Danmark kritiseres for at ignorere anbefalinger fra torturkomité

Det er dybt problematisk, at danske myndigheder ikke har rettet tilstrækkeligt op på de forhold, som Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) kritiserede under deres besøg i landet tilbage i 2008. Sådan lyder vurderingen fra Dignity – Dansk Institut Mod Tortur, efter at CPT netop har genfremsat sin kritik fra 2008 af en række forhold i danske fængsler og for varetægtsfængslede.

Den danske tilbageholdenhed i forhold til at rette op på problemerne har også vækket forundring hos torturkomiteen, siger Wolfgang Heinz, der var CPT’s delegationsleder under besøget til Danmark.

»I de rige vesteuropæiske lande forventer vi, at vores kritik bliver fulgt op og udbedret. Det er ikke almindeligt, at lande som Danmark ikke gør det,« siger han.

Særligt på to områder giver det ifølge komiteen anledning til »alvorlige bekymringer,« at der ikke er blevet rettet tilstrækkeligt op. Det gælder: »Uberettiget« brug af fiksering af fængslede og krænkelse af varetægtsfængsledes basale ret til at fortælle deres nærmeste, at de er i politiets varetægt. CPT-delegationen kunne konkludere, at begge praksisser fortsat bruges i bekymrende mange tilfælde. Derfor rejser de, som for seks år siden, endnu engang kritikken og opfordrer på ny justitsministeriet til at tage hånd om problemerne.

»De fremskridt, vi havde håbet på, er udeblevet, fordi de danske myndigheder ikke har iværksat de nødvendige tiltag,« siger Wolfgang Heinz og tilføjer, at det nærmest er blevet en generel dansk praksis at bruge fiksering i fængslerne. Anders Bernhoft, som er talsmand for Dignity, kalder fiksering et overgreb på den personlige frihed og understreger, at det kun bør bruges som allersidste udvej.

»Hvis fiksering i fængslerne er gået hen og blevet en kultur, skal der gribes ind,« siger han.

Fastlåst i over 40 timer

Fiksering foregår ved, at den fængslede bliver ført ind i en særlig celle, hvor kun en seng står boltet fast til gulvet. Den indsatte bliver lagt på sengen med ansigtet nedad, hvorefter læderremme spændes om anklerne. Herefter bliver fangen vendt om på ryggen, håndledene får samme tur som anklerne, og til sidst spændes en bred læderrem over brystet, så hele kroppen er komplet fastspændt til sengen med armene nede langs kroppen.

Under sit besøg gennemgik CPT 50 tilfælde af fiksering i Vestre Fængsel. I 31 ud af de 50 tilfælde blev fangen fikseret, fordi personen var voldelig og derfor skulle fastholdes. Men efter at have gennemgået sagerne er CPT ikke overbevist om, at det var grunden. De mistænker, at metoden bliver brugt som afstraffelse.

Eksempelvis var en syrisk fange blevet ophidset i fængslets reception, fordi han skulle taget tøjet af og kropsvisiteres. Fangen råbte og slog ud efter en vagt. Det fik konsekvenser for fangen. Kun iført underbukser blev den indsatte ført hele vejen gennem en af fængslets fløje, tværs over en gårdsplads og til en fikseringscelle, hvor han blev spændt fast i to timer og 45 minutter. Det på trods af, at fangen under transporten hverken sagde eller gjorde noget.

»Ophidselsen var overstået, og alligevel fandt man det nødvendigt at fiksere ham,« skriver CPT.

Og særligt fordi manden er syrisk, er episoden problematisk, påpeger Anders Bernhoft.

»Det er ubehageligt, at en person fra Syrien, som måske tidligere har været udsat for overgreb og derfor er traumatiseret, får den behandling.«

Selve varigheden af fiksering i de danske fængsler kritiseres også i rapporten. Af de 50 gennemgåede tilfælde, var 20 fastlåst i mere end 10 timer, syv i over 24 timer og en i hele 44 timer og otte minutter.

»Så lange perioder med fiksering er uberettiget og helt ude af proportioner,« skriver CPT.

»For at undgå fikseringen er det enormt vigtigt, at der for det første er personale nok, og for det andet, at personalet har kompetencer til at tale konflikter ned,« siger Anders Bernhof og tilføjer: »Men det er ikke altid tilfældet i dag.«

Wolfgang Heinz understreger, at CPT under sit besøg ikke havde mulighed for at gennemgå samtlige tilfælde af hverken fiksering eller varetægtsfængsledes ret til at kontakte omverden. Derfor baserer komiteen sine vurderinger på stikprøver af et vist omfang. Når delegationen fandt tilstrækkeligt mange tilfælde, rejste de kritikken. Og kritikken af fiksering er altså ikke blevet udtalt første gang.

»Vi har gentagne gange haft udvekslinger med den danske regering om brugen af fiksering,« siger han.

Varetægtsfængsledes ret

Ligesom kritikken af fiksering er en genganger fra besøget i 2008, fandt CPT også ud af, at varetægtsfængsledes ret til at kontakte omverden fortsat bliver indskrænket i for mange tilfælde.

»Vores indtryk var, at varetægtsfængslede i for omfattende grad ikke får lov at informere nogen om, at de er blevet anholdt. Det er decideret overdrevet,« siger Wolfgang Heinz.

I særlige tilfælde beslutter politiet, at den varetægtsfængslede ikke må informere nogen om sin anholdelse, fordi det kan kompromittere efterforskningen af den forbrydelse, den varetægtsfængslede sidder inde for. Eksempelvis hvis kontakten kan medføre, at bevismateriale bliver ødelagt.

Men det kan være psykisk ubehageligt for den varetægtsfængslede at være isoleret fra omverdenen på den måde, siger Anders Bernhoft. Og det er ikke kun noget, der rammer den anholdte:

»En kone, mand eller barn, der venter derhjemme med aftensmaden, skal naturligvis vide, at deres ægtefælle eller forælder er tilbageholdt af politiet. Man skal huske på, at det kan være enormt utrygt,« siger han.

Almindeligvis er det kun de fattigere lande i Øst- og Sydeuropa, der ikke forbedrer vilkårene tilstrækkeligt efter CPT’s kritik. Det handler som regel om, at der er behov for større investeringer for at rette op på de kritiserede forhold, påpeger Wolfgang Heinz.

»Vilkårene i flere østeuropæiske landes fængsler er meget dårlige. Og når vi kommer tilbage efter seks år, er der ofte ikke sket så meget, fordi økonomien ikke rækker til det. Fængselsforhold bliver ikke prioriteret,« siger Wolfgang Heinz, men understreger, at staterne på trods af økonomisk knibe har ansvaret for at varetage og opretholde acceptable materielle vilkår og bemandingen i fængslerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet.