Læsetid: 3 min.

Undersøgelse: Ny arkitektur sænker kriminaliteten i udsatte områder

Lavere arbejdsløshed, mindre kriminalitet og højere uddannelsesniveau. Det er nogle af de positive effekter det har, hvis man ændrer i arkitekturen omkring de socialt udsatte boligbyggerier, viser ny undersøgelse
Urbanplanen – hvor Enhedslisten netop har holdt sommergruppemøde – skal renoveres for et millionbeløb, mener Enhedslisten i København. Ny arkitektur kan sænke kriminaliteten i området, viser ny undersøgelse.

Sophia Juliane Lydolph

28. august 2014

Det har positiv effekt på beboerne i socialt udsatte boligområder, hvis man ændrer i de arkitektoniske omgivelser omkring boligblokkene. Det viser en ny undersøgelse som Københavns Kommune har lavet sammen med Akademisk Arkitektforening.

»Hvis man forandrer de arkitektoniske rammer i socialt udsatte boligområder, højner man samtidig livskvaliteten hos beboerne i området,« siger Morten Kabell, Bygge- og Teknikborgmester (EL) i København med henvisning til undersøgelsen, der baserer sig på erfaringer fra 27 socialt udsatte boligområder i ni lande.

Undersøgelsen viser, at fysiske ændringer i nærmiljøet omkring de socialt udsatte boligbyggerier medfører lavere arbejdsløshed, mindre kriminalitet og et højere uddannelsesniveau blandt beboerne.

Derfor vil Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation nu bruge 75 millioner kroner på at renovere områderne omkring Urbanplanen på Amager. Urbanplanen har de seneste årtier kæmpet med store sociale problemer. 43 procent af beboerne har ikke nogen anden uddannelse end folkeskolen, og 34 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet viser den seneste undersøgelse af beboersammensætningen fra 2012.

Ved at ændre i de fysiske omgivelser håber Morten Kabell at kunne tiltrække nye beboere til Urbanplanen og samtidig komme de sociale problemer til livs blandt de nuværende beboere.

»De seneste år har vi brugt mange penge på at renovere lejlighederne i Urbanplanen, så de er blevet tidssvarende. Men det har desværre ikke gjort området mere trygt at færdes i. Det vil vi gerne lave om på,« siger Morten Kabell.

Rosenbuske er ikke nok

Ifølge Claus Bech-Danielsen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet, bør man fremover have fokus på at ændre i selve arkitekturen i de udsatte boligområder.

»Vi har i mange år renoveret det sociale boligbyggeri indvendigt, og det har været tiltrængt, fordi mange af bygningerne har byggeskader. Men skal de sociale problemer løses, er det vigtigt også at ændre i selve arkitekturen omkring boligbyggerierne,« siger Claus Bech-Danielsen med henvisning til at de sociale boligområder oftest er bygget, så de fremstår meget lukkede for dem, der ikke bor der.

Hos Akademisk Arkitektforening, der har været med til at udarbejde undersøgelsen, mener direktør Jane Sandberg, at »det ikke er nok blot at sætte nye rosenbuske og gynger op. I stedet skal der gennemgående ændringer til, hvis de socialt udsatte boligområder skal gøres mere trygge at færdes i«.

Hun peger på Superkilen på Ydre Nørrebro som et godt eksempel på, at renovering og ombygninger kan tiltrække andre mennesker end dem, der i forvejen bor i området.

»På Nørrebro har man formået at ændre området markant til det bedre. Før havde man ikke noget at komme efter, nu er det et område, hvor folk valfarter til. Ganske enkelt fordi der er sjovt at være,« siger Jane Sandberg.

Helhedsindsats

Selv om Københavns Kommune gennem de seneste år har investeret 650 millioner kroner på at renovere Urbanplanen indvendigt, afviser Morten Kabell, at man i stedet bør bruge pengene på at renovere nogle af de såkaldte ghettoområder i København.

»Vi har de seneste år givet Nørrebro et massivt løft og skabt nye grønne områder. Derfor er det på tide, at vi giver en hjælpende hånd til Urbanplanen ved at renovere og åbne området mere op. Hvis vi skal løse nogle af de sociale problemer i området, er der brug for, at vi sætter ind nu. Både inde i lejligheder, men også i de fysiske miljøer omkring bygningerne,« siger Morten Kabell.

– Du vil give penge til Urbanplanen og boligselskabet 3B, hvor din partifælle og nu tidligere borgmester Mikkel Warming er sekretariatsleder. Kan du forstå, hvis nogen studser over, om der er en sammenhæng?

»Enhedslisten forsøger at sikre millioner til at fortsætte det gode arbejde, som er i gang i og omkring Urbanplanen. Vi er forpligtet til at give en hånd til de københavnere, som har brug for hjælp, og det kan vi gøre på denne måde. At Mikkel Warming er samarbejdspartner skal jo ikke betyde, at vi standser alt arbejde med at få løftet Urbanplanen. Det her er en mulighed for at rette op på tidligere tiders fejltagelser, og den skal vi gribe, uanset hvem der sidder på den anden side af bordet,« siger Morten Kabell.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Mon ikke det betyder endnu mere, hvis man engagerer beboerne i ændringerne og får dem til at samarbejde med bygherre og arkitekt?

Peter Nielsen

dagens grin...
arkitektur mod kriminalitet.
vi bygger nyt og så lader I være med at stjæle, øve hærværk og generelt opfører jer ordentligt.
Man glemmer vist at skrive at når man fornyer byggerier så bliver det interessant for andre at flytte til området og derved ændres demografien for området.
Man gør der attraktivt at flytte til området for den alm. gennemsnitlige borger, og de der førhen boede der fortrækker sig til andre områder og "drukner i mængden".
det er set i mange andre områder, men det synes glemt i den her artikel.

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Fra artiklen:

"Hun peger på Superkilen på Ydre Nørrebro som et godt eksempel på, at renovering og ombygninger kan tiltrække andre mennesker end dem, der i forvejen bor i området."

Altså: De kriminelle bliver ikke mindre kriminelle, men kommer til at bo et andet sted. Områderne bliver afkriminaliseret fordi de krminelle flytter et andet sted hen.

Konklusion: Hvis der er høj kriminalitet i dit område så få kommunen til at renovere dit område. Derefter bliver de kriminelle tvunget væk. Problem løst. For dig.

Jan Mogensen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Andersen

Der er ikke ret mange, der er født kriminelle. De bliver det. Nogle mennesker bliver kriminelle af nød, og de har ikke ret stor gavn af en ændret arkitektur. Andre mennesker bliver kriminelle, fordi de omgås kriminelle. De kan have gavn af en ændring i arkitekturen, hvis ændringen betyder, at de i mindre grad 'tvinges' til at omgås kriminelle, og hvis de i højere grad omgås nogen med en mere regelret adfærd.
Man er kun kriminel, når man begår noget kriminelt. Det er ikke en permanent tilstand.

Jens Andersen

(fortsat)
Jeg valgte ikke selv, hvem jeg omgikkes som barn; jeg legede med de børn, der var på min vej. Sådan har de fleste børn det formentlig. I hvilken grad det har præget mig, ved jeg ikke, men mit gæt er, at tingene havde været anderledes, hvis jeg var født og opvokset et andet sted - eksempelvis i Urbanplanen.
Mine forældre stod med valget, da jeg var helt lille, og min lillebror var endnu mindre, om vi skulle flytte til stor lejlighed i Tingbjerg eller hus på en stille vej i Husum. Det blev det sidste. Det har helt sikkert haft en betydning for, at jeg er, som jeg er, og hvorfor skulle det ikke være det samme for dem, der bor i Urbanplanen? Omgivelserne og beboersammensætningen har betydning.

Per Bruun, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kender til en kvind,
som blev opfordret til at indtage en særlig urtemedicin.
Ikke fordi hun var syg,
men fordi hendes hund var syg.
Urtemedicineren mente, at hvis kvinden indtog medicinen, ville det hjælpe på hundens sygdom..

Peter Nielsen

Jens Andersen,
det er jo dine valg, og ikke et resultat af lortebyggeri... Men nye byggerier ændrer klientellet, dog vil en ny fed 4 værelses formentlig ikke ændre på en kriminels uddannelsesniveau og livsstil. Har aldrig i livet hørt om at dette skulle være tilfældet. Men det er jo som at hælde honning i ørerne på en EL eller SF tilhænger.

Jens Andersen

Peter Nielsen:
Læs igen. Det er netop ikke mine valg. Jeg har ikke valgt at bo, hvor jeg boede som barn, og jeg har ikke valgt mine naboer. Det er der heller ikke andre, der gør, når de er børn. Men alle er påvirket af deres omgivelser og omgangskreds alligevel. Hvis jeg havde boet i Tingbjerg, som du måske vil betegne som lortebyggeri, så havde min omgangskreds været en anden, og jeg var blevet anderledes, end jeg blev i Husum.

Hvis man bor som en bums, så opfører man sig som bums. Hvis man bor blandt flotte omgivelser og med naboer, der har en 'normal' adfærd, så er der en større chance for, at man ikke opfører sig som en bums. Det viser undersøgelsen her, og det samme gør mange andre undersøgelser, selvom du ikke læser dem.
Derfor har det en betydning, hvordan boligområderne ser ud. Den enkelte ændrer muligvis ikke adfærd fra den ene dag til den anden, hvis vedkommende flytter fra en lejlighed til en anden, men det er heller ikke det, der er pointen.

Peter Nielsen

Jens Andersen, jeg mente at du har gennem din opvækst og ungdom truffet valg ( undskyld at det var uklart), disse valg har været noget DU selv foretog, noget som var MED til at forme dig som menneske. Havde du valgt at stjæle biler kunne det sikkert lade sig gøre også i Husum.

Michael Kongstad Nielsen

Vist har arkitekturen en betydning, eller hele det fysiske miljø har. Terrænet, udsigten, åbningen til "det grønne" o.s.v. Det påvirker, uden at man tænker over det. Stedet har en "ånd", som Knud W. Jensen sagde, og der er næppe tvivl om, at mange nedslidte etageboligkvarterer kunne trænge til et løft både fysisk og åndeligt. Folk har en tendens til at opføre sig pænere i et flot ny-renoveret miljø. Om det holder så længe (opførslen), er en anden sag.

Katrine Visby, Karsten Kølliker, Nanna Wulff M., Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

At man skulle kunne sænke eks. arbejdsløshed ved opsætning af bænke etc... det er vist DJØF-okkultisme. Der går for tiden en 'utryghedsarkitekt' eller 'trygheds-arkitekt' rundt i kvarteret og arbejder på sagen under udtalt medieopmærksomhed. Kommunen har endnu ikke fundet ud af hvilken benævnelse der er 'plusordet', så han er begge dele for tiden ha ! Men det skal jeg ikke tænke ilde om intentionerne bag :-)
Larmen til midnat fra pastoral-messeri > sorte mumier på knallerter > politisirener etc. ?
Ja nu er der gået 24 timer. Det er ikke mediesexet. Gad vide hvad det var ?
Åh jeg ved det jo godt. Men ved I at det først lige er begyndt ^^.

Jens Andersen

@ Peter Nielsen:
Ja, jeg kunne sagtens have valgt at stjæle biler. Men forskellen er, at jeg voksede op blandt nogle drenge, hvor ingen stjal biler eller andre ting for den sags skyld. Det var ikke en mulighed, for ingen gjorde det (selvom Husum på ingen måde en engleforsamling generelt). På den måde var og er mine valg betinget af min opvækst.
De børn, der vokser op i områder, hvor mismodet dominerer, og hvor der er andre, der stjæler biler, er underlagt andre betingelser for deres valg. Hvis man voksede op i Tingbjerg på min tid, så kendte man nogen, der begik kriminalitet. Man var udsat for kriminalitetspåvirkninger gennem omgivelserne (jeg kender en del, der boede i Tingbjerg på den tid). De valg, man træffer, er ikke frie; de er altid betingede. Betingelserne kan man ændre på, og det skal man gøre, når det kan ændres til det bedre. Og hvis betingelserne for folks valg forbedres gennem byplanlægning, så er det bare om at få det med i overvejelserne.

Nanna Wulff M.

Arkitektur kan ændre noget i det indre. Man kan blive træt og ked af at være et sted hvor rummet ikke bevæger sig i takt med ens energi. Det har vi sikkert alle oplevet, men uden måske at tænke over, at det var rummet der påvirkede os.

Man kan også blive rigtig glad eller bare godt tilpas ved at være hvor energien samler sig i rummet på en positiv måde. Svært at forklare uden at lyde som var man på stoffer.

Selv, kan jeg godt lide kirker. Selve rummet kan være meget fredfyldt og smukt på simpel vis, som for eksempel en lille fin hvidvasket lerklinet kirke i en ældgammel landsby i Yucatan - der sad jeg bare helt stille og afslappet i en time. Langtfra alle kirker er gode at være i eller har god energi. Man behøver ikke at være religiøs for at kunne samle den gode energi i et stille rum.

Katrine Visby, Karsten Kølliker, Rasmus Kongshøj og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Vist har arkitektur en stor indflydelse på hvordan vi har det, og vist så er mange af underklassens boliger af ringe arkitektonisk værdi. Det er trist at også den gode, smukke arkitektur skal være forbeholdt de velstillede.

Men mon ikke det også har en hel del at sige, at huslejerne stiger, når man renoverer boliger, og at de kriminelle, arbejdsløse og på anden måde uønskede borgere, der sjovt nok også er de fattigste, derfor bliver presset ud, og må finde andre steder at bo?

Men lad os da sætte det med omgivelserne på en prøve. Tag nogle af de store strandvejsvillaer, og omdan dem til gode, velindrettede almene boliger, som kan betales på en kontanthjælp - eller en almindelig løn, for den sags skyld. Det ville også hjælpe på problemerne med parallelsamfund i velhaver-ghettoerne.

Lise Lotte Rahbek, Katrine Visby og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi havde faktisk et boligstøttesystem, der skulle give folk adgang til en lejebolig, selvom de tjente dårligt - og et huslejenævn til at nedsætte for høje huslejer. Hvad er der sket med det? Jeg ved, at det var meget svært at få accepteret huslejen til en privat lejebolig, hvilket i og for sig var rimeligt, ligesom en for stor bolig først ikke kom i betragtning, og senere kun kunne modtage støtte for et rimeligt areal.
Meget udskiftning på Nørrebro fremkom jo ved, at Saneringsselskabet tilbød de istandsatte lejligheder ekstremt billigt til nyoprettede andelsboligforeninger med det forventelige resultat, at mange efterfølgende strøg den hurtige gevinst.
Der er ingen tvivl om, at den værste af de mange strategier, som Venstre under Fogh praktiserede for at sabotere velfærdssamfundet - liberalister tror jo ikke på samfund - var de opskruede boligpriser, som kom i stand pga. de afsindige og uansvarlige låneformer, bankerne pånødede deres kunder.

Huslejenævnene findes Peter Hansen, og er fortsat i lommen på AFR-periodens murstens-spekulanter. Det kom de fordi de var pragmatisk sammensatte, med vetoberettigede udlejer-repræsentanter, og derfor tandløse.
Jeg har oplevet en juridisk rådgiver ved Domhuset ... jae ok, det er han også haha ! men ....:
Jeg har oplevet en sådan spekulants psykiske voldtægt af et 'pragmatisk' huslejenævn han ikke havde mødt før. Der var ingen andre iagttagere tilstede. Men jeg har set hvordan det foregår. Det er vitterligt ren 'gangsta'.

Karsten Olesen

Det drejer sig ikke blot om at husene skal se pæne ud - men i meget høj grad også om at beboerne har mulighed for at bruge udendørsarealerne - så det hele ikke er gange og parkeringspladser.

Forskellige aldersklasser har forskellige behov - børn behøver legepladser, ældre måske fredelige områder med bænke og borde.

Børn fra knallertalderen og opefter har brug for lidt mere specialiserede faciliteter, som de nok må væk fra hjemmet for at finde.

Også haverne kan spille en rolle.

Haverne har nemlig en pædagogisk værdi - fordi de kan bruges til at lære børn - fra ca. 6 år og opefter - at arbejde - at der kan komme noget værdifuldt ud af at anstrenge sig målrettet over en tidsperiode.

Aktiviteterne i det nære boligområde er jo det eneste børnene har at holde sig til - og dermed er de i konkurrenceforhold til eventuel kriminalitet i området.

Michael Kongstad Nielsen, Rasmus Kongshøj og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Jørn Stjerneklar

@ Jens Andersen
Os der voksede op i Planen har ikke taget skade, i hvert fald ikke ret meget :)
Jeg lavede en film for et par år siden, vist på DR2, som handlede om Planen. Jeg kan oplyse at 84% af beboerne derude på det flade Amar' er glade for at bo i Urbanplanen. Så det du skriver tyder på at du har ret mange fordomme om de ellers meget dejlige mennesker der bor der.
Iøvrigt er der ikke noget nyt i, at hvis dine omgivelser bliver forbedret falder kriminaliteten og hærværket. New York er et glimrende eksempel. Det der med at lade et gammelt bilvrag stå på gaden fremmer al det dårlige og langsomt men sikkert glider området ned i forfald. Gammel lærdom.
Hvis I vil se filmen ligger den her i Directors Cut:
http://www.maydaypress.com/films/page486/page486.html
God dag.

Katrine Visby

Jeg er også overbevist om at arkitekturen påvirker os mere end vi tror.
Det er da deprimerende at køre igennem nogle betonkomplekser, der er så grimme at man skulle tro de havde gjort sig umage med at gøre det så grimt som muligt.

Sådan nogle grå klodser man sætter op er ikke naturligt for mennesket tror jeg.
Det skal være rationelt, nemt og billigt. Og det er meget typisk for det vestlige samfund.
Men det er skæmmende i landskabet, og man overser nogle psykologiske elementer, som man i vores samfund ikke regner for noget.
Det er et byggeri man skal leve med måske de næste hundrede år. Derfor burde, der gøres større overvejelser omkring hvad man sætter op. I stedet for et hurtigt prestige-projekt.

De grimme, deprimerende byggerier er for de fattige. Det får en selvforstærkende effekt, så de føler sig endnu mere nede, og ghetto-stemningen opstår og den onde cirkel begynder med kriminalitet, misbrug osv.

Det er forbeholdt de rige at bo i smukke grønne omgivelser med varierede former og charmerende detaljer. Det virker opløftende og inspirerende.

Michael Kongstad Nielsen, Rasmus Kongshøj og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar