Nyhed
Læsetid: 2 min.

Enhedslisten vil forbyde masseovervågning af danskere

Det skal ikke være lovligt at indsamle danskeres kommunikation uden dommerkendelse ved eksempelvis at tappe fiberkabler. Det mener Enhedslisten, der med et beslutningsforslag vil tvinge regeringen til at forholde sig til masseovervågning
Indland
8. september 2014

Et beslutningsforslag fra Enhedslisten skal gøre det ulovligt for danske myndigheder at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester om at overvåge kommunikation i Danmark, hvis det indebærer, at også dansk kommunikation kan opfanges uden retskendelse.

»I et demokratisk samfund skal man have lov til at kommunikere i fred. Med mindre man er mistænkt for noget kriminelt, og der foreligger en dommerkendelse, så skal ens kommunikation være i fred for statsmagten og andre,« siger Pernille Skipper, der er retsordfører i Enhedslisten.

Baggrunden for forslaget er blandt andet Informations afsløringer fra juni om, at amerikanske NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ifølge lækkede dokumenter fra Edward Snowden tilsyneladende samarbejder om overvågning af danske fiberkabler. I de fiberkabler, der går igennem Danmark, løber både international og dansk trafik, og da FE ifølge loven har vid adgang til at dele rådata med udenlandske efterretningstjenester, har der været udtrykt bekymring for, om også danske data udleveres til NSA.

Hvorfor skal det være lovligt?

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har ikke villet hverken be- eller afkræfte samarbejdet med NSA, og i en række folketingssvar har han afvist at forklare, om et sådant samarbejde vil være lovligt med henvisning til fortrolighed. Ifølge Pernille Skipper handler beslutningsforslaget derfor også om at forsøge at tvinge regeringen til at forholde sig til sagen: »I sidste ende skal de trykke på en rød eller grøn knap ved det her beslutningsforslag, og det betyder også, at de skal forklare, hvorfor masseovervågning skal være lovligt.« Også SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, mener, at samarbejdet med NSA skal afklares langt mere, end det har været hidtil: »Hele det problem, der ligger i, at NSA tilsyneladende kan tappe, som de vil, bliver man nødt til at forholde sig til og gøre noget ved,« siger han, men understreger samtidig, at han ikke ved, om beslutningsforslaget vil løse det. »Men problemet er vigtigt, og det er vigtigt, at vi får stoppet det hul.«

Forsvarsordfører Ole Hækkerup (S) vil ikke forholde sig til Enhedslistens forslag, før det er officielt fremsat: »Enhedslisten kommer med en række påstande, som vi får lejlighed til at kigge efter i sømmene, når det behandles i Folketinget.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grundlov? Hvilken Grundlov?

Rettigheder? Hvilke rettigheder?

Katrine Visby, Niels Peter Jensen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Fint. Godt initiativ.

uffe hellum, Dan Johannesson, Bjarne Nielsen, Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Viktor Knudsen og Thomas Holst anbefalede denne kommentar

Overvågningen, finans- og bankverdenen, arbejdsmarkedet, socialsystemet, integration ...Enhedslisten løfter det hele i opposition til liberalismen, der dårligt nok gider beskæftige sig med overvågningen, som ellers burde være deres sag - Godt gået EL.

Michael Madsen, Martin Madsen, Bjarne Nielsen, Ejvind Larsen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Peter Poulsen, Torben Nielsen, lars abildgaard og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar

Undrer mig blot over at det ikke er blevet fremsat noget tidligere.....?

Måske de alligevel ikke er så tossede i EL

Viktor Knudsen:

Jeg undrer mig over at det i det hele taget er nødvendigt at fremsætte. Grundloven forbyder i realiteten overvågningen.

lars abildgaard, Rune Petersen, Bjarne Nielsen, Frank Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

"Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har ikke villet hverken be- eller afkræfte samarbejdet med NSA, og i en række folketingssvar har han afvist at forklare, om et sådant samarbejde vil være lovligt med henvisning til fortrolighed."
Der er deprimerende gang på gang at måtte konstatere ryggesløsheden blandt disse såkaldte ministre. Det burde ganske enkelt ikke være muligt at beklæde en så fremtrædende post uden at have den ringeste forståelse af sit ansvar.

Michael Madsen, Rune Petersen, Martin Madsen, Steffen Gliese, Bjarne Nielsen, lars abildgaard, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Nede i Tyskland må der sidde nogle pensionerede STASI-folk, og drømme om alt det, de kunne have udrettet hvis blot, de havde haft samme muligheder, man har i dag.

Rune Petersen, Bjarne Nielsen og Christel Mayland Jensen anbefalede denne kommentar

Ja, de er blevet ret gode til alt det populistiske. For andet er det ikke. Alle ved ganske udmærket at det ikke kommer til at ske før helvedet er frosset til tøris. Men det lyder så godt at man bare ikke kan lade være.

Der er ikke lang til at man vil ansætte spindoktorer i EL også, det er jo ikke til at komme udenom i "realpolitik"

Rune Petersen, Jacob Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Det er vel meget godt at forcere debatten, er det ikke, Filo Butcher?

Hvis EL kun skulle holde sig til, hvad der kan ske, før helvedet er frosset til tøris, kunne de lige så godt melde sig ind i Socialdemokratiet med sigte efter en karriere nede sydpå.

uffe hellum, Leif Høybye, Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Dan Johannesson, Martin Madsen, Torben Nielsen, Bill Atkins og Peter Poulsen anbefalede denne kommentar

Er der noget jeg har misforstaaet, er det ikke allerede ulovligt ?

Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Rune Petersen, Peter Hansen, Romed Bucher, Henrik Christensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal de autonome myndigheder og deres følgagtige ligeglade politikere vide, at de ikke er en stat i staten, og de kan risikere uddybende spørgsmål. Er der ikke polititisk kontrol risikerer vi at de modarbejder demokratiet til fordel for pengemagten.

Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

risikerer?

Er det ikke allerede åbenlyst, at alene den kendte overvågning af borgerne er mange gange mere detaljeret og omfattende end det såkaldte STASI - hvad der svarede til PET i DDR?

Og vi ved absolut intet om fx stikkervirksomheden i forbindelse med det voksende hemmelige politi. Hvor mange er på lønningslisten?

Hvor mange danskere kan være fejlagtigt registrerede som potentielle statsfjender og "terrorister" på baggrund af rygter og misforståelser eller politifolk, der ikke forstår humor i private mails?

Og at selvom Danmark angiveligt adskiller sig fra DDR ved demokrati og personlig frihed, så foregår selve overvågningen ved hemmelige procedurer og hemmelige aftaler med fremmede myndigheder og helt uden for demokratisk kontrol?

Hvad skal alle disse data bruges til?

Et kartotek af enormt omfang over "statens fjender" der kan bruges i en krisesituation, som det er sket tidligere, da et overivrigt dansk politi nidkært internerede langt flere potentielle statsfjender end ønsket af den tyske besættelsesmagt?

Vil danske statsborgere i en måske ikke så fjern fremtid risikere at blive nægtet indrejse eller fængslet eller helt forsvinde i andre lande pga af alle de oplysninger, der indsamles og deles helt uden demokratisk kontrol?

Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Katrine Visby, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Peter Hansen, Romed Bucher, Martin Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Claus Jensen, det er ikke nødvendig at EL melder sig ind i S, fordi det omvendte er allerede sket.

Bill Atkins - politisk kontrol?
Det er vel ikke sådan at vi mangler politisk kontrol. Vi mangler kontrol over politikerne. De gør jo som det passer dem uanset hvad de får mandat til af os eller ej.

Rasmus Kongshøj, Britt Kristensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Min pointe er at Danmark ikke har brug eller behov for endnu et parti der driver "realpolitik" med studehandler, fravigelse af principper, leflen efter vælgerstemmer etc. etc. hvilket netop er hvad EL er blevet.

Filo Butcher:

Det kan godt være alt sammen, men isoleret set, hvad er der så galt med lige det her? Hvori består fravigelsen af principper her?

Et demokrati - hvis ordet overhovedet giver mening - har brug for kritisk debat og organisering af kritiske synspunkter om alternativer.
Det er vi løbet tør for, efter at både Socialdemokratiet og SF er løbet fra alt hvad de stod for og i dag kun adskiller sig fra højrefløjen i nuancer.

Alle dyrker de den af "markedet" fastsatte nødvendighed, som det enkelte menneske nødvendigvis skal underkaste sig.

Det er også klart, at Enhedslisten hastigt følger efter i sine bestræbelser på at være mere og mere stueren og kompromissøgende.

Vi mangler en politisk organisering for dem, der naivt afviser de administrative "nødvendigheder" og ikke vil opgive at gøre samfundet mere demokratisk, mere menneskeligt, mere solidarisk og uden at føre krig rutinemæssigt mod alle, der ikke vil det samme som os.

Filo Butcher, Naturligvis skal ministrene vide hvad deres forvaltninger foretager sig! Det er en af demokratiets grundsætninger.

Det er et kendt problem at visse statsforvaltninger har en tendens til autonomi og at søge at unddrage sig sig politikernes kontrol, eksv. skriver Arbejderen om Green Desert sagen: Bataljons- og forsvarsledelsen har efterfølgende gentagne gange løjet om både de danske soldaters rolle, operationens forløb og videooptagelsens eksistens.

...og Nick Hækkerup langede i et interview hårdt ud efter flere topofficerer i det danske forsvar, som Hækkerup mener optræder illoyalt over for politikerne.

Dan Johannesson

Eksemplarisk og ægte demokratisk initiativ fra det eneste andet parti end Det Neoliberale Forvaltningsparti (alle øvrige partier i folketinget) - Enhedslisten.

Det bliver stemt ned, med en sludder for en sladder - som sædvanligt.

Claus Jensen,
fravigelsen af princippet at man ikke dyrker populisme og spin. For mig set er det et meget hult og ren populistisk løfte fra EL. Som demokratisk sindet borger KAN man slet ikke være imod og når det viser sig at EL rent faktisk ikke KAN gøre noget ved det, så er det jo de andres skyld. Billige points på populisme kontoen, helt uden risiko - ren spin.

Som andre her allerede har gjort opmærksom på, så er den slags overvågning i forvejen ikke lovlig.

Der er nogle der ikke har læst artiklen:

Ifølge Pernille Skipper handler beslutningsforslaget derfor også om at forsøge at tvinge regeringen til at forholde sig til sagen: »I sidste ende skal de trykke på en rød eller grøn knap ved det her beslutningsforslag, og det betyder også, at de skal forklare, hvorfor masseovervågning skal være lovligt.«

Enhedslisten kan ikke komme i dialog om problemet ...og det er i sig selv et demokratisk problem.

Problemet er at statsmagten langsomt og snigende har flyttet grænsen for borgernes rettigheder som frie individer.
At man ikke skal snuse i andre menneskers privatanliggender og samtaler er da en selvfølge.
Men det er det ikke mere, det er kommet op til diskussion. Og det er en farlig udvikling.

Hvem har fordele ved at overvåge en hel befolkning? Og hvad får de ud af det?
Det er ihvertfald ikke kampen mod terror det her drejer sig om mere.

@Bill
Enhedslisten ønsker en debat som de ikke får.
Ingen af de øvrige partier, måske med undtagelse af SF, ønsker denne debat.

Efterretningstjenesterne lever deres eget liv, og der er ingen af de menige folketingsmedlemmer
der er orienterede om hvad der foregår. I særdeleshed Enhedslisten bliver holdt uden for "The Loop"

Filo Butcher:

Jeg er enig i, at EL falder langt fra manges, inklusive min, våde drøm , rent politisk i hvert fald. De farer ikke frem med mord brand og revolution i morgen, de vælter ikke engang regeringen, som de reelt har magt til.

Men hvis vi lige sætter parentes om idealet, så skal vi også passe på ikke at stille dem i en situation hvor de damned if they do, damned if they don't., for så bliver vores torik uigenkendelig fra deres fjenders - hvilket vil sige resten af Folketinget samt Alternativet, hvis man tager dem alvorligt.

Hvis EL skulle stå ubøjeligt fast på deres oprindelige pricipper, ville de næppe komme igennem med noget som helst inde på Borgen men være endnu mere marginaliserede end tilfældet er nu. Og det er jo din definition på spin og populisme - politik som ikke har en jordisk chance for at få tilslutning.

Det er præcis det, de allerede bliver beskyldt fra borgerskabets bastioner, så din kritik - fra venstre gåt jeg ud fra - er nu enslydende med den der fra højre.

de damned = de er damned

torik = retorik

Andreas Kallesen

Enhedslisten kan ikke stille noget op imod de her kræfter.

Det er ikke blot NSA og USA, men selve Crown Corporation de står op imod.

Det vil aldrig komme til at ske, da Danmark fungerer som et eksperiment, og der skal derfor samles data.

Det er en noget underlig debat omkring Enhedslisten, når det drejer sig om NSA´s overvågning af danske statsborgere.
Det drejer sig om, at "forsvarsministeren har afvist at forklare, om et samarbejde med NSA vil være lovligt - med henvisning til fortrolighed". Det er et problem. Det vil sige, at hverken vi eller folketingspolitikerne må få at vide, om det NSA foretager sig, er i overensstemmelse med dansk lov. Eller sagt på en anden måde. De kan foretage sig noget kriminelt, dækket over af det danske forsvar og PET. Det gør vel egentlig den danske forsvarsminister og den danske justitsminister til medskyldige i spionage og dermed i en kriminel handling.