Danmark indgår med USA og otte andre lande i en såkaldt ’kernekoalition’, der skal bekæmpe Islamisk Stat. Det blev klart efter et møde i går, der blev afholdt sideløbende med NATO-topmødet i Wales.
»Vi har på et hasteindkaldt møde i morges sagt ja. Og vi er jo allerede aktive. Det er heldigvis et enigt folketing, der har sagt ja til at deltage med transport af våben og humanitær hjælp,« sagde udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i går til DR Nyheder.
Den ekstremistiske sunnimilits Islamisk Stat har siden februar erobret store landområder i Syrien og Irak og er blevet internationalt berygtet for sin brutalitet. USA indledte den 8. august luftangreb mod IS, mens flere lande – herunder Danmark, Tyskland og Frankrig – har leveret våben til både den irakiske hær og de kurdiske sikkerhedsstyrker, Peshmergaerne.
Men hvorfor bliver Danmark inviteret til at deltage i endnu en international militæraktion? Og hvorfor siger vi ja?
Driftsikre Danmark
Sten Rynning, der er professor på Center for krigsstudier på Syddansk Universitet, mener, at en af grundene til, at netop Danmark er med i koalitionen, er, at vi tidligere har støttet amerikanske militæraktioner i både Afghanistan og Irak og dermed har vist, at vi er til at regne med: »USA har først og fremmest været motiveret af, at de skal have flest muligt pålidelige venner med i deres koalition. De skal være til at stole på, og Danmark har vist sig meget driftsikker i de operationer som USA har foretaget i snart 20 år.«
I driftsikkerheden ligger, at Danmark tidligere har vist sig at være loyal og samtidig villig til at ofre noget for den fælles sag.
»Vi har altid stået i forreste linje, vi har været ude i skarpe missioner. Vi står ikke bare på sidelinjen og råber højt, men leverer ude i den skarpe ende. Også uden at lave politisk ballade,« siger Sten Rynning.
Kristian Søby Kristensen, centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mener ligeledes, at invitationen er kommet på baggrund af vores tidligere militære villighed og gennemgående atlantiske loyalitet.
»Gennem de seneste 10-15 år har den danske udenrigspolitik været funderet i en aktivisme, hvor vi gerne har villet bidrage til forskellige former for interventioner rundt omkring i verden. Og når amerikanerne ringer, så plejer vi at svare ja. Så det har vi også gjort denne her gang.«
Samtidig mener han, at Danmarks deltagelse kan fungere som et signal, netop fordi vi hverken er en europæisk stormagt eller besidder nævneværdig militære kapaciteter.
»Jeg tror ikke, at Danmarks deltagelse er afgørende i forhold til at holde sammen på den koalition, der er, eller med de militære kapaciteter vi stiller. Men det sender et politisk signal, som amerikanerne kan bruge.«
Og dette signal drejer sig ifølge Kristian Søby Kristensen om, at IS med sin voldsomme ekspansion er gået over grænsen for, hvad det internationale samfund kan acceptere. Og om at man sætter ind, før det bliver for sent.
»Det er hele tiden kunsten at vælge det mindst onde. Og der ser det ud til, at der er en generel konsensus om, at nu bliver man nødt til at handle for at sikre, at Irak ikke kollapser fuldstændig.«
Ingen strategi
Samtidig har de seneste militæraktioner, vi har deltaget i, ikke nødvendigvis givet mere international sikkerhed, og både aktionen i Afghanistan og Irak har affødt efterfølgende kritik og tvivlsomme resultater. Derfor mener Søby Kristensen også, at vores ja handler om, at vi siden Anden Verdenskrig har haft en opfattelse af, at vores sikkerhed primært var garanteret af NATO og USA.
»Helt basalt er det ud fra en realpolitisk småstatsbetragtning altid godt at være tæt på USA,« siger han.
Udover Danmark er Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Tyrkiet, Canada, Polen og Australien med i den såkaldte ’kernekoalition’. Men det er endnu ikke klart, hvad deltagelsen i koalitionen kommer til at indebære. Som præsident Obama sagde på en briefing i det Hvide Hus torsdag: »Vi har ikke en strategi endnu.« Dog har den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, sagt, at man ønsker at have en plan klar inden FN’s generalforsamling senere på måneden. Han understregede i den forbindelse, at der stadig ikke vil blive tale om at indsætte landstyrker. Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, ville heller ikke afvise, at den danske deltagelse bliver udvidet fra Hercules-flyet og dens mandskab på omkring 55 mand: »Vi er foreløbig ikke blevet bedt om at komme med mere. Det vil jeg ikke afvise kan ske. Og så må vi jo tage stilling til det på det tidspunkt,« sagde han til DR i går.
Kristian Søby Kristensen siger: »I første omgang er strategien at stikke fingeren i hullet i diget. Og det er det, vi gør nu.«
Det er simpelthen en position, vi skal se at komme væk fra! Vi har to styrkepunkter i forhold til NATO: indsejlingen til Østersøen og Grønland med Nordpolen. Det er alt rigeligt. Så kan vi være FN-udsendinge som fredsbevarende styrker; men det er aldeles umoralsk at sætte unge, danske liv på spil i krige, som vi ikke har nogen interesse i. USA må synes, at de har - det er deres valg.
Vores hundske villighed forklarer vel ikke, hvorfor vi som den eneste lilleput-nation er inviteret med i det selskab af store lande.
De danske politikkerne er bare nogle nikkedukker, uden rygrad eller personlighed. Og det kan godt være at de danske politikere er demokratisk valgt, men det er fuldstændigt ligegyldigt hvor vælgerne sætter deres kryds, de får bare mere af det samme.
Hvis nu politikkerne havde mere rygrad så ville de spørge: "Hvis IS kommer væk, hvad har vi så vundet?" Og svaret er at vi så har fået Al-Qaeda tilbage.
Den danske befolkning med deres demokratiske beføjelser - i form af valg til folketinget - må syntes det er helt fint og ingen grund til kritik eller bekymring.
Der mangler et politisk alternativ. Der kan sende et andet signal end DK som slagsbror når alfahannen hyler.
Desværre er der en manglende kultur i det politiske system til at evaluere og lærer af fejlslagende argumenter og beslutninger -her må Irak stå som skamstøtten over dem alle.
En fejlslagen krig ført på løgn løgn og løgn.
- Løgn der i andre sammenhænge er en værdi danskerne tager voldsom afstand fra.
Bare af den grund skulle den konsensus politik, omkring den aktivistiske militarisme det danske folketing langt hen af vejen har stået for - bare ikke genvælges.
Hvor er borgernes mod til at gå op imod systemet ?
- Eller er Danskerne godt tilfreds med at spille med musklerne ?
Jeg kan ikke se ind i fremtiden, men det plejer at være sådan, at rækker man fanden en lillefinger, tager han hele hånden. Der er fortilfælde, der kan bruges som model for fremtiden.
"Kom så vovse. Døgtiiig"
Utroligt at små politiske foreninger med færre medlemmer end den lokale skakklub kan tilrane sig så meget magt at de kan gøre danmark til en krigsførende nation.
Hvor er danskernes store forbund, burde de ikke have en politisk overbygning i forbundet som opstillede til folketinget så vi havde nogen som reelt varetog arbejdere og lønmodtagerenes interesser.
Det kan vel ikke være rigtigt at det kun er en lille elite med penge og magt som varetager ledelsen af danmark.
Kære USA
Tusind tak for den "fine invitation"! Sikke et selskab det bliver!!
Desværre kan vi ikke den dag, da vi skal på telttur med vores gamle venner Etik, Moral og Fornuft.
Vi har så meget vi skal have indhentet ser i, og turen har været planlagt i flere år.
Kærlig Hilsen
Danmark
Vi håber festen lever op ti
*minus den sidste linie
kan ønske, at helle fortsætter ; ) sin så venlige tilgang til merkel i det tyske
og at vi som nation tilgiver det store, smukke, dygtige, grundige, flittige land mod syd.
og på samme vis, hvis man kan det (eller ville vi først skulle "beemes" eller noget: ), en sidste gang siger "tak for hjælpen i 2. verdenskrig" til USA, og så ellers overvejer om landet nu også er så ens som "vores" (eller om det mere minder om den drøm, som nogle i højrefløjen sidder med?).
"men det er aldeles umoralsk at sætte unge, danske liv på spil i krige, som vi ikke har nogen interesse i. USA må synes, at de har - det er deres valg."
I princippet nej; USA kan ikke disponere og beslutte selvstændigt i klodens anliggender - der er simpelthen for mange andre interesser end de snævert amerikansk profitorienterede, som står på spil. Så frie valg har USA ikke, udelukkende betinge(n)de - ligesom enhver anden entitet i denne verden. Og der er afgjort brug for at den fornødne modmagt tages i anvendelse.
"Eliten" sidder på nuværende tidspunkt godt og grundigt fast i deres egen selvforherligelse med tilhørende reformer, kontrol og nedvurdering af almindelige mennesker.
Er vi virkelig så konfliktsky, at denne elite, som reelt er ligeså konfliktsky, kan manipulere og tilegne sig al magt til ændringer i samfundet?
Eller er tiden p.t. bare udtryk for en forøget egoisme og mangel på loyalitet...
USA har selv skabt det tomrum i Irak efter at de tog Saddam ned. Da de så efterfølgende smadrede Libyen og gav støtter til de psykopater fra Benghazi/Al Qaida og andre der var imod gamle Khadafi, som så efter Libyen, flyttede deres operationer til Syrien hvor de fandt sammen med ISIL og slog styrkerne sammen. Alt sammen et produkt af USA's (Israels?) udenrigspolitikker, med henblik på en balkanisering af mellemøsten.
Denne video gør det usædvanligt godt, den beskriver det jeg lige har sagt.
https://www.youtube.com/watch?v=oMjXbuj7BPI - 21 min
"[D]et er endnu ikke klart, hvad deltagelsen i koalitionen kommer til at indebære" - men et enigt Folketing synes i hvert fald, det er altid en god idé at sende unge danskere på en dødelig mission. I over 500 år har Danmark ikke vundet en eneste af de mange krige med fremmede magter, vi deltog i, men vi kan være stolte af vores "helte"!
Mht. Danmarks deltagelse er det jo altid et spørgsmål om, hvor og hvornår man skal skride ind for at stoppe fascismen på fremmarch. Men i betragtning af, hvor mange muslimer, vi har herhjemme, er man nødt til på et tidspunkt at sætte foden ned og sige stop.
De muslimer herhjemme, der ikke bryder sig om dette, kan jo så rejse ned til deres åndsfæller.
@KG du mener vel den rabiate del, som ligesom , at den "kan optræde i alles hoveder", kan optræde med (usand?) reference til alle religioner?
Og ja; at benævne dén side af det, hvis det er det, du gør, "fascistisk" er nok ikke hel ved siden af - da "den" måske? kan trives lige så vel i historisk italien, som i nordafrika eller nu syrien?
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Den_korpor...
Det var jo Anders Fogh, der syntes, at det var slapt bare at sende humanistisk hjælp i form af medicin og fredsbevarende styrker, og som hellere ville sende danske soldater i kamp i de allerfarligste områder i Afghanistan og Irak. Dette har skabt et indtryk i USA om, at netop Danmark nu er nemmere at overtale end andre lande, der først skal igennem en masse overvejelser, før de bestemmer sig. Så derfor bliver Danmark spurgt først.
USA har intet brug for Danmarks militær, der jo alligevel er for lille og svagt til at kunne bruges til noget fornuftigt. Men USA har brug for symbolsk støtte fra Danmark og lignende lande for at kunne overtale mere vigtige, men også mere skeptiske lande til også at deltage.
Egentlig kunne USA sagtens klare det hele selv. For det er alligevel USA, der skal stå for luftangrebene. Eventuelt dog sammen med Storbrittanien, der jo også altid er klar til at stille op. (Israel kunne USA også nemt få med, men ønsker det ikke af frygt for reaktionen fra resten af verden.)
Så grunden til, at USA overhovedet henvender sig til andre lande for at få dem med, er ikke, at USA har brug for deres militær, men derimod udelukkende, at USA ønsker, at det skal være en "international" operation, der støttes af så mange lande som muligt (dog ikke af Israel). Årsagen handler om reklame og om at undgå, at USA bliver opfattet som en supermagt, der handler på egen hånd uden at lytte til resten af verden.
Det er dog klart, at USA's fjender (som især Putin jo ønsker at være) vil forsøge sig med at gøre USA til en egenrådig superskurk alligevel uanset USA's bestræbelser for at blive opfattet som det modsatte. Samt at de stadig vil have succes i en vis udstrækning alene, fordi USA jo er en supermagt, som der altid vil være nogen, der er mistænksomme over for. Så især Putins propaganda, hvor han bl. a. giver et årligt tilskud på omkring 2,5 mia kroner om året til RT (Russia Today), skal nok skaffe ham endnu flere tilhængere blandt vestens nationalister, der ligesom Putin ikke kan lide multikulturelle samfund og derfor mener, at vi bare burde overlade irakerne og syrerne til deres egen skæbne uden at spilde tid og resourcer på dem.
Skulle man samle en selvforsvarsgruppe - der for alvor kan sætte tingene på plads?
Nu hvor vores valgte repræsentanter er så krigsliderlige!