Læsetid: 6 min.

VUC’er tjener penge på inaktive elever

Studerende på VUC’ernes HF-kurser kan have højt fravær fra undervisningen, uden at det har konsekvenser. Eksperter er kritiske over for det økonomiske incitament, som skolerne har ved at holde på eleverne
Studerende på VUC’ernes HF-kurser kan have højt fravær fra undervisningen, uden at det har konsekvenser. Eksperter er kritiske over for det økonomiske incitament, som skolerne har ved at holde på eleverne

André Leit/iBureauet

25. august 2014

Når klokken ringer ind til en ny dag med undervisning på HF på et af landets 31 Voksenundervisningscentre (VUC), står hver sjette stol tom, fordi studerende er fraværende.

En af de tomme stole er reserveret til Sofie på 22 år. Hun har tidligere gået i gymnasiet, men droppede ud, fordi hun var skoletræt og ikke vidste, hvad hun skulle bruge en studentereksamen til. Målet med at studere har hun stadig ikke fundet, men pres fra familien har fået hende til at finde bøgerne frem igen. I løbet af det første år på HF har hun været fraværende i 49 procent af timerne. Men trods det høje fravær har Sofie hentet tre 7-taller hjem til eksamen i biologi, geografi og kemi.

LÆS: Minimalt tilsyn med statsstøtte på 2,6 mia. kr

»Det er ikke mine favoritfag, og jeg kunne helt sikkert have fået højere karakterer, hvis jeg havde deltaget mere i undervisningen,« siger Sofie.

Tal fra MetroXpress og HF-kursernes egen hjemmeside, hf2net.dk, viser, at Sofie langtfra er den eneste HF-studerende, som har et højt fravær. På de ni VUC’er, som det har været muligt for Information at fremskaffe sammenlignelige tal fra, er det gennemsnitlige fravær 17 procent, og 32 procent af de studerende har mere end 20 procents fravær.

Fravær avler fravær

Lektor i anvendt filosofi Michael Paulsen forsker i læringsfilosofi og lærings- og dannelsesteori. Han mener, at det høje fravær har negative konsekvenser for kvaliteten af skolegangen.

»Det er et kæmpe problem for undervisningen. Hvis der er en gruppe studerende til stede om mandagen og en anderledes gruppe om tirsdagen, så er det svært at sammensætte undervisningsforløb og projekter, hvor eleverne skal arbejde sammen.«

Michael Paulsen uddyber, at fravær avler fravær på ungdomsuddannelserne. Hvis en elev kan se, at klassekammeraten slipper af sted med fravær, er det mere fristende for eleven selv at blive hjemme.

Indtil gymnasiereformen i 2005 var der faste grænser for, hvor meget fravær den enkelte studerende måtte have. Fravær i 10 procent af timerne udløste en advarsel, mens et fravær på 15 procent førte til, at man mistede sin SU.

I dag er der ingen faste grænser for fravær. Det er i stedet op til lederen på den enkelte uddannelsesinstitution at vurdere, om en studerende er studieaktiv.

Da Sofie sidste sommer begyndte på HF, fik hun at vide, at hun kunne blive smidt ud af uddannelsen og miste sin SU, hvis fraværet blev for højt. Faste grænser blev ikke nævnt. Den eneste reaktion, hun indtil videre har mødt, var, da fraværet nåede op på 30 procent.

»Jeg blev bedt om at komme ned på studievejlederens kontor. Hun sagde, at mit fravær var for højt og spurgte hvorfor. Så sagde jeg det bare, som det var: At jeg er lidt doven, og at jeg har et arbejde ved siden af, som jeg prioriterer lidt højere. Og jeg har ikke hørt fra dem siden,« fortæller Sofie.

Efterspørger faste rammer

En rundspørge, som Information har foretaget blandt 1.548 VUC-lærere, hvoraf 271 har svaret, viser, at 79 procent af svarpersonerne er »enige« eller »delvist enige« i, at faste grænser for fravær ville gavne de studerendes udbytte af undervisningen.

Undersøgelsen viser yderligere, at 50 procent af svarpersonerne mener, at mere end 10 procents fravær har en negativ effekt på de studerendes udbytte af undervisningen.

Lektor Michael Paulsen lavede fra 2010 til 2012 et forskningsprojekt på Randers HF & VUC, der havde til formål at klarlægge årsagerne til studerendes fravær og frafald.

»Vores undersøgelse viste, at de kursister, som har svært ved at møde op, får endnu sværere ved det, når der ikke er en fast grænse for fravær. Hvis de ikke får at vide, at de skal komme, og hvis fravær ikke har konsekvenser, har de svært ved at tage sig sammen til at komme i skole. Så synes de, at det er for nemt at blive væk.«

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), som er de studerendes interesseorganisation, erkender formanden, Philip Dimsits Lerer, at højt fravær kan gå ud over kvaliteten af undervisningen. Men DGS mener ikke, at den nuværende ordning skal ændres.

»Der kan være mange årsager til fravær. Det kan være elever med psykiske eller faglige udfordringer, som har svært ved at gå i skole. Så vi mener, det er en god idé, at rektor skal vurdere hver enkelt elev. Det giver eleven mulighed for at få indflydelse på sin egen status som studieaktiv,« siger Philip Dimsits Lerer.

Problematisk taxametersystem

Da ungdomsuddannelserne i 2007 overgik fra offentlig eje til at være selvejende institutioner, blev finansieringen af uddannelserne omlagt til det såkaldte taxametersystem, som finansierer op til 80 procent af skolernes omkostninger.

Taxametersystemet er baseret på fire takster, som udbetales for hver elev, der er opgjort som studieaktiv i skolens system. Om en elev er studieaktiv eller -inaktiv, afgøres suverænt af skolens leder.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, synes, at denne praksis er problematisk.

»I den nuværende lovgivning er der nogle angivelser af, hvad studieaktivitet betyder. Men de kan fortolkes forskelligt, og skolelederne har et økonomisk incitament til at fortolke dem til egen fordel,« siger han.

Til det siger formanden for VUC-lederforeningen, Hans Jørgen Hansen:

»Det har jeg aldrig hørt om, og der er ingen substans i den anklage. Det er jo ikke sådan, man forvalter, og jeg har aldrig hørt om nogen på ledelsesniveau på en VUC, som tænkte på den måde. Jeg vil blankt afvise, at den slags finder sted.«

Produktivitetskommissionen under Beskæftigelsesministeriet fremlagde i december 2013 en rapport om det danske uddannelsessystem. Rapporten slog overordnet fast, at der er behov for store reformer af de danske uddannelser. Kommissionen kom blandt andet frem til, at »det såkaldte taxametersystem tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at lade så mange som muligt gennemføre uddannelsen uden at tage hensyn til kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans«.

Lektor Michael Paulsen mener heller ikke, at ordningen er hensigtsmæssig:

»Der er jo et økonomisk incitament til at tillade høje fraværsprocenter, og de studerende bliver set som et økonomisk aktiv i stedet for, at man forsøger at give dem en uddannelse. Konsekvensen er, at nogle studerende gennemfører HF med en lav karakter, som de ikke kan bruge til noget. Det er synd for dem, og i sidste ende er de studerende blevet taget som økonomiske gidsler.«

Udfordret af sociale problemer

Både Michael Paulsen og flere af de undervisere på HF VUC, som Information har været i kontakt med, påpeger, at det ikke kun er dovenskab og sløseri, som er årsag til det høje fravær.

Den politiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse har medført en stor tilstrømning af svage studerende til ungdomsuddannelserne, og her er det specielt VUC’erne, der modtager denne gruppe.

Mange af de studerende, som VUC’erne modtager, er allerede droppet ud af en eller flere andre ungdomsuddannelser, og de kan have store udfordringer på andre områder i deres liv, som gør, at det er krævende for dem at følge en stramt tilrettelagt undervisning. Nogle er enlige forsørgere, og nogle har et fagligt niveau, der gør det svært for dem at følge undervisningen på HF.

Det er et mønster, som formanden for VUC-udvalget i gymnasieskolernes lærerforening, Lars Krogh, kan nikke genkendende til.

»Mange af de studerende, der kommer ind til os på VUC, møder op med lav selvtillid og tror ikke på, at de kan gennemføre. Derfor spiller vi en vigtig rolle for de elever, der ikke kan finde sig til rette andre steder.«

Udfordringen for uddannelsesinstitutionerne ligger i at sikre en høj gennemførelsesprocent for at leve op til den politiske målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, samtidig med at man sikrer, at det faglige niveau ikke falder.

Her peger både Michael Paulsens forskning og de praktiske erfaringer fra flere VUC-undervisere på, at en mere konsekvent tilgang til studieaktivitet vil være en hjælp for den store gruppe studerende, som ikke er udfordret af psykosociale problemer.

Et synspunkt, Sofie er enig i.

»Hvis der havde været faste grænser, var jeg selvfølgelig kommet til undervisningen. Men når der ikke er nogen konsekvenser, er det for nemt at slukke vækkeuret og sove videre.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Christine Antorini (S).

LÆS: Uddannelse er for alle på VUC

Sofie er et opdigtet navn. Hendes identitet er Information bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Eriksen
Lene Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

I denne artikel kan man læse alt, hvad der er galt, det væsentligste står ikke først: at ungdomsuddannelserne er overgået til selvejende institutioner.

Vivi Rindom, Preben Haagensen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Lene Eriksen, Ib Christensen og Ole Meyer anbefalede denne kommentar

Nogle årsager nævnes ikke eksplicit, men følger af tidens kvantitative tankegang, som bl.a. 95-procentmålsætningen og fremdriftsreformen er udtryk for. Målsætningerne går på gennemførelse i form af bestået eksamen. Ledere belønnes efter resultatkontrakter med bl.a. karakterer som kriterium. Uddannelse handler ikke i dag ikke om at lære noget, men om at blive færdig, og det gælder hele vejen til universitetet.

Mikael Nørregaard Nielsen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Michael Madsen, Lene Eriksen, Morten Kjeldgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og, Jens Illum, ud af universitetet i den anden ende. Det er ufatteligt. Vi troede, at absurdisterne bragte os langt ud i eksistentiel tynd luft, men det er lykkedes politikerne at overgå dem.

Henrik Christensen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Lene Eriksen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Det er et stort dilemma for regeringen. For smider man kursisterne ud, så ryger mange af dem på kontanthjælp i stedet for SU, og nu har Mette Frederiksen jo lige pralet med, at det er lykkedes at få flere kontanthjælpsmodtagere i gang med en uddannelse. Dette vil jo blive totalt gennemhuller, hvis regeringen nu laver en ny lov, der sender dem tilbage på kontanthjælp.

Det grundlæggende problem er imidlertid målsætningen om, at alle skal kunne bestå. For dette opnår man kun ved at have minimale krav og også lukke øjnene lidt for fraværet.

Alle lærere er desuden enige om, at niveauet er faldet, selvom politikerne stadig påstår det modsatte. Men masser af emner i de naturvidenskabelige fag er fjernet fra pensum for at få folk til at bestå. Man påstår dog, at der også er kommet nye ting ind og bruger dette i argumentationen. Men de nye ting er næsten udelukkende abstrakte ting som "tværfagligt samarbejde", "projektorienteret undervisning", "større vægt på mundtlig fremlægning" osv. Der er derfor ikke tale om faglig viden, der kan måles ved eksamen. Så eksamenspensum er stadig skrumpet og blevet nemmere. De abstrakte ting gør så også, at man kan give en del af karakteren for, at eksaminanderne overhovedet kam formulere sig mundtligt.

Dan Johannesson, Henrik Christensen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Lene Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Og regeringens sløringsnet over ledigheden og dagpengesagen - ekstra studiestøtte til de ledige unge - betyder sikkert at den lukker øjnene for problematikken.
Sætte grænser for optagelse til gymnasierne vil den heller ikke.

Læg mærke til den her: "Målet med at studere har hun stadig ikke fundet, men pres fra familien har fået hende til at finde bøgerne frem igen. I løbet af det første år på HF har hun været fraværende i 49 procent af timerne. Men trods det høje fravær har Sofie hentet tre 7-taller hjem til eksamen i biologi, geografi og kemi."

Hvorfor har familien dog presset hende? Ville det ikke have været bedre at lade hende være - og så lade hende selv finde sin egen vej...

Desværre er fastholdelse en del af resultatlønnen for lederne. Selvfølgelig skal de have en ordentlig løn, men de skal ikke fristes til at slække på moralen.

Hjalte Jensen

Jeg er selv kursist på VUC og jeg kan sagtens genkende dette billede.
Det er nærmest grotesk at se hvordan vejledningservicen på skolen hver dag er proppet med andre kursister, i lange køer, der venter på at aflevere aftaledokumenter. For aftaledokumenter er det eneste der skal til, for at man som kursist kan bevare sin plads på skolen.- Et lille stykke papir hvor man skriver under på at man for eftertiden vil være bedre til at møde op.
Problemet er at der ingen konsekvenser sker hvis du ikke overholder det du har skrevet under på. På den måde kan du blive ved med at aflevere nye aftaledokumenter indtil dit skoleophold er slut.

Som en af de kursister som virkelig gerne vil uddannelsen, er det virkelig frustrende at der på nogle af ens hold, kan være op til 25-30 % af ens medkursister som næsten aldrig dukker op, aldrig laver sine lektier, ellers simpelthen bare ikke giver en fløjtene fis for undervisningen.

Jeg synes det er fedt, at der bliver taget hensyn til den enkelte kursist' situation i forhold til det at have fravær. Men at der er så mange der slipper igennem systemet, som der hverken har betingelserne eller motivationen til at gennemføre er simpelthen ikke i orden. Hverken for dem, eller for os andre.

Steffen Gliese

Jeg var længe af den formening, at det var ærgerligt, at vi i sin tid tabte kampen om mødepligten - ligesom fri hash blev det kvalt under regeringsskiftet i 1982. Jeg er stadig splittet, selv efter at have undervist på HF, hvor fraværsprocenten ikke blot var 30, men undertiden snarere 50%. Det virker uansvarligt, når eksamen vinker få måneder forude.

Gunna Funder Hansen

Det er en unuanceret kritik.

På det VUC, hvor jeg arbejder, bruger vi alle - lærere, vejledere, administration og ledelse - RIGTIG mange ressourcer på at følge op på kursisternes studieaktivitet. Og det kan ikke kun opgøres kvantitativt.

VUC er et parallelt uddannelsessystem for dem, der ikke er gået den lige vej igennem i første hug, og mange af vores kursister har store udfordringer at slås med. Derfor skal vi også strække os langt for at tage individuelle hensyn. Kursisten med social fobi har måske på dårlige dage svært ved at møde resten af klassen, men kan med den rette opbakning alligevel gennemføre med et rigtig godt resultat. Den unge mor med små børn har måske meget fravær, men med den rette støtte følger hun med på sidelinjen, når børnene igen-igen er syge, så vi kan sende hende videre på hendes drømmeuddannelse. Og for nogle kan hverdagen være så barsk, at skolen i perioder glider i baggrunden, fordi der bare er for meget at slås med, men i sidste ende formår man måske at hænge på og afslutter alligevel med et godt resultat – som stiver selvtilliden af og bringer en ét skridt tættere på at lægge lortelivet bag sig og tage del i en nogenlunde normaliseret hverdag. Vi sskal hele tiden tænke os godt om, når vi afgør, om en kursist med meget fravær skal meldes ud eller have en chance mere. Det er en super svær balancegang, og spørgsmålet er konstant til debat, ligesom medkursister (som det også ses af en kommentar her) kan have svært ved at forlige sig med, at alle ikke behandles ens.

Men fri mig fra polemiske artikler om, at VUC ignorerer højt fravær for at malke systemet. Vi knokler med at favne mennesker, der har slået sig så hårdt på skolen, at de tvivler på deres evne til at lære. Som har svært ved at holde fokus. Som kræver både faglig og emotionel støtte. Manglende fremmøde er selvfølgelig en væsentlig problematik, men det er en udfordring, vi tager alvorligt og bruger rigtig mange ressourcer på at håndtere.

Steffen Gliese

Det er ikke helt rigtigt, at der ikke spekuleres i at sikre taxameterpenge - ved f.eks. at lave kurser om til halvårskurser i håbet om, at kursisterne holder ud til den første eksamen, Gunna Funder Hansen.
Det er rigtigt, at mange kursister har meget at slås med - men hvis man skal være lidt barsk her, så bør man måske spørge, om det bliver lettere, når de skal i gang med deres egentlige uddannelse? Personligt synes jeg godt, at man kan blive meget træt af at undervise kursister, der mest af alt deltager, fordi det er betingelsen for, at de modtager penge til deres underhold. Det er en alt andet end optimal baggrund for et frugtbart samvær.

Gunna Funder Hansen

Peter Hansen - der er noget, du har misforstået. Taxameterressourcen udløses efter 20% af uddannelsestiden, så omlægning til halvårskurser er en tåbelig ide, hvis man ønsker at spekulere i taxameterpenge. Rationalet bag halvårskurser er derimod, at der ofte er en bedre gennemførelse på de korte forløb. Af sammen grund anvendes korte, afsluttede modulforløb i stadig højere grad på mange uddannelser, også på universitetet.

Selvfølgelig er det op ad bakke at undervise kursister, der mest deltager for at kunne modtage SU. Men så er opgaven jo i første omgang at åbne deres øjne for, at uddannelse er en gave, som de også kan høste gevinsten af. De allerfleste VIL jo gerne have en uddannelse - men vejen derhen gør ondt og kan være uoverskuelig, hvis man aldrig har vært særlig god til at gå i skole.

Den politiske dagsorden er, at alle unge ledige skal i uddannelse. Og vi er jo nødt til at starte et sted. Det er dét der er opgaven, når vi står med den slags kursister. Og vi lykkes faktisk ganske ofte med at lirke låget op på et ungt menneske, der til at begynde med ikke ville/kunne/turde...

Steffen Gliese

Og du overvejer aldrig, Gunna Funder Hansen, om det er selve den tanke, at vore politikere mener, at de skal styre folks liv, den er gal med?