Læsetid: 4 min.

Ekspert: Uredelighedsudvalg misforstår internationale regler

Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har misforstået de internationale regler for god videnskabelig praksis i sagen mod sundhedsforsker Bente Klarlund, vurderer det danske medlem af Vancouver-gruppen, som udformer reglerne
Det er ikke uredeligt, når sundhedsforsker Bente Klarlund ikke har opdaget, at Milena Penkowa manipulerede med resultaterne. Det vurderer det danske medlem af Vancouver-gruppen, som udformer reglerne om forfatteransvar.

Finn Frandsen

24. september 2014

Når Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed (UVVU) stempler professor og overlæge Bente Klarlund som uredelig, fordi hun burde have opdaget, at kollegaen Milena Penkowa havde manipuleret med forskningen, så beror det på en misforståelse af reglerne. Det vurderer det danske medlem af Vancouver-gruppen, som udformer de internationale regler for god videnskabelig praksis, overlæge og professor Jacob Rosenberg.

I sin seneste afgørelse fra 28. august fastholder UVVU, at Bente Klarlund som seniorforfatter er medansvarlig for Penkowas snyd med forskningen, men Vancouver-protokollens kriterium om forfatteransvar gør ikke medforfattere til medansvarlige i tilfælde af snyd, forklarer Jacob Rosenberg, der altså er blandt de 16 medlemmer af den internationale Vancourver-gruppe.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Rohde Jensen

Jeg har ikke fuldt indblik i sagen, men det virker som om Klarlund får en skriftlig advarsel for ikke at have checket resultaterne fra Penkova. Dette på et tidspunkt, hvor hele Danmark kappedes om at krone Penkova som superstjerne. Hvorfor var det så, så slemt at Klarlund også havde tillid til hende?

Henrik Christensen

Videnskab bygger forhåbentlig ikke på tillid, men empiriske eftervisninger af begrundede teorier.

Einar Carstensen, Bo Carlsen, Michael Kongstad Nielsen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Finn Årup Nielsen

"Videnskab bygger forhåbentlig ikke på tillid, men empiriske eftervisninger af begrundede teorier."

Faktisk videnskab bygger i høj grad på tillid, - i øjeblikket. Typisk vil de enkelte dele af forsøget udføres af en enkelt forsker. Der kan være en anden forsker der udfører en anden del af forsøget. En tredie tager sig måske af data-analyse. Hen ad vejen kan man udfører visse check, men det kan være meget svært at sikre sig mod snyd i mange dele af videnskaben.

I det omfang at forskere tog idéerne omkring Open Science på sig med blandt andent Open Notebooks kunne man gøre forskningen mere transparent og ikke så afhængig af tillid.

Stop hele dette cirkus. Videnskab baserer sig på teoridannelse, der kan mere eller mindre eftervises. Kun fordi videnskaben nu skal spændes for en kommerciel udnyttelse, bliver det nødvendigt at indføre sådanne forpestende "domstole", som i sig selv tjener til at animere til snyd, fordi videnskaben sættes op på en piedestal. Selvjustits var godt nok i 1500 år.

Morten Kjeldgaard

UVVU afgør ikke sager på grundlag af Vancouver-reglerne, men på grundlag af Forskningsrådgivningsloven, UVVU-bekendtgørelsen og UVVU's forretningsorden. Jacob Rosenbergs kritik er derfor skudt helt forbi.

Finn Årup Nielsen

"UVVU afgør ikke sager på grundlag af Vancouver-reglerne, men på grundlag af Forskningsrådgivningsloven, UVVU-bekendtgørelsen og UVVU's forretningsorden. Jacob Rosenbergs kritik er derfor skudt helt forbi."

Gør det? Bekendtgørelsen siger "...og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, ..." Når man skal bedømme hvad "god videnskabelig praksis" er må man vel støtte sig til regler ud over Bekendtgørelsen, og her er Vancouver nærliggende for det område Klarlund arbejder i.

Det er ligesom med dopinglovgivningen: forhold, der i princippet er offentligheden uvedkommende, gøres til genstand for politisk aktivisme.

Finn Årup Nielsen

"Stop hele dette cirkus. Videnskab baserer sig på teoridannelse, der kan mere eller mindre eftervises."

Rent faktisk består meget forskning i ganske lidt teori og en masse data. UVVU's arbejde er specielt rettet mod databehandling, f.eks. uoplyst konstruktion af data, data der bliver fisket eller smidt væk.

"Kun fordi videnskaben nu skal spændes for en kommerciel udnyttelse, bliver det nødvendigt at indføre sådanne forpestende "domstole", som i sig selv tjener til at animere til snyd, fordi videnskaben sættes op på en piedestal."

Der har ikke været noget specielt "kommerciel udnyttelse" i en del af de kontroversielle UVVU-sager der har været fremme: Helmuth Nyborgs intelligensforskning? Nej. Anders Pape Møllers forskning omkring symmetri? Nej.

"Selvjustits var godt nok i 1500 år."

Vi kan vel ikke vi hvor meget der blev snydt i gamle dag? Med tidernes filter hører vi nu kun om fortidens store opdagelser, - ikke alle de små dumheder.

Netop, Finn Årup Nielsen, tider frasorterer, ligesom tiden frasorterer de forkerte antagelser, der til alle tider florerer (eller lader dem leve videre som folkelige forestillinger). Og det burde sådan set være godt nok.
Helmuth Nyborg er en sag for sig, hvor ideologi forsøges understøttet med pseudovidenskab, som Morten Kjeldgaard som fint har påvist det på sin hjemmeside; men spørgsmålet er vel, om ikke selve UVVU-cirkusset i sig selv har været med til at eksponere disse synspunkter - med den indbyggede konsekvens, at mange misforstår sagen og antager de "dømte" resultater, af uvidenhed eller ideologi?
Verden har kendt mange af disse domstole, og det har altid været noget skidt - tænk bare på Giordano Bruno! Og tænk i den sammenhæng på, hvor mange forkerte antagelser videnskabsmænd gjorde, på vejen til de rigtige resultater.

Morten Kjeldgaard

Peter Hansen, det er en udbredt holdning i visse kredse at alle videnskabelige artikler er lige gode, at videnskabelig uredelighed ikke eksisterer, og at al uenighed skal diskuteres i den videnskabelige litteratur. Det er naturligvis det argeste vrøvl. Der findes masser af eksempler på ren svindel: konstruerede data, observationer der aldrig har fundet sted, beregninger der bevidst er konstrueret til at give det ønskede resultat, og så videre og så videre, og man kan ikke diskutere svindel videnskabeligt. For at videnskaben kan udvikle sig er det essentielt at resultater rapporteres ærligt og at forskningen fremlægges i fuld åbenhed. Svindel er således totalt ødelæggende for videnskaben, og kan i sidste ende koste menneskeliv, i bedste fald blot koste omfattende spild af ressourcer og andre forskeres tid og karrierer.

UVVU's kommisorium er ganske snævert og udvalgene henholder sig stramt til den definition af videnskabelig uredelighed, der er specificeret i betænkningen. En af de ting, der her er defineret som videnskabelig uredelighed er dette at være "groft uagtsom" i sin forskning og det primært det Klarlund er dømt på.

Nu er det vel ikke videnskaben, men videnskabens resultater, der skal udvikle sig, Morten Kjeldgaard. Jeg køber ikke argumentet, det er at ville gøre videnskab til alt for meget og alt for lidt på samme tid.
Selve denne ophøjelse af videnskaben til pseudoreligion fremgår af din opregning af de konsekvenser, uredelighed kan medføre. Lad os nu også for en ordens skyld fastslå, at redelighed så sandelig også medfører dødsfald.
Problemet ligger i de rammer, som er udviklet omkring videnskaben, efter at den er blevet mål for politikernes udelte opmærksomhed. Men videnskab er nu engang bedst og mest redelig, når den udfoldes under faste bevillinger og normeringer uden ansøgninger om yderligere midler til andre end fakultet og konsistorium.

Morten Kjeldgaard

Peter Hansen, sniksnak. Man kan ikke diskutere svindel, plattenslageri og uansvarligt sjusk som om det var videnskab. At videnskaben "korrigerer sig selv" er en romantisk drøm. Selvfølgelig skal regulær svindel udryddes fra den videnskabelige litteratur, og det er der heldigvis bred enighed om, med undtagelse af i visse socialkonstruktivistiske kredse.

Det er en vanskelig problemstilling. Jeg tilhører selv en videnskabelig skole, hvor det er essentielt at hver enkelt medforfatter til en artikel tjekker og tager medansvar for de andre medforfatteres bidrag. Ellers er der efter min mening slet ikke tale om en fælles artikel, og bidragene burde, hvis dette ikke kan garanteres, snarere publiceres hver for sig.

Et andet problem er at der i visse forskningsmiljøer knyttes stor prestige til at være forfatter til et stort antal videnskabelige artikler. Dette er en trivialisering af selve videnskabens mål om indsigt og overblik. Det er langt at foretrække at være forfatter til få betydelige og indsigtsfulde artikler, som sætter dagsordenen for videnskabens videre udvikling på det pågældende område, end at være del af en artikelproduktionsenhed, som i sin funktion mest af alt minder om industriel landbrugsproduktion.

Henrik Christensen, Britt Kristensen, Bo Carlsen, Steffen Gliese og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Med sådan et udvalg, så er der vel en fare for at dårlig videnskab, som ikke var direkte uredeligt, kan risikeres at blive forstået af den bredere befolkning som værende godkendt?

Morten Kjeldgaard

Henrik Nielsen, UVVU vurderer ikke forskningens kvalitet, og specifikt heller ikke videnskabelige uenighed, hvilket står sort på hvidt i bekendtgørelsen. Faktisk afvises langt de fleste klager af præcis disse grunde; kun ganske få af de anmeldte sager realitetsbehandles i udvalgene.

Det er ganske rigtigt et problem at resultater fra forskere som "frikendes" af UVVU i den brede befolkning (herunder journalister) opfattes som "blåstemplet". Det så vi da Helmuth Nyborgs første UVVU-sag i 2006-7, som han selv havde anlagt for at blive "renset" for AU's faglige bedømmelse af ham, resulterede i at UVVU ikke fandt ham direkte videnskabelig uredelig. Det blev af pressen opfattet som at Nyborgs påstand om kvinders lave IQ var "god nok" og at han blot var blevet "forfulgt af det politisk korrekte universitet" som "ikke kunne acceptere hans resultater". Rent sludder og vrøvl, men den åd selv Rune Lykkeberg, dengang Information, råt. Sagen var, at AU efter forgæves at have kævlet og bøvlet med Nyborg gennem flere år, for at få ham til at ryste op med dokumentationen for hans påstande, fik lavet en 28 sider lang rapport af et fagkyndigt udvalg, som påviste en lang række graverende fejl og mangler i Nyborgs forskning, som med andre ord var af helt urimelig ringe kvalitet. Men det kunne altså ikke påvises at det var bevidst svindel.

Og dér er svagheden, Morten Kjeldgaard! Når tingene bliver så formaliserede, ryger en væsentlig del af ikke blot friheden til at være uortodoks, men også til at kunne forsvare fagligheden med blanke våben.

Morten Kjeldgaard

UVVU er ikke til for den brede befolknings skyld. Det er til for at give dansk forskning international troværdighed, og for at sandsynliggøre at Danmark er i stand til at håndhæve de internationale principper for god forskningsskik, som vi har skrevet under på at følge. Den svaghed du peger på, Peter Hansen, må løses ved oplysning af befolkningen; desværre er der i Danmark en utrolig ringe tradition for kritisk og kompetent videnskabsjournalistik, så det er op ad bakke på det punkt.

Henrik Christensen

Måske det lille udvalg omkring Uredelighed skulle tilføjes opdraget omkring Inkompetence, Utiltrækkeligthed og Useriøsitet?

Det er for os andre sådan set irrelevant, om makværk er blevet til på uredelig eller inkompetent vis etc, det er ikke i den kontekst hensigten men kvaliteten, der er interessant.

Noget andet er naturligvis dem, som måtte have betalt for sagen, de vil sikkert have en holdning til om de har hyret en svindler eller blot selv været utilstrækkelige i deres kvalifikationsproces, i forhold til at de så ikke kan bruge investeringen til det forventede...

Bente Klarlund har skrevet under som seniorforsker og dermed påtaget sig et ansvar. Længere er den ikke. Derudover kan man imidlertid i en videre diskussion kritisere den uskik, at forskere skriver deres navn på et forskningsbidrag som de ofte kun har et perifert eller intet aktivt erhvervet kendskab til, og herunder også omvendt de mange tilælder af kendte forskningsprofiler der så at sige bliver 'indfanget' for med deres navn at kaste glans over et projekt. Derved opstår situationer som den her omtalte. Det hele bunder igen i det vedvarende pres på forskere for at 'producere' stadigt flere og flere videnskabelige 'numre' så de kan være med i konkurrencen om karriere og prestige.Hovedvægten lægges herunder på kvantitet og hurtighed ikke kvalitet og omhyggelighed. Et vigtig formål er at prale og tage sig ud. Universiteterne afspejler i det hele taget mere og mere det omgivende konkurrencesamfund. Så det bliver sikkert værre endnu.

Morten Kjeldgaard, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Er der ikke tale om grads forskelle her? Man kan som sidste forfatter overse små eller ubevidste fejl og mangler, ok. Men det er noget andet, når en førende samarbejdspartner informerer dig om, at din medforfatter muligvis er svindler, og opsiger ethvert samarbejde af den grund, og når du så vælger at vende det blinde øje til de næste fem år. Penkowa sagen er dybere end man skulle tro, og advarselslamperne har skam været der undervejs. I det lys er diskussionen om Vancouver regler eller ej ret uinteressant.