Læsetid: 4 min.

VUC’er sætter millioner af skattekroner i banken

Efter endnu et år med store overskud har 24 af landets 31 voksenuddannelsescentre nu sparet mere end 800 millioner op i egenkapital. Lærere og studerende undrer sig over, at pengene ikke går til undervisning. En overfinansiering, som man ikke kan blive ved at ignorere, vurderer ekspert
Voksenundervisningscentrene har sparet 800 millioner op i egenkapital. de studerendes organisation DGS forstår man ikke, hvorfor pengene ikke i højere grad bliver brugt på at forbedre kvaliteten af uddannelsen. På billedet ses studerende på VUC på Frederiksberg

Voksenundervisningscentrene har sparet 800 millioner op i egenkapital. de studerendes organisation DGS forstår man ikke, hvorfor pengene ikke i højere grad bliver brugt på at forbedre kvaliteten af uddannelsen. På billedet ses studerende på VUC på Frederiksberg

Linda Kastrup

1. september 2014

Et samlet overskud på 138 millioner kroner. En egenkapital, der er vokset fra 18 til 844 millioner kroner siden 2008. Sådan ser tallene ud, hvis man gennemgår 24 VUC’ers regnskaber for 2013.

På trods af tidligere debat om centrenes voksende egenkapital har VUC’erne igen i år præsteret et stort overskud. Staten udbetalte i 2013 næsten 2,6 milliarder kroner i økonomisk støtte til VUC’erne. Og mange af skolerne får simpelthen for stort et tilskud af staten. Det mener Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

»Det er relativt åbenlyst, at man overfinansierer nogle af de her skoler. Det bør man næsten ikke kunne ignorere mere. Og det er noget uhensigtsmæssigt, for det er jo skatteborgernes penge, man bruger,« siger han.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), som de HF-studerende på VUC’erne hører ind under, forstår man ikke, hvorfor pengene ikke i højere grad bliver brugt på at forbedre kvaliteten af uddannelsen.

»Vi ser gerne, at der bliver brugt penge på f.eks. ekstra lektiecafeer eller mere forberedelsestid til lærerne. Det vil i hvert fald være mere passende at bruge pengene på undervisning end at sætte dem i banken,« siger Mathilde Vinther, formand for DGS.

Han bliver bakket op af formanden for VUC-udvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening, Lars Krog.

»Det er direkte åndssvagt, at skolerne sparer op i så stor grad. Når staten udgiver et taxameter til undervisning, så skal det bruges til undervisning – ikke til at samle overskud på skolerne,« siger han.

VUC sparer op til dårligere tider

Formanden for VUC’s lederforening, Hans Jørgen Hansen, erkender, at landets VUC’er overordnet har haft store overskud, siden de blev selvejende i 2007. Han forklarer de positive regnskaber med, at der i løbet af de sidste seks år er sket en eksplosiv stigning i antallet af årskursister – fra ca. 17.000 til ca. 30.000. Han mener dog ikke, at VUC’erne sparer unødvendigt op:

»I perioder med store overskud er det vigtigt, at vi anvender midlerne på en fornuftig og ordentlig måde. Der vil formentlig komme perioder med mindre overskud og måske endda underskud. Og der er det vigtigt, at vi er økonomisk rustede.«

Hans Jørgen Hansen peger endvidere på, at der er blevet ansat et stigende antal nyuddannede lærere i forbindelse med den store tilstrømning af kursister. De begynder på startløn, der er en del lavere end gennemsnitslønnen. Så i takt med, at de stiger i løn, vil man også se, at det slår igennem på bundlinjen i form af større udgifter og mindre overskud, forklarer han.

Et anden årsag til den store opsparing er, at VUC’erne som følge af den store elevtilstrømning har investeret store beløb i fast ejendom. Dertil siger professor Per Nikolaj Bukh:

»Det er selvfølgelig rimeligt at investere i bygninger til undervisning, men hvis man kigger på de økonomiske nøgletal, så er det tydeligt, at der er nogen VUC’er, som på trods af disse investeringer er overordentligt økonomisk velpolstrede og samtidig har en meget høj overskudsgrad. Om det så er et udtryk for, at de bruger for få penge på undervisning, eller får for meget i taxameterstøtte, kræver en nærmere analyse af hver enkelt institutions økonomi. Det står imidlertid fast, at det ikke er selvejende undervisningsinstitutioners opgave at opbygge formue.«

Taxameter skader kvalitet

Gymnasieelevernes formand, Mathilde Vinther, mener, at det såkaldte taxametersystem er årsag til, at skolerne tænker mere i at skabe overskud end på at få mest mulig kvalitet i undervisningen.

Systemet blev indført i forbindelse med, at uddannelsesinstitutionerne blev selvejende, og giver skolerne en fast takst pr. studerende.

Per Nikolaj Bukh mener også, at der er en række problemer med taxametersystemet i den nuværende form. Blandt andet er det efter hans vurdering problematisk, at skolerne får tilskud for hver studerende.

»Det er en uhensigtsmæssig måde, taxametersystemet er lavet på. Hvis en skole får 10 procent flere studerende ind, så får de 10 procent mere i tilskud. Og det hænger jo ikke sammen med de reelle omkostninger, når først rammerne er på plads. Man burde have taget systemet op til revision for lang tid siden,« siger han.

En rapport fra december 2013 foretaget af Beskæftigelsesministeriets Produktivitetskommission sår ligeledes tvivl om taxametersystemet. I rapporten konkluderer kommissionen, at staten får alt for lidt for de penge, det offentlige bruger på uddannelse.

Samtidig konkluderer den, at »taxametersystemet målt på antallet af studerende har været en succes, fordi den tilskynder institutionerne til at give så mange som muligt et eksamensbevis så hurtigt som muligt.

Til gengæld tilskynder den ikke til høj kvalitet i uddannelsen, da tilskuddet er det samme, uanset om de studerende lærer noget eller ej.«

Ændringer er nødvendige

Per Nikolaj Bukh mener, at man bør justere taxametersystemet:

»I stedet for blot at give en fast takst pr. studerende, bør man i højere grad end nu se på, hvem der er villig til at uddanne dem bedst og billigst. På den måde kan man uddanne nogle flere uden at betale ligeså meget – og dermed spare skattekroner.«

Uddannelsesordfører for socialdemokraterne, Ane Halsboe-Jørgensen, mener ikke, at staten generelt giver for meget i tilskud til ungdomsuddannelser. Hun erkender dog, at taxametersystemet har svagheder og påpeger, at regeringspartierne allerede er i gang med at se på, hvordan systemet kan justeres, så fordelingen af tilskud bliver mere retfærdig.

Generelt opfordrer hun dog VUC’erne med store overskud til at forbedre tilbuddene til de studerende.

»Vores uddannelsesinstitutioner er ikke forretninger, der skal tjene penge. Og når der er et overskud, skal det bruges på at gøre undervisningen endnu bedre,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig er offentligt finansierede uddannelsesinstitutioner ikke forretninger, der skal tjene penge. Når man lever af offentlige tilskud, er det dumt ikke at bruge pengene. Det ved enhver. Er der penge på årets budget, skal de bruges. Ellers bliver budgettet nedjusteret til næste år. Taxametersystem og selveje har åbenbart sinket den proces, men ophævet, det er den ikke.

Der er også et problem, hvis de selvejende institutioner ikke må spare op. For så kan de aldrig få råd til at lave større renoveringer af deres bygninger eller udvide, så de kan modtage flere studerende.

Så det er et vanskeligt problem, der ikke er så let at løse. Før institutionerne blev selvejende brugte de bare alle pengene, fordi de vidste, at de ellers ville få lavere budgetter året efter, der kunne bevirke, at de ikke ville kunne få råd til at udskifte gamle lærebøger til nye, hvilket jo er ret væsentligt at kunne, hvis der kommer en reform, der ændrer pensum så meget, at man ikke længere kan klare sig med de gamle bøger.

Så hvis institutionerne nu heller ikke må spare op nu, hvor de selv står for bygningerne, så falder hele ideen med at gøre dem selvstændige vel til jorden.

Jeg er dog ikke uenig i, at institutionerne ikke bør opbygge gigantformuer. Men de bør have lov til at spare op til større bygningsrenovationer, hvis deres selveje skal give mening.

Niels Østergård

Temmelig enig med Ernst! Selvejet er også blevet formuleret som, at institutionerne har vundet retten til at gå fallit. Og det gør de for et godt ord, hvis ikke de har en buffer. 800 millioner er måske for meget (jeg ved det ikke), men institutionerne ved også, at der allerede *er* lagt op til grønthøster-besparelser på taxametrene de kommende år, og så tænker de vel at det godt at have noget at stå imod med.

Hele ejer- og finansieringsmodellen er pervers og undergraver den garanti for kvalitet, den offentlige institution er.