Læsetid: 6 min.

’Det er synd, at man skal nå frem til en krise, før borgerligheden slår igennem’

Den borgerlige værdi om ’rettidig omhu’ lider, mener Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank CEPOS. Den offentlige sektor voksede hele vejen op gennem 00’erne, og direktøren er bekymret over, at borgerligheden stadig er trængt i defensiven herhjemme
De borgerlige partier har forsømt klassiske idealer om personlig frihed og lokal ledelse, mener direktør i tænketanken CEPOS, Martin Ågerup.

Jakob Dall

6. august 2014

Egentlig burde Martin Ågerup være begejstret. Direktøren for den borgerlig-liberale tænketank CEPOS kan i meningsmålingerne se, at et flertal af danskerne ville stemme på borgerlige og liberale partier, hvis der var valg til Folketinget i morgen, og i marts kunne tænketanken udgive notatet »Nulvækst i det offentlige forbrug er gennemført«.

Tænketanken havde kigget i nationalregnskabet, og her viste tallene, at den gennemsnitlige realiserede årlige vækst i det offentlige forbrug var minus 0,05 procent i årene 2011-2013.

Med den øjeblikkelige succes burde det være svært at få armene ned for Martin Ågerup. Men sådan ser CEPOS-direktøren ikke på det.

Han mener nemlig, at de borgerlige partier på Christiansborg har forsømt at udvise »rettidig omhu«.

»Fra 2001 og frem til krisen var der ikke et eneste parti i Folketinget, som mente, at den offentlige sektor bare skulle forblive i den størrelse, den havde, eller blive mindre. Alle partier ville have en større offentlig sektor. Uden undtagelse. Det er tankevækkende, når man har verdens største offentlige sektor. Det er ganske bekymrende. Nu er der så ændret en del på det politikområde, men det er synd, at man skal nå frem til en krise, før borgerligheden slår igennem på Christiansborg. Der er jo en anden borgerlig værdi, som hedder ‘rettidig omhu’. Og det har ikke været prioriteret højt nok‚« siger Martin Ågerup.

De borgerlige partiers store lyst til at udvide den offentlige sektor gennem 00’erne har ifølge Martin Ågerup betydet, at »en del borgerlige har følt sig mere i defensiven, end de egentlig behøver at være«.

»Der er nogle helt konkrete problemer i vores samfundsindretning, som er opstået af politiske årsager gennem de sidste fire-fem årtier. Men frem til slutningen af 1950’erne var Danmark et lavskatteland. Vi havde lavere skattetryk end i USA. Men den offentlige sektor løb løbsk, og vi fik nogle sociale reformer, som alle kunne se, ikke kunne holde. Et eksempel er en uendelig dagpengeperiode. Det amokløb gennem en forholdsvis kort periode holdt ikke, og det har vi gradvist gennem tre årtier forsøgt at reformere i en borgerlig-liberal retning. Også i den nuværende regeringsperiode, fordi de jo også har et mål om, at færre skal være på offentlig forsørgelse og reducere skattetrykket.«

Det lyder jo som en succes. Hvorfor har de borgerlige så følt sig i defensiven?

»Det er jo en kompleks udvikling, hvor forskellige ting peger i hver deres vej. For eksempel er den offentlige sektor vokset – også under borgerlige regeringer, og samfundet er blevet indrettet, så vi er nødt til at hæve skattetrykket, hvis vi ikke laver yderligere reformer. Og så går det jo bare utrolig trægt med reformerne af den offentlige sektor. Den forrige regering fik opbygget et fritvalgs-system, hvor tre procent af sygehusydelserne var leveret af private aktører. Så kommer der et regeringsskifte, hvor den nye regering mener, at det er rendyrket neoliberalisme, at tre procent er privat. Det er så banket ned på én procent i dag. Altså, det er jo nærmest fanatisme. Det er utrolig gavnligt at have forskellige former for aktører, der kan lære af hinanden. Velfærdssektoren er præget af offentlige monopoler, og det giver ringere velfærd. Det er der meget lidt forståelse for at ændre på,« vurderer Martin Ågerup, selv om »Danmark bærer en meget liberal tradition«:

»Danmark har været et af de mest liberale samfund fra 1800-tallet og frem. Og det er vi faktisk stadig. Vi har en meget velfungerende beskyttelse af den enkeltes retssikkerhed, vi har en blomstrende privatsektor, som staten blander sig meget lidt i, og befolkningen har altid haft en bred forståelse for, hvad en markedsøkonomi er. Det giver en meget stærk tradition i Danmark. Undtagelserne er vores meget store offentlige sektor, vores høje skatter og vores voldsomme økonomiske omfordeling – også til borgere, som kan klare sig selv. Derfor skal vi holde fast i alt det, der allerede er borgerlig-liberalt og ændre på de punkter, der ikke er. Det er en af årsagerne til, at borgerlige har været i defensiven,« siger Martin Ågerup.

DF skal være klar til reformer

Hedder statsministeren efter et folketingsvalg Lars Løkke Rasmussen (V), forventer Martin Ågerup, at det »sorte får« i den borgerlige blok – Dansk Folkeparti – vil være parat til at fortsætte med at lave de nødvendige reformer af velfærdssamfundet.

»Dansk Folkeparti har ikke en borgerlig økonomisk politik. Der er nuancer mellem Dansk Folkeparti på den ene side og Socialdemokraterne og venstrefløjen på den anden. Dansk Folkeparti er nok ikke på samme måde som de andre systemets parti, som mange af de andre venstrefløjspartier er blevet. Jeg fornemmer, at Dansk Folkeparti i højere grad vil være villig til at diskutere reformer af det offentlige, hvis det kommer borgerne til gode. Mens målet for de andre venstrefløjspartier snarere synes at være at beskytte de ansattes rettigheder og beskytte de ansatte mod forandringer end at give borgerne den bedst tænkelige velfærd. Dansk Folkeparti vil være mere til at tale med, hvis der kommer en borgerlig statsminister efter et valg, fordi partiet typisk ikke er de offentligt ansattes parti. Det er den offentlige sektors parti, fordi det er et parti, der tror på, at velfærd og tryghed sikres gennem en stor offentlig sektor.«

– Gør det Dansk Folkeparti til et borgerligt parti?

»Nej, der er elementer af noget borgerligt. Det er min vurdering, at de vil være villige til at lave visse reformer, selvom de offentligt ansattes fagforeninger er imod.«

Lokalt ansvar overses

Omfanget af den offentlige sektor optager Martin Ågerup. For ham handler det ikke om størrelse, men om hvor ansvaret er placeret. Og det skal ud fra hans borgerlige perspektiv placeres langt tættere på de mennesker, som berøres, end tilfældet er i dag.

»Jeg tror på, at den bedste samfundsorden har en mangfoldighed og er baseret på lokal viden og lokale beslutninger. Jeg tror ikke på, at viden er abstrakt og generel. Jeg tror, den er lokal og konkret. Det vil sige, at hvis der opstår et problem, som eksempelvis at hjemmehjælpere ikke er tilfredse med at komme i et hjem, hvor der ryges, vil jeg sige, at man skal løse problemet lokalt i stedet for gennem national lovgivning. Der må være hjemmehjælpere, der ryger, og som ikke har noget problem med at arbejde et sted, hvor der bliver røget. Jeg tror på lokale løsninger og personlig frihed.«

Lokalt ansvar og lokal ledelse har borgerlige også diskuteret, siden den nuværende regering sammen med de borgerlige partier indgik en reform af folkeskolen.

Godt nok valgte Det Konservative Folkeparti at stå uden for den del af reformen, der handler om lektiecafeer, men reformen er helt forfejlet borgerlig skolepolitik, mener Martin Ågerup.

»Blandt de borgerlige partier findes der ikke en erkendelse af, hvad borgerlig skolepolitik egentlig er. Den skolereform, der bygger på en antagelse om, at alle skoler har de samme problemer, og derfor skal tage den samme medicin, er forkert. Den bygger også på, at den medicin, man nu vil give dem, er den korrekte medicin. Det er der ingen evidens for. Helhedsskoletanken mangler evidens, og alligevel vælger man at indføre det på alle skoler i hele landet. Velvidende at Danmarks problem ikke er, at alle skoler er dårlige. Danmarks problem er, at nogle skoler er dårlige. Problemet er heller ikke, at alle læreres undervisning er dårlig. Det er nogle læreres. Måden at løse problemet på er at tage hånd om de skoler og de lærere, som ikke er så gode og så gøre dem bedre. Det er en lokal ledelsesopgave. I stedet får vi en centralistisk tankegang, som ikke løser noget som helst.«

– Hvorfor har de borgerlige politikere ikke indset det?

»Fordi hele skoledebatten er styret af politikere. Almindelige mennesker kan kun forstå politiske forslag, som går helt ind i klasseværelset. Man kan se det, når statsministeren holder en tale, hvor hun i detaljer fortæller om, hvordan en lærer skal undervise i Pythagoras’ læresætning, og samtidig er der bred enighed om, at der skal være mere frihed til de offentligt ansatte. Det hænger jo slet ikke sammen. Det er ikke måden at diskutere skole på. Politikerne bevæger sig dybt, dybt ind i klasseværelset og forholder sig til pædagogiske forhold, som de for manges vedkommende slet ikke har forudsætninger for at forholde sig til. Og så antager de, at udfordringerne er abstrakte og generelle – og ikke lokale og konkrete. I stedet burde man styrke skoleledelsen og ansvarliggøre den enkelte skole – eksempelvis ved at gøre skolerne selvejende,« foreslår Martin Ågerup.

Serie

Seneste artikler

  • ’Radikale Venstre er jo for mig det onde dyr i åbenbaring’

    12. august 2014
    Danmark er under voldsom forandring, mener Dansk Folkepartis stifter og værdiordfører Pia Kjærsgaard. Og det er der særligt én årsag til: Radikale Venstre er ifølge Pia Kjærsgaard den største trussel mod udbredelsen af borgerlige værdier og dyder
  • ’Jeg kan og vil ikke love ’fri bar’ i velfærd’

    4. august 2014
    Borgerlighed er for De Konservatives Mai Mercado det samme som ordentlighed. Derfor frustrerer det hende også, når venstrefløjen og DF lover danskerne guld og grønne skove. Det får værdierne til at skride, mener hun
  • ’Lige nu kører det bare i den gale retning’

    31. juli 2014
    Han er en af Danmarks rigeste, og han er storsponsor af Folketingets mest liberale parti. Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen mener, at borgerligheden i Danmark er truet, fordi der er ’seks-syv socialdemokratier’, danskerne kan stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor er det så vigtigt for Information (og de fleste andre medier) næsten dagligt at orientere læserne om, hvad CEPOS-repræsentanter mener om dette og hint?

Finn Bendixen, Magnus Frimer-Larsen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, randi christiansen, Torben K L Jensen, Mads Kjærgård, Bo Carlsen, Flemming Scheel Andersen, morten Hansen, Niels Duus Nielsen, Mette Hansen, Karsten Aaen, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek, Sven Elming, Alan Strandbygaard, Claus Jensen, lars abildgaard, Søren Bro, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Brian Pietersen, Niels Engelsted, Torben Nielsen, Rune Petersen, René Bjerregaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg er uenig i det meste - men hele afsnittet omkring skolereformen er jeg 100% enig i!
Men næste afsnit om at privatisere skolerne - der der ryger pickup'en så af igen, eller gør den?

Tanken om at samle forældre i mine børns skole - hvis det her fortsætter - og rykke eleverne over i en ny alternativ skole med andre værdier for børn - har da strejfet mig. Så nu helst at tingene fungerede som de gjorde før sommerferien - i vores gamle nedslidte folkeskole - hvor tallene for indlæring er helt i top.

Mette Hansen, Karsten Aaen, Niels Engelsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Steen, måske ringer de mange gange dagligt, og det er den eneste måde, hvorpå man kan få dem til at holde en pause. Måske noget andet med forbindelser og penge. Vi ved ikke, hvordan en sådan lobbyorganisation arbejder.

Magnus Frimer-Larsen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen, Dennis Berg, Rune Petersen, lars abildgaard og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

jo mindre vi har fælles..jo mere ligeglad bliver befolkningen med hinanden..men det er ludomanerne ligeglade med (aktionærerne).

lars abildgaard, Mette Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Allan Frederiksen

Det er kvalmende læsning. Kunne ikke nå til enden. At medierne overhovedet bruger CEPOS-propaganda er vist det største bevis på hvor sygt det står til.

Carsten Mortensen, Bo Carlsen, Flemming Scheel Andersen, Niels Duus Nielsen, Mette Hansen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Brian Pietersen, Niels Engelsted, lars abildgaard, Søren Bro, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

De værdifulde borgerlige værdier som boligboblen og de mange uden dagpenge er da helst sikkert værdifulde, det må vi have mere af...

Henrik Stæhr, randi christiansen, Bo Carlsen, Niels Duus Nielsen, Mette Hansen, lars abildgaard, Rune Petersen, Brian Pietersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Det beviser saa at man ikke bliver klogere af at sidde i en tank og taenke hele dagen...

Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg finder denne optagethed af det offentlige forbrugs størrelse temmelig syg. Hvis der er brug for pengene til det offentliges aktiviteter, skal de selvfølgelig bringes til veje - men de skal også bringes til veje for at sikre et økonomisk kredsløb, der er til fordel for hele befolkningen, og ikke blot de besiddende.
I gamle dage førte man en fornuftig finanspolitik, hvor man inddrog midler i samfundet for at mindske det private forbrug og styrke handelsbalancen.

Carsten Mortensen, Morten Lind, Torben K L Jensen, Mette Hansen, Brian Pietersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Ja man skulle da nødigt få udfordret sit værdigrundlag når man læser avis...

Torleif Hansen, Kristoffer Larsen og Jens Harder Vingaard Larsen anbefalede denne kommentar

selv om 2008-katastrofen, der aldrig blev straffet, stadig koster os alle enorme summer, er der tilsyneladende stadig elementer i samfundet, der mener, at det bør få lov til at fortsætte, mand, hvor vi trænger til et forår.

Henrik Stæhr, Carsten Mortensen, Mette Hansen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Brian Pietersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Problemet for Cepos og LA er faktisk Nyrup og Løkketoft kom før. Det var under dem de store afkortninger af dagpengeperioden kom og marginalskatten blev endda kraftigt sænket. I dag er der stort set ikke flere steder man kan gennemføre arbejdsmarkedsreformer og en afskaffelse af topskatten vil og er en politisk umulighed.

Der er vist heller ikke den fagforening der anbefaler fire eller seks års dagpengeret, selvom det emne optager en del på den såkaldte venstrefløj.

Christian Meyer Nielsen

Når jeg læser kommentarerne til en artikel som denne, får jeg ofte den opfattelse at folk af princip lukker både øjne og øre for alt hvad der kommer fra CEPOS, ligesom det åbenbart var tilfældet med Allan Frederiksen. Denne modstand undre mig en lille smule, da en af artiklens vigtigste pointer er, at der er for meget detailstyring af den offentlige sektor. Indtil nu var jeg ellers af den opfattelse af Informations læsere overvejende er imod New Public Management og McKinsey-kulturen, men så blev jeg da også klogere i dag.

’Det er synd, at man skal nå frem til en krise, før borgerligheden slår igennem’

Man kan godt følge Martin Ågerup her. Vi marxister har det på samme måde.

Klassisk liberal snik snak, der udstøder en halv vind som sædvanlig; "verdens største og dyreste offentlige sektor"!

- Ordene i den sang ender vi til hudløshed, men vi savner blot lidt mere viden om indholdet fra den liberale side, og det ønsker man ikke nogen skal blive oplyst for meget om, så derfor undlader man også dette.

Hvad er det så vi får i den offentlige sektor; "sygehuse og skattebetalt behandling, politi og retsvæsen skattebetalt, pension til ældre og eller af anden årsag f.eks. handicap, hjemmehjælp osv..

Jo, det kan skam også forvaltes lokalt via det lokale selvstyre i kommunerne, - med mindre man som under liberalt centralstyre indsnævrede mulighederne for kommunerne.

Atter sr vi den liberale tænketank tale i tåger om løfter for et bedre system og mere frihed til borgerne, - forudsat det bliver liberalt styret via en privat virksomhed!

Sidst vi så en liberal regerings bevis for hvor fantastisk overgangen til det private ville fungere; "både bede og billigere", var da Lars Løkke Rasmussen var indenrigsminister i 00'erne, og gav de private sygehuse 1 mia. i overbetaling igennem en årrække til stor skade for de offentlige sygehuse.

Havde pengene været forvaltet bedre havde vi allerede i dag kunne se et af de moderne supersygehuse stå færdig, - men i stedet blev de ødslet bort på et ideologisk grundlag der var forkert, sådan som rigsrevisionen siden har påvist ved mangelen på nedgangen i hospitalernes ventelister.

Martin Ågerup præsenterer "vindsteg og luftfrikadeller" uden dokumentation, og på et yderst velkendt grundlag, - folket holdes bedst i uvidenhed om de faktiske forhold!

- Det burde være en del af Venstres nye valgprogram; "Folkets uvidenhed er vores styrke"!

Torben Skov, Carsten Mortensen, randi christiansen, Anne Eriksen, Bo Carlsen, Flemming Scheel Andersen, Ib Christensen, Karsten Aaen, Søren Bro, Janus Agerbo og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Christian Nielsen, problemet er, at den grundlæggende årsag stadig deles af CEPOS: at når man bruger offentlige penge på noget, skal det kontrolleres grundigt, at de ikke bruges "forkert".
Den præmis er det, der er ved at lægge den offentlige sektor i graven - for den er en dræber for arbejdslysten for folk, der ikke har valgt erhverv med pengepungen.

Mette Hansen, Karsten Aaen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Andreas Konggård-Andersen

Måske forholder det sig en kende anderledes. Måske man fostrer og har brug for en krise og konflikt for at kunne slå til(?)

randi christiansen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg er personligt revnenede ligeglad, med en gruppe menensker der står for at fremme ulighed og fattigdom, for at opretholde en elite der forkæles både for og bag.

CEPOS står for mig som symbolet på grådighed, herrefolket og simple piratfisk.

Lad dem rådne et vist sted.

Torben Skov, Søren Bro, Tue Romanow, Henrik Stæhr, Enriquo Longo, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Thomas. E. Jensen

Hvad skulle vi da gøre uden alle disse tumpetanke, til at fortælle os om hvordan vi kan blive mere svinske over for hinanden I dette samfund. Og finde nye måder penge kan sættes over hensynet til sine medmennesker.

Bente Simonsen

Hvem betaler Martin Ågerups og hans kollegers løn?? Saxo Bank eller nogen anden 'godgørende' institution?
Rent hypotetisk kunne det være interessant at se, hvad der ville komme ud af at gøre Ågerup til statsminister, men han foretrækker nok at sidde som grå eminense og trække i trådene, og ikke ta'ansvar.

Partiavisen Information, skulle man tro jf ovenstående bloggere, der er de klogeste og i besiddelse af opskriften på det nye samfund.
Alle andre er tumper, grådige, uvidende, luftfrikadeller, kvalmende, ukloge, ludomaner.

Sohn :"Hvorfor er det så vigtigt for Information (og de fleste andre medier) næsten dagligt at orientere læserne om, hvad CEPOS-repræsentanter mener om dette og hint?"
Jah, det kunne jo være, at der var nogen, der gerne udvider deres horisont.

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
Og de daglige udmeldinger fra CEPOS, (som alle er mere eller mindre ens udi skattelettelser, sylt de fattige, giv mere til erhvervslivet og lad folk selv om om de vil dø af sult eller gift, de har frit valg)
hvor meget udvider de så din horisont?

Alan Strandbygaard, Magnus Frimer-Larsen, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Stæhr, Enriquo Longo, Carsten Mortensen, randi christiansen, Steen Sohn, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Bo Carlsen, Flemming Scheel Andersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Tomme tænketanke buldrer mest !
Det er jo netop den borgerlige politik med casinoøkonomi og deregulering, der har lagt grunden til de seneste finanskriser og deres ødelæggende virkning på samfundsøkonomien.
Så hr. Ågerups udtalelser kan kun ses som et udtryk for almindelig borgerlig uanstændighed!

Magnus Frimer-Larsen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Bar et par eksempler, LiseLotte. :
: "Fra 2001 og frem til krisen var der ikke et eneste parti i Folketinget, som mente, at den offentlige sektor bare skulle forblive i den størrelse, den havde, eller blive mindre. Alle partier ville have en større offentlig sektor. Uden undtagelse. Det er tankevækkende, når man har verdens største offentlige sektor. Det er ganske bekymrende. Nu er der så ændret en del på det politikområde,......."
Det havde jeg ikke erkendt. Men jeg tror det er rigtigt. Flere og flere ser, at pengecirkulationen er for stor og at friheden og selvbestemmelsen for den enkelte skal øges.

Og " Mens målet for de andre venstrefløjspartier snarere synes at være at beskytte de ansattes rettigheder og beskytte de ansatte mod forandringer end at give borgerne den bedst tænkelige velfærd."
Helt enig, derfor selvfølgelig ikke en overraskelse. Basisindkomst og minusvækst i den off. sektor, tak.

Og : "Omfanget af den offentlige sektor optager Martin Ågerup. For ham handler det ikke om størrelse, men om hvor ansvaret er placeret. Og det skal ud fra hans borgerlige perspektiv placeres langt tættere på de mennesker, som berøres, end tilfældet er i dag."
Netop, mindre stat, mere lokalt. Mindre kontrol, mindre herskende akademikerklasse, mere decentralt ansvar.

Som Retsliberal kan jeg kun være enig i mange liberale synspunkter. Men jeg indrømmer - ikke særlig udvidende for min egen horisont. Men der er jo mange læsere.

Allan Frederiksen

@Christian Nielsen
" får jeg ofte den opfattelse at folk af princip lukker både øjne og øre for alt hvad der kommer fra CEPOS"

At have kildekritik er vel ikke at lukke øjnene. Deres udtalelser er ideologiske, men de udtaler sig generelt som objektive eksperter. Hvis en nazist forsøger at forklare mig hvorfor jøderne er slemme, så er udgangspunktet også at "lukke øjnene". Altså som udgangspunkt at være kritisk.

Nu skal jeg beskrive hvor ubehaget startede.

1. ’Det er synd, at man skal nå frem til en krise, før borgerligheden slår igennem’

"Borgerligheden" var årsagen til krisen. Allerede der lyver manden, og tillægger "de røde" skylden. Finansministeriet gav i 2008 den ekspansive finanspolitik, ført af de borgerlige, skylden for overophedningen af boligmarkedet. Det findes der forøvrigt 1 artikel om,

2. "Den borgerlige værdi om ’rettidig omhu’ lider"

Er rettidig omhu nu en borgerlig dyd? Igen, løgn, eller i bedste fald et forsøg på at tillægge "de røde" en holdning de ikke har.

3. "Alle partier ville have en større offentlig sektor. Uden undtagelse"

Det er bare en ren løgn. Venstre talte allerede op gennem 00'erne om "nulvækst", eller mindre vækst i det offentlige. Det er faktum at realiteten blev en ganske anden, men det er ikke det mester-manipulatoren siger.

Jeg kunne blive ved, hvis det ikke var så ligegyldigt og håbløst. Så jeg slutter bare af med der hvor kvalmen satte ind.

"Altså, det er jo nærmest fanatisme"

Hele det afsnit handler om hvor meget vi hader privatiseringen. Jeg er rød (men alligevel 90% enig med LA iflg. deres politiske/populistiske test), og jeg har intet problem med privatisering, HVIS det er billigere. Det er det bare sjældent, og det var også tilfælder da VK forgyldte privathospitalerne (overbetaling/udvalgte sygdomme/oprydning etc). Problemet var ikke privatiseringen - problemet var prisen.

Og så er vi ikke engang nået til kernen af manipulationen, som mange andre har kommenteret herinde. "Verdens største offentlige sektor".

Man udvider ikke sin horisont ved at lytte til løgne. De mindsker man den af.

Søren Bro, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
Godt, du får noget ud af det.
Personligt stoler jeg ikke på cepos over en dørtærskel. Når Ågerup snakker om Danmark i forhold til USA i 50ërne glemmer han at nævne, at der op igennem 60ërne - 80erne er kommet flere kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark end i USA og at den offentlige sektor nødvendigvis må vokse, hvis man også satser på at børn og gamle skal have en chance for at leve, nu der ikke længere er en hjemmegående omsorgsfoældre til at tage sig af familiens behov.

Ågerups begejstring over overbetalingen af privathospitalerne under den forhenværende regering kan jeg ikke tilslutte mig.

At rettidig omhu skulle være en særlig borgerig dyd mener jeg heller ikke holder vand. Bare fordi Maersk havde det som motto, havde han skam ikke patent på det.

Bag al Ågerups snak ligger der - efter min mening - en værdi om, at der er forskel på mennesker, og dem som er rige, er bare bedre mennesker end dem som er fattige-

Jeg er ikke imponeret.

Torben Skov, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Man skal udvide sin horisont ved at læse nogle bånd-sløjfer med udtalelser fra CEPOS man har hørt til hudløshed? Har Information virkelig ikke større tiltro til deres læseres intellekt når man præsenter dem for såden en gang åndsformørket propaganda der ikke har ændret sig siden CEPOS kom på banen for ti år siden.Må jeg ikke godt være fri.I det mindste i Information,abonnementet er sku dyrt nok i forvejen.

Torsten Jacobsen

Fantastisk billede der ledsager artikelen. Vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro at manden står og masserer sine brystvorter..

Alan Strandbygaard, Magnus Frimer-Larsen, Tue Romanow, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, det om børn, mor, far, arbejdsmarked og materialismen er det vigtigste (tværpolitiske) emne i dag - og fuld af sprængstof på flere måder.
Din sidste bemærkning er en overfortolkning. Ingen, heller ikke Cepos, vil påstå at en fattig ikke kan være et bedre menneske end en rig. Jeg lugter en gammeldags misundelsesholdning bag dine ord - et udtryk for sociale ambitioner, som høj og lav kan være i besiddelse af.
Tre skorstene på stuehuset er finere end een. Der ER forskel på mennesker, og det vil aldrig ændre sig.

randi christiansen

Hvis man ikke fatter, at de besiddende og derfor herskende klasser i samarbejde med staten har ansvaret, for at hele fællesejets ejerkreds har et eksistensgrundlag i form af anstænndigt job eller borgerløn, så er man hverken borgerlig, liberal, socialist eller andet, så er man bare dum. Og hvis man mener, at nogen kan tillade sig ekstavagant livsstil, mens andre må nøjes med mariekiks til frokost sidst på måneden, så er man ikke kun dum men også asocial og hjerteløs. Forstår man så heller ikke, at økologisk, bæredygtig miljø-og socioøkonomi er den hensigrsmæssige måde at indrette samfundet, er der virkelig lang vej hjem.

Det er klart, at ydersynspunkterne også skal komme til orde her i avisen - det giver muligheden for at uddele bøllebank til de dumme - so to speak.

J

Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

En moderne udfordring er, at en voksende del af den private sektor er afhængig af den offentlige sektor. Det er både Cepos og Venstre eksponenter for. Nationaløkonomisk er det vist temmelig ligegyldigt, om lønmodtagere er offentligt ansatte eller ansatte hos private virksomheder, som primært er leverandører til den offentlige sektor, eller om borgere modtager sociale ydelser eller løn fra den offentlige sektor.
Især byggebranchen og humanitære organisationer har også et andet afhængighedsforhold til den offentlige sektor, som består i skattefradrag til kunder.

Mere overordnet er det ligegyldigt, om det offentlige forbrug falder lidt, hvis befolkningen og det private erhvervsliv nødig gør noget uden offentligt tilskud, og meget af det private erhvervsliv får ret til at sælge sine ydelser til den offentlige sektor, når afsætningen til den private sektor er for ringe. Et evt. fald i det offentlige forbrug modsvares ikke af vækst i den private sektor, hvis det private erhvervsliv fortrinsvis sælger sine produkter til den offentlige sektor el. hinanden. I så fald øges skatters og afgifters andel af BNP blot.

Hvem er Cepos' kunder egentlig?

Enriquo Longo

Leo Nygaard

"Tre skorstene på stuehuset er finere end een.

Det har du ikke helt ret i.

Jeg synes at ingen skorsten er det fineste.

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
" Jeg lugter en gammeldags misundelsesholdning bag dine ord"
Du behager at spøge.
Hvad skulle dog anspore mig til misundelse? At cepos-ansatte befinder sig i en position, hvor de må lempe på at levere sandheden og kun sandheden, fordi de fungerer som reklamefirma for exklusiv (altså den som kun få må have) rigdom?
Næh du, jeg anser det ikke som nogen værdi at være rig og bære pæne jakkesæt.
Der er altid en pris, for den slags og i dette tilfælde er det så noget med at sætte sin egen troværdighed på spil.
Det er ingen strandvejsvilla med 3 skorstene værd.

LiseLotte - Talen gik på menneskelig værdi (din betragtning). Hvis du er uden social ambition er du et sjældent menneske.
Det er jo ellers det, der er den drivende kraft bag socialdemokratismens idè.
Den lave skal være højere og den høje skal være lavere - indtil de et lige. En urealistisk fantasi, med stor vælgertække.
Så længe man ikke vil anerkende det retfærdige i at alle borgere har en ret til Jorden og dens rigdomme, gi`r jeg ikke fem flade Cent for den forløjede politik.
Jeg prøver bare at være realistisk.

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
Jeg ville være en dårlig rig. Derfor skal jeg ikke være det.
Det gælder i øvrigt også de fleste allerede rige mennesker. Rigdommen fordærver deres karakter.
Socialdemokrat er jeg ikke. Ej heller liberalist, kommunist, partisoldat eller militarist.
Det hænder, at jeg er protestant, misantropist og jordbruger, men det er i korte tidsrum.

Men oprigtigt: En tænketank som producerer det samme tankergods dag efter dag, uge efter uge... Det er utroligt at det bliver ved at gå, i det private erhvervsliv. ;-)

Sven Elming og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Casper Dall
Du er en dygtig og driftssikker kommunikationsmedarbejder. Fremragende interviewteknik, og valget af kulturpersonligheden Ågerup ... et scoop. Hvor får du det fra ?? Er vi ikke efterhånden dér, hvor dit særlige talent kræver nye udfordringer ?

Ivan Breinholt Leth

Martin Ågerup har ikke fået nok, før alle arbejdsløse sidder i gågaderne og spiller lirekasse. Hvorfor bruge tid på sådan et tågehorn?

Ivan Breinholt Leth

"I maj var 900 forskere og ngo’er samlet i Montpellier i Frankrig til konferencen Resilience 2014, der var arrangeret af en række videnskabelige institutioner. For en del af dem var – og er – udgangspunktet, at nutidens internationale samfunds og økonomis store sårbarhed har at gøre med den fri markedstænknings dominans på alle niveauer." (Resiliens - men af hvad og for hvem?)
Verden har ikke tid til at vente på, at Martin Ågerup vågner op og opdager, at det er ham der er problemet ikke 'verdens største offentlige sektor'. Vores offentlige sektor er formentlig alt for lille og slet ikke gearet til at løse de problemer af klimamæssig, ressourcemæssig og fordelingsmæssig karakter, som vi står overfor. Vi er f.eks. pisket nødt til at have vores ressourcer bundet i lukkede kredsløb. Hvem skal organisere det? Det frie marked?

Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kristoffer Larsen, en afkortning af dagpengeperiode fra 7 til 4 år er fuldkommen ligegyldig: ingen er arbejdsløs i 7 sammenhængende år - men jeg skal ikke udelukke, at det for nogle erhverv er sådan, at der faktisk er langt imellem tilbuddene, f.eks. i diverse kunstneriske brancher. I praksis var det dog sådan, at folk efter en vis ledighedstid kom i en tidsbegrænset ansættelse indenfor deres organisationsområde og dermed både opretholdt en reel arbejdsmarkedstilknytning og skabte en interesse for ens arbejdskraft, der som bekendt tager sig bedre ud fra arbejde end fra arbejdsløshed.
Udvandingen af dette enkle, virkningsfulde system har ikke bragt noget som helst godt med sig. Med en forkortelse af dagpengeperioden til 2 år har man gjort det umuligt uden videre at tilbyde folk en ny uddannelse på dagpenge, f.eks.

Steffen Gliese

Ivan Breinholt Leth, siger du dermed, at du hellere vil have Martin Ågerup og hans ilk til at spille på tågehorn i gaderne?

Ivan Breinholt Leth

Peter Hansen. Nej ikke i gaderne, men på Sprogø - stedet hvor ingen stopper op for at lytte.

Torben Skov, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nicolai Niemeyer

Nu var en af grundende til at større forbrug i 00'erne jo også det, at man for hver pædagog, sosu og sygeplejeske man fyrede, ansatte en djøfer til at kontrollere alting i hovede og røv. Da LLR op til sidste valg udtalte at "vi har aldig brugt så mange penge på det offentlige som vi gør i dag", stod det i lysende kontrast til mængden af velfærdsansatte der blev fyret til fordel for mellemledere i kontrolorganer.

Flemming Scheel Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter og Kristoffer, det var noget andet i firserne. Der var ikke på samme måde tale om tvang.

Tung i arbejde mv. gik ud på at genoptjene retten til understøttelse. Det var frivilligt, i modsætning til nu, for så vidt at man først mistede støtten når dagpengeperioden alligevel udløb. Men langt de fleste valgte at tage imod jobtilbuddet, fordi (1) man fik en rigtig løn i ni måneder, (2)der var en teoretisk chance for at jobtilbuddet ville blive konverteret til et "rigtigt" job, og (3) man fik derved ret til en ny dagpengeperiode.

I dag går der et splitsekund fra man siger nej tak, til der er lukket for understøttelsen.

Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Før faktisk, under navn af "jobtilbud".

Ja, med overenskomstmæssig løn og så ret til yderligere dagpenge i 2,5 år.

Kristoffer Larsen

Niels Nielsen
07. august, 2014 - 16:22

I dag er ledigheden også markant lavere. Faktisk er det stort set kun i 2007 og 2008 ledigheden har været mindre.

Steffen Gliese

Og derfor er dagpengenes længde irrelevant, Kristoffer Larsen.
Selvom ordningen var anderledes - og såvidt jeg husker, kunne man altså ikke takke nej til jobtilbuddet - var det stadig en aktivering, men i modsætning til i dag på rimelige vilkår. Man burde aldrig have ændret på denne fornuftige ordning, der i modsætning til den nugældende faktisk var en håndsrækning til folk.

Steffen Gliese

I øvrigt skal man være opmærksom på, at det først var VK(O), der afskaffede genoptjeningen af dagpenge i aktivering.

Sider