Tabu forhindrer, at der forskes i pædofili

Der findes stort set ingen forskning i pædofili. Emnet er så tabubelagt, at kun få vil beskæftige sig med det, og endnu færre vil finansiere det. Evidensbaseret viden om, hvad der virker, ville ellers kunne forhindre fremtidige overgreb
23. august 2014
Delt 12 gange

Pædofili fylder meget i medierne og i den politiske debat. Men når det kommer til forskning, er pædofili et af de allermest underprioriterede områder:

»Der mangler grundforskning på det her område, og det er et stort problem,« siger overlæge og leder af Sexologisk Klinik på Psykiatrisk Center København, Ellids Kristensen. For et par år siden ønskede hun at lave en undersøgelse af, hvor udbredt pædofili er i den danske befolkning, men hun fik afslag på sine ansøgninger om støtte og måtte droppe projektet:

»Jeg tror, det er, fordi der er så megen negativitet omkring sexovergreb og pædofili. De store forskningsfonde vil hellere støtte projekter om somatiske sygdomme. Måske fordi de er bange for, at de slås i hartkorn med problemet. Man ønsker ikke sit navn nævnt i relation til pædofili,« siger hun.

Læs også: Problemet ingen vil forske i og ’Det slog bare klik’

Også når det kommer til behandlingen af pædofile, mangler der forskning, mener psykolog Thomas Hammerbrink, som har stor erfaring med behandling af seksualforbrydere: »Det kører meget på den viden, som enkeltbehandlere eller enkeltafdelinger har. Det bygger på erfaringer og nogle sammentællinger, men ikke på egentlig forskning.«

Derfor ved man reelt ikke, hvilken behandling der virker bedst til hvilken type patient:

»Hvis bare man fik lov til at lave et pilotprojekt, så kunne man se, hvad der virkede og ikke virkede,« siger han.

Også Camilla Bock, ledende overlæge på Anstalten ved Herstedvester, efterlyser evidensbaseret forskning: »Der er brug for flere studier, hvor man følger de dømte på længere sigt og ser, hvor mange der begår ny kriminalitet. Vi ved lidt, men ikke nok,« siger hun.

Flere forskere, som Information har talt med, har også følt, at tabuet har været med til at sætte dem i bås: »Det giver voldsomme reaktioner. Der er flere socialrådgivere og psykologer, som har talt grimt til mig gennem årene. Jeg måtte være blevet smittet, når jeg talte hans sag og tænkte på, hvad man kunne gøre for at hjælpe ham,« siger Thomas Hammerbrink. I Danmark og i det meste af den øvrige verden har man traditionelt prioriteret at forske i og at hjælpe offeret. Men det giver ikke mening kun at fokusere på de krænkede, mener Ellids Kristensen:

»Det må alt andet lige være væsentligt at forhindre, at der sker flere overgreb, og det gør man ved at forbedre behandlingen af dem, som er i farezonen for at gøre det. På den måde kan man mindske antallet af ofre. Det her burde være et højtprioriteret. Desværre er det fuldstændig underprioriteret.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu