Baggrund
Læsetid: 4 min.

Ekspert: Det er svært at være mønsterbryder i dag

Gruppen af unge med ufaglærte forældre har i dag sværere ved at bryde den sociale arv end tidligere, vurderer eksperter. Det vil i fremtiden forhindre dem i at komme ind på arbejdsmarkedet, og derfor bør det prioriteres at øge mulighederne for at blive mønsterbryder
Gennem 00’erne blev det mindre relevant for især drengene at tage en uddannelse. Der var vi inde i en periode, hvor man kunne tage et ufaglært job i stedet for en uddannelse, så man på kort sigt fik mere ud af det rent økonomisk.

Jakob Dall

Indland
10. september 2014

Gennem de sidste mange årtier er det nærmest kun gået en vej, når kurverne har vist andelen af unge, der bryder det sociale mønster, de har fra deres ufaglærte forældre, og får en uddannelse: op.

»Andelen af mønsterbrydere har fra begyndelsen af 00’erne ligget på samme niveau, og den positive udvikling, man oplevede med et stigende antal mønsterbrydere op gennem 1990’erne, er bremset,« siger Martin D. Munk, professor ved Aalborg Universitets Center for Mobilitetsforskning.

Men henover de seneste 12 år er andelen faldet med omkring fem procentpoint, viser en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Det var nemmere, da man eksempelvis indførte ni års obligatorisk skolepligt, at øge andelen af mønsterbrydere, fordi massen af ufaglærte ganske enkelt var større. Det krævede kun en relativt nem indsats. Sådan er det ikke længere,« forklarer Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker og uddannelses- og arbejdsmarkedsøkonom ved AE-rådet.

»Det er for os uomtvistligt, at der er en økonomisk gevinst for samfundet ved at uddanne mennesker. Uden uddannelse har man nærmest ingen chance for at få et job i nutidens Danmark og slet ikke i fremtidens Danmark,« påpeger Mie Dalskov Pihl.

Men ifølge Martin D. Munk, som i flere år har forsket i social mobilitet, er der ingen snuptagsløsninger i forhold til at skabe flere mønsterbrydere.

»Skal vi være ærlige, er der jo ingen, der rigtigt ved, hvad vi skal gøre for virkelig at hjælpe den sidste del af gruppen med at bryde den sociale arv udover forbedring af levevilkår og sociale færdigheder. Vi skal selvfølgelig tilbage til en udvikling, hvor det er attraktivt at tage en ungdomsuddannelse – herunder også en erhvervsskoleuddannelse – så de unge ser uddannelse som en mulighed for at få et godt liv. Men det er ikke sikkert, at den gruppe ser uddannelse som løsningen på deres problemer,« siger han.

Det er Mie Dalskov Pihl enig i:

»Ser vi på de 16 procent af unge, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse, så er det faktisk kun de to procent, som aldrig får begyndt på en ungdomsuddannelse. Så frafaldet er stort, og derfor er man selvfølgelig nødt til at se på, om de unges kvalifikationer er tilstede. Det har man allerede taget fat på med folkeskole- og erhvervsskolereformerne.«

Martin D. Munk er dog ikke overbevist om, at regeringens reformer af uddannelsessystemet er tilstrækkeligt.

»Regeringen har forsøgt at lave nogle reformer af uddannelsessystemet, som skal lokke de unge til at tage en uddannelse, men hvorvidt det er nok, kan man diskutere, og når man samtidig indfører karakterkrav, har man sandsynligvis ikke gjort det nemmere,« siger han.

Må ikke gå glip af talent

Ser man på, hvordan mønsterbryderne fordeler sig på køn, viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at pigerne fortsat er bedst til at bryde den sociale arv. Knap 60 procent af de 25-årige piger har taget en ungdomsuddannelse, og andelen af kvinder, der har taget en videregående uddannelse, er over dobbelt så høj som for mænd, viser analysen.

»Gennem 00’erne blev det mindre relevant for især drengene at tage en uddannelse. Der var vi inde i en periode, hvor man kunne tage et ufaglært job i stedet for en uddannelse, så man fik på kort sigt mere ud af det rent økonomisk. Det motiverede ikke dem, der havde muligheden for at bryde den negative sociale arv og blive mønsterbrydere,« siger Martin D. Munk.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har netop lanceret et nyt korps af mønsterbrydere, som skal komme med ideer til, hvordan man kan indrette uddannelsessystemet, så man kan tiltrække og fastholde flere potentielle mønsterbrydere.

»Social mobilitet kommer ikke af sig selv. Selv om vi har fri og lige adgang til uddannelse, må vi erkende, at vi er nødt til at have en aktiv indsats for at finde alle de unge, som har talentet og motivationen,« siger ministeren og fortsætter:

»Som samfund har vi ikke gavn af, at det går den forkerte vej med social mobilitet. Vi har brug for alle kompetencer, og vi har brug for, at så mange som muligt bidrager til samfundet og fællesskabet.«

Samtidig har den nye politiske leder hos Radikale Venstre, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard varslet, at der skal gøres mere for de tusindvis af børn af kontanthjælpsmodtagere, kronisk syge og misbrugere, der er i Danmark. De skal ifølge Morten Østergaard hjælpes med en ny og målrettet indsats, så de ikke havner i en ond cirkel, hvor de som voksne aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet, men i stedet ender i passiv forsørgelse som deres forældre.

Sofie Carsten Nielsen mener ikke – i modsætning til de to eksperter – at den nuværende gruppe af unge med ufaglærte forældre har sværere ved at bryde den sociale arv end tidligere. For ifølge hende findes der ikke tilstrækkelig forskning til at dokumentere det. Den dokumentation vil hun nu forsøge at skabe.

»Vi har ganske enkelt brug for mere viden, for hvad vil det sige at være ’tung’ eller ’svag’? Jeg er helt med på, at hvis man har mange andre problemer end det at gå i skole, eller at ens forældre har udfordringer, så er sandsynligheden for, at man selv kommer videre i uddannelsessystemet mindre, men vi har brug for mere fakta og dokumentation. Vi må ikke gå glip af talent,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu skal de ufaglærte igen have et hak i tuden!
I en tid, hvor alt alt skal kaldes noget nyt - så hyler man "mønsterbryder og social arv" uden at kunne se, hvor diskriminerende. DET er...
Samtidig gøres vilkårene dårligere for dem, der ikke befinder sig i en højere socialklasse.
Så igen - man tager med den ene hånd og giver tilsyneladende med den anden.

Men hvilket ungs menneske bryder sig om at være "socialt mærket" på forhånd?
Hvad med at bedre forhold for skoler, herunder erhvervsskoler og ikke lefle så meget for gymnasier og universiteter?
Det er noget slemt hykleri, men det kan de radikale nok ikke se?
I det hele taget er vores tilgang til "de svage i samfundet" stadig et slemt hykleri. Man bruger mange midler, hvor det vigtigste behov måske bare er almindelig anerkendelse?

Kirsten Skjerbæk, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Denne regering har på alle områder, ikke bare dette, kæmpet for at promovere og forstærke tidligere tiders klassedelte samfund og cementere det som en uomgængelig kendsgerning i mange årtier fremover.
Man må være stolte i S og SF??
De radikale er jo som de jo er.

Katrine Visby, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Kofoed, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at det falder mere i øjnene nu hvor vi er i "krise" og så naturligvis den negative cirkel med "nødvendige" nedskæringer.
Skrev radikale gr. Morten Østergaard, naturligvis er S medvirkende, men SF kunne vel ikke stille meget op dengang?
Det er et problem over en længere årrække og den tidligere regering har sandelig gjort deres.
Problemet kan ikke skæres ned til et politisk parti, men skal ses i sammenhæng med verdenssamfundet.

Lise Lotte Rahbek

Det er så vidt jeg ved, landets politikere, som i samarbejde med EU og en lettere diffus globalisering afgør, hvordan rammerne for samfundet skal være.
De rammer, som politikerne udstikker, er de som bestemmer, at hele befolkningen skal have en uddannelse, for ellers kan menneskene ikke få et job.
Det er ingen naturlov som angiver, at mennesker ikke kan få et job uden uddannelse. Det er noget politikerne er medbestemmende om. Der er heller ingen naturlov som angiver, at HELE den danske befolkning skal være lønarbejdere og stå i kø for at få et job med deres eksamensbeviser i hånden.
det er noget politikerne sætter rammerne for.

Nu har politikerne så endnu engang besluttet sig for, at mennesker i den laveste socialklasse skal have en uddannelse, og blive næsten lige så gode samfundsbogere som politikerne, for det er de nemlig slet ikke nu.
Fed motivation, dér.

Katrine Visby, Kirsten Skjerbæk, Jens Kofoed, Rasmus Kongshøj og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Den offentlige sektor som arbejdsgiver kunne gå foran og acceptere unge ufaglærte på deres stade, og give dem den nødvendige "uddannelse" og arbejde til en passende, stigende løn.
Så var det nemmere at give de unge et kærligt spark.
Det kunne jo betegnes med et efterhånden ukendt begreb : Mesterlære.
Det hårde konkurrence samfund i det private overrasker ikke, men alle burde indse, at samfundet skal passe til borgerne og ikke indrettes sådan, at det frasorterer andenrangs mennesker i stigende grad og anbringe dem på passiv forsørgelse, hvis de ønsker sig noget andet.
Desværre står de stive arbejdsmarkedsparter i vejen for fantasi og fordomsfri aktion.

Katrine Visby, Kirsten Skjerbæk, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Kofoed, Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hver gang der er noget, som politikerne på deres ophøjede stade ikke forstår, er løsningen at kaste flere penge i nakken på allerede højtlønnede forskere. Disse skal undersøge problemet i nogle år, til problemet enten har løst sig selv, eller man kan nedsætte en ny gruppe der skal forske i problemet, fordi tiden har gjort de gamle resultater forældede.

Såfremt politikerne virkelig var interesserede i at løse problemer med svagt uddannede, er der en mulighed der er helt åbenlys. Brug en uge eller en måned, på at sidde i en klasse på f.eks. VUC og lær nogle af de mennesker at kende. Hør hvad de siger, se hvad de gør, se hvad de kan, og hvad man fra politisk side IKKE ofrer af resourcer på at løfte folk. Lærerne på disse skoler kæmper en brav kamp for at hjælpe mennesker videre, indenfor de rammer de får udstukket, og med de alt for få midler der gives fra politisk hold.

Man skal ikke ofre samfundets, tilsyneladende, få midler på dyre forskere, men på de mennesker der allerede nu kæmper for at løse problemerne. Men så langt kommer man aldrig, for politikerne ser ikke mennesker, men bare tal i statistikker, og fatter tilsyneladende ikke, at det ikke er tal man skal hjælpe og flytte - men mennesker.

Kirsten Skjerbæk, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Personligt er jeg bare glad for at se at Information nu har taget den gode kultur med at starte en overskrift med ordet "ekspert" til sig.

Tænk på alle de år hvor vi stakkels læsere ikke vidste om den der nu udtalte sig om et emne i en artikel nu også virkeligt var ekspert på området.

Michal Bagger, Janus Leth, Katrine Visby, Lise Lotte Rahbek, Jens Kofoed, Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

:-) Hvad definerer "en ekspert"?
Hvilken forskel er der på eksperter?
Hvor længe har de uddannet sig?
Hvor gammel skal man være for at blive ekspert?
Skal man have en bestemt baggrund - et job?
Hvad nu, hvis de bare er gode til at lære indenad?

Rasmus Kongshøj

Nu hører de ufaglærte (halvstuderede politikere undtaget) jo som bekendt til blandt samfundets fattigste. Når en familie lever i fattigdom, så er der ikke mange ressourcer til overs til at give børnene en god skolegang, og give dem de nødvendige input. Økonomiske bekymringer hensætter hjernen i en overlevelsestilstand, hvor al energi bruges på at klare sig nu og her, og der intet er til overs til at tænke på fremtiden.

Afskaffede man fattigdom i Danmark, så ville vi se flere børn af ufaglærte, der klarede sig godt i skolen.

Samtidig kunne man indføre en uddannelsesgaranti, så man som ung var sikker på at kunne få en praktikplads. Midlerne til disse praktikpladser kunne man passende hente ved en afgift på de arbejdsgivere, der ikke lever op til deres forpligtigelse til at stille praktikpladser til rådighed.

Endeligt er det vigtigt, at vi ser kritisk på vores egen holdning til ufaglærte. Særligt politikere og meningsdannere lægger ikke det mindste skjul på at ufaglærte er uønskede elementer i samfundet. Fortællingen om de ufaglærte er at de er dumme, dovne og har brug for en fast men kærlig formynder, der kan lede dem på rette kurs. Denne nedladende holdning er imidlertid ikke uden konsekvender. Hvis man tilstrækkeligt længe fortæller folk at de er dumme og uduelige, så begynder de selv at tro på det til sidst, og tror man først at man ingenting kan, så bliver det så godt som umuligt at gennemføre nogen som helst form for uddannelse.

Michal Bagger, Katrine Visby, Kirsten Skjerbæk, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

I stedet for at sætte politikerne på skolebænken på VUC, burde det nok være de såkaldte eksperter - som jo efterhånden kvæler enhver mellemmenneskelig diskussion - der ville have godt af et ophold i den virkelighed, som er disse menneskers vilkår.
Dette handler ikke om kolde facts og statistikker men om et åbent samfund, der både anerkender og værdsætter forskellighed og hylder respekten for den enkelte. Det er her kampen står for de senere års politik og stigmatisering af "underdanmark" har helt udryddet disse værdier, så man nærmest opfattes som en tosse eller hengemt hippie, hvis man vover at fremføre dem

Katrine Visby, Kirsten Skjerbæk, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Tvang er aldrig en løsning, det avler kun modstand. Men muligheden for at søge det liv man ønsker, det er det, der er den essentielle kerne for håb og anerkendelse. Jeg ser det som et af de mest negligerede områder i Danmark, hvor man faktisk kan gøre noget - men det er selvfølgelig i kraft af - at der intet sker.

Paul Peter Porges, Kirsten Skjerbæk, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Kirsten Skjerbæk

Det er nogen rigtig gode kommentarer ovenfor! Jeg synes også denne debat om forskel mellem mennesker er ret alvorlig og meget skævvredet. Problemet, for mig at se, er manglende respekt for MENNESKET, rig eller fattig, højt begavet eller mindre begavet, hvor denne måling af begavelse i sig selv er skævvredet, fordi det er bestemte anerkendte parametre, man måler på. Jeg synes det skal slås fast med syvtommersøm, at samfundet er en fælles indretning, hvor der ikke er nogen, der kan stå udenfor. Det er et kunstig skel, at vi siger nogen står uden for samfundet. ALLE er en del af samfundet på godt og ondt. Og vigtigt er det også, at den moralske inddeling i gode og onde intet har noget med rang at gøre. Alle mennesker har ret til at være her og alle mennesker skal behandles med respekt og alle mennesker skal have de bedste muligheder for at få lov til at udfolde deres potentialer til gavn for dem selv, deres nærmeste og for os alle. Problemet er at der er nogen (politikere og "meningsdannere") der mener at kunne bestemme hvad det vil sige at være en god samfundsborger. Problemet hænger sammen med at vi er begyndt at sætte lighedstegn mellem samfund og arbejdsmarked og at bestemme, hvad det vil sige at stå "til rådighed for arbejdsmarkedet". Hvis der er nogen, der skal stå til rådighed for andre, så er det samfundet, der skal være så rummeligt, at det står til rådighed for alle. Så alene det at tale om "mønsterbrydere" nedgør jo de mennesker, der danner det "mønster", som andre ønsker skal brydes!! Tonen i samfundsdebatten må til at have en anden lyd!

Katrine Visby, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det har altid været svært i Danmark, fordi vi er meget dårlige til at kommunikere de uformelle regler, der dikterer klassetilhørsforhold.
Den første hurdle i gamle dage var at redde sig ind på gymnasiet; men desværre har det, at mange nu går den vej, ført til, at alle disse mange "dos and don'ts" er blevet fjernet fra pensum, så folk igen ikke i tilstrækkelig grad forberedes på, hvad man skal kunne og vide for at indgå i de bestemmende lag i samfundet.
Jeg tror, at de røde partier virkelig mener, at de gør de dårligst stillede en tjeneste ved at sænke barren; men det gør de altså ikke: hvis man mangler forudsætninger, som andre har, kan man ligeså godt lære nogle færdigheder, som letter ens vej, især evnen til at iagttage, hvad andre gør, og tage ved lære af det, OG at arbejde hårdere for at indhente sit handicap. Det kan virke hårdt, men hvis man i øvrigt vælger noget, man virkelig gerne vil i sit liv, er det jo også en gave.

"Vi må ikke gå glip af talent," siger Sofie Carsten Nielsen.

Så kunne det være at man skulle komme nepotismen til livs.
Når man ser dem med et kendt efternavn få foden indenfor i teater, musik- og medieverdenen, og andre, måske mere talentfulde som skal knokle hårdere for det.
For ikke at tale om politikernes børn - der er efterhånden ret mange efternavne, der går igen derinde.

Det sidste skud på stammen, var Wonderful Copenhagen, der havde 138 ansatte med familierelationer.

Ja, der er talent derude.
De har måske ikke lige få afsluttet deres uddannelse, af flere forskellige grunde. Men er begavede og talentfulde og mangler bare et kærligt spark.
De har ikke de rigitige familie-forbindelser, som andre priviligerede, der kommer først i køen.

Vores samfund har taget den drejning , at vi har fået større skel mellem rig og fattig i Danmark.
Det er noget regerings-politikerne ignorerer.

Information har netop lige bragt en artikel om rigmandsghettoerne.
Det er jo bl.a lige den tendens, der gør at folk fastholdes i deres habitus.

Man vil lave nogle pseudo-løsninger, men ikke tage fat om nældens rod.

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Artiklens slut bemærkning : "Vi har ganske enkelt brug for mere viden, for hvad vil det sige at være ’tung’ eller ’svag’? Jeg er helt med på, at hvis man har mange andre problemer end det at gå i skole, eller at ens forældre har udfordringer, så er sandsynligheden for, at man selv kommer videre i uddannelsessystemet mindre, men vi har brug for mere fakta og dokumentation. Vi må ikke gå glip af talent,« siger Sofie Carsten Nielsen."
Hvem er vi ? I hvilken sags tjeneste skal talentet bruges - udnyttes.
Heri udtrykkes den herskende klasses topelite, personificeret i denne akademikerminister, hvis kolde teknokrathjerne bryder ud i total afsløring af vort folketings hensigter med befolkningen.
Behøver ingen nærmere udpensling.

Hvis klasserne og skolerne er små nok til, at lærerne kan tage hånd om de elever, de har fået i deres varetægt, får vi aldrig et problem. Så bliver skolen netop et helle for de børn med et problematisk familieliv.

"... Morten Østergaard varslet, at der skal gøres mere for de tusindvis af børn af kontanthjælpsmodtagere, kronisk syge og misbrugere, ... så de ikke havner i en ond cirkel, hvor de som voksne aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet, men i stedet ender i passiv forsørgelse som deres forældre."
Hyggelig ny bås Morten Østergaard har oprettet. Det vil sige at kontanthjælpsmodtagere, kronisk syge og misbrugere = endt i passiv forsørgelse.