Læsetid: 4 min.

DF-selfie med Dennis

FOA’s formand var årets gæstetaler på Dansk Folkepartis årsmøde. Selv om Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har udnævnt hinanden til hovedfjender ved det kommende folketingsvalg, så afviser Dennis Kristensen at være en nyttig idiot
FOA-formand Dennis Kristensen modtog stående klapsalver, da han talte til Dansk Folkepartis årsmøde i Herning

FOA-formand Dennis Kristensen modtog stående klapsalver, da han talte til Dansk Folkepartis årsmøde i Herning

Tony Brøchner

22. september 2014

Man kan ikke beskylde Dansk Folkeparti for at hænge fast i traditionerne. I hvert fald ikke når det gælder partiets kulisser.

Hvor Dansk Folkeparti tidligere har haft en kolonihave i forhallen under årsmøderne, var der i år opstillet såkaldte selfie-opstillinger i Herning Kongrescenter. Opstillinger, der tilbød partimedlemmerne henholdsvis at blive fotograferet hjemme hos mormor, ved grænsen eller med betjenten og ænderne. »Gå selfie-amok,« lød opfordringen ved årsmødets start fra organisationskonsulent, Steen Thomsen.

Og hvor Richard Ragnvald tidligere har optrådt til årmødefesten med hyldestsangen »Kære lille Pia«, stod Niels Hausgaard i år for sangen, uden dog at komme ind på »Middelaldervisen« om »det politiske, trefoldige røvballegardin, Langballe, Krarup og Camre«.

Men ikke mindst adskilte årsmødets gæstetaler sig fra tidligere års Ayaan Hirsi Ali, Nigel Farage og Ulla Dahlerup. De har tidligere harceleret mod de kulturradikale (»de lugter af råddent blomstervand,« som sidstnævnte udtrykte det), EU-tilhængere og muslimer.

Under stor medieopmærksomhed indtog formanden for FOA, Dennis Kristensen, Herning Kongrescenter for at tale om ældreplejen. Ja, faktisk måtte Dennis Kristensen gå tre gange gennem forhallen, før Danmarks Radio var tilfreds med billederne af den historiske begivenhed.

»Jeg har altid haft det princip, siden jeg blev valgt som formand for 12 år siden, at hvis nogen gerne vil høre, hvad FOA mener, så skal de ikke have lov at slippe,« lød det fra FOA’s formand på vejen ind i salen, hvor han blev modtaget af stående klapsalver.

Her præsenterede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, Dennis Kristensen – eller bare »Kristian« og »Dennis« – som en, der både har kritiseret venner, eller i hvert fald dem, som burde være det, og fjender. Selv mener Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkepartis succes skyldes, at mange er »rigtig trætte af Socialdemokraterne«.

»Vi kan i Dansk Folkeparti godt lide folk, som siger deres mening – siger tingene lige ud af posen – og siger tingene, som de er. Og det, som er rigtig godt, er jo, at vi efterlyser fagforeninger, som er til for medlemmerne. Fagforeninger, som vægter medlemmernes interesser så højt, at man går derhen, hvor man kan søge indflydelsen til gavn for dem. Og hvor man ikke er bundet op på historiske bånd, som gør, at man ikke tænker, hvad som er bedst for medlemmerne – nu,« lød det fra Dansk Folkepartis formand.

Stående klapsalver

Dennis Kristensen havde da også forsamlingens opmærksomhed fra starten, efter at han have konstateret, at »det her handler om at sige tak til dem, som skabte det, som vi andre fik lov til at overtage«. En tak, de fleste på et årsmøde i Dansk Folkeparti kan føle, er rettet til dem personligt.

FOA’s formand advarede om, at en af de sygdomme, som rammer de ældre, blandt andet er demens. Det er måske ældreplejens største udfordring.

»Det er ofte en voldsom lidelse, hvor man ser sine pårørende forsvinde mere og mere ud af virkeligheden og det er en fantastisk følelsesmæssig belastning at se dem, man holder rigtig meget af, forandre sig,« fortalte FOA’s formand.

Efter den tre kvarter lange tale fik Dennis Kristensen endnu engang stående klapsalver fra tilhørerne, hvilket Kristian Thulesen Dahl ikke undlod at bemærke:

»Vi skal takke Dennis Kristensen for ikke at have taget flyveren til Aalborg, men bilen til Herning« med henvisning til Socialdemokraternes samtidige kongres denne weekend.

Selv om kilder i FOA fortæller, at formandens beslutning selvfølgelig også skyldes, at han har set skriften på væggen, nemlig at Dansk Folkeparti ikke bliver til at komme uden om efter kommende folketingsvalg, afviser han netop at være med til at fremskynde et sådan regeringsskifte ved at blåstemple Dansk Folkeparti.

Dennis Kristensen har da også tidligere mødtes med både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, og FOA holder kontakt til Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.

»Nej da. Det er deres interne politiske slagsmål. De slås om at overbevise vælgerne. Jeg skal ikke overbevise vælgerne. Jeg vil gerne overbevise nogle beslutningstagere om, hvad der skal ske.«

– Men foretrækker du, at den nuværende regering fortsætter?

»Jamen, hvis regeringen – eller nogen af partierne i den – inviterede mig til at komme og snakke, så ville jeg også komme. Jeg synes ikke, at det er FOA’s opgave at sortere i, hvem der må høre vores budskaber.«

Selv om ingen længere kalder sig liberalister i Dansk Folkeparti, ja, ordet er blevet et skældsord, så afviser flere af dem, som trods alt er kritiske over for velfærdsstaten, at partiet nu endelig har taget denne til sig.

»Jeg har ikke nogen fine fornemmelser i forhold til, hvem der kommer og taler. Men JEG stemmer ikke på Enhedslisten,« griner indfødsretsordfører, Christian Langballe.

EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidt, understreger, at der er forskel på velfærdsstaten og de offentligt ansatte:

»Det, at vi har Dennis Kristensen her, betyder, at Dansk Folkeparti i høj grad også er et parti, som varetager de offentligt ansattes interesser. Men det gør da ikke, at velfærdsstaten sådan bare uden videre er uforanderlig. Der er masser af ting, som løbende skal laves om, revideres og undersøges. Vi har da ikke et sundhedsvæsen, der er præcist, som vi ønsker det, og hvad ved jeg. Der er masser af ting, som skal laves om. Man skal ikke tage det her som en religiøs manifestation, men derimod som en hel naturlig horisontal omfavnelse af hele det danske samfund«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorthe Mari Sode
Dorthe Mari Sode anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Enhver vil afvise at være en nyttig idiot!
Men skal vi tro, at Dennis Kristensen blåstempler DF eller er det DF der udnytter Dennis Kristensen?

Thjaaa, socialdemokratiet har intet gjort for SOSU'erne og andre lavtlønnede.

- Så bare klø på Dennis.

Gert Selmer Jensen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Kim Houmøller, Lilli Wendt, Lykke Johansen, erik mørk thomsen, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Lene Christensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Leif Jørgensen

Jens Jørgen!

Det er vel et ? Om hønen eller ægget!

Nu bliver alt hvad DF siger og gør, indtil videre, på det nærmeste forvandlet til guld!
Blandt de over 1200 delegerede er der i al fald ikke meget kritik.
DF er som bekendt et meget topstyret parti, der på det nærmeste giver minder om det hedengangne
Sovjetunionen!

Dennis Kristensen har været en god mand på posten, at han nu vælger dette skridt kan ikke være uden overvejelse og hensyntagen til d.d.
Om det er det rigtige, kan kun fremtiden vise, men det er nødvendigt at handle på de nuværende præmisser for at forsøge at komme til en klarhed med hensyn til fremtiden - og til hvad fagforeninger kan og vil handle på.

Christel Larsen, Vibeke Rasmussen, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Mette Hansen, Lilli Wendt, Lykke Johansen, Tonny Helleskov, Hans Larsen, Lene Christensen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Lene Christensen

Dennis Kristensen er efterhånden det eneste hæderlige menneske i fagbevægelsen måske med undtagelse af 3F's formand. Et der nogen, der er en nyttig idiot, så er det totalt Børsting, som opfører sig som Corydons lille luder, og som skader fagbevægelsen, som ingen andre nogensinde før har gjort.

Christel Larsen, Gert Selmer Jensen, Michal Bagger, Per Klüver, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Mette Hansen, Thorbjørn Thiesen, lars abildgaard, Kim Houmøller, Anders Kristensen, Lykke Johansen, Holger Madsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Om Dennis Kristensen er en nyttig idiot eller en unyttig er svært at sige.
Men han har åbenbart ingen problemer med at det var DF som fik dagpenge reglerne forringet.

Rikke Nielsen, Mette Hansen, Dorte Sørensen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Socialdemokraterne er blevet tilhængere af konkurrencestaten.
Dennis Kristensen viser dem bare hvor sjovt det er at være den lille i sådan en stat.

Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Mette Hansen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Holger Madsen, Hans Larsen, Rune Petersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

FOA eksisterer for at sikre offentligt ansatte så mange skattekroner som muligt for så ringe en indsats som muligt. Eftersom de risikerer at VO forpurrer den mission efter næste valg er det kun naturligt at deres formand forsøger at fedte sig ind hos dem.

Det vil være meget svært for DF nu at løbe fra løfter vedr. dagpenge, så Dennis understreger blot dette i sine bestræbelser for anstændige arbejdsmarkeds vilkår.

Hvem har tillid til Helle, Bjarne, Mette og de Radikale i denne sag...?

Per Klüver, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Lene Christensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

Thorning kan ikke levere varen, og så søger fagforeningen et andet sted hen. Hvad pokker havde I forventet?

Christel Larsen, Vibeke Rasmussen, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Lene Christensen, ellen nielsen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Når man tænker på hvor mange af Dennes Kristensens medlemmer der stemmer på DF, så det vel ikke så mærkeligt.

Vibeke Rasmussen, ellen nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Dennis Kristensen ER i dag den danske fagbevægelse. Hvornår har i sidst set noget til en fagforenings repræsentant, som ikke var Dennis ? Resten af dansk fagbevægelse har i lang tid bøjet sig i støvet for EU og 'den nødvendige politik' med løntrykkeri, slukkede arbejdspladser samt stærkt forringede arbejdsforhold til de sørgelige rester af det danske arbejdsmarked.

Jeg kan godt forstå, DF søger kontakt til Dennis. Hvem ellers kunne de invitere, som repræsentant for dansk fagbevægelse ?

Michal Bagger, Lilli Wendt, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Lene Christensen, Martin Madsen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det giver god mening at tale til andre end dem, som man er enige med , eller som "politisk korrekte" kommentatorer mener man "bør" holde sig til.

Det er lidt "dødfødt" og lidet udviklende , hvis alle, der taler med/til hinanden, på forhånd er enige om det hele.

Vibeke Rasmussen, Lilli Wendt, Flemming Scheel Andersen, Lene Christensen, ellen nielsen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Tjaa efter Socialdemokratiets forræderi, så kan fagbevægelsen se sig løst fra alle loyalitetsforpligtigelser. I stedet kan de prøve at se hvilke af de reaktionære arbejdsgiverpartier, de kan få mest hos. Sådan er det jo.

Christel Larsen, Per Klüver, Lene Christensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

Kære Rikke Nielsen,

I stedet for en dumsmart bemærkning, så ville det være superfedt om du kom med et realistisk og konstruktivt forslag til, hvad fagforeningerne skal gøre, når deres traditionelle samarbejdspartner vender dem ryggen.

Rasmus Kongshøj, Per Klüver, Flemming Scheel Andersen, Lene Christensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Leif Jørgensen

Kære Morten!
Mener helt klart at Rikke Nielsen har en pointe i de 170 milliarder overbudspolitik som DF bruger gang på gang. Og når de så gang på gang bliver spurgt om finansieringen af dette enorme beløb er svaret: det er over flere år og der bliver justeret efterhånden! Men hvor og hvornår er der intet om.
Til gengæld indgår mange af deres løfter i samme 170 millarder. Deres retorik overgår de radikale.
Løftebrud? Det er det du får når du stemmer på DF

»Jamen, hvis regeringen – eller nogen af partierne i den – inviterede mig til at komme og snakke, så ville jeg også komme. Jeg synes ikke, at det er FOA’s opgave at sortere i, hvem der må høre vores budskaber.«

God pointe!
samtaler og samarbejde - trods evt. diverse små som store uenigheder - fremmer ALLE sager og synspunkter!

Morten Vesterbro-Hansen

Kære Leif Jørgensen,

Jeg kan selv med min bedste vilje ikke forstå koblingen til talen fra fagforeningsbossen. Det lugter ærlig talt mest af alt af et ’jeg-hader-DF-så-nu-skal-de-bare-svines-til. Sæt dig i Dennis Kristensens sted. Fagforeningen er i krise. Er det fuldstændig urimeligt at søge andre samarbejdspartnere?

Løftebrud? Det er hvad du får når du stemmer på S.

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Ikke fordi at man skal udtrykke skepsis på grund af DFs invitation af Dennis Kristensen.
Men er DFs interesse og sympati for fagforeninger ikke af en helt ny dato.

Lise Lotte Rahbek

Hvilken begrundelse skulle Dennis K dog have for IKKE at ville tale til DF'erne?

Jeg er helt enig i, at Dannis Kristensen er frontfigur i fagevægelsen.
Jeg ved ikke hvad de andre fagbosser laver.
Man ser dem ikke, hører dem ikke, oplever dem ikke - undtagen når de taler for regeringen og imod deres egne medlemmers interesser i medierne.

Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, ellen nielsen, Søren List, Flemming Scheel Andersen, Lilli Wendt og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at vi får en ny koalitionsregering. S-DF.
Der er så SÅ mange strømpile, der peger i den retning. S ligger helt på DF-linje i udlændingepolitikken, og DF ligger helt på S-linje på socialpolitikken.
Opmærksomme vil også høre, hvordan retorikken ganske langsomt rettes ind.
Medierne. Jammen medierne er bagefter. Mediefolkene er knyttet til Venstre, Konservative og Liberal Alliance, og har svært ved at se ud over den plat(te)form. De holder sig klar til at kæmpe om spindoktoraterne, som de jo tror falder i den borgerlige blok.

Hvad man kan være betænkelig ved, er om Dennis Kristensen er grebet af en populisme, således at han taler ud fra den stemning, der er i FOA, og ikke ud fra, hvad der er i FOAs medlemmers interesse.

Og til vrede Rahbek, der vil høre mere til fagbevægelsens bosser: "DR sender Vild med Dans. TV2 Hvem vil være millionær." Nyhederne prædiker bankernes evangelium, hvor er det lige, du vil placere fagforeningsbossrne i det mediebillede?

Ole Nielsen. Den med storken.OK. Men at vi skal tro, at DF har sympati for og interesse FOR fagforeningerne.
DF fisker efter stemmer. Intet INTET, af de de politisk har været aktive i at få gennemført har forbedret levevilkårene for de mennesker, hvis interesser fagforeningerne varetager.
DF er lykkedes med sit nationalistiske projekt. Alle taler i DF-sprog. Filosofferne rynker på næsen af 'De Anstændige' og Fogh ville af med fagprofessionalisme i lovgivningen og kastede alle uddannede i smagsdommerbrønden.
Således som resten af nationen er blevet mere nationalistisk er også masser af mennesker i fagbevægelserne blevet det. Dén stemning har DF interesse i. Interesser, der handler om fagforeningsmedlemmernes arbejds- og levevilkår giver de en hatfuld for.
Vogn åp!

Gert Selmer Jensen

Dennis Kristensen udgør efterhånden en "Redningsplanke" i den danske fagbevægelse.!
Han kæmper faktisk for sine medlemmers interesser og vilkår. (En uddøende disciplin i dagens Danmark).
Han gør det via alle forhåndenværende midler, Herunder også som taler ved et DF-landsmøde.
Det er vel efterhånden et af de få steder han møder sympati. (Udover medlemmerne).
Så sænk nu venligst parraderne, og glem, (bare for et øjeblik)!!, dogmerne omkring DF!!.
Manden kæmper i en god sags tjeneste!

Anne Eriksen, ellen nielsen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Vi kan i Dansk Folkeparti godt lide folk, der siger deres mening".

Det bliver Kristian Thulesen refereret for at sige. Her må jeg nedlægge en protestant, som vi sagde i gamle dage. Der er da ikke noget parti, der har ekskluderet så mange medlemmer - netop fordi de sagde deres mening.

Gert Selmer Jensen

Vibeke Hansen-
DF ekskluderer vist ikke medlemmer fordi de siger hvad de mener.
Snarere fordi de mener det de siger.
Måske skulle mange partier have ekskluderet mange flere af deres "stjernkastere", inden de nåede for langt.