Udvalg delt i syn på at skrive FN-konventioner ind i dansk lov

Regeringen og Folketinget har fået et blandet signal fra det sagkyndige udvalg, der har undersøgt fordele og ulemper ved at inkorporere en række FN-konventioner direkte i dansk lovgivning
En inkorporering af Børnekonventionen og Handicapkonventionen i dansk lovgivning vil være et rygstød for de organisationer, der arbejder inden for disse områder, fordi det også vil være et vigtigt indenrigspolitisk signal, mener Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.

En inkorporering af Børnekonventionen og Handicapkonventionen i dansk lovgivning vil være et rygstød for de organisationer, der arbejder inden for disse områder, fordi det også vil være et vigtigt indenrigspolitisk signal, mener Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.

Jens Nørgard Larsen
16. august 2014

Seks for. Fire imod. Og fem blanke … Sådan gøres synspunkterne op i betænkningen fra det sagkyndige udvalg på 15 personer, som siden december 2012 har undersøgt fordele og ulemper ved bl.a. at inkorporere en række FN-konventioner i dansk lovgivning, hvorved konventionerne direkte bliver en del af dansk ret.

Et af de overordnede formål fra regeringens side har været et ønske om at sikre, at »dansk opfølgning af påtagne forpligtelser kan dokumenteres og overvåges løbende«, som det bl.a. hedder i udvalgets kommissorium.

Men hvis regeringen havde forventet en samlet indstilling fra de 15 sagkyndige, må den 360 sider lange betænkning være lidt af en skuffelse. Lidt utraditionelt har de fem udvalgsmedlemmer, der repræsenterer regeringen, ikke haft et mandat, så de har afstået fra at give en mening tilkende, »før udvalgets arbejde er afsluttet«, som det hedder.

I en pressemeddelelse udtrykker justitsminister Karen Hækkerup (S) glæde over, at den færdige betænkning »vil udgøre et solidt grundlag for regeringens videre overvejelser på området«.

Seks enige og fire uenige

Seks af udvalgets medlemmer er indstillet af bl.a. Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, handicaporganisationer og Ligestillingsnævnet, og de anbefaler, at seks ud af i alt syv undersøgte konventioner inkorporeres i lovgivningen.

Fire medlemmer, der er indstillet af bl.a. KL og Dommerforeningen, er derimod principielt betænkelige eller modstandere.

Alle udvalgets 15 medlemmer er enige om, at en inkorporering af FN-konventionerne vil styrke borgernes retsstilling, fordi myndighedernes pligt til at anvende konventionerne tydeliggøres.

Ligeledes er alle enige om, at en inkorporering vil rumme en signalværdi over for omverdenen, fordi vi dermed imødekommer de opfordringer, som Danmark fra tid til anden har fået fra international side. Hele udvalget er også enige om, at en inkorporering af konventionerne ikke må betyde, at borgerne ved domstolene tilkendes rettigheder, som de ikke i forvejen kunne få gennem den eksisterende lovgivning.

Endelig er udvalget også enige om, at en inkorporering af konventionerne kan indebære en risiko for en forskydning mellem Folketinget og regeringen på den ene side og domstolene på den anden side. Her stopper enigheden.

Hvor de seks udvalgsmedlemmer, der anbefaler inkorporering, vægter borgernes retsstilling tungest, fordi konventionerne så bliver »en umiddelbar del« af dansk ret, vægter de fire udvalgsmedlemmer, der er skeptiske eller modstandere af en inkorporering, risikoen for en mulig magtforskydning fra Folketinget og regeringen til domstolene højest.

Disse fire udvalgsmedlemmer peger i stedet på, at selv om de syv FN-konventioner allerede i dag er gældende ret i Danmark, så ser de alligevel »en ikke ubetydelig risiko for«, at domstolene efter en inkorporering vil komme til at træffe afgørelse vedrørende bl.a. fordelingspolitiske spørgsmål, »som det efter dansk forfatningstradition tilkommer lovgivningsmagten at træffe.«

Blandt disse fire er to dommere, som ikke mener, at der kan tages stilling til inkorporering alene ud fra juridiske og retsligt prægede overvejelser.

»I sidste ende er der tale om et valg, som disse medlemmer finder det rigtigst at overlade til regering og Folketing«, som det hedder i betænkningen.

Børn og handicap

De FN-konventioner, som udvalget har kigget på, drejer sig om borgerlige og politiske rettigheder, barnets rettigheder, tortur, racediskrimination og diskrimination af kvinder. Den syvende er FN’s konvention om sociale rettigheder, men ingen i udvalget anbefaler at inkorporere den, bl.a. fordi dele af konventionen indeholder vage og upræcise bestemmelser.

De seks udvalgsmedlemmer, der anbefaler inkorporering, peger specielt på »den praktiske betydning« af at inkorporere konventionen om barnets rettigheder og konventionen om handicap, fordi det drejer sig om »beskyttelsen af de to persongrupper, der i praksis er i særlig risiko for at blive udsat for indgreb og overgreb«.

Information har tidligere beskrevet, hvordan Justitsministeriet sidste år gennemførte en praksisændring, fordi det var usikkert, om myndighederne havde taget tilstrækkeligt hensyn til barnets tarv, som følger af Børnekonventionen.

»En inkorporering af disse to konventioner vil være et rygstød for de organisationer, der arbejder inden for disse områder, fordi det også vil være et vigtigt indenrigspolitisk signal,« mener Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder, der har deltaget i udvalget.

Han peger på, at efter en inkorporering vil det ikke længere være muligt f.eks. for en sagsbehandler at se bort fra en handicappets rettigheder med den begrundelse, at handicapkonventionen ikke er en del af lovgivningen.

For Børnekonventionens vedkommende henviser han til en undersøgelse, der viste, at selv om kommunerne ifølge loven havde pligt til at gennemføre partshøringer med børn, der skulle hjemtages efter en anbringelse, var det undladt i tre ud af fire tilfælde.

»Børn og handicappede har visse rettigheder, og det bliver lettere at få forståelse for, hvis man inkorporerer Børnekonventionen og Handicapkonventionen. Inkorporering sætter skub i udviklingen.«

Jonas Christoffersen frygter ikke, at inkorporering kan føre til socialpolitisk omfordeling via domstolene, fordi borgere får tilkendt nye ydelser.

»Alle er enige om, at det skal komme til udtryk inden for de gældende økonomiske og juridiske rammer,« siger han.

Tilsvarende finder han risikoen for en magtforskydning fra regering og Folketing over mod domstolene »teoretisk«.

»Det drejer sig om, hvad vi tror, der vil ske i fremtiden. Efter vores mening er der hverken konkret eller empirisk grund til denne frygt. Risikoen har jo allerede bestået i 25 år, hvor den europæiske menneskeretskonvention har været inkorporeret i dansk lovgivning. Dengang var der også denne frygt, men udvalget har ikke fundet ét eksempel på, at domstolene er gået for vidt i deres fortolkning,« siger han.

Betænkningen, der nu skal i høring, indeholder et kortfattet udkast til et lovforslag, der kan inkorporere de seks FN-konventioner, som en del af udvalget anbefaler.

Lovudkastet fastslår, at de pågældende konventioner »gælder her i landet«, og det uddybes i udkastets lovbemærkninger:

»Det betyder, at konventionerne og protokollerne gøres til en del af dansk ret ved lov. Derved skabes der et lovbestemt grundlag for, at borgerne kan påberåbe sig og domstolene og andre retsanvendende myndigheder kan anvende de inkorporerede konventioner og protokoller.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu