Læsetid: 4 min.

Cheminova – et skelet i skabet

Sprøjtegiftgiganten Cheminova er blevet solgt. Hovedaktionæren, Aarhus Universitet, slipper af med et etisk problem
En laborant er i gang med at måle giftudslip i området mellem Cheminovas Harboøre-fabrik og Høfde 42. Giften siver stadig. Arkiv

Henning Bagger

9. september 2014

Aarhus Universitet har grund til at smile. Salget af Cheminova indbringer universitetets forskningsfond et milliardbeløb. Samtidig slipper universitetet af med et etisk problem, der har plaget i mere end et halvt århundrede.

Cheminova fremstiller og sælger nemlig sprøjtemidler så giftige, at det har efterladt voldsom forurening ved produktionsstederne i Danmark og ført til anklager om helbredsskader hos dem, der anvender produkterne. Kan universitetet lade hånt om det ansvar, som følger af at eje 83 procent af aktierne i Cheminova? Sådan har kritiske studenter og medier spurgt, hver gang Cheminova har været centrum i en ny skandale. Nu har Aarhus Universitet haft det dobbelte held at blive godt betalt for at slippe af med et skelet i skabet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Martin Madsen
  • Niels-Simon Larsen
morten Hansen, Martin Madsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Århus Universitet har nu alene ansvaret

Som arrangør af mødet med daværende rektor for Århus Universitet, dr. theol Henning Lemann og dermed bestyrelsesformand for Cheminova stillede jeg personligt spørgsmålet til Lemann, om Cheminova ikke havde et moralsk ansvar i realtion til oprydninger på forurenede områder i Gladsaxe, Måløv og Harboøre.

Lemann indrømmede et ansvar, men han så også Cheminova som Guds udsending, da havde han tidligere tilkendegivet, at han mente, at Cheminovas sprøjtemidler var Guds gave til menneskeheden.

I Gladsaxe venter vi fortsat på en oprensning af fabriksgrunden, som blev forladt i 1950'erne af Cheminova, som først flyttede til Målev Byvej 229-233 og sidenhen til Harboøre.

Efter salget ligger det moralske ansvar alene hos Århus Universitet og vi venter stadig på at få del af de 8,5 milliarder kr. til oprydning af den stærkt forurenede grund, der henligger som en asfalteret parkeringsplads med nødvendige afværgeboringer.

Læs evt. mere på http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=7274 .

Formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Gladsaxe
Kurt Loftkjær

Michal Bagger, morten Hansen, Henrik Christensen, Anne Eriksen, Michael Kongstad Nielsen, Martin Madsen, Rune Petersen, Helge Rasmussen, Tue Romanow og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Grådighed kender ingen grænser, det gør Cheminovas gifte heller ikke.

morten Hansen, Henrik Christensen, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Cheminova må jo 1940-45 have fået sine råstoffer fra det tyske I.G. Farben - for det var den eneste mulige kilde på det tidspunkt.

I.G Farben var helt nazificeret, og det var i I.G. Farbens regi, at de krigsgasser udvikledes, der senere omdannedes til insektbekæmpelsesmidler.

Patenterne overgik efter 1945 i USA til Monsanto, Dow m. fl., og i Danmark til Cheminova.

http://en.wikipedia.org/wiki/Parathion

Mange ledende I.G.-medarbejdere afsonede efter krigen domme for krigsforbrydelser, men en del genoptog deres karriere i amerikanske kemikoncerner, eller det amerikanske militær, frem til 1990erne.

http://en.wikipedia.org/wiki/IG_Farben

http://en.wikipedia.org/wiki/Otto_Ambros

Det er altså ikke noget tilfælde, når disse virksomheder gør sig bemærket ved manglende samvittighedsfuldhed overfor livsformer.

Mange andre farlige produkter, fx. klorfenoler med dioxin-risiko, stammer også fra nutidige forgreninger af I. G. Farben.

En skamplet på Danmark og Århus Universitet.
Mon ikke også der har været nogle medarbejdere, der i årenes løb har fået skader på krop og sjæl i håndteringen af kemikalierne.