Læsetid: 3 min.

Danmark sendes i krig på automatpilot

Med beslutningen om indsætte danske soldater i krig i Irak – for tredje gang på under 25 år – har et massivt flertal i Folketinget markeret, at VK-regeringens udenrigspolitik videreføres i bredeste omfang
29. september 2014

Enigheden er opsigtsvækkende: Efter et kort møde i Udenrigspolitisk Nævn i fredags og som en rutinemæssig blåstempling har alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten valgt at sende danske soldater i krig i Mellemøsten, igen. Denne gang mod terrorregimet Islamisk Stat (IS), som åbenlyst søger en direkte militær konfrontation med de vestlige stormagter – jo voldsommere, desto bedre, for derved at kunne mobilisere endnu flere jihad-rekrutter.

Debatten om krig har forandret sig fundamentalt på kort tid. I dag advarer stort set ingen i den offentlige debat om risikoen for at gå lige fluks ind i nye fælder. Den nærmeste fortid synes allerede glemt. De hidtidige erfaringer fra Afghanistan, tidligere i Irak og senest i Libyen tyder ellers på, at vestlige luftangreb – båret frem af nok så civilisatoriske og ligefrem smukke intentioner – kun gør ondt værre. Men krig er tilsyneladende blevet hverdag i Danmark.

Den mest vidtgående beslutning, som de danske politikere overhovedet kan træffe, nemlig at involvere Danmark i krigshandlinger i kaotiske konfliktzoner, synes på forunderlig vis at være forvandlet til en formsag, der begrundes af såvel regeringstoppen som oppositionslederne som en uafvendelig og moralsk nødvendighed: »Det er ikke muligt at vende hovedet væk. Der er ikke nogen, der kan dukke sig i den her krig,« udtaler Helle Thorning-Schmidt (S).

I resten af Europa opfattes beslutningen om at vikle sig militært ind i virvaret af ørkesløse borgerkrige i bl.a. Syrien og Irak dog som langt mere kontroversiel. Foreløbigt står Danmark kun sammen med de to tidligere stormagter Storbritannien og Frankrig, mens Holland og Belgien ventes at ville følge trop.

Fogh regerer i kulissen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har meldt Danmark ind i en lille klub af permanent krigsførende lande, og hun har dermed demonstreret, at det ikke kun er på det økonomiske område, at SR-regeringen har valgt at videreføre VK-regeringens politik »i bredeste omfang«, som det hedder i regeringsgrundlaget.

Forløbet omkring udsendelsen af soldater og offensivt krigsmateriel til Irak, for tredje gang på under 25 år, udstiller, at udenrigspolitikken er det område, hvor regeringspositionen har ændret sig allermindst siden valget i 2011. I modsætning til regeringerne i Sverige, Tyskland og Norge opererer SR-regeringen ude fra en småstatslogik om, at der reelt ikke findes et alternativ til blindt at parere ordre fra Washington D.C.

Fogh-doktrinen fra Irak-krigen i 2003 rumsterer således videre i kulissen, og på paradoksal vis gentager de daværende krigsmodstandere hos Socialdemokraterne, de radikale og SF i dag alle de omdiskuterede krigsargumenter, som de dengang protesterede højlydt imod.

Verden er vendt på hovedet. Alle de indvendinger om f.eks. folkeretligt grundlag, negative sideeffekter og behovet for langsigtede planer for genopbygning, som de daværende oppositionspartier satte på dagsordenen i oplægget til Irakkrigen i 2003, er gradvist forsvundet og er nu helt fraværende.

Libyen efterladt i kaos

I et europæisk perspektiv er det spektakulært, at Folketingets partier ikke har gjort beslutningen om at involvere sig i en krig i et fremmed land til genstand for større debat og eftertanke, ikke mindst fordi beslutningen om at sende F16-fly til Irak, herunder et mandskab på op til 140 personer for at bekæmpe IS i Irak fra luften, minder påfaldende meget om den mislykkede krigsmission i Libyen i 2011.

Dengang deltog seks F16-fly i over 600 bombetogter, hvor Danmark nedkastede mere end 900 såkaldte ’præcisionsbomber’ mod Gaddafi-styrets styrker. Missionen i Libyen, der endte med at koste 656 millioner kroner og et ukendt antal dræbte civile, har efterfølgende udviklet sig til en katastrofe.

Lovløsheden er eksploderet i takt med, at ekstremistiske og sekteriske guerillagrupper har forsøgt at udfylde de magttomrum, som de vestlige luftbombardementer skabte på landjorden. Libyen har udviklet sig til et morderisk mareridt lige på grænsen til Europa.

Efterfølgende har de fleste politikere og militærfolk erkendt, at den vestlige intervention i Libyen ikke var tænkt grundigt nok igennem, på samme tragiske vis som netop Irak også kollapsede som en direkte følge af en forhastet krigsførelse, hovedløs planlægning og dilettantiske ’del-og-hersk’-taktikker med lokale militser.

Internationale iagttagere har påpeget, at lande som Danmark har gjort større langsigtet skade i Libyen end kortsigtet gavn. Derfor kunne man umiddelbart forvente, at de friske erfaringer nu ville udgøre selve omdrejningspunktet for en livlig og heftig debat om alternativer til luftbombardementer i Irak og Syrien. Men i dag styrer den politiske automatpilot – hurtigere end lydens hastighed lige mod tragediernes gentagelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • peter fonnesbech
  • Hanne Olsen
  • Peter Hansen
  • morten andersen
  • morten Hansen
  • Niels Engelsted
  • Henrik Klausen
  • Espen Bøgh
  • Glenn Lynge Andersen
  • Rasmus Knus
  • Hans Larsen
  • Niels Mosbak
  • Holger Madsen
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Claus Oreskov
  • Rune Petersen
  • Per Jongberg
  • Steen Sohn
  • Nic Pedersen
  • Jan Weis
  • Palle Yndal-Olsen
  • Peter Jensen
  • Stig Bøg
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Ole Nielsen
  • Ejvind Larsen
Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, peter fonnesbech, Hanne Olsen, Peter Hansen, morten andersen, morten Hansen, Niels Engelsted, Henrik Klausen, Espen Bøgh, Glenn Lynge Andersen, Rasmus Knus, Hans Larsen, Niels Mosbak, Holger Madsen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Claus Oreskov, Rune Petersen, Per Jongberg, Steen Sohn, Nic Pedersen, Jan Weis, Palle Yndal-Olsen, Peter Jensen, Stig Bøg, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Ole Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

en anden ting. Hvor er de økonomiske betragtninger henne i disse sager . Ingen debat om hvor pengene til disse opgaver skal komme fra - hvad skal væk eller ikke gives penge til for at Danmark kan føre sig frem som bedste ven med USA.

Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Højgård Hansen, Bo Carlsen, Carsten Mortensen, Torben Selch, Peter Hansen, peter fonnesbech, Finn Bendixen, morten Hansen, Jacob Jensen, Gert Romme, lars abildgaard, Hanne Ribens, Niels Mosbak, Holger Madsen, Claus Oreskov, Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Rune Petersen og Tove Lodal anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen.
Så vidt jeg har forstået, så har generalerne fået denne nye krig at muntre sig med, hvis de kan holde sig inden for budgettet.

En ting er, at regeringen hovedløst kaster sig ind i USA's forbryderiske korstog.
Men debatten er udeblevet.
Medierne har igen fuldstændigt svigtet sit ansvar.
Regeringen har valgt det nemmeste. Som sædvanlig at tækkes USA.
Og ingen medier kunne drømme om at stille spørgsmålstegn ved politikernes dømmekraft. Eller mangel på samme.
Og hvorfor skulle de også?
En apatisk og ligegyldig befolkning accepterer galskaben.
Eller kan måske endda lide de små anderkendende hundekiks fra USA.

Bo Carlsen, Carsten Mortensen, Torben Selch, Peter Hansen, Finn Bendixen, Henrik Klausen, morten Hansen, Jacob Jensen, Gert Romme, Hans Larsen, lars abildgaard, Hanne Ribens, Niels Mosbak, Holger Madsen, Ejvind Larsen, Claus Oreskov, Anne Eriksen, Rune Petersen, Per Jongberg, Palle Yndal-Olsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvis denne mission også går galt, mislykkes, ikke bidrager med noget positivt, må vi da håbe, at der bliver udarbejdet en uvildig rapport, som kan vise, hvad der gik galt.

I den sammenhæng kunne det da være rart, for fremtidige interventioner - for de kommer jo tilsyneladende jævnligt - at de fik undersøgt Irak-, Afghanistan- og Libyenmissionerne til bunds.

I øvrigt så kommer der formentligt flere af den slags missioner, indtil de finder ud af, at de med krigene/interventionerne bare "opdrager" flere krigshærdede folk til at hade vesten og til at søge alternative fællesskaber som IS.

Henrik Klausen, Holger Madsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Dumhedens apoteose – ræk mig en brækpose …

Bo Carlsen, Carsten Mortensen, Helge Rasmussen, Torben Selch, Peter Hansen, Niels Engelsted, morten Hansen, Per Torbensen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Holger Madsen, Ejvind Larsen, Claus Oreskov, Anne Eriksen, Rune Petersen, Per Jongberg og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg kam ærlig talt ikke se, hvori problemet med Danmark bomber ISIL består - og vi gør det ikke for at skabe demokrati, men for at mindske ISILs muligheder for at føre krig fx mod kurderne - og her er bomber altså et ret virkningsfuldt middel.

Så længe Mærsk tjener milliarder på at sejle udstyr og forsyninger for Pentagon, er Danmark nød til at være en villig og aktiv deltager i Pentagons krige. Mærsk har alt for stor indflydelse, til at vores politikere tør ødelægge deres mulighed for en så lukrativ forretning.
Det har ikke rigtig nogen betydning at krigene så ikke hjælper noget.

Eva eldrup, Finn Bendixen, Per Torbensen, Rune Petersen, Ole Nielsen, Holger Madsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Søren Larsen - Vi behøver ikke at iværksætte "uvildige" rapporter for at se, at det har været ørkesløst. Elementært.
Er man endelig skeptisk, kan andre landes rapporter bruges som oplysninger til at gøre danskernes krigsliderlige politikere klogere.

Eva eldrup, Henrik Klausen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar

Bravo og stor tak til det journalistiske talent Lars Trier Mogensen. Godt overblik, argumentationen på plads og en uafrystelig konklusion.

Mathias Eskelund, Eva eldrup, lars abildgaard, Niels Engelsted, Ole Nielsen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

Og det var ikke desuden ikke bombningerne af Afghanistan, Irak og Libyen, der ikke virkede som forudset - men de efterfølgende civile-politiske indsatser for at skabe fredelige, demokratiske og velfungerende stater efter bombningerne - så det er her vi må se realistisk på mulighederne, hvad både Obama og partnere da også synes at gøre, da ingen har solgt operationen som et forsøg på at skabe demokrati.

Torben K L Jensen

2-3 halshugninger af vesterlændinge og ikke 250.000 døde arabere,skulle der til en handling der sandsynligvis heller ikke fører til andet end mere kaos og indblanding i en sekterisk krig der aldrig kan vindes af vesten. Og koster en hulens masse kugler lige midt i en krisetid.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Klausen, Torben Nielsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg har lige modtaget 20 år gamle noter til min gamle lærers gennemgang af Fukuyamas ”Historiens afslutning”. Her påvises det, at Fukuyama har misforstået Hegel, som ellers er brugt til at påvise, at med det ”liberale demokrati” er historien nået til vejs ende. Fukuyama er en vigtig figur i neoconservatismen.
Fukuyama var aktiv i Project for New American Century og anbefalede, at præsident Bill Clinton støttede irakiske oprører i omstyrtelsen af daværende præsident af Irak, Saddam Hussein. Senere ændrede han dog sit syn på Irak og indrømmede, at de ikke havde forudset den voldsomme negative reaktion på Amerikas "velvillige hegemoni". Fra begyndelsen havde USA en negativ holdning til De Forenede Nationer og andre mellemstatslige organisationer og havde ikke set, at det vil øge anti-amerikanismen i andre lande.
De havde desuden fejlbedømt, hvad der var nødvendigt for at skabe fred i Irak og havde været alt for optimistisk med hensyn til succes med ” social engineering” af vestlige værdier i Irak og Mellemøsten i almindelighed.
Det er fint med en vaks journalist i landet, hvor ”Kejserens nye klæder” blev skrevet.

@ Lasse Johansen
"Og det var ikke desuden ikke bombningerne af Afghanistan, Irak og Libyen, der ikke virkede som forudset.."

Neokonservativ kaosstrategi, når det lykkedes ? Ved de egentlig hvad de roder med ?
Gårsdagens ofre - der fik skrællet blidheden af og gjort ufølsomme, mens de løb rundt i bomberegnen - bliver morgendagens terrorister.

Irak blev lagt i ruiner, og nu bliver ruinerne hamret til finere støv. Og våbenfabrikanterne, der bliver fede af andres blod, de griner hele vejen hen til banken...( måske giver Carlyle-gruppen snart kvantumsrabat?)

Eva eldrup, Peter Hansen, Henrik Klausen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"»Det er ikke muligt at vende hovedet væk. Der er ikke nogen, der kan dukke sig i den her krig,« udtaler Helle Thorning-Schmidt (S)."

Nej, det udtaler hun faktisk ikke! (Er det nu igen Ritzau, der har fået frit slag til at fortolke og forlede med citatfusk?)

På ægte newspeakmanér undgår Helle Thorning-Schmidt omhyggeligt at benytte ordet "krig", og i ovennævnte citat siger hun i stedet "i den her sag". Og ellers bruger hun udtryk som kamp, aktion, operation, indsats, udfordring, opgave, mission … men altså – omhyggeligt – ikke "krig".

http://statsministeriet.videoportal.digizuite.dk/default.aspx?ReturnUrl=...

Janus Leth, Mathias Eskelund, Eva eldrup, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Peter Hansen, Niels Engelsted, Nic Pedersen, Henrik Klausen, morten Hansen, Anne Eriksen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Torben, det er sgu ikke hovedafskæringen af nogle vesterlændinge, der driver Obamas politik, stram op.

Ditte, jeg er ikke særlig bekymret for ISIL bliver radikaliseret af vi smider nogle bomber i hovedet på dem.

Det er lige så modbydeligt som de andre krige vi har været med til de sidste 20 år. Det hjælper ikke noget som helst og straffen for vores handlinger skal nok komme.
Det værste, syntes jeg er mediernes svigt. De skulle være folkets vogtere men i stedet mæsker de sig sammen med de ansvarlige politikere. Fy for pokker.
En anden ting hvem er ISIS, ingen er fanget eller dømt for noget som helst. Det er en stor løgn det hele....

Bo Carlsen, Carsten Mortensen, Eva eldrup og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Det er lige så modbydeligt som de andre krige vi har været med til de sidste 20 år. Det hjælper ikke noget som helst og straffen for vores handlinger skal nok komme.
Det værste, syntes jeg er mediernes svigt. De skulle være folkets vogtere men i stedet mæsker de sig sammen med de ansvarlige politikere. Fy for pokker.
En anden ting hvem er ISIS, ingen er fanget eller dømt for noget som helst. Det er en stor løgn det hele....

Michael Andersen

Hvad er egentlig alternativet, Lars Trier Mogensen? At fortsætte med at lade de religiøse barbarer fra Islamisk Stat voldtage og slagte uskyldige civile?

Thorning lægger ud med at konkludere, at terror organisationen IS er en terror organisation, det kaldes vidst for en tautologi.

Rune Petersen, Ole Nielsen og Klaus Henriksen anbefalede denne kommentar

Pudsig logik, først får krigssegmentet at vide, at det vil give bagslag at starte med at give våben og penge til et oprør der er ved at fejle. Når det hele så kører af sporet, så er det de samme der beskylder resten for at lægge armene over kors. Det er ærlig talt ikke så intelligent at høre på.

Eva eldrup, Peter Hansen, Henrik Klausen, Rune Petersen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

IS bekymre mig mindre. Hvad der bekymre mig er USA's dræbermaskine. 2400 mennesker dræbt af USA's droner, uden rettergang, uden anklage, uden advarsel
http://www.thebureauinvestigates.com/2014/01/23/more-than-2400-dead-as-o...
Det bekymre mig at magt anses for ret også af danske politikere. Det bekymre mig at ingen tænker på de civile tab især børnene. Det bekymre mig at hensyn til USA's følelser, sættes over ledelserne som enhver krig afstedkommer og som kan mærkes mange år efter. Det er ligeledes bekymrende at flertallet af dansker tror på den propaganda USA og deres nyttige idioter blandt pressen og politikerne udspreder. En propaganda der skal legetimere krigen som ingen som helst humanitær formål har – det skal man være ufattelig afstumpet for at tro.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva eldrup, peter fonnesbech, Peter Hansen, Henrik Klausen, Per Torbensen, Ditte Jensen, Rune Petersen, Jacob Jensen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er da ikke noget galt i, at mødet i Udenrigspolitisk Nævn blev kort ?

MF'erne og Regeringens ministre har vel drøftet og tænkt tingene grundigt igennem inden mødet - og hvis alle (minus EL) er enige, så er det vel OK ?

Vælgerne vil nok ikke udskifte deres MF'ere på grund af denne beslutning - der er helt sikkert massiv folkelig opbakning hos vælgerne (- bortset fra EL's vælgere plus nogle små grupper af anden politisk observans).

Man kan med rette mene, at hvis man havde bevaret diktatorerne Saddam Hussein og Gadaffi ( der mod god betaling holdt EU's middelhavskyst "fri" for bådflygtninge) ved magten , så ville alt have været i "skønneste orden" ( bare vi ikke så alt for nøje efter, hvordan diktatorerne tilvejebragte "stabiliteten" i deres lande, og lukkede øjnene for bl a Saddams appetit på naboerne j f Iraks krige mod Iran og Kuwait og undertrykkelsen af bl a kurderne).

Problemerne i Irak og Libyen skyldes nok mest, at man ikke vidste hvordan man får en stat til at fungere og håbløst naivt troede, at folkene i disse lande selv på fredelig vis ville kunne finde sig til rette, når diktatorerne var væk.

NU er det altså en ny situation med IS, som har begået nogle ret så grusomme handlinger og kostet uhyrligt mange uskyldige mennesker livet i både Syrien og Irak - og med en klar ambition om at eksportere deres "krig" mod vestens "dekadence" ( altså livsglæde , ligestilling , religionsfrihed , ytringsfrihed o s v - en avis som Information ville nok ikke overleve så meget som et nano-sekund i et IS kontrolleret område) , hvortil kommer , sat selv de mere reaktionære arabiske stater anses som "løsagtige" og" vantro" af IS.

Det er vel også derfor, at der denne gang er ledende arabiske stater med i luftangrebene mod IS - det er lidt ubehageligt at være allierede med enevældige arabiske herskere , men det er vel dagens vilkår, hvis IS ( som er et værre diktatorisk onde) skal "afmonteres"

Der er nok ikke mange hverken i Danmark eller i det øvrige EU , der er enige med artiklens forfatter i denne sag.

I virkeligheden er det utroligt hvor nemt det har været for IS at få det meste af den vestlige verden i krig igen. Halshug nogle få udlændinge og fordriv anderledes troende.

Når der ikke skal mere til, kan det her fortsætte resten af det her århundrede. Vi bliver ihvertfald ikke færdige med krig i vores levetid. Når det så er sagt, må vi også spørge os selv om hvad alternativet er til at gå i krig igen, for det er nemt at være imod, men ikke foreslå alternative løsninger. Det eneste vi nemlig ikke kan gøre er ingenting.

Thomas H. Pedersen

Sjovt at vi vælger at gå i krig og konflikter de sidste 25 år men sparer mere og mere på forsvaret... de sidste nedskæringer er så voldsomme at forsvaret og især hæren bløder værre end en arterie blødning gør. Enten stopper vi med at spare eller så stopper vi med at udsende folk og fly... Det er meget snart enten eller.

USA valgte først og fremmest at gå i krig mod IS, fordi de begyndte at true USA´s strategiske og olie interesser i det nordlige Irak.
IS er blevet støttet af Saudiarabien og Bahrain on andre diktaturer. Disse er vestens allierede. Veste har også leveret våben mm. til IS.
Så USA er endnu en gang i krig med en fjende, som de selv har været med til at skabe.

Eva eldrup, peter fonnesbech, lars abildgaard, Rune Petersen, Ole Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Vist er IS handlinger og mål vanvittige i såvel vestlig som i religiøs forstand ved at være en hån mod Islam, og absolut afskyelig i vestlig målestok med disse offentlige henrettelser af vestlige personer.

Målet er naturligvis en regulær krig med vesten, et opgør mellem Islam og vesten om retten til kalifatet med dets ensretning.

Det kedelige danske islæt er naturligvis vor politiske villighed til atter, at deltage i en krig på "resterne" af den/de forrige krige i Irak og Afghanistan, samt den lige så falske krig i Libyen, hvor vi alene skulle beskytte civilbefolkningen.

Amerikas udråbte krig mod Kalifatet(IS) er sket helt udenom FN, der i dag er skubbet helt ud i verdensbilledet af Amerika ensidigt, og fremover må det forventet ingen betydning at få.

Når det engang er slut med denne krig, vil vi igen høre politikere vaske deres hænder med ordene; "havde vi vidst dengang, hvad vi ved nu", ville/skulle vi aldrig have deltaget, eller som den slags også omtales, - kontrafaktisk historieskrivning!

Krigen mod IS er en direkte udløber af krigen imod Iraks hersker Saddam Hussein, en krig der blev iværksat på en løgn om "masseødelæggelsesvåben", som stadig ikke er fundet af koalitionens styrker efter 10 års krig, der har efterladt et politisk tomrum, som netop giver plads til SI med dets kalifat.

Krigsdroner og fly vil vesten sætte ind med, og ikke med støvler på jorden, som IS nok gerne havde forestillet sig, så krigerne kunne då en ærefuld død for Islam, men i stedet må se sig bombet fra oven, hvilket næppe er så ærefuldt i Islams navn.

Jihadisterne fra mange lande har tilsluttet sig kampen i Mellemøsten til fordel for kalifatet, og lige nu ser det tilsyneladende ud til, at krigen går deres vej trods bomberne, som desværre atter engang også tæller civile ofre.

I "krigen" mod IS bør man nok erindre sig det gamle udtryk; "Når Moses ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Moses"(!), og det bliver nok næste led i "krigen" mod SI i Mellemøsten.

Her vil især de Europæiske lande der deltager i "krigen" nok blive ramt hjemme af disse jihadister, der vil kæmpe kampen på fjendens grund, når fjenden ikke vil komme til krigsskuepladsen i Mellemøsten.

Vi har allerede set fligen heraf i England for et lille års tid siden, hvor en engelsk soldat blev halshugget på åben gade.

Sker den udvikling i "krigen" så man i stedet for en begrænsning af terrorismen, fået terrorismen hjem i egne "stuer" i sin iver for at bekæmpe og ødelægge de lande i Mellemøsten som Amerika har været så ivrige efter at føre krig imod med løgne om både dit og dat, for at skabe kaostilstande i landene.

Al den tåbelige snak om demokrati, pigers ret til boglig lærdom osv. er totalt forfejlet og i dag helt uden betydning, - men hvad bliver forklaringerne når eller hvis jihadisterne fra kalifatet fører krigen ind på vores "hjemmebane"(?), med folk vi allerede har som enten flygtninge indvandrere osv.

- Så vil jeg håbe alle får en god nattesøvn!

Eva eldrup, lars abildgaard, Peter Hansen, morten Hansen, Rune Petersen, peter fonnesbech, Ole Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Er for så vidt enig med dig Esben, problemet er at det dels er historieskrivning og dels et (meget) muligt fremtidsscenarie, men jeg ser ingen løsninger.....

Derfor er jeg for massive bombninger og totalkrig mod IS, og for så vidt også Boko Haram i Nigeria, og andre terrorbevægelser. Simpelthen i mangel af bedre løsninger.

Man kunne også begynde med grundloven der klart og tydeligt præcisere at en dansk soldat skal forsvare dansk territorium!

Niels Duus Nielsen, peter fonnesbech, lars abildgaard, Peter Hansen, Rune Petersen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Fuld støtte fra min side til, at Danmark deltager i en international koalition med det formål at forhindre opbygning af en ny ekstremistisk islamisk stat i de sunni-muslimske dele af Syrien og Irak. En sådan stat er IKKE i vores interesse, og heller ikke i befolkningens interesse i de områder, hvor nogen forsøger at danne den.

Jeg er fuldstændig uenig med Lars Trier Mogensen i, at dette har noget som helst med krigen i Irak for 11 år siden at gøre. Den krig handlede om at vælte en diktator, og argumenterne var nogle fuldstændig anderledes end dem, der er for at deltage i en krig mod ISIS.

Lars Hansen.
Må man tillade sig at genopfriske din svigtende hukommelse.
Krigen i 2003 blev startet med det påskud at Iraq havde masseødelæggelses våben.
Også Fogh serverede den løg historie.
At Saddam skulle væltes, så der var fri adgang til Iraqs olie blev først helt åbenlyst efter, at krigen var begyndt.
Selv om mange selvtænkende mennesker vidste, hvad der var forestående.
USA og Danmark begik under krigen stort set alle de fejl og forbrydelser, som der var muligt at begå.
Plus nogle ekstra.
Det må du selv forsøge at læse dig igennem Lars Hansen.
Så vil du forstå, hvorfor den krig som Danmark nu så ivrigt og savlende kaster sig ind i, er en direkte konsekvens af den forrige krig.

Eva eldrup, Claus Oreskov, Peter Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Der er mange ting rundt om i verden, man ikke troede det var muligt at vende hovedet væk og dukke sig for, men Danmark har et simpelt kriterium for, hvornår, det alligevel er muligt at dukke sig og vende hovedet væk: Hvis USA ikke har interesse i interventionen.

Det præcis samme kriterium er også gældende hos det krigsliderlige segment i disse spalter. Den tvingende moralske og praktiske nødvendighed af denne eller hin aktion, og endnu vigtigere aktionens præcise karakter, bestemmes udelukkende af vindene, som blæser over Atlanten.

Eva eldrup, Claus Oreskov, lars abildgaard, Peter Hansen, morten Hansen, Rune Petersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Thomas H. Pedersen

Claus Oreskov:
Så Danmark har forbrudt sig imod grundloven siden 1946 ved at sende soldater ud til verdens brændpunkter?. Og hvad er der præcis der står? "
§ 81
Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. "
Der står at du som dansk statsborger har pligt til at melde sig til forsvar af Danmark, ikke at danske soldater kun skal operere på dansk jord..

Ole Nielsen:
Hvilken forbrydelser har Danmark begået i Irak?.

Claus O.,

under væbnet konflikt nedkæmpes fjenden uden det sker efter rettergang og dom i hvert enkelt tilfælde - de amerikanske droneangreb er kamphandlinger foretaget under væbnet konflikt med de regler, der gælder herfor - det er således ikke noget større brud på international ret, at USA sender et missil mod ISIL-krigere i 2014 uden det sker efter rettergang og dom end det var et brud på international ret, at amerikanske kampfly beskød tyske kampvogne i Frankrig i 1944.

@Claus Oreskov, det er din fortolkning af GL 81: enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.

Jeg kan ikke se hvordan man kan fortolke paragraffen indskrænket til at det kun gælder dansk territorium. Måske det er et emotionelt, men ihvertifald ikke juridisk synspunkt....

Uanset ville en sådan prøvelse ved retten nok strande på sagsøgers manglende retlige interesse.

Robert Kroll.
"Problemerne i Irak og Libyen skyldes nok mest, at man ikke vidste hvordan man får en stat til at fungere og håbløst naivt troede, at folkene i disse lande selv på fredelig vis ville kunne finde sig til rette, når diktatorerne var væk."

Måske er kampfly, kampvogne, tomahawk missiler, shock and awe, krydser missiler, terror af civil befolkningen, folkedrab på en million menneske, millioner af flygtninge ikke det bedste udgangspunkt for demokrati.
Men det virker ikke som om, at USA og Danmark har lært af erfaringerne i Iraq, Afghanistan og Libyen.

Eva eldrup, Claus Oreskov, Peter Hansen, morten Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Det er ikke så meget bombningen af IS der er problemet.
Der er bombningen af IS i Syrien der er udfordringen.

Syrien er en souveræn stat. Syrien har ikke angrebet USA og venner, tværtimod så kæmper Syrien selv imod IS. Så bombningen af IS i Syrien igennem USA og venner er derfor en krigsforbrydelse.
USA og venner har bl. a. derfor også altid gjort det meget tydeligt at det er IS de vil bekæmpe og ikke Syrien.
Irak har bedt om hjælp og åbnet sine grænser. Syrien har ikke. Så USAog vennerhar derfor brug for en grund.
Selvforsvar lyder altid godt. Problemet var bare at der ikke var noget for USA at yde selvforsvar imod i Syrien, da Syrien allerede er i gang med at bekæmpe IS der og USA og venner dermed ikke har ret til at indgribe uden Syriens tilladelse. Hvad Syrien ikke gav.
Og nu dukker plusligt gruppen Khorasan op. Der udmelder at de vil angribe USA og venner med terror. Hvad der giver USA og venner retten til selvforsvar imod Khorasan, da Syrien ikke bekæmper disse.
Hvilket Syrien og Syriens venner ikke gør fordi gruppen efter alt er ubekendt i Syrien og for Syriske officiele og hærenheder.
USA og venner kan derfor nu bombe Khorasan (og rent tilfældigvis også IS) uden at skulle bede Syrien og Syriens venner om lov.
Syrien har dog indtil nu hverken givet tilladelse til USAog venner til at overskride Syriens souverænitet eller brokket sig over USA og venners brud på Syriens souverænitet.
Så mon ikke realpolitik vinder lidt endnu.

Eva eldrup, Claus Oreskov og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Jensen
29. september, 2014 - 15:39
"...En anden ting hvem er ISIS, ingen er fanget eller dømt for noget som helst. Det er en stor løgn det hele...."

Ellers noget af en påstand... men noget tyder på du måske har ret:
http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/ECE2409671/kendt-journalis...

Jeg har desuden undret mig over den struktur der er på de nationale FRYGT-alarmer der pludselig lyder eksempelvis i Norge, Australien. Efterretningstjenesterne jagter Snowdon for afsløre deres gerninger - men nu larmer de selv op .. "Ulven kommer" - det virker altså lidt fakeatigt

Thomas Holm

USA må skam gerne bombe i Syrien, da det falder ind under selvforsvar jf. FN-pagtens art. 51, nærmere bestemt kollektiv selvforsvar, da ISIL fra Syrien angriber Irak, hvorfor Irak og de stater, der kommer Irak til hjælp må forsvare sig mod ISIL og søge at nedkæmpe dem, hvor de nu angriber fra.

Og så skulle du desuden prøve, at finde ud af, hvad krigsforbrydelser er for noget.

Lasse,

De må skam gerne angribe IS. Men de må ikke angribe Syrien. Det er der udfordringen ligger. At ignorere Syriens souverænitet er et brud på FN-pagtens forbud imod angreb på andre stater. Og det er defineret som en krigsforbrydelse.
Og din meget brede interpretation af art. 51 deles ikke af alle. Specielt fordi spørgsmålet er om IS har rettet et bevæbnet angreb imod USA i USA. At påstå at det er nok med "interesser" retfærdiggør enhver handling udført af hvem som helst. Efter den interpretation ville Hitlers angreb på Danmark og Norge have været fuldt ud lovligt da det beskyttede tyske "interesser" imod angreb igennem England.
Den snævre interpretation af 51, er USA på USAs territorie blevet angrebet af IS skal her besvares med nej. Den allersnæverste, er USA på USAs territorie blevet angrebet at væbnede styrker tilhørende en anden nation (hvor IS defineres som en simpel kriminel gruppe), kommer slet ikke i spil.

@Lasse Johansen. Du ved lige så godt som resten af verden at USA selv laver reglerne om hvad de kalder krig, men som er MORD. Længere en den ikke for almindelige anstændige mennesker med en almindelig moral. Dit forsvar for USA's myrderier lyder som et ekko fra Nuremberg processen, hvor massemorderne skjulte sig bag love og paragraffer.

Lasse Johansen ved udmærket godt at regelerne er så plastiske, at der kan argumetnere for alt, derfor er det også denne pseudojuridiske indgang, han har til hver eneste diskussion. Gå efter det svgeste punkt, det blødeste mål, så kan det være, man kan slippe afsted med en håndfuld indlæg, før man bliver afsløret som en gemen poseur.

Kære Thomas Holm

Det er emner du tydeligvis ikke har forstand på - selv det mest elementære har du ikke begreb om - hvad er en ærlig sag.

Nuvel - jævnfør FN-pagten er krig ulovlig - simpelthen forbudt.

Der er dog enkelte undtagelser, hvor en stat må anvende militær magt, de er følgende; 1) med et mandat fra Sikkerhedsrådet eller 2) i selvforsvar, en stat må forsvare sig mod angreb - og ydermere komme en anden stat, der angribes til hjælp, det kaldes i international ret kollektiv selvforsvar - altså hvis fx Iran angriber fx Yemen, da må Yemens allierede, fx Saudi Arabien og Kuwait, hjælpe Yemen militæret blot de meddeler Sikkerhedsrådet herom snarest.

Hvis en ikke-statslig aktør i Iran angriber Yemen fra Iran, da har Yemen samme ret til selvforsvar som var det den iranske stat, som angreb det - ikke-statslige aktører er ikke fredhellige - og krænkelsen af Irans suverænitet, ved Yemen og allierede forsvarer sig mod angreb fra og på iransk område uden den iranske stats tilsagn, er ikke i strid med international ret. Iran har suverænitet over dets territorium - men med denne suverænitet følger en pligt til at forhindre iransk territorium ikke anvendes til at udføre angreb på andre stater - kan den iranske stat ikke dette, fx som følge af en militant gruppe har fravristet kontrol over pågældende område fra den iranske stat, da kan Iran ikke påberåbe sig krænket jf. folkeretten, når angrebne stater udøver selvforsvar, herunder kollektivt. Jeg gentager - kollektivt selvforsvar er at man må komme angrebne lande til hjælp - fx at NATO-landet Danmark må hjælp NATO-landet Tyrkiet militært, hvis Syrien eller ikke-statslige væbnede grupper fra Syrien angriber Tyrkiet.

Sådan er international ret på området.

I den konkrete situation - så bliver Irak angrebet af ikke-statslige væbnede grupper i Syrien, hvad Irak har ret til at forsvare sig mod - jf. FN-pagtens art. 51 - og Iraks allierede har ret til at bistå Irak militært, jf. retten til kollektivt selvforsvar - herunder mod angreb udgående fra syrisk område, der er uden for den syriske stats effektive kontrol uden den syriske stats tilsagn.

Hvis den syriske stat mener - de af Irak og allierede militære handlinger på syrisk område falder uden for FN-pagtens bestemmelser om lovligt selvforsvar, da kan Syrien indbringe dets klage herom til Sikkerhedsrådets afgørelse - det har Syrien ikke gjort, hvad antyder, at Syrien ikke mener sig forudrettet.

Hvad angår krigsforbrydelser - så er det alvorlige brud på den humanitære folkeret, også kaldt krigens love, der ikke har bestemmelser om selve krigen er indledt i strid med international ret, her FN-pagten - altså en lovlig krig kan føres med alvorlige brud på den humanitære folkeret, mens en ulovlig krig kan føres uden at bryde den humanitære folkeret - det er to forskellige forhold - det ene (FN-pagten) bestemmer under hvilke omstændigheder en stat må bruge magt, mens det andet (den humanitære folkeret) bestemmer hvilken magt en stat må bruge.

Kære Claus O.

Nej, det er ikke noget USA har opfundet, men har altid været sådan - under væbnet konflikt, da er modparten et lovligt mål for nedkæmpelse uden det i hvert enkelt tilfælde kræver rettergang og dom - sådan er det for fjendtlige krigere i Mosul i 2014 som fjendtlige krigere i 1714 under den store nordiske krig, ja, til alle tider.

Engang fandtes der samvittigheds fulde mennesker, som arbejde for at modgå krig. Som kunne glatte ud når nationerne stod truende overfor hinanden. Det kunne Olof Palme og Willy Brandt. Der var også andre som gennem et livslangt arrangement for fred i verden, blev vores andres samvittighed. Ved første verdenskrigs udbrud var det folk som Romain Rolland og Jean jaurès i Frankrig, Bertrand Russell i England samt Hermann Hesse og Gustaf Nagel i Tyskland der som nogle af de eneste talte imod krigen. Historien gjorde dem bagefter til helte og krigs herrerne til de forbrydere de var. Jeg fandt i min reol to små hæfter som omhandler krig og hvad man kan gøre for at afværge krigene. Her er et par citater som passer fint til dagens situation.
”Når de (politikerne) taler om krig som værende den sidste udvej, kan vi så være sikker på, at de har forsøgt alle andre veje for at bevare freden? Det er jeg bange for at vi ikke kan” (Henry Miller ”Myrd morderen)
”Først frasiger vi os selv al skyld, og derpå går vi til sagen optændt af hævnfølelse. Så længe ansvaret belejligt ligger hos fjenden, spiller det ingen rolle, hvordan vi selv opfører os” (Henry Miller ”Myrd morderen)
”Krig kan ikke, hvor retfærdig den end syntes, føres uden udøvelse af forfærdelige uretfærdigheder. Uretfærdigheder kan ikke begås uden at avle vrede og had hos dem, mod hvem de øves, eller deres venner og efterkommere, og vrede og had kan kun tilfredsstilles ved hævn. Men hvordan kan militære nederlag hævnes undtagen ved militære sejr?” (Aldous Hoxley ”Hvad har de tænkt at gøre ved det?”

Claus O.

Som de fleste nok har bemærket, så pågår krigen allerede, ISIL dræber sagesløse civile og fører krig mod deres omgivelser - valget er således ikke krig eller fred - men om vi skal komme de af ISIL angrebne til hjælp eller ej.

Bemærk igen - at blot fordi vi ikke deltager ophører krigen ikke med at være - det en ganske afgørende logisk brist i dit standpunkt.

Er SÅ enig i Lars Trier Mogensens klummen/kommentar her. Det er af de samme grunde, at jeg også stemmer nej til at Danmark sender F16 fly til regionen (så Enhedslisten er heldigvis ikke de eneste der stemmer nej!).

Ole Nielsen, Holger Madsen, Claus Oreskov, Jacob Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Viktor Knudsen

- Ja.., jeg forstår udmærket dit standpunkt, og havde da også indledningsvis sympati for tanken, men NATO og dets medlemslande er ikke umiddelbart truet af IS.

Eneste undtagelse er Tyrkiet der grænser op til flere stater i området, men grænsen er ikke overskredet endnu, så musketereden for NATO("en for alle og alle for en") kan ikke anvendes endnu.

Under AFRs ledelse er NATO med god vilje blevet misbrugt til Amerikanske felttogter langt udenfor NATOs grænser, og i yderst tvivlsomme krige, som alene er begrundet i Amerikas stilfærdige fravalg af FNs fora med ordene; "Verdenssamfundet" kan ikke lukke øjnene for dette eller hint!

- Det kommer os slet ikke ved(!), og desuden er den vigtigste læresætning, at demokrati skal komme indefra i de enkelte lande.

Man må med rette stille spørgsmålet om hvorfor NATO skal være med til at rydde op efter det morads Amerikansk krigsførelse i Mellemøsten, - det kan de sgu gøre selv med egne tropper!

Ole Nielsen, Holger Madsen, Claus Oreskov og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar

@Espen, er slet ikke uenig med dig, mener dog at vi selv har været med til at skabe de nuværende tilstande i mellemøsten, med vores militære og især politiske bidrag. Og det har vi fordi et flertal i Folketinget har besluttet at vi skal være ven med verdens stærkeste militærmagt.

Vi hjælper nu, Så hjælper I os senere hvis vi får brug for det...