Læsetid: 4 min.

Danmark i krig: Fik vi taget debatten?

Selv om Danmark igen og igen sætter ind i verdens brændpunkter, bliver debatten om den danske aktivistiske udenrigspolitik stadig mindre højlydt. Det skyldes bred politisk konsensus og en befolkning, der bakker op, mener Ole Wæver, der kalder det nordkoreanske tilstande
Når Folketinget skal behandle forslaget om at sende syv F16-fly til Irak for at kæmpe mod IS, vil der være bred politisk enighed om deltagelse. Men debatten om at gå i krig er udeblevet. Partierne vil ikke markere sig kritisk, fordi de ved, befolkningen bakker op om aktivistisk udenrigspolitik, siger professor

Når Folketinget skal behandle forslaget om at sende syv F16-fly til Irak for at kæmpe mod IS, vil der være bred politisk enighed om deltagelse. Men debatten om at gå i krig er udeblevet. Partierne vil ikke markere sig kritisk, fordi de ved, befolkningen bakker op om aktivistisk udenrigspolitik, siger professor

Christian Als

30. september 2014

Fredag blev medlemmerne i Udenrigspolitisk Nævn enige om, at Danmark vil sende et militært bidrag til kampen imod Islamisk Stat i form af syv F16-jagerfly og 140 soldater. Med militær deltagelse i Afghanistan, Irak, Libyen og Mali er Danmark for alvor blevet krigsførende nation, der altid står klar, når der kaldes. Men hvorfor er det gået sådan? Og hvor er den politiske debat om så vigtige beslutninger som krigsdeltagelse efterhånden blevet af?

»Generelt har der i Danmark været meget stor opbakning til de her operationer. Ikke kun politisk, men også den folkelige opinion har og er generelt for dansk deltagelse. Den eneste gang, hvor der har været stor uenighed, var forud for den danske deltagelse i Irak,« forklarer Ole Wæver, professor og leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, CRIC, ved Københavns Universitet. Og derfor er det måske ikke så overraskende, at der blandt partierne er så lille interesse i at markere sig kritisk, når der i befolkningen er så bred opbakning. Kritikerne har mere at tabe end at vinde på at sætte spørgsmålstegn ved Danmarks krige, mener Ole Wæver.

»Derfor er det rette spørgsmål nok mere, hvorfor der er så bred enighed omkring den danske krigsdeltagelse?«

Nordkoreanske tilstande

Vi er havnet i en situation, hvor man skal ud på den yderste venstrefløj i Enhedslisten for at finde kritiske røster af dansk krigsdeltagelse. Er det ikke besynderligt?

»Jo, når nu Enhedslisten delvist går med i de danske krigsindsatser, bliver situationen ekstrem, fordi de andre tidligere militærkritiske røster i Radikale Venstre, SF og engang i Fremskridtspartiet er forsvundet over de seneste årtier. Det er da ret ekstremt, at vi begynder at få nordkoreanske stemmemønstre med 100 pct. enighed,« svarer Ole Wæver, der igen peger på, at det er vigtigt at holde fast i, at den danske aktivisme begynder med befolkningens accept – og at den skyldes vores historie som nation.

»Danmark kunne ikke være heroisk under Den Anden Verdenskrig, der var modstanden begrænset. Og under Den Kolde Krig havde vi som småstat nær frontlinjen heller ikke muligheder for at føre en mere aktivistisk udenrigspolitik – og så kulminerer dette med 1980’ernes fodnotepolitik, som blev bogført af mange som et historisk særligt skamfuldt kapitel, hvor sorteper blev placeret hos Socialdemokraterne. Siden Den Kolde Krigs afslutning har vi så fået mulighed for at være mere aktivistiske og ikke fremstå moralsk anløbne ved ikke at gå med.«

»Nu kan vi endelig gå ud og være helte. Nu handler det om at være på den rigtige side med hensyn til værdier og hvem, vi står skulder ved skulder med. Og meget gerne med militære midler, så vi virkeligt viser, at vi mener det alvorligt. Dansk udenrigspolitisk debat har derfor været ’moralsk’ i uhørt grad i forhold til andre landes debat om de samme krige,« siger Ole Wæver.

»Generelt har der i Danmark været meget stor opbakning til de her operationer. Ikke kun politisk, men også den folkelige opinion har og er generelt for dansk deltagelse. Den eneste gang, hvor der har været stor uenighed, var forud for den danske deltagelse i Irak,« forklarer Ole Wæver, professor og leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, CRIC

Scanpix

Manglende debat om resultater

Men den fortsatte krigsaktivisme skyldes ifølge Ole Wæver også, at der i Danmark endnu ikke har været et decideret efterspil. Krigene i Afghanistan og Irak fremstilles fortsat som en succes. Ikke målt på resultaterne for irakerne og afghanerne, men målt i forhold til den danske indsats, som der stadig er meget bred konsensus om, har været et godt bidrag.

»Hvis man spørger folk, får man løjerligt modstridende svar. Nej, Afghanistan og Irak er ikke efterladt i væsentlig bedre tilstand end for 15 år siden. Men jo, det var godt, vi gjorde det, vi gjorde. Danmark kan være stolt af sin indsats, er en dominerende holdning,« siger Wæver, der forklarer en del af debattens fravær med hensynet til de danske soldater.Alligevel mener han, at det er slående, at der i stort set alle andre krigsførende nationer allerede har været et kritisk efterspil: »Eksempelvis i Storbritannien har der været en voldsom debat efter Irak-krigen, hvor den toneangivende tolkning er, at krigen var en fejl, hvilket også har fået politiske konsekvenser – se bare på Tony Blair og det, han har været igennem. Men den debat har vi slet ikke haft i Danmark endnu. Vi går videre fra krig til krig og udsætter statusopgørelsen på den måde.« Og det er dybt problematisk, mener han, da risikoen for at fejle bliver større, når beslutninger bliver truffet uden forudgående kritisk debat. Samtidig kan det undre, når man i andre lande ser mere og mere kritisk på de her missioner og i stigende omfang deltager mindre aktivt: »Det burde vi have en debat om. Umiddelbart kan det jo se ud, som om politikerne principfast holder kursen, for det er samme doktrin, der har styret i nu 25 år. Men den samme politik er ikke den samme, når alle andre flytter sig. Så i virkeligheden er vi ved at skille os ud som en af de få nationer, der fortsat har den meget aktivistiske tilgang til at deltage i forskellige internationale krigsmissioner.«

Ifølge Wæver bør beslutningstagerne især se på, om resultaterne lever op til de forventninger, der lå forud for en aktivistisk udenrigspolitik: »På det grundlag bør vi spørge os selv, om det var den rigtige beslutning dengang? Og, hvis det var rigtigt den gang, er det så også rigtigt i dag 25 år senere?«

Danmark sender nu kampfly til at bekæmpe IS i Irak, men har vi haft en tilstrækkelig debat om dansk krigsdeltagelse? Forsvarsordførerne svarer:

Holger K. Nielsen, forsvarsordfører (SF)

– Der blev hurtigt etableret bredt flertal for at sende jagerfly til Irak i kampen mod IS – er der blevet mindre debat om dansk krigsdeltagelse over årene?

»Nu tager vi jo en debat i Folketinget, hvor der forhåbentlig bliver en grundig diskussion. Det er vigtigt, at vi løbende diskuterer det, når danske bidrag får en militær dimension.«

– Men I ved jo allerede nu, at der er flertal bag beslutningen. Hvad hjælper en debat i Folketinget så?

»Ja, men jeg synes, der har været debat om det her i en måned. Man kan altid ønske sig mere debat, men vi bliver nødt til at reagere hurtigt over for de overgreb, der sker på befolkningen. Jeg mener, at vi her har at gøre med en fascistisk bevægelse.«

– Har vi i løbet af de seneste 20 år bare vænnet os til at være krigsførende nation?

»Det er klart, at der skete et paradigmeskifte i begyndelsen af 00’erne. Men det her er jo noget helt andet. Hvad skulle man ellers gøre? Vi bliver nødt til at rykke hurtigt, for de kurdiske styrker kan ikke klare det.«

– Dit parti har tidligere været meget kritisk over for dansk krigsdeltagelse. Hvorfor kræver I ikke mere debat denne gang?

»Som sagt synes jeg, der har været debat. Men det her bliver ikke nogen ny stor Afghanistankrig eller Irakkrig. Det her er noget helt andet.«

– Vores deltagelse i Irakkrigen startede jo også med, at vi sendte Olfert Fischer. Først senere kom landtropperne til. Store krige starter også med, at der bliver sendt fly eller skibe. Bør der ikke være mere debat, inden vi når dertil?

»Jeg er meget opmærksom på, at det er en risiko. At man kommer ind i en ruse, som man ikke kan komme ud af igen. Og det vil vi ikke være med til.«

Nikolaj Villumsen, forsvarsordfører (EL)

– I støtter ikke forslaget om at sende kampfly til Irak. Hvorfor?

»Vi ønsker at bekæmpe IS, men vi mener, man bør gøre det gennem støtte til kurderne og ikke gennem dansk deltagelse i en ny Irakkrig.«

– Mener du, at der har været nok debat om dansk krigsdeltagelse?

»Det er en meget voldsom beslutning at sende Danmark i krig i 12 måneder, som reelt er det, regeringen foreslår, og debatten har været fuldstændig fraværende. Før vi går i krig igen, skal vi lære af tidligere erfaringer og gøre os klart, hvad det er, vi vil med denne krigsdeltagelse. Der er opstået en uheldig tendens til, at et stort flertal i Folketinget går i krig uden at stille os selv nogle kritiske spørgsmål. Vi har fået en opringning fra USA, og så er vores rygmarvsreaktion at gøre, hvad de siger.«

– Enhedslisten bakkede jo i første omgang op om at sende transportfly afsted. Og det skete jo også på anmodning fra USA. Hvad er forskellen egentlig?

»Vi har hele tiden sagt, at vi vil støtte kurderne i deres kamp mod IS, men vi ønsker ikke, at Danmark skal drages ind i en ny Irak-krig, og det er derfor, vi nu siger fra, når det handler om at sende kampfly. Læren af krigen i Irak og i Libyen er, at løsningen ikke er at kaste bomber.«

– Men er der tid til at tage en debat, mens overgrebene fortsætter i Irak?

»Det paradoksale er jo, at det sted, hvor det er allermest akut lige nu, er de kurdiske områder i Syrien, og de kæmper en fuldstændig ensom kamp og mangler våben. Dem kunne vi støtte. Men endnu engang lader vi vores forhold til kurderne diktere af Tyrkiet, og det synes jeg er problematisk. Den slags ville jo komme frem, hvis vi tog debatten.«

Zenia Stampe, forsvarsordfører (R)

– Har der været tilstrækkelig debat om dansk deltagelse i kampen mod IS i Irak?

»Jeg føler mig klar til at stemme ja, så det synes jeg. Men jeg ærgrer mig over, at debatten i så høj grad har handlet om for og imod kampfly fremfor hvilke alternativer, der kunne være. Men det er svært at få den debat i gang, når både befolkningens og politikernes foretrukne våben i lang tid har været krigen.«

– Men hvorfor har I så ikke fremført den debat?

»Udenrigsministeren har faktisk gjort meget ud af at tale om det, der nu bliver supplerende indsatser og ikke alternativer. For os er det vigtigt at understrege, at det her er en bred mission, som også er civil og diplomatisk.«

– Men I vælger at bakke op om deltagelse med kampfly, såDanmark bliver et af de første lande, der deltager militært på den måde?

»Det tror jeg ikke, man kan undgå. Man kan ikke sidde og diskutere det her i to måneder. Det er lige nu, det foregår. Men vi har jo faktisk diskuteret det, lige siden Obama offentliggjorde sin strategi. Det kom jo ikke som nogen overraskelse, at vi blev spurgt.«

– Dit parti har historisk set været meget kritisk over for krigsdeltagelse. Er det slut?

»Nej, det er vi stadig. Men hele Folketinget har rykket sig på det punkt, så det har vi også. Det ville kræve et decideret kursskifte i både befolkning og folketing at ændre på det, at vi altid rækker efter hammeren i værktøjsskassen. Jeg tror på, at det kan ske, og jeg synes, at der er tegn på, at ikke bare Danmark, men også USA har lært af erfaringerne fra tidligere krigsindsatser. Men det er et langt sejt træk, og det sker ikke midt i så akut en situation, som den vi oplever med de grufuldheder, som IS begår lige nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jeppe Kjærgaard Kristensen
  • Laust Persson
  • Anders Hald
  • Carsten Mortensen
  • Anne Albinus
  • Peter Jensen
  • Per Jongberg
  • lars abildgaard
  • Espen Bøgh
  • Jakob Lilliendahl
  • Steen Sohn
  • Bill Atkins
  • Ervin Lazar
  • Holger Madsen
  • Bjarne Nielsen
  • Ejvind Larsen
Jeppe Kjærgaard Kristensen, Laust Persson, Anders Hald, Carsten Mortensen, Anne Albinus, Peter Jensen, Per Jongberg, lars abildgaard, Espen Bøgh, Jakob Lilliendahl, Steen Sohn, Bill Atkins, Ervin Lazar, Holger Madsen, Bjarne Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

" vi begynder at få nordkoreanske stemmemønstre med 100 pct. enighed, svarer Ole Wæver"

Danmark har jo flere ting tilfælles med Nordkorea.
Blandt andet fraværet af en fri, uafhængig og kritisk presse.
Foghs første gerning som statsminister var at sætte presse under pres. Og gøre medierne til hans talerør.
Det skal siges, at medierne var beredvillige.
Ole Væver nævner, at der i f.eks. Storbritannien har været en voldsom debat om de mange fejlslagne krige.
Det er næppe et tilfælde, at de lande hvor der har været en voldsom debat, er de samme lande som har en uafhængig og kritisk presse.
Danskerne har mulighed or at holde sig orienteret.
Såfremt at de læse udenlandske aviser.

Eftersom der ingen kritisk presse er i Danmark. Og befolkningen accepterer dette og indordner sig under dette, så kan politikerne stort set tillade sig hvad som helst.
Hvad angår deltagelse i tåbelige og forbryderiske krige.
Man har fået befolkningen til at tro på, at Danmark har noget at være stolt af.
Intet kunne være mere forkert.
Danmarks følgagtighed og underdanighed overfor USA er beskæmmende.

Hanne Ribens, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, John Victor Lorck, John Christensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Per Torbensen, Rune Petersen, Søren Fosberg, Aleksander Laursen, randi christiansen, lars abildgaard, Peter Hansen, Keld Sandkvist, Mads Kjærgård, Katrine Visby, Anne Eriksen, Palle Yndal-Olsen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Dennis Berg, Tino Rozzo, Morten Jespersen, Olav Bo Hessellund, Britt Kristensen, Andreas Kallesen, Claus Oreskov, Jakob Lilliendahl, Michael Madsen, Ib Hansen, Bente Petersen, Kurt Nielsen, Eva eldrup, Holger Madsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

KRIG & FRED

Af Tommy Flugt

”Mens kontinenter bløder
og hungersramte sulter
så danser vi i døgnet
til døgnfluers refræn”

Kom til at tænke på disse strofer fra et gammelt digt fra tresserne. Verden har ikke forandret sig bortset fra at den krig i Vietnam som digtet tager afsæt i er lukket ned, selvom der stadig er oprydningsarbejde efter den vanvittige USA eskalerede krig. Dengang ville vi have USA ud af Vietnam. Og fik det. Den internationale verdensopinion voksede sig stærk, så verdens ledere måtte besinde sig lige før de havde forslag om at bombe Vietnam tilbage til stenalderen. Presset udefra og indefra blev så stort at USA måtte søge fred.

Den kolde krig blev lukket ned og muren faldt i Berlin. Vi troede et kort øjeblik at der var fredsmulighed indenfor rækkevidde, men det var naturligvis et naivt håb. For verden har åbenbart ikke forandret sig. Kapitalen råder stadig og så længe den styrer, vil der hele tiden være ufred et eller andet sted. De undertrykte rejser sig rundt omkring og bliver nedkæmpet igen og igen for at dukke op et nyt sted.

Da vi så Tahrir pladsen i Ægypten i brand så vi et øjeblik for os vore drømme gå i opfyldelse og håbede på at et folkets vej til demokrati og fred ville vokse ud af det arabiske forår. Men det druknede snart i vold og forvildelser. Det muslimske broderskab kendte ikke sin besøgelsestid og var for uskolede til at overtage magten og det endte i militærkup, som så ofte før. Og det har aldrig været vejen til demokrati. Kun til forværring af situationen til fattige naboer. Israel og Palæstina konflikten er et frygteligt billede på en uløselig og langvarig krig med utallige ofre langt ind i de næste generationer.

I en tresårig periode blev Rusland styret af en ideologi der fik mange tilhængere verden over og skabte store konfrontationer på verdensplan og et vanvittigt oprustningskapløb. Resterne af det findes endnu i utallige mængder sprængfarlige atomvåben. Trods nedrustningsaftaler er de ikke stærkere end den fred imellem parterne, der er på det tidspunkt, hvor aftalerne indgås. Lige nu er parterne det nærmeste man kan komme i krig med hinanden igennem et andet atombærende land Ukraine. Så nu er faren igen stor og giver dønninger helt ind i kapitalens maskinrum.

Lande i mellemøsten kollapser et efter et eller hjælpes til det. Libyen i Nordafrika fik dødsstødet med international bombning og Danmark var med. Som vi var med i den totalt fejlslagne krig i Irak, der har været medvirkende årsag til splittelsen i regionen. Syrien er brudt sammen og sender enorme flygtninge-strømme ud af ruinerne, der før var byer. Og et krigerisk og vanvittigt kalifat er opstået på ruinerne af alle de fejlslagne krige og diktatoriske styrer.

Nu skal der ryddes op igen og det sker som sædvanlig med en cleaner, der sendes ud og skal rense ud i moradset, der har bredt sig. Det sker med intensive bombninger igen og igen og Danmark er med. Vi er hele tiden med af en eller anden grund. Vort internationale engagement kender ingen grænser. Det er ufatteligt så store vi er i dette lille land. I kraft af underlegenheden som nation må man sige at vi har været i stand til at mase os ind på de bonede gulve og danse med i dødedansen i uhørt grad og vort diplomati ligger i ruiner.

Ingen tvivl om at de islamiske sortklædte sjakaler skal standses, men jeg tror man bør gøre sig klart at en international tribune domstol er påkrævet og derfor må man have nogle skyldige i retssalen. Det er vigtigt med en retfærdig retssag og domsfældelse, og det skulle ikke være svært at rejse tiltale for forbrydelse med menneskeheden og effektuere straffen. Men det kræver at man ikke udrydder alle. De bør indfanges og strafforfølges på demokratisk vis.

Verden har brug for lærestykker i demokrati og retfærdige domstole. Og vi i vesten har mere end nogensinde brug for at fremvise disse demokratiske dyder. Vi kan ikke blive ved med kun at løse problemer med krigsmaskiner. Vi må igen intensivere diplomati og hjælp til folk på deres egne betingelser. Vi kan starte med at hjælpe kurderne i den brændende region.

"Hvor let det er at gå i krig
og slå hårdt ned på fjenden
men at skabe fred i verden
er til gengæld højst besværligt"

© Tommy Flugt
27.09.2014

Peter Knap, Søren Fosberg, Flemming Scheel Andersen, Helge Rasmussen, Bente Petersen, Kurt Nielsen, Eva eldrup, Holger Madsen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Det mest interessante er det opbyggede narrativ, at modstand nødvendigvis kun beror i det parti der er modstander, således at alle der er modstandere slås i hartkorn med Enhedslisten. Der må være flere Socialdemokrater derude som jeg, der er modstandere. Her tænker jeg på tilstanden inden deres deroute. Samtidig undrer man sig over ingen tør være modstandere.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Holger Madsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Dennis Berg, Helene Kristensen, Per Torbensen, Claus Oreskov, Bente Petersen, Bill Atkins og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Dyden blev taget i og med Irak-krigen. Herefter var det lidt ligesom at har man sagt A må man også sige B. Fordelen ved at kæmpe mod IS er at modstanderen ikke er en stat (selv om de selv hævder det), men en (meget stor) flok terrorister, som de fleste nogenlunde velfungerende lande kan se formålet med at bekæmpe. Tilbage vil altid være spørgsmålet om vi selv har skabt monstret. Ikke desto mindre ville det være rart om regionen (især den rigeste del af den arabiske verden) selv kunne komme lidt op på beatet, når det gælder om at bekæmpe de mørke kræfter.

Ole Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Helene Kristensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Hvad der behændigt undgås i dansk presse.... er hvor mange lander der vil deltage i USA´s kontinuerlige krige og "utyskestreger". Så vidt jeg har kunne læse mig frem til, drejer det sig kun om fire-fem stykker... NATO-lande. Har prøvet at læse udenlandske aviser (der er mere troværdige) - og deltagerlandende skulle (kun) være : USA-Danmark - England - måske Frankrig/Holland/Belgien.

Da man jo ikke kan tro pressen over en dørtærskel, sååå. Lyder rimeligt med ovenstående lande, de samme slyngelstater der altid er parate til krig.

Karsten Aaen, Janus Agerbo, Rune Petersen, randi christiansen, lars abildgaard, Ole Nielsen, Jacob Jensen, Holger Madsen, Claus Oreskov og Bente Petersen anbefalede denne kommentar

Ja, magthavernes evindelige omkvæd og konfliktløsningsmodel: Kill the bastards.
Vi må have magten tilbage til folket. Problemet er bare at folket skider i bukserne af skræk over at skulle tage ansvar for deres politikere.
Overlad kommandoen over alle væbnede styrker til FN, med en klausul om at de kun må bringes i spil hvis der er 100% enighed i FN's generalforsamling.
Det kunne måske bane vejen for en mere konstruktiv (voksen) konfliktløsning

Karsten Aaen, Eva eldrup og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Efter min mening er det er stort problem at NATO handler helt uden om internationale forhandlinger og nationale debatter. NATO er blevet en stat uden demokratiske regler.
NATO burde nedlægges og FN tage over - uden at der kan nedlægges veto fra sikkerhedsrådets medlemmer.

John Victor Lorck, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Rune Petersen, lars abildgaard, Jacob Jensen, Henrik Darlie, Holger Madsen, Per Torbensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

At deltage militært er ikke samme politik - da situationerne, hvori der deltages militært er afgørende forskellige - altså bliver de valgte politikker afgørende forskellige, hvad alle undtaget de meget redskabsfikseret (dem der ser anvendelse af militære midler som det primære) uden videre kan erkende.

At gøre fx. den danske militære deltagelse i Kosovo '99 lige med den danske militære deltagelse i Irak '03 og begge lig den danske militære deltagelse i fx. Mali '13 - er meningsløs redskabsfiksering - typisk for Wæver.

Da jeg kom hjem til Danmark for 2 aar siden - - efter at have arbejdet 45 aar ude, mest i Africa og i Asien, i Africa med MS, Danida og FN... og i Asien for NGO'er og med forskellige regeringer - - var jeg dybt shokeret over at se den samme kolde krigs indstilling som vi havde in 50'serne.
Danmark er et vidunderligt land a bo i og vaere borger af - vi har det bedste sociale system - osv, osv, men vores udenrigspolitik er ikke noget at vaere stolt af.

Det var vores WW2 indsats heller ikke. Paa near vores frihedskaempere. Og det er maaske (?) rigtigt, at vi i 50'erne havde grund til at vaere bange for at "Russerne kommer"... men det er nu 70 aar siden.. og vi har en helt anden verden idag.

Det ser ud til at vi skal helt tilbage to Hedtof og HC Hansen for a finde nogen, der havde mod til at sige NEJ til USA... det var i 50'serne... saa det var faktisk meget modigt gjort. De doede saa begge (af det) Hedtoft blev kun 51 aar og HC Hansen 54... Den ene doede af et hjertslag den anden af Kraeft. Otto Kragh proeve et halvhjertet lille nej, men gav efter og det blev til et ja.

Vi blev medlem af EU 1973 - EU er idag ikke det vi skrev under paa i 1973....

NATO er er ikke det vi skrev under paa in 1949.

.... fast forward til Berlin murens fald og USSR's fald... Der var ikke rigtigt en good grund til at bibeholde NATO - Men saadan en "god" grund blev produceret med 9/11 2001, fulgt af angreb paa og besaettelse af Afghanistan - og i 2003 angreb paa Iraq. Davaerende Danske statsminister Fogh Rasmussen sagde ja til at sende Danske soldater til Iraq .... og det blev fulgt op med samme Fogh Rasmussens og Uffe Ellemands forsvarsforlig 2005 som transformerede Danmark fra at vaere en forsvarsnation til at vaere en krigerisk andgrebsnation.

Hvorfor gjorde de det? Hvad fik dem til at goere det? Hvad pres blev der lagt paa dem? Hvad blev de truet med, eller lovet?

At Fogh Rasmussen senere blev givet posten som Sec Gen for NATO - er een ting - og kan ses some et TAK SKAL DU HAVE, HER ER EN GOD POST TIL DIG FOR DIN INDSATS FOR USA !!!!!

Men Uffe Ellemand ? Hvorfor i alverden gjorde han det? - og HVORFOR gik de fleste partier med til det? Og dengang og sidenhen HVORFOR HAR VORES DANSKE MEDIER VAERET 100% FOR NATO - OG FOR AT VI GAAR I KRIG HVERGANG USA BEDER OS OM DET? - Den Danske befolkning, der ikke kan laese Alternativt media... er blevet fuldstaendigt hjernevasket.... er det demokrati ?

I de sidste dage har vi hoert forskellige statsledere tale in FNs aarlige generalforsmaling... og vi har hoert USA's President komme med den paastand at Rusland er en stoerre fare for USA og deres allierede end IS (ISIS ISIL) !!! Israels Statminister sagde at Iran er en stoerre fare for verden !!! end samme IS !!!

Er det ikke paa tide, at vi ser paa, hvorfor siger de saadan noget? Hvad er det, der er saa farligt for USA, for Israel og deres allierede?

Hvis vi ser paa verden, som den er idag - saa ser vi at Rusland, Iran, Kina, Indien og lande som Brazilien og Venezuela er paa alle maader lande, der ikke bare er paa vej op, men har opnaaet nogen oekonomier, der giver dem en mulighed for at foelge en politik, der er til gavn for dem selv - en selvstaendig politik - de producerer, de handler, de investerer, de har et marked, der er koebedygtigt - paa 4 billioner mennesker, 2/3 af Jordens befolkning. - Tag bare skolesystemet i Rusland og Kina - sammenlign med det Danske - og med det Amerikanske , hvor ligger fremtiden indenfor for eksempel videnskab ? Hvem har faktisk de fleste resourcer - menneskelige og raastoffer ?

USA og deres allierede - har vaeret ude af stand til at acceptere, at de ikke mere har faktisk magt til at dirigere hele verden - og proever at gennemtvinge (ved brug af militaer, sanctioner
og andre midler saa som de mere moerke sider af NATO og CIA) at alle lande foelger USA's direktiver. En saadan politik kan kun sammenlignes med politisk selvmord.

Er det i Danmarks interesse at blindt foelge USA's selvmordspolitik ?

Jeg tror det ikke.

Jeg tror vi har brug for, her i Danmark at pudse vores briller... eller take dem helt af og kigge paa verden, saadan som den er.

Lad os se paa, hvad det er vi Danskere staar for - vores vaerdier - og saa faa en debat igang der er aerlig - vi har brug for en presse, der er med paa at goere det - der har mod til at trykke synspunkter, der er nye og friske - som faktisk ser paa, hvad slags verden vil vi vaere med til at skabe - havd slags Danmark vil vi have imorgen og om 10 aar og om 50 aar.

Hvis verden gaar videre uden korrektion - hvordan vil den vaere on 25 aar om 50 aar?

Vi har vaeret en nation i nu mere end 1000 aar. det er ikke foerste gang vi har maattet revidere vores politik ... hvis ikke vi er villige til revidere den - og maaske skifte retning - vil vi maaske ende med ikke at have et land, vi kan kalde vor eget - et land hvor vi bestemmer det meste - frit !!!!

John Victor Lorck, Carsten Mortensen, Janus Agerbo, henrik hansen, Ole Hansen, Brian Lohse, Jacob Jensen, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvis der er så usædvanlig bred opbakning i den danske befolkning som påstået kunne det jo også være fordi enten at befolkningen finder at den militære indsats er en indlysende god sag, eller i det mindste at de der kommer med synspunkter imod er uoverbevisende. Selv hælder jeg til sidstnævnte. Tit får jeg større sympati med aktivismen efter at have gennemgået de synspunkter der kommer (og det gør de trods alt).

@Bente Petersen. HC Hansens mod til at sige nej til USA kan nok diskuteres. Som bekendt lavede han en hemmelig aftale, bag ryggen på folketinget, med USA om A-våben på Grønland. Var det blevet afsløret i hans livstid var han blevet stillet for en rigsret.

Karsten Aaen, Ole Nielsen, Rune Petersen, Eva eldrup og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Kære medier det er jer der er den tredje magt – så kan vi ikke få den debat NU

Karsten Aaen, randi christiansen, Eva eldrup, Per Torbensen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg synes nu der har været debat. Hvis man ikke synes der har været nok, må det jo være op til den enkelte at starte den.

Når det så er sagt: Hvis IS havde stået i Malmö eller Hamburg, skulle vi så havde hjulpet ? Hvis ja, hvorfor så ikke i Irak ?

Fordi Irak ikke er vores interessesfære, Anders Jensen.

Carsten Mortensen, Claus Oreskov, Flemming Scheel Andersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Og man kan også sige, at selve årsagen til IS's opståen er denne indblanding udefra. Jo mindre, vi involverer os i andre landes interessekampe, jo mindre sandsynlighed er der for, at IS vil stå i Malmö eller Hamburg. Det er et helt igennem selvpåført problem.

John Christensen, Peter Jensen, Claus Oreskov, Niels Duus Nielsen, Ole Hansen, Eva eldrup, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Peter Hansen

Præcist og rigtigt svar! - Libyen var heller ikke en trussel i vor interessesfære!

Nutiden Amerikanske politiske diplomatiske doktrin er åbenbart, - "krig er det første der skal "håndtag" benyttes" ved diplomatiske konflikter.

Dertil kommer det Amerikanske misbrug af NATO alliancen udenfor NATO oprindelige formål, - hvilket desværre med AFR som generalsekretær er sket og adopteret særdeles velvilligt.

Nato var ment som fredens alliance mod datidens hoved fjende i øst, som ikke længere er der, men brød sammen i 1988-1989, og siden har trukket sig tilbage til gamle grænser, hvorimod NATO har udvidet og udvidet helt op til Ruslands nye grænser, og retorikken i vesten er beholdt i dets betændte væsen.

AFR kompleks er at han vil ses som den store mand, - men vi skal lige huske på en væsentlig ting omkring store mænd, som verdenshistorien har lært os, "DE HAR DET IKKE GODT MED DEMOKRATI"(!), for i den sammenhæng kan de ikke agere store mænd!

Selvfølgelig skal Danmark have en uvildig og kritisk gennemgang af vores krigsdeltagelse, såvel militært som politisk, og der må også gerne placeres et ansvar, - det står politikerne vel ikke højt hævet over?

I stedet for politisk og militær selvindsigt via en uvildig undersøgelse, fortsætter vi blot, og indlader os på den nyere Amerikanske diplomatiske doktrin om, at krig er det første middel vi tager i anvendelse hver gang!

Karsten Aaen, John Christensen, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Rune Petersen, Bente Petersen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Mon ikke også det forhold, at Danmark med sine ca 5,5 mio indbyggere har en meget homogen og veluddannet/veloplyst befolkning, spiller en væsentlig rolle ?

Der er reelt alt overvejende enighed om alle de store, principielle linjer i dansk politik ( forsorg, velfærd, undervisning , retspolitik , miljøpolitik o s v o s v o s v), så hvorfor skulle udenrigspolitikken være en undtagelse herfra ???

De danske politiske debatter går på små forskelle , og udlændinge har ofte svært ved at se forskellen på, om det er "de røde" eller "de blå" eller et "blå-rødt mix henover midten", der er ved magten .

Man kan vel kun være glad for at leve i et samfund, der er politisk stabilt og demokratisk ?

I øvrigt er et militært engagement ikke i sig selv udtryk for en aktivistisk udenrigspolitik, og Danmark tjener ikke en klink på at gå ud og hjælpe kurderne og irakerne mod IS - det er en uegennyttig handling med en sikkerhedspolitisk sidegevinst (- tænk hvis IS fik sat sig fast som en stat med masser af oliepenge mellem hænderne og finansierede terrorvirksomhed i EU for at udbrede sine mærkværdige religiøse opfattelser af kvinders rolle, religions-og ytringsfrihed , straffemetoder o s v ?)

Vi kan være glade for, at andre og større lande var "aktivistiske" nok til at føre krig mod Hitler - ellers havde vi vel været fascister i dag ???

Havde England og USA blandet sig "udenom" i forhold til Hitler, havde vi ikke haft den 2. verdenskrig, men til gengæld fået et superfascistisk Europa fra Atlanterhavet til den kinesiske grænse .

Vasili Frang, Anders Jensen og Klaus Henriksen anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt så megen skyld bliver lagt på den krigsliderlige befolkning, når sandheden er, at befolkningen påvirkes af medierne. Dermed er min påstand, at det ikke starter med befolkningen, men derimod med medierne.

Niels Mosbak, Hugo Pieterse, Per Torbensen, Peter Jensen, erling jensen, Claus Oreskov, Peter Mayer, Bente Petersen, Ole Hansen, Eva eldrup, Steffen Gliese, Holger Madsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

(Det var i nittenniogfyrre eller cirka der omkring,
da der var krig i Korea)
Vores barnebarn på 6 lige startet i 0te klasse sang dette omkvæd igen og igen forleden.
Den nye skolereform er helt med på aktuelle krigsindsatser, der for de fleste er avislæsning og underholdning iøvrigt.
Troede, at droner nu var kommet for at afløse forældede kampmetoder som Danmark! nu går med til.
Korstog med modsat retning.

Lise Lotte Rahbek

Hvem spørger om befolkningens holdninger?
Pressen gør ikke, politikerne gør heller ikke, og befolkningen gider ikke høre på hinanden, medmindre det foregår via en musikkonkurrence på tv.

Er der mere kaffe?

Kurt Nielsen, Carsten Mortensen, Claus Oreskov, Holger Madsen, Rune Petersen, Anders Hald, Peter Mayer, randi christiansen, Eva eldrup, Katrine Visby, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

When someone makes a move
Of which we don't approve,
Who is it that always intervenes?
U.N. and O.A.S.,
They have their place, I guess,
But first send the Marines!

We'll send them all we've got,
John Wayne and Randolph Scott,
Remember those exciting fighting scenes?
To the shores of Tripoli,
But not to Mississippoli,

What do we do? We send the Marines!
For might makes right,
And till they've seen the light,
They've got to be protected,
All their rights respected,
'Till somebody we like can be elected.

Members of the corps
All hate the thought of war,
They'd rather kill them off by peaceful means.
Stop calling it aggression,
O we hate that expression.
We only want the world to know
That we support the status quo.
They love us everywhere we go,
So when in doubt,
Send the Marines!

1965

Karsten Aaen, Janus Agerbo, Ole Hansen, Espen Bøgh, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mere sang om ikke at være blevet bare den mindste smule klogere

"now come on wall street don't be slow, why man this's war a-go-go,
there's plenty good money to be made, supplyin' the army with the tools of the trade,
just hope and pray that when they drop the bomb, they drop it on the Vietcong. (muslims)

and its 1,2,3 what are we fightin for?
don't ask me i don't give a dam, the next stop is Vietnam (middleeast)
and its 5,6,7 open up the pearly gates. Well there aint no time to wonder why...WHOPEE we're all gunna die. "

Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Carsten Mortensen, Claus Oreskov, Flemming Scheel Andersen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Mallebrok er død i krigen
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling.
Mallebrok er død i krigen i attenfireogtres.
I attenfireogtres,
i attenfireogtres.
Mallebrok er død i krigen i attenfireogtres ....

Hvorfor ser danskerne verdens konflikter, løst gennem et geværløb ?
- Måske det er længe siden vi forstod det smertelige ved krig, vi har ikke oplevet den i mange generationer.
Vi er blevet en nation af selvretfærdige voldsudøvere.

En dag står Mallebrok op af sin grav i hjertet af København ..

Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Claus Oreskov og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Der fremkommer i debatten nogle letkøbte påstande om, at befolkningen støtte til Danmarks deltagelse i krigen kun er mulig på grund af pressens ensidige og ukritiske tilgang til spørgsmålet. Det virker ikke som en god forklaringsmodel, specielt ikke når befolkningens holdning har været uændret i en meget lang periode.

Det er i dag lettere end nogensinde at etablere en uafhængig presse, hvilket Den korte Avis er et godt eksempel på. Hvis der var noget om snakken, så måtte man formode, at de grupperinger, som er stærke modstandere af den førte politik, selv oprettede aviser og radiokanaler, som kunne sprede og debattere det glade budskab. Kun TV kræver betydelige ressourcer som gør det vanskeligt for nye aktører at træde ind på markedet for formidling af nyheder, debat og analyse.

Når dette ikke sker i større omfang er det vanskeligt at undslippe den konklusion, at modstanden mod Danmarks aktivistiske udenrigspolitik er begrænset til nogle få grupperinger af personer, som er fuldtud tilfredse med at markere egne moralsk overlegne holdninger, men som aldrig kunne drømme om at gøre noget for at ændre på den bestående situation.

Anders Jensen, Vasili Frang, Jan Mogensen og Klaus Henriksen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Havde USA holdt sig ude af 1. Verdenskrig, så havde parterne med alt sandsynlighed fundet en forhandlingsløsning og så havde Europa været et helt andet sted i dag! Meget bedre sted tror jeg! I stedet fik USA lov til at diktere økonomiske imperativer, som bl.a. svækkede fagbevægelsen, i Tyskland fik det vidstrakte konsekvenser! Så man kan jo sådan set argumentere for at det var USA, der skabte Hitler, så historien gentager sig selv. Når USA gik ind i 1. Verdenskrig så var det ikke af moralske årsager, forskellen på Tyskland, England og Frankrig var ikke så stor dengang, årsagen var at man havde lånt meget store summer ud til England og Frankrigs krigsførelse, dem skulle man sikre sig, derudover sikrede man sig også global økonomisk og sikkerhedspolitiske indflydelse. Det hører ligesom også med til historien at Englænderne i perioden ultimo 1918- 1919 fastholdt blokaden af Tyskland, hvilket medførte at omkring 800-900 tusind tyskerne døde af sult! Det hørte man ikke USA tale meget om, nej fordi det var i USA's interesse at det skete! Så fri os for alt den snak om USA som Europas frelser og moralens vogter, det fint nok i film som "De Grønne Baretter" men i virkeligheden? Nej USA er styret af økonomi intet andet!

Hugo Pieterse, Jan Bisp Zarghami, Peter Jensen, erling jensen, Claus Oreskov, Niels Duus Nielsen, Holger Madsen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Bente Petersen, Eva eldrup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Frank Hansen
Der sidder en regering nu, som fører en tidligere regerings politik på så godt som alle områder, og som er meget tilfredse med sig selv.
De kan ikke væltes uden at vi får den tidligere regering tilbage, med den selv samme politik som den nusiddende regering.
Det er aldeles skideligegyldigt hvad dele af befolkningen måtte mene eller ikke mene, hvilket tydeligst set ved, at de ikke bliver spurgt.
Tværtimod kan man se diverse debatprogrammer i tv med politikere som stort set fører samme politik, som laver lidt spin- og skinangreb mod hinanden, men dybest set er godt tilfreds med tilngenes tilstand, for ellers ville de vel lave om på det.
Den del af befolkningen som måtte have andre holdninger end den siddende regering.. og den forrige og den næste, må afvente at situationen bliver så grel eller at klimaet stiller sig i vejen eller der sker etellerandet, som kan få middelklassen rystet vågne.
Det er ikke sket endnu og meget tyder på at de vil sove i hundrede år, mens deres børn bliver sendt i krig i fjerne lande og kommer hjem og er traumatiserede.

Danmark er blevet et etsystems-land og befolkningen er gået i dvale.
Og om lidt kommer der 'vild med dans'.

Niels Mosbak, Hugo Pieterse, Kurt Nielsen, Carsten Mortensen, Janus Agerbo, Søren Sørensen, Niels Duus Nielsen, Dennis Berg, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Peter Mayer, arne poulsen, Bente Petersen, Ole Hansen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

I sommeren 2014 blev det endelig besluttet at Danmark skulle købe nye kampfly for 30. mia.
Vist nok købt fra USA.

I september 2014 går DK i krig og sender 7 F16 fly ned til Irak under anmodning fra USA.
Nu kan DK jo også lige så godt få brugt de gamle F16 fly nu når der kommer nye.

Sammenlignet med vores nordiske naboer, er Danmark det land, der bidrager mest til krigen.
Hvis de andre nordiske lande ikke ligefrem kun birager med humanitær hjælp. Schweiz birager kun humanitært.

Hvad er det lige der sker mellem USA og Danmark?

Per Torbensen, erling jensen, Claus Oreskov, Peter Mayer, Bente Petersen, randi christiansen, Steffen Gliese, Eva eldrup og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Da vi ikke endnu har overblik over "summen af det menneskelige lidende" som følge af vores såkaldte "aktivistiske udenrigspolitik" ville det virke forståeligt om vi tog et "time-out" fra denne - for at danne os et overblik om det var det værd i dræbte, sårede (psykisk og fysisk), og i "sår" hos slægtninge (især børn til udsendte).
Og det drejer sig om rigtig mange udsendte - siden Jugoslavien i 90-erne har der været ca 30.000 mænd og kvinder afsted - hvoraf alene PTSD har ramt ca 10%.
Men "nej da" - nu skal vi afsted igen (iøvrigt i et mærkeligt "selskab") - i stedet for at satse massivt på nødhjælp - også via Beredskabsstyrelsen.

Niels Mosbak, Claus Oreskov, Katrine Visby, Bente Petersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Civile ofre kan ikke undgås, erkender udenrigsminister Martin Lidegaard" underforstået "I Mellemøsten". Tror først at vi skifter holdning til det med krig, når vi kommer i krig med en fjende, der kan slå igen og afbryde X-factor. Og dog! Personligt er det ikke så længe siden, at jeg så en billedserie med civile Irakiske ofre, deriblandt mange børn. Det var hvad man kan kalde "a sobering sight", hvis den danske presse bragte sådanne billeder, så kunne det også være, at folk skiftede mening eller i hvert fald tog det lidt mere alvorligt. Men det er trods alt vigtigere at Vejle Boldklub har underskud og at der er højtryk over Atlanten! For ikke at tale om, at der er kø på Helsingør Motorvejen!

Karsten Aaen, Claus Oreskov, Rune Petersen, Peter Mayer, Lise Lotte Rahbek, Katrine Visby og Bente Petersen anbefalede denne kommentar

"Vi er utilfredse, det er ikke uddebatteret, vi fik ikke ret", siger de få krigsmodstandere. Det er jo demokratiets lod: Flertallet bestemmer. Men når alle partier i tinget er enige, undtagen Enhedslisten, så er der næsten tale om konsensus.

randi christiansen

Ja, hvad er det lige, der sker mellem usa og dk - goldman sachs også in memento mori og øvrig historik. Vi er vistnok en ikke-suveræn vasalstat under usa - og resten ligger i eu regi > kort sagt hos den 1%, hos den tilslørede verdensregering. Følg pengene. Demokrati? Jeg må le en dyster latter. Oligarkisk røverstyre i den såkaldte (den 1% har altid forspring) konkurrencestats skindemokratiske fåreklæder - hele vejen rundt. På vej til at begrave sig selv i metangasser frisat af smeltende permafrost. Farvel og tak for denne gang. See you later alligator ....

Kurt Nielsen, Janus Agerbo, Claus Oreskov og Peter Mayer anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er temmelig skræmmende og dumt, hvis vores fornuftige, pacifistiske befolkning har ladet sig besnakke til krigsliderlighed efter årtiers fredsbevarende indsats.

Preben Haagensen, Carsten Mortensen, Dennis Berg, Flemming Scheel Andersen, Peter Mayer og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Klingenberg

Søgeresultaterne for debatten af dagens beslutningsforslag (B123), om dansk deltagelse i militær bekæmpelse af ISIS (på Folketingets hjemmeside >> http://www.ft.dk/search.aspx?q=B123&SearchDepthFull=&sf=&msf=&as=1&SortB...), dokumenterer - alt andet lige - folketinget debatterer. Derudover kan ny debat om beslutningsforslag B124 følges i morgen, hvor Enhedslisten har fremsat forslag om våben og humanitær hjælp til de kurdiske områder i Syren, til at forsvare sig mod ISIL og beskytte civilbefolkningen (http://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/b124/index.htm). Så man kan vel godt tillade sig at sige at der er 99,9% konsensus i tinget i den sag, eller hvad?!

Om det danske militære bidrag er motiveret af principperne i Right-to-Protect, hvormed at man så har udelukket alle andre muligheder for at afhjælpe overgrebene, og erkendt at FN's Sikkerhedsråd IKKE formår at samles og handle effektivt, eller om folkene bag B123 har tolket Europa parlamentets resolution om situationen i Irak og Syrien og ISIS-offensiven som "gode varer" (pressemeddelelse >> http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-room/content/20140915IPR62601...ørre-europæisk-og-international-indsats-for-at-standse-drabene), fremstår for mig hen i det uvisse, hvilket er min pointe her: Fordi min apati, min resignation og politiske stemme overfor magthaverne og de etablerede institutioner, synes ubetydelig og uvedkommende, og min viden om mellemøsten og de geopolitiske interesser i den region, utilstrækkelig.

Derfor er det meget lettere for mig, at få serveret "fast food", klikke på 'not like' for despoter, terrorister og andet godtfolk, og projektere min sympati for Jens ude i felten.

Afslutningsvis: Så finder jeg pressemeddelelsen for Europa parlamentets resolution (2014/2843(RSP)) om Irak, Syrien og ISIS i betænkelig kontrast til resolutionsteksten (, særligt om pressemeddelelsen henviser til, i.e. http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+MOTION+..., særligt omkring pkt. 5, 11 og 21, som jeg tænker er opmærksomhedspunkter til en fremtidig diskussion, som både journalister, de folkevalgte og vi andre kunne ta' i en nær fremtid?

Det eneste krigsdeltagelse gør er at gøre de rige endnu rigere, en fuldt ud leverings dygtig pengemaskine.

De spegede plot der fører til den ene konflikt efter den anden kan kun være styret af kapitalistiske interesser.

Befolkningerne tier og samtykker sålænge konflikterne ikke slippes løs foran deres gadedør.

Hvem mon holder os i det jerngreb og hvad mon der skal til for at frigøre sig fra det.???

John Christensen, Janus Agerbo, Claus Oreskov, Peter Mayer, Katrine Visby og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Ville vi have disse krige hvis vi brugte solenergi i stedet for olie? Kan man slås om kontrol af solen? Det talte vi om allerede i 70erne og nu har Huffington Post taget emnet op: "It (renewable energy) could democratize power production and reduce conflicts in a major way by taking away a huge bargaining chip from countries like Russia (and Iran), one that has plagued us for years: fossil fuels.

In 2009, when Stanford professor Mark Jacobson said it would be possible to run the world solely on wind, water and solar energy by 2030, the oil industry laughed. When, in response, he calculated (see above) just how many hydroelectric dams, wind turbines, wave-energy systems, solar power plants and photovoltaic installations the world would need in order to completely free itself from its unhealthy addiction to fossil fuels, the industry stopped laughing." Se her: http://www.huffingtonpost.com/mike-shammas/one-solution-to-the-world_b_5...

Det er mit gæt at besparelserne på militæret og dets destruktive adfærd nemt ville kunne finansiere den teknologiske transformation. Men (olie)interesserne sammen med de sædvanlige lakajer, tosser og frygtsomme småborgere skal nok få sat en kæp i hjulet.

Deprimerende.

Karsten Aaen, Janus Agerbo, randi christiansen, poul boie pedersen, Rune Petersen, Steffen Gliese og Peter Mayer anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Aktionen imod IS kan jo også anskues som at nu skal man vise den danske befolkning at der virkelig er brug for jagerfly i den danske udenrigs politik.
Hurra - nu har en god begrundelse for at bruge 50 milliarder på nye kampfly - selvfølgelig købt i USA. Der kan man jo se for vi har jo brug for dem mod IS.
At det så slet ikke er virkningsfuldt, det betyder så mindre. Der er brug for kampfly.

Anders Jensen, Janus Agerbo, Claus Oreskov, randi christiansen, Peter Mayer, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Folkelig opbakning ? - Har krigsdeltagelse været et valgkampsemne nogensinde. Har politikerne haft et tydeligt demokratisk mandat at lægge til grund ?
Flere jeg taler med er imod deltagelse overhovedet i voldsspiraler.
Der er snart valg. Mon krig og terrorfrembringende deltagelse komme øverst på dagsordenen ?'
Nej, det kommer slet ikke med i valgkampen - Med mindre et parti, eller to, få held til at tvinge de andre til en stillingtagen.

Steffen Gliese, Jørn Petersen, Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Peter Mayer anbefalede denne kommentar

Det er som at slås med indianerne i fortidens USA. Selvfølgelig er det farligt, men vores fuldstændige våbenoverlegenhed minimere risikoen betydeligt. Det minder om bue og pil og forladere mod avancerede krigsmaskiner, og det er nogen man godt må slå ihjel, lige som "de vilde" i imperiernes tid. Og så er vi jo vikinger, modige og blodtørstige: ned til syden og skyde skiderikker, det er aktiv ferie så det batter.

Per Torbensen, Janus Agerbo, Claus Oreskov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
poul boie pedersen

Uanset om IS er en flok vandaler i bedste Djengis Khan rokkerstil, der myrder og voldtager, og at man gerne så dem sat grundigt på plads, jamen så har man den særdeles beklagelige følelse, at bag gardinerne findes der som sædvanlig et sæt af gustent overlæg-agtige motiver, som man nok ikke lige oplyses om.
Jeg sidder personligt ikke inde med FE´s efterretninger, eller det veldefinerede mål, der forklarer hvad indsatsen går ud på, men erfaringerne fra nøjagtigt samme fremgangsmåde har jo ikke just ledt til tilstande, der bare tilnærmelsesvis kan kaldes forbedringer. Man kan vel endda sige, at fænomenet IS nærmest er et barn af selvsamme fejlslagne strategi. Og jeg har den kedelige følelse, at midlerne måske så anderledes ud, hvis motiverne var bagved var lidt renere.
Pt. har Amerikas indsats i Afghanistan og Irak kostet 1568 milliarder $ (https://www.nationalpriorities.org/cost-of/). Hvad kunne den slags penge have gjort ved landenes 26 + 28 mill. indbyggere, hvis de havde haft karaktér af Marshallhjælp snarere end energiforsyningspolitik. (Vi taler om ca. 171000 kr. pr. indbygger i begge lande tilsammen)!!!
Derfor synes jeg som vælger, at der mangler en seriøs bedømmelse af resultaterne af vores aktivisme gennem 20 år. Alene i Afghanistan har DK brugt ca. 20 mia. kr., skulle denne sjatskilling ikke være en grundig gennemgang og redegørelse værd, for at få opklaret, hvorfor det vi fik for pengene er af særdeles tvivlsom værdi.
Jeg ville ønske, at vi helt systematisk foretog løbende vurdering af sådanne aktiviteter i et fredsforskningsregi, der tillige kunne forsyne os med information til borgerne og en palette af indsatser, der kunne udvikle de metoder, der sal løse konflikter i verdens brændpunkter.
Og så kunne jeg i hvert fald ønske nogen steder at stemme, hvis forhold til krig var fremkommet efter begrundelser, som også jeg kunne begribe, frem for at folketinget, fordi de er enige, agerer som et spøgelsesskib, som befolkningen ikke skal blande sig i. Man husker med rædsel en lignende situation, da terrorlovene strøg igennem.
Det kunne jo desuden være, at også blandt medlemmerne i folketinget, findes der et sådant behov.

Karsten Aaen, Janus Agerbo og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

I et interview i 2012 har Swiss energy expert Daniele Ganser følgende kommentar til begrebet "Resource wars":
"We need an open dialogue about resource wars. Where are they being fought, how are we implicated as consumers, and what are the alternatives? I have argued for several years that resource wars are a reality, and now more people are embracing that view. The next step would be to consider investing the Pentagon’s 700 billion dollar budget into renewable energies. We would be able to create an affordable, sustainable and decentralized energy supply almost immediately. We know how geothermal energy works. We know what it takes to build cars with better mileage. We know how to insulate homes or how to put solar panels on the roof. The question is whether we have the guts to redirect the flow of money and to finance energy transition instead of energy wars. http://www.theeuropean-magazine.com/daniele-ganser--2/6659-resource-wars...

Er det der sker i golken krig om resourser? Det er jo lidt interessant at der hele tiden sker noget lige der hvor olien er. En tilfældighed? I stedet for al den moralske kvababbelse som disse krige genererer skulle man måske forsøge at se og forstå konflikterne i lyset af resourser og økonomiske interesser. Det har bl.a. den fordel at man kan pege på en løsning på denne endeløse konflikt - eller serie af konflikter.

poul boie pedersen

Jeg hørte lige i The Daily Show et interview med lederen af den frie syriske hær, der kæmper mod Assad og IS og for demokrati i Syrien.
Iflg. ham opererer IS med støtte fra Assad som lokkedueterrorister, med den hensigt at få Vesten til at foretrække Assads regime frem for IS. Således har Assad aldrig bombet IS stillinger. Heldigvis er det gennemskuet, ingen vil samarbejde med Assad.
Står det til troende, skal vores indsats da bedømmes i det lys, fordi den meget let kunne få en helt forkert effekt, nemlig en styrkelse af Assad gennem medvirken i hans tilrettelagte spil. En ekstra komplikation er, at Assad er støttet af Rusland, og det er han fordi han er russernes kort i kampen om olien. Og så er vi back to normal.
Jeg glæder mig med mine medskribenter ovenfor til den dag, hvor olien bliver uinteressant, fordi vi skaffer vores energi på andre måder, og derved får hele mellemøstkonflikten til at synke sammen til en endnu en båltomt i energihistoriens lange række eksempler på lidet flatterende ressource wars.

Steffen Gliese, randi christiansen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Peter Mayer.
Ja censurens veje er uransagelige.
Får selv ofte slettet indlæg.
En af mine bekendte, Jens Hansen, nåede kun at skrive to helt uskyldige indlæg inden han blev udelukket.

Poul Boie Pedersen.
"En ekstra komplikation er, at Assad er støttet af Rusland, og det er han fordi han er russernes kort i kampen om olien."

Vrøvl.
Der er ikke ret meget olie i Syrien.
Rusland støtter Syrien af strategiske hensyn.
Hvorfor skal russerne ikke samarbejde med et enkelt land i området.
USA holder et utal af slyngelstater i området i live.
F.eks. Israel, Saudi Arabien og Qatar.

Steffen Gliese

Selvfølgelig handler det også om ressourcer - og man kan sige, at kampen for at tvinge ressourcer ud af hænderne på håbløse diktatorer kan se fin nok ud på papiret, som argumenter overfor entusiaster; men selvfølgelig er det helt rigtigt, at man i stedet skal gå den modsatte vej og løse problemerne ved at investere i reelle, mere varige løsninger.
I sin tid talte man om den 3. verden, som om det var det eneste sted, de nødvendige grundstoffer kunne hentes til brug for vores udvikling; men efterhånden er virkeligheden jo den, at der overalt, selv indenfor vores nationale fællesskab, findes anvendelige ressourcer, som man ikke behøver at importere, ligesom man vil kunne genbruge disse ikke-nedbrydelige grundstoffer eller kunstigt fremstille alternativer. Hvis en krig ikke styrkes med tilførelse af våben og tropper, kan den ikke føres i lang tid, og det er i virkeligheden i alles langsigtede interesse, at krigene standses, at statsgrænser mange steder omformes til at dække landskaber og de der bosatte etniske og kulturelle grupper etc.
Kapitalismens problem ville så også kunne minimeres - for det er jo markedet, den er gal med: at ting kun kan tilskrives værdi, når det kan opnå en pris. Det er stik imod al menneskelig erfaring.

Sider