mathiesen, som afviser de seneste dages skarpe kritik af den danske indsats
  • Det var det rene Narnia

    2. august 2014
    Danmark har ført krig i Afghanistan uden at have en sammenhængende plan for, hvad de danske soldater skulle foretage sig, mener kaptajn Mads Silberg, der har mistet fem kolleger og efterlyser en samlet evaluering af den danske krigsindsats
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars R. Hansen

Ingen - med deres sansers fulde brug - påstår, at der ingen fremskridt er at spore i Afghanistan og Helmand på såvel uddannelse som sundhedsområdet og en række andre vigtige udviklingsområder såsom infrastruktur og også offentlig administration - men at disse fremskridt absolut ikke står mål med de brugte resurser - alene USA har nu brugt mere på Afghanistan end USA brugte på Marshallplanen.

Kaj Spangenberg, Niels Jespersen, Christel Gruner-Olesen, Morten Lind og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Forhåbentlig har Anne-Cathrine Riebnitzsky ret i, at der er sket gode fremskridt i Afghanistan; men hvad sker der mon, når de vestlige tropper er trukket tilbage?
Håbet om at fremskridtene er holdbare, er selvfølgelig lysegrønt; men.............

Niels Engelsted

Der kan sikkert plukkes mange buketter fra den slagmark, og ikke alt er tidsler og valmuer. Tak til Anne-Cathrine for også at binde os en pæn en.

Heinrich R. Jørgensen, Laust Persson, Henrik Bjerre, Torben Kjeldsen, Morten Lind, randi christiansen, Espen Bøgh og Tommy Knudsen anbefalede denne kommentar

Lad os se om de militærfolk nu får samme behandling som Zenia Stampe da hun foreslog en undersøgelseskommission.

Lars Kristensen

Først og fremmest, så var det ikke en bekæmpelse af talebanstyret, krigen i Afghanistan blev ført for, men fordi raleban lod al Queda få råderum i Afghanistan og at man ej heller ville tage al Qaeda folk til fange.

Det var ikke selve talebanstyret i Afghanistan krigen blev indledt for at få fjernet, for så kunne man fint have gjort det lang tid før. Anledningen til at gøre noget sådan er og var flyterroren 11. september 2001, havde 9.11. ikke fundet sted, ville taleban formentlig stadigvæk have magten i Afghanistan.

Så egentlig er det ikke den danske tilstedeværelse der er skyld i at der sker fremskridt i Helmand, men derimod al Queda, fordi de netop udførte 9.11. , for ellers ville der intet være sket.

Det er den total omvendte verden, at et folkeligt fremskridt kan skyldes en terrorhandling, men det er realiteterne, hvor grotesk det end lyder.

Poul Brandrup

Der er al mulig grund til at få gennemført en undersøgelse af hvad der er kommet ud af NATOs engangement i Afghanistan, herunder den danske indsats. Det er et enormt beløb, der er anvendt og resultaterne står - uanset hvilke briller man måtte bære - ikke i overenstemmelse med indsatsen i liv og penge. Udgangspunktet var forkert. Der var meget få bestræbelser på at inddrage afghanere og dem som kender Afghanistan godt i arbejdet med at bringe Afghanistan ud af de lokale krigsherrers og Talibans kontrol. Alt blev styret blindt af ønsket om at stoppe Al-Queda. Men Afghanistan har i sin nyere historie haft perioder hvor det gik fremad med en begrænset centralmagt baseret på en slags konfederation (en sammenligning med Schweiz er ikke helt ved siden af). De vestlige magter så igennem fingrene (hvis ikke de ligefrem støttede) Pakistans interesser i Afghanistan og arbejdede mod Irans og centralasiatiske landes mere eller mindre legitime interesser. Der er meget at tage fat på, men vi skylder afghanerne og de soldater, der blev sat ind uden en klar plan at få indsatsen evalueret og her kan vi ikke tage udgangspunkt i tal, som dem artiklen benytter. Godt ville det være hvis vi også tager medansvar for at hjælpe afghanerne med at få deres land bragt tilbage på fode.

Thomas Borghus

Der er sikkert rigtig mange, specielt de ansvarlige for det Afghanistan vi efterlader om lidt, der labber udenrigsministeriets udviklingsrådgivers perler: «Den manglende strategi, som fik danskerne til flere gange at overlade lokalbefolkningen til Talebans forgodtbefindende, fordi de militære prioriteter skiftede, mener Anne-Cathrine Riebnitzsky skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling.» og: «Det er helt afgørende for et brugbart resultat, at der ikke er nogen, der er under anklage.» i sig, med største velbehag. For tænk hvis der skulle placeres et ansvar for vores medvirken og de konsekvenserne der fulgte deraf, i denne angrebskrig. Et mere sandsynligt scenarie er nok at de hun rådgiver, står foran en gloværdig karriere og salt i rigelige mængder, til deres æg.

Lars R. Hansen

Når nogen vil have noget undersøgt, så skyldes det i almindelighed, at pågældende mener noget er ukendt eller at et ansvar for noget kendt skal placeres, når flere i forsvarets ledelse har udtalt, at en undersøgelse ikke findes relevant, da skyldes det givetvis, at der for dem ikke (heller ikke de forhold, som Mike Martin eller Mads Silberg m.fl. fremhæver) er ukendte forhold eller ansvar, der ikke kan placeres, da pågældende udmærket er klar over, hvad der passerede, de opnåede resultater og de skiftende politiske mål, der ikke blev opfyldt i Afghanistan.

Måske det kort også skulle tilføjes, at det ikke var Danmark og vores lille bataljonskampgruppe, der satte dagsorden for den internationale indsats i Afghanistan eller Helmand, men at vi som juniorpartner til en juniorpartner havde begrænsede indflydelse på mange afgørende forhold, herunder hvem de i Kabul udnævner til politiske poster i Helmand som danske styrker så efterfølgende skulle støtte i deres myndighedesudøvelse og kapacitetsopbygge, uagtet deres beskaffenhed, hvad er et af de politiske valg, der satte de helt grundlæggende betingelser for den danske militære så vel som civile indsats i Helmand.

Så spørgsmålet er, hvad der skal undersøges? Hvad er ukendt? Hvilket ansvar der eventuelt skal placeres?

randi christiansen

Var 9/11 vores krig? Ja, det syns afr og co jo - men at det skulle være vores deltagelse, som minimerer terrortruslen for os, må man længere ud i hampen med. Vores krigsdeltagelse i afghanistan skyldes afr's udenkrigsministerielle ambitioner og ønske om at rense vores i hans optik plettede ww2 renomme - men de fremskridt som riebnitzky beskriver, kan vi da kun glæde os over.

Bjarne Falk Rangård

"»Der var en helt klar plan i begyndelsen, men den gang var krigen mod Taleban også anderledes. I begyndelsen forsøgte Taleban at kæmpe ansigt til ansigt med os, men da de ikke kunne klare det, tyede de til IED’er (miner, red.) i stedet for, og de blev så stedse mere komplicerede, farligere og sværere at opdage,« siger hun.
De mange IED’er var bl.a. årsag til, at Danmark i 2010 nedlagde Armadillo-basen og igen overlod området til Taleban. ""
Ja men det var da heller ikke pænt gjort, at de ikke bare blev stående stille og sloges ridderligt og efter vores forventninger, fyfy skamme.
En relativ simpel politiaktion, at fange Al-Queda folkene blev til et forsøg på at skifte regering i Afghanistan. Noget også det daværende Sovjetunionen prøvede på. I den daværende krig sørgede blandt andet USA for at de senere Al-Queda folk fik en grundig uddannelse og vores tidligere statsminister, Lars løkke Rasmussen, blev som ung og naiv Vu´er stolt fotograferet sammen med de senere talebanere som har dræbt vores soldater.
Men alliancer skifter jo !!
Aktionen i Afghanistan mislykkedes bland andet på grund af den samtidige krig i Irak, som intet havde med masseødelæggelsesvåben eller Al-Queda at gøre.
Det var rent spin og løgn som kun de mest naive George Bush tilhængere, blandt andre Anders Fogh Rasmussen, troede på og handlede efter.
Jamen Saddam Hussein havde jo brugt giftgas mod sine egne. Gassen var leveret af de på det tidspunkt allierede Tyskland og USA.
Igen alliancer skifter!
Hvad er det vi skal lære ?
Vælg dine kampe med omhu og lad dig ikke narre af diverse stormagters imperiedrømme.

Heinrich R. Jørgensen, Flemming Scheel Andersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Sørensen

Set i lyset af de mange milliarder af kroner, dollars og pund der er brugt og at set i lyset af at man på samme tid har prædiket krise, at vi ikke har nogen penge og at man har jagtet, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere; set i lyser af i lyset af at det bitre had-forhold vi nu har fået til den muslimske verden i mange år fremad; set i lyset af de mange menneskeliv det har kostet, især blandt civile; set i lyset af at Danmark har deltaget i en angrebskrig uden at være truet, ja set i det lys så har har det været en lige så stor succes som historierne om Saddams tætte forbindelser til Al Kiada og masseødelæggelsesvåben i Irak.
At vi var der fordi vi føler os forpligtet (presset) til at støtte storebror, ligesom vi har gjort siden Thulebasen, ja det siges der ikke et ord om. Hold da op hvor er hun dog en naiv pæn pige, denne artikelskriver!

Laust Persson, Bjarne Nielsen, Morten Larsen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Morten Larsen

Hvor der handles, der spildes ! Og Anders Fogh Rasmussen kom da både ud at cykle på mauntainbike og køre i pick up truck med Bush......og en lille generalsekræter post i Nato blev det da også til !!!

Lars R. Hansen

Og dog, set i lyset af flere kommentarerne her, kunne en undersøgelse måske være med til at få de mest åndssvage påstande belyst, fx at Afghanistansindsatsen skulle være ulovlig angrebskrig eller at den har kosten mange civile, når enhver redelig udsøgelse vil ville, at indsatsen har reddet mange gange flere civile liv end den har kostet, fx er blot faldet i børnedødelighed mange gange støtte end samtlig civile tab påført af de internationale styrker i Afghanistan.

Det er ikke et tilfælde, at den forventede levealder er blevet væsentligt forøget med den internationale intervention i den afghanske borgerkrig.

randi christiansen

Lasse - tror du selv på, at altruisme og uselviskhed var eneste motiver for dansk krigsdeltagelse i afghanistan?

Lars R. Hansen

Nej, der er sjældent et motiv for en valgt politik, heller ikke den danske i Afghanistan, Randi.

randi christiansen

Lasse - nu tror jeg, at du trods alt undervurderer de folkevalgte

Lars R. Hansen

At anføre, at Folketingets politikere ikke så simple, at de alle og en har et og samme motiv for den danske politik i forbindelse med Afghanistan, er ikke at undervurderer dem, Randi.

Krigens formål fremgår krystalklart af dette citat af forsvarschef Peter Bartram:

Jeg er meget bevidst om vores tab. Dem, der er faldet i kamp. og dem, der er kommet hjem med ar på sjæl og legeme. Men det der står tilbage, er, at vi fagligt [militært] er rykket op i superligaen. (Berlingske)...tak for kaffe.

...og så irriterer det mig, at når man taler om "krigens omkostninger" så tæller man de danske døde og sårede... hvor mange afghanere påregnes at at være døde og sårede?

Henrik Darlie, Laust Persson, Thomas Borghus, Bjarne Nielsen, randi christiansen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

’Briterne har jo en fast tradition for at evaluere hver eneste krig, de går ind i. Der kunne vi med fordel kigge hen, hvis Folketinget beslutter at iværksætte en dansk undersøgelse,’ siger Lene Espersen.
Hvorfor ikke gøre som Lene Espersen foreslår? Det har længe været kendt, at vi er USA`s skødehund, så lad os se, hvad vi får for pengene (og slippe for alle de subjektive påstande).
I sommeren 1989 argumenterede Fukuyama for, at der var opstået konsensus omkring det liberale demokratis legitimitet som regeringsform. Det kunne tænkes at udgøre ”endemålet for menneskehedens ideologiske evolution” og ”den endegyldige menneskelige styreform”, og at det som sådan udgjorde ”historiens afslutning”. Fukuyama hævdede tilmed, at det liberale demokrati i modsætning til tidligere styreformer, som dækkede over irrationalisme og alvorlige systemfejl, der med tiden førte til deres sammenbrud, ikke rummede tilsvarende fundamentale modsigelser. Vores stabile demokratier indeholder naturligvis uretfærdigheder og sociale problemer. Disse skyldes dog ikke fejl i de demokratiske principper, men derimod den ufuldstændige implementering af de to grundlæggende principper som det moderne demokrati bygger på: frihed og lighed. Så i frihedens og lighedens navn lad os få den undersøgelse.

Ernst Petersen

Lasse Johansen
"Ingen - med deres sansers fulde brug - påstår, at der ingen fremskridt er at spore i Afghanistan og Helmand"

Det gør de dog alligevel i Australien. Se http://www.lowyinterpreter.org/post/2014/04/11/Afghanistan-Few-signs-of-...

Flemming Scheel Andersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

Taleban var tæt på at samle landet i 2001. Hvilken udvikling Afghanistan ville have haft efterfølgende er svært at gisne om.

Lars R. Hansen

Så det mener du, Ernst.

Lars R. Hansen

Nej, Brian, det er ikke svært at gætte på, hvordan et Afghanistan under Taliban/Pakistans kontrol ville forløbe - fornyede borgerkrig med de øvrige regionale magter som mere aktive parter.

Jens Harder Vingaard Larsen

Diskussionerne flyver hoejt, eksperter fra flere vestlige lande, soldater der har vaeret i krig i Afghanistan, politikere... Alle har en mening om hvorvidt det er blevet bedre i Afghanistan.

Hvad med at tage derned/hen og spoerge en Afghaner? De er vel ikke bare tal i en FN-rapport?

Christel Gruner-Olesen, Bjarne Nielsen, Jørgen Malmgren og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig er der sket fremskridt og heldigvis har kvinder fået mere frihed, den frihed de fortjener på lige fod med mænd. Det som jeg frygter er en gentagelse af hvad der skete da Rusland trak sine tropper ud og efterlod en "regering" som ikke kunne overleve uden Rusland støtte. Da afghanerne så via en intern borgerkrig havde fundet en "sejrherre" flippede de totalt ud og ville lave Saudi Arabien II, hvor kvinder nærmest har status af dyr: må ikke køre bil, må ikke vise sig på gaden uden en mandlig slægtning eller hendes mand, kvinder må ikke gå i skole osv., og vi må hellere ikke glemme at det var "vores"(den vestlige verdens) CIA som via Tim Osman aka Osmama Bin Laden udstyrede Mujahadin... aka Taliban med alle de tunge våben og træning, som gjorde dem i stand til at fordrive russerne, men at de nok også havde de bedste våben da det kom til deres interne opgør om magten efterfølgende. Min pointe er, at "vi" gav våben og træning til den fraktion a muslimer som var de største religiøse fanatikere "vi" kunne finde, hvorfor ved jeg ikke, måske var mere moderate muslimer ikke villige til en væbnet kamp?, i hvert fald opskar "vi" som "vi" havde høstet. Desværre frygter jeg at selv samme magter kommer til at dominere Afghanistan, når alle vestlige tropper er ude.

Men igen at begynde at diskutere HVORFOR vi skulle invadere Afghanistan, fordi at en,.. efter sigende Saudi Arabisk prins,.. næsten,.. havde begået en terrorhandling imod USA, og at han gemte sig i Afghanistan?, Taliban ville gerne samarbejde med Amerikanske myndigheder men det blev overhørt og invasionen blev virkelighed.

Men altså, USA har noget der kaldes Ground Penetrating Radar som også kan identificere forskellige underjordiske lag, om det er guld, nikkel eller hvad det er, så kan de identificere det. Man kan så læse i forskellige publikationer, hvordan de efter at "vi" invaderede Afghanistan, om de her kæmpe forekomster dyre mineraler i jorden, så selvfølgelig invaderede de Afghanistan på grund af Tim Os,.. Osama Bin Ladin.

Laust Persson, Flemming Scheel Andersen, Lars Peter Simonsen, Bjarne Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Der er nok sket en vis fremgang i Afghanistan. Men netop i Helmand og Kandahar sker der stadig angreb fra Taliban flere gange om måneden, og spørgsmålet er jo, om ikke fremgangen kun er midlertidig. Taliban har stadig stor indflydelse, og f. eks. de russiske medier mener, at Taliban snart vil få kontrol med det meste af landet igen.

Jeg har ikke været derovre. Men i Kandahar blev udlændinge åbenbart kun tolereret i nærheden af NATOs styrker. Desuden var det nødvendigt at holde afstand mellem NATO folk og det afghanske politi for at undgå selvmordsangreb fra politibetjente. Så situationen virker for mig at se uholdbar.

Flemming Scheel Andersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Ernst,

der pågår rigtig nok en væbnet konflikt i Afghanistan.

Ernst Petersen

Ja, Lasse. Men hvem vinder?

Lars R. Hansen

Det er uafklaret.

Lars B. Jensen

Michael Sørensen - 12:42

Jeg tror ikke du har ret i at Riebnitzsky er naiv, mon ikke denne artikel er noget af det bedste hun har gjort for sin fortsatte karriere i forsvaret. Jeg vil godt vædde på at hendes mulighed for at blive forfremmet er langt bedre end de er for Mads Silberg.

Forsvaret har fundet ud, af at når en af de tidligere frontsoldater fra Afghanistan udtaler sig kritisk om indsatsen, nytter det ikke noget at personer fra forsvaret top udtaler sig.
Her må der omgående en anden frontsoldat ud og give forsvarets svar.
Jeg ved ikke hvor meget Riebnitzsky har skrevet selv, men hun har nok fået hjælp af forsvarets propaganda afdeling. Det vil helt sikkert fremme hendes karriere.

Laust Persson, Thomas Borghus, Flemming Scheel Andersen, Ernst Petersen, Christel Gruner-Olesen, Bjarne Nielsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Lars,

hvad ved du om Riebnitzskys karriereambitioner i Forsvaret? Og ved du om pågældende reserveofficer overhovedet er på rådighedskontrakt endnu?

Det retoriske sprøgsmål, da det er åbenbart, du ingen viden herom har.

Et samlet Afghanistan = Ingen borgerkrig. Ellers er landet ikke samlet.

Hvorvidt der ville være kommet flere regionale konflikter er muligt. Du virker dog en anelse skråsikker. Taleban kunne vil også ændre politik når de skulle indgå i et internationalt samarbejde. Altså det vi kalder "ansvarlige" på disse breddegrader

Lars R. Hansen

Det fordi Brian, at jeg har ulejliget mig med at sætte mig lidt ind i regionens historie og modsætningsforhold.

Og jeg kan forsikre dig om, at hverken Iran, Rusland eller Indien ville tillade Taliban/Pakistan fik kontrol over hele Afghanistan og nedkæmpet deres allierede og i visse tilfæde frænder i Afghanistan.

Glimrende.

Så ved vi hvad fremtiden bringer.

Lars Kristensen

Ak ja, den 5. september skal vi så mindes de soldater der faldt i diverse danske krige.

Hvor er ideologier dog bedrageriske og løgnagtige.

Der er aldrig faldet en eneste soldat i krig. Derimod har levende mennesker fået frataget deres liv i diverse krige. Levende mennesker.

Soldater er blot rollefigurer i diverse ideologiske krige, som levende mennesker er blevet og fortsat bliver forført og vildledt til at udføre, på gjord af ideologiers løgne og bedrag.

Vi skal, den 5. september, med andre ord, mindes ideologiernes rollefigures fald i krig, som blot blev erstattet af en ny rollefigur, som så et andet levende menneske var forført og vildledt til at udføre.

Hvornår får vi en mindedag, ikke for ideologiernes rollefigurer, men for de hundreder af millioner af levende mennesker, der gennem menneskehedens historie har fået frataget deres levende liv, på grund af politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologiers krav, ønsker, løgne og bedrag.

Det er godt nok på tide, at vi - os, de levende mennesker, stiller os op og mindes de hundreder af millioner af mennesker, der på grund af ideologiernes løgne og bedrag fik frataget deres levende liv.

http://hjertensfryd.dk/GLOBAL%20MINDEDAG.pdf

Henrik Darlie, Laust Persson, Lars Peter Simonsen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

De siger at Taleban er blevet udkæmpet, men forholdene kan ændre sig når de vestlige tropper trækker sig tilbage. Irak er jo et fremragende eksempel på hvad en krigs tomrum kan føre til. Før i tiden kunne man høre om Al-Qaeda i nyhederne, mens nu til dags er de optagede af IS. Lad os håbe at Afghanistan ikke bliver Irak2.

Bjarne Nielsen

Efter en så massiv gang propaganda kunne vi virkelig trænge til en uvildig undersøgelse.

Hvor er nuancerne?

Hvor mange mennesker er blevet dræbt eller lemlæstet af danske soldater? Tallene er dybt hemmelige? Men uden tvivl registreret og vurderet?

Hvor mange afghanere betragter de danske soldater som en invasionsstyrke, og Taleban som en modstandsbevægelse?

Er det virkelig lovligt for danske soldater og embedsmænd at alliere sig med korrupte embedsmænd? Svarer det ikke til meddelagtighed i kriminalitet?

Ali Muhammad, Laust Persson, Flemming Scheel Andersen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Og med hvilken baggrund udtaler en dansk militærperson med Afghanistan-erfaring sig om korruption i Rusland? Er hun simpelt hen en opportunist, der siger alt, hvad der gavner karrieren?

Ernst Petersen

Lasse Johansen
Lars,
hvad ved du om Riebnitzskys karriereambitioner i Forsvaret? Og ved du om pågældende reserveofficer overhovedet er på rådighedskontrakt endnu?
Det retoriske sprøgsmål, da det er åbenbart, du ingen viden herom har.

Det har du jo åbenbart heller ikke. Men hendes interesse ligger sikkert heller ikke så meget i hendes kommende karriere i forsvaret som i det fremtidige salg af hendes bøger, som hun er blevet rost for og har fået priser for. Bøgerne handler, hvor meget den danske og internationale styrke betyder for at bedre forholdene for kvinderne i Helmand provinsen. Så det ville jo nok være lidt af en katastrofe for salget af bøgerne, hvis folk blev overbevist om, at kvinderne slet ikke havde fået det bedre i Helmand alligevel.

Kig på hendes hjemmeside http://anne-cathrineriebnitzsky.dk

Flemming Scheel Andersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Sammenfattende fra fru Udviklingsrådgiver:
Det var altså nødvendigt med mange dræbte, lemlæstede og ødelagte for at give det Afghanske politi uniformer og løn - altså at de nu fik deres penge fra nogle andre.
Ligeledes nødvendigt med mange dræbte for at sende flere i skole.
Jeg håber hun holder fingrene fra udviklingen af mig og mine.

Lars R. Hansen

Ernst,

Om jeg havde ville jeg ikke udbrede mig herom i dette forum.

Jeg kan tilføje, at jeg ikke giver meget for din teori om Riebnitzsky udtaler sig under hensyntagen til sit bogsalg, ja, jeg vil betegne det som en åbenlyst tåbelig påstand.

Var det ikke omkring 13 mia. skattekroner indsatsen i Afghanistan har kostet?

Alene af den grund bør det konstateres, hvor meget sikkerhed?/udvikling??/noget helt tredje indsatsen har bevirket.

En offentlig undersøgelse bør også være i Forsvarets interesse, så det tydeliggøres overfor befolkningen hvilke kompetencer det besidder og ikke. Indsatsen er jo stort set afsluttet og der er ikke nogle åbenlyse grunde til at hemmeligholde disse forhold.

Flemming Scheel Andersen

Lasse Johansen

Mon ikke langt de fleste nærer en sund skepsis over for dine betegnelser, vurderinger og kendsgerninger??

Ernst Petersen

Lasse, så er du jo åbenbart selv så tåbelig, at du ville have sagt det modsatte, selvom det ville have kostet dig måske et par millioner kroner i mistet bogsalg og mistede indtægter fra bibliotekernes udlån af dine bøger, som du havde brugt flere år af dit liv på at skrive, men som du pludselig så ikke mere kunne forvente at leve af.

Så tåbelig er jeg ikke, og det er der næppe heller mange andre, der er. Hun traf valget, da hun begyndte at skrive sine bøger, og i dag har hun ingen vej tilbage, fordi hun allerede har brugt årene på at skrive bøgerne. Derfor er hun nødt til bare at fortsætte med at gøre reklame for deres indhold, som læserne jo kun kan begejstres for, hvis de tror på hendes påstande om forbedringer for kvinderne i Helmand.

Hun kunne naturligvis godt være stoppet med at skrive disse bøger, hvis hun ikke mere troede på sagen. Men at indrømme, at hun var for optimistisk, vil hun da aldrig gøre, før hun enten er blevet gammel eller, hvis kendsgerningerne ikke kan skjules mere. Der er vi ikke endnu. Men vi kan måske hurtigt komme det nu, da de danske styrker er trukket ud, og de amerikanske styrker jo også er ved at blive det. Det ved vi meget mere om om et år eller to.

Morten Hansen

"Der er løgn, forbandet løgn, og så er der statistik".

Det er interessant, at kigge lidt nærmere på fremskridtene. Der bliver naturligvis taget udgangspunkt i 2001-situationen, dvs. umiddelbart før Afghanistan-krigen.
Men NATO-landene skulle da have været ufatteligt uduelige, hvis ikke man havde evnet i løbet af over et årti at skabe forbedringer i et smadret Afghanistan ledet af Taliban i 2001 i en situation, der bundede i over 20 års uafbrudt borgerkrig, eller hva'?

Nåja, og så har eks. Robert Fisk påpeget det ironiske i, at NATO-landene altid har nævner pigers skolegang som et vigtigt fremskridt - ligesom Sovjetunionen gjorde det i forlængelsen af sin invasion...

Men det var jo også dengang, hvor islamisk fundamentalisme blev anset som et mindre onde end gudløs kommunisme.
I samme skure ser jeg ikke frem til (altså bortset fra den sorte ironi), at Vesten muligvis ender med at stå skulder ved skulder med Iran for at bekæmpe de (endnu mere) fundamentalistiske islamister i ISIS og forhindre dem i at massakrere shia-muslimer, kristne og hvem der ellers ikke lever op til deres ekstreme wahabisme. ISIS, der er vokset frem med stiltiende vestlig accept af Saudi-Arabiens kortsigtede geostrategiske interesser magen til de pakistanske ditto, der førte til skabelsen af og opbakningen til Taliban.

Morten Hansen

"Der er løgn, forbandet løgn, og så er der statistik".

Det er interessant, at kigge lidt nærmere på fremskridtene. Der bliver naturligvis taget udgangspunkt i 2001-situationen, dvs. umiddelbart før Afghanistan-krigen.
Men NATO-landene skulle da have været ufatteligt uduelige, hvis ikke man havde evnet i løbet af over et årti at skabe forbedringer i et smadret Afghanistan ledet af Taliban i 2001 i en situation, der bundede i over 20 års uafbrudt borgerkrig, eller hva'?

Nåja, og så har eks. Robert Fisk påpeget det ironiske i, at NATO-landene altid har nævner pigers skolegang som et vigtigt fremskridt - ligesom Sovjetunionen gjorde det i forlængelsen af sin invasion...

Men det var jo også dengang, hvor islamisk fundamentalisme blev anset som et mindre onde end gudløs kommunisme.
I samme skure ser jeg ikke frem til (altså bortset fra den sorte ironi), at Vesten muligvis ender med at stå skulder ved skulder med Iran for at bekæmpe de (endnu mere) fundamentalistiske islamister i ISIS og forhindre dem i at massakrere shia-muslimer, kristne og hvem der ellers ikke lever op til deres ekstreme wahabisme. ISIS, der er vokset frem med stiltiende vestlig accept af Saudi-Arabiens kortsigtede geostrategiske interesser magen til de pakistanske ditto, der førte til skabelsen af og opbakningen til Taliban.

Lars R. Hansen

Rasmus,

Forsvaret har jo løst de pålagte og af politikerne bestemte opgaver indenfor de også af politikerne bestemte rammer, hvor der ingen ukendte forhold er at undersøge eller ansvar at placere i Forsvaret - hvad er det du ikke ved?

Og om det var pengene værd er jo en politisk vurdering.

Danmark har desuden ikke afsluttet sin militære indsats i Afghanistan.

Lars R. Hansen

Ernst,

man skal være ren idiot for at tro, at pågældendes bogsalg skulle blive negativt påvirket, hvis forfatteren skiftede opfattelse af den udvikling pågældende selv har medvirkede til og været vidne til i Afghanistan, eller at man ikke kunne sælge nye bøger, hvor samme forfatter pludselig har skiftet opfattelse af udviklingen i Afghanistan og sine egne oplevelser. Tværtom ville forfatteren da kun få mere omtale, hvis hun konverterer til en Carsten Jensen II end at hun fastholder sine egne oplevelser og erfaringer fra sin tjeneste i Afghanistan.

Der er intet, som tyder på eller meningsfuldt skulle begrunde en påstand om forfatteren i dette tilfælde skulle indtage sine holdninger og opfattelser samt beskrivelser af sine oplevelser og erfaringer af hensyn til sit bogsalg, og disse holdninger og opfattelser samt oplevelser og erfaringer ikke er genuine, intet.

Og så har hverken USA eller Danmark trækket sig militært ud af Afghanistan - og intet tyder på det sker foreløbigt.

Lasse Johansen

Den politiske målforskydning i Afghanistan har jo været af et omfang så man kan tale om en flugtskydebane. Indledningsvist var det noget med demokrati, senere kvinders rettigheder og afslutningsvis en afghanifisering af sikkerheden. For nu at bruge Rumfelds berømte citat, så ved jeg ikke, hvad jeg ikke ved, fordi det har jeg ingen mulighed for at vide. Men det er mine penge som er blevet brugt til at finansiere festen dernede, altså mener jeg at have et krav på at vide, hvilken grad af målopfyldelse der er opnået indenfor de forskellige sektorer.

Det er altså ikke godt nok med interne evalueringer som offentligheden ikke bliver indviet i. For næste gang politikerne taler om regimeskifte og nationbuilding i et stamme- og klansamfund, kunne det jo hensigtsmæssigt, hvis befolkningen blev oplyst om tidligere erfaringer, så samfundets ressourcer kunne anvendes mere hensigtsmæssigt i fremtiden.

Hvis du kan henvise mig til nogen substantiel afrapportering for den danske afghanistanindsats, feel free to do so.

Sider