Læsetid: 1 min.

Enhedslisten og SF i fælles front i slaget om dagpengene

SF og Enhedslisten vil have indkaldt til forhandlinger om en bred aftale om dagpengene. DF kommer gerne, mens finansministeren ikke ’forhandler via medierne’
9. september 2014

Forud for forhandlingerne om næste års finanslov forstærkes presset nu på regeringen for at finde en løsning på dagpengespørgsmålet.

Enhedslisten og SF går ikke blot samlet til finanslovsforhandlingerne. SR-regeringens støttepartier kræver som det første, at finansminister Bjarne Corydon (S) straks indleder separate forhandlinger med dem, samt Dansk Folkeparti, om at lempe dagpengereglerne.

»Der er ikke nogen naturlov om, at dagpengesystemet kun kan diskuteres i forbindelse med finanslovsforhandlingerne,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

LÆS: DF ser velvilligt på dagpenge-alliance med røde partier

Bjarne Corydon har ellers tidligere afvist flere, og nye, forhandlinger, for ikke at sige ændringer, af dagpengesystemet med henvisning til, at »vi har været der«. Næste gang bliver først, når Dagpengekommissionen – i 2015 – kommer med sine anbefalinger.

Men SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, advarer om, at det meget vel kan være sidste udkald for finansministeren, fordi regeringen står til at tabe magten ved det kommende folketingsvalg. Af samme grund opfordrer Pia Olsen Dyhr Bjarne Corydon til også at invitere Dansk Folkeparti med til forhandlingerne.

»Det vil sådan set gøre, at en dagpengeløsning vil holde – uanset hvordan det politiske billede ser ud efter det kommende folketingsvalg. Det er nu Bjarne Corydon har den mulighed. Finansministeren har den kun, så længe han sidder i Finansministeriet,« siger Pia Olsen Dyhr.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, takker for tilliden.

»Det er positivt, at SF og Enhedslisten ønsker en særskilt forhandling med regeringen om dagpengespørgsmålet. Det efterkommer den opfordring, jeg kom med om netop det, da jeg forrige fredag besøgte SF’s sommertræf på Fyn. Dansk Folkeparti deltager gerne i sådanne forhandlinger,« siger partiets formand.

Bjarne Corydon ønsker i første omgang ikke at kommentere Enhedslisten og SF’s opfordring.

»Jeg er klar over, at Information sikkert gerne ville have det anderledes, men jeg må sige, som det er sagt før: Vi forhandler ikke via medierne,« skriver Bjarne Corydon i en kort kommentar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En pseudodebat - hvis problemet skal løses, skal folk have aktivering og løntilskud på almindelige overenskomstvilkår, og andet er urimeligt og tæt på tvangsarbejde.
Derudover skal man selvfølgelig ikke tælle ned i dagpengeugerne, når folk rent faktisk arbejder, heller ikke uger, hvor der både arbejdes og modtages dagpenge. Hele systemet er nu bygget op sådan, at folk overvejer, om de virkelig skal melde sig ledige, hvis de med skinnet på næsten kan klare sig med et vist antal timer; men selvfølgelig skal de det, dagpengene er et gode, ikke en samfundsmæssig byrde. Dagpengene er en integreret del af et fleksibelt arbejdsmarked.

Gert Selmer Jensen, Peter Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Pedersen, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Det må være slut med gratis arbejde til samfundet, jeg kan heller ikke rigtigt tro, at EU-Kommissionen kan acceptere en sådan skjult virksomhedsstøtte.

Ebbe Pedersen, Rasmus Kongshøj, Peter Hansen, Ivan Breinholt Leth, lars abildgaard, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU er samlet set verdens største økonomi!

Danmark/EU, kunne selv få folk i arbejde og ud af fattigdom, hvis der blev produceret, til eget forbrug i EU!

Hvorfor er Danmark/EU egentlig så tiltrukket af samarbejde om, den amerikanske dyrkelse af krig, som udenrigspolitik i u-landene?

Hvorfor deltager Danmark/EU i økonomisk imperialisme internationalt, udnyttelse af fattigdom i den tredie verden, børnearbejde og underbetalt arbejde, under kummerlige sundhedsfarlige forhold, for dansk/EU import, til forbrug af billige underlødige vare?

Sig "NEJ" til imperialisme, eller globalisering om man vil.

Hvorfor kopiering, af den amerikanske apartheid politik, imod fattige og muslimer, her hjemme og i EU?

Så sig dog fra!

Kina og andre vækstøkonomier, kan høste de økonomiske gevinsten, af alle de dårlige manere, som alle har vænnet sig til, opfundet af eller skabt af, imperialisme, globalisering og kapitalisme.

Som sagt, Danmark/EU, kunne selv få folk i arbejde og ud af fattigdom, hvis der blev produceret, til eget forbrug i EU.

Soledaritet!

Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen
Tjah - vi kan jo allesammen godt gennemskue, at den gratisk arbejdskraft handler om at trykke lønnen.
Det tror jeg ikke EU har indvendinger imod.

Gert Selmer Jensen, Ebbe Pedersen, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Ivan Breinholt Leth, Rune Petersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Peter Hansen
Jeg ser du er tilhænger af at folk parkeres på passiv forsørgelse og så ellers bare lade folk sejle deres egen sø, som det var med den tidligere social lovgivning. ganske uforpligtende kunne kommunerne behandle folk over en kam. sende dem et hold kæft bolsjer der en dag blev vekslet til en varig passiv forsørgelse. En fuldstændig passiv social foranstaltning, ondskab når den er værst, der findes ca. 80.000 hjemløse misbruger psykiske syge. det er dem der har brug for hjælp. ikke middelklassen der i en periode ikke har kunne finde job. Samfundet er dig og mig = staten fællesskabet osv. Kært barn har mange navne. Du må lære at leve med vi ikke er et socialistisk land.

Kristoffer Larsen

De såkaldte dagpengeramte har enten været på offentlig forsørgelse i årevis eller kommer løbende i arbejde.

Venstrefløjen mener åbenbart, at det i en periode med en lav ledighed ikke er en selvmodsigelse med ledige som er på understøttelse det ene år efter det andet, mens alle andre ledige kommer i arbejde efter få måneder.

Det her ledige cirkus startede med en hylen og skrigen om manglende kvalificeret arbejdskræft.
Der gives nu tilskud til at tage en ukvalificeret ledig ind og opkvalificerer.

Men som nyledig og kvalificeret oplever man at jobcentrene sender en ud til job's man er fuldt ud kvalificeret til med beskeden om at ham her skal have alt den tilskud der tilkommer ukvalificerede ledige. Og så ender man i en jobsamtale og lønforhandling, hvor modparten har systemes garanti for at man er værdiløs. Ellers havde systemet nok ikke givet tilskud til manglende relevante kvalifikationer.

Lige siden vi er blevet sat til at betale over skatte billetten for at jobcentrene systematisk stempler folk som ukvalificeret har vi ikke hørt meget til manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Der er virksomheder/forretninger der har den samme stilling besat 12 måneder af 3 forskellige folk leveret fra jobcentrene. Så det bliver 3 måneder omkostnings frit og 9 måneder med fuldt tilskud.
Deres konkurrenter klare ikke den ufine konkurrence finansieret af vores skatte kroner. Og når den ærlige arbejdsgiver må lukke, så sikke en fryd på jobcentrene. De har nu særdeles kvalificerede ledige de kan sende ud til svindlerne, stemplet som værdiløse.

Det er ved at være på tide at vi sætter noget fokus på disse nasserøve i erhvervslivet.
Som forbruger og kunde vil jeg være meget interesseret i at vide om det produkt jeg bliver tilbudt at købe er et produkt jeg faktisk allerede har betalt for over skattebillet en gang!

Anne Eriksen, Jens Kofoed, Rasmus Kongshøj og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvorfor ikke starte på, at adressere problemer og løsninger, at få en midlertidig dagpengeordning i Danmark, så ikke der bliver for mange nye fattige, det burde være en formsag, men hvad nytter det, hvis ikke man tilkendegiver en politik, der vender udviklingen, Danmark/EU taber til den nuværende udvikling, klimaforandringer og vækst kapitalisme fodret, af fattigdom og forbrug af underlødige produkter, produceret af mennesker i fattigdom og slavetilværelse, det bliver der ingen vindere af, så slet ikke i EU.

Philip B. Johnsen

@Ib Christensen
Nasserøvene i erhvervslivet, som du kalder dem

Danmark/EU er et nul- eller lavvækst område, den erkendelsen er vigtig, for at forstå, hvad der må gøres.

De nye fremstormende økonomier, vil overtager flere og flere, af både højtuddannedes og ufaglærtes danskeres job, på grund af globalisering, hvor det ikke længere er nødvendigt, at være i samme land for, at udføre en lang række arbejdeopgaver, produktionen flytter til vækstlandene, med billig arbejdskraft og med ringere arbejdsmarkeds lovgivningskrav.

Investeringer foretages, hvor der er afsætningsmulighedder for, at sikre kort leveringstid og hurtig omstillingsmulighed af produktionen, det vil sige der, hvor væksten er, der vil kapitalen flytter med.

EU er verdens største økonomi, samlet set, der er massere af muligheder, hvis EU og danske politikkere, ville tage udfordringer alvorligt.

Ivan Breinholt Leth

Når nu engang Socialdemokraterne i opposition tilslutter sig SF og EL's krav om en revision af dagpengesystemet, er der mon så nogen, der vil tage Socialdemokraterne alvorligt?

Peter Jacobsen, lars abildgaard, Ebbe Pedersen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Kan nogen forklare mig, hvad motiveringen for "optjeningsperiode" egentlig er.
Det virker som en straf for at ha` været ledig og som en metode til at holde udgifterne nede.
Dagpenge er jo ikke en ren forsikringsordning. Alligevel betales "forsikringspræmie".
Denne bastard bør total afskaffes og erstattes af en ren skattefinansieret og skattefri ydelse uden tidsbetingelser.
Når staten kan "stjæle" halvdelen af "forsikringssummen", kan den vel også fjerne det hele.
I sidste ende er det pengebeløbenes størrelse, det drejer sig om - uanset hvad man kalder det.
Desværre kan de to partier heller ikke se lyset, men spiller med på den gamle sang med små ændringer i melodien.

Anne Eriksen, Per Kristensen, lars abildgaard, Jens Kofoed, Ebbe Pedersen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Når nu engang Socialdemokraterne i opposition tilslutter sig SF og EL's krav om en revision af dagpengesystemet, er der mon så nogen, der vil tage Socialdemokraterne alvorligt?

Nu hvor mange mener, systemet skal ses igennem er det vel betimeligt, at det sker på baggrund af faktuel viden og analyser. Ingen kan vel dertil være tilfreds med ledige der uden beskæftigelse i årevis. Med to års dagpengeret har Danmark i forvejen en af de længste perioder i Europa.

Norge har også en genoptjeningsperiode på 52 uger og 104 ugers dagpengeret.

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
Jeg tror nok, at optjeningsperioden handler om, at arbejdskraften ikke bare sådan lige kan komme og melde sig ind i en a-kasse og være berettiget til dagpenge fra dag 1. Så kunne alle mulige fremmede (!) jo komme og gøre det samme.
Hvis der VAR et bedre og mere generelt sikkerhedsnet for arbejdsløshed og sygdom, så kan man jo risikere at arbejdskraften bliver kræsen og går rundt og gør sigselv arbejdsløs hele tiden.
Og så er der det med omkostningsniveauet i forskellen på dagpenge og fattighjælp. Hvis ikke arbejdskraften har en indkomst på et vist niveau, også når de er arbejdsløse, så er det svært at få dem til at købe hus. Og bil. Og nyt køkken. og mere gæld.

Jeg holder meget af ideen om basisindkomst, men jeg tror ikke på det. Der er alt for mange interessenter i den nuværende model, hvor der både er banker og kreditselskaber, ejendomsmarkedet, køkkenfabrikanterne og ikke mindst ledighedsindustrien, som har aktier og interesser.
De eneste som ikke har opdaget det endnu, er politikerne. Og interessenterne selv.

Anne Eriksen, lars abildgaard, Ebbe Pedersen, Per Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Dagpenge vil altid være en halvdårlig nødløsning. Den er bedre end den decideret ondskabsfulde kontanthjælp, og meget bedre end slet ingen ting, men en god løsning bliver det aldrig.

Så mens vi selvfølgelig skal have genopretttet det sociale sikkerhedsnet, og have indført et humant, trygt og gennemskueligt system, der kan give arbejdsløse erstatning for manglende lønindkomst, så skal vi selvfølgelig sørge for at der bliver skabt flere rigtige arbejdspladser.

Sidste år blev de "arbejdsløse" afpresset til at levere 0ver 33.000 årsværk i gratis arbejdskraft i form af diverse tvangsaktiveringsordninger. 33.000 svarer til at hele Holstebros befolkning arbejdede gratis. Og det var endda før man indførte de svinske "nyttejobs" til kontanthjælpsramte. Det kan ikke undgå at have en negativ effekt på beskæftigelsen. Arbejdsgivere er ikke idioter, og selvfølgelig opretter de ikke en arbejdsplads med ordnede forhold og lige løn for lige arbejde, hvis de kan slippe af sted med at benytte sig af social dumping i form af tvangsaktivering.

Det er med gratis arbejdskraft som med gratis øl - når man ikke skal betale, så tager man meget mere end man egentlig har brug for. Derfor er det da heller ikke sikkert at de 33.000 årsværk betyder at vi taber 33.000 arbejdspladser. Skulle arbejdsgiverne betale dansk overenskomstmæssig løn, så ville de nok nøjes med at ansætte det antal, der reelt var brug for. Men selv hvis arbejdsløshedsindustriens sociale dumping "kun" dræber en tredjedel af arbejdspladserne, så er det stadig 11.000 fuldtids-arbejdspladser, der er gået tabt som direkte følge heraf. Det er rigtigt mange arbejdspladser.

Det fører så igen til at vi står med et politisk valg. Hvad vil vi helst have?

Vil vi have at de arbejdsløse skal "lege arbejdsplads" i hvad der svarer til 33.000 fuldtidsstillinger, og have alle lønarbejdets sure pligter uden nogle af dets behagelige rettigheder - og oven i købet presse alle vi andres løn samtidig? - Eller vil vi have 11.000 helt almindelige fuldtidsstillinger, hvor arbejdsløse kan få rigtigt arbejde, komme ud af systemets kløer og blive selvforsørgende. Vil vi have lige løn for lige arbejde?

- Det er et spørgsmål, jeg rigtigt godt kunne tænke mig at høre de borgerliges svar på.

Anne Eriksen, Anders Kristensen, lars abildgaard, Jens Kofoed, Ebbe Pedersen, Per Larsen, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

"Når nu engang Socialdemokraterne i opposition tilslutter sig SF og EL's krav om en revision af dagpengesystemet, er der mon så nogen, der vil tage Socialdemokraterne alvorligt?

Når nu SF selv har stemt for ikke bare forringelsen af dagpengene, men også for lavere skatter for de højestlønnede og nedsættelse/forringelse af diverse sociale ydelser (kh, fp og fleksydelsen), er der så mon nogen der vil tage SF alvorligt?

...ja, ok, måske det segment af befolkningen der mener at vi har brug for et parti der vil arbejde for mere økologisk mad i børnehaverne, det er jo et af de mest påtrængende samfundsproblemer vi har(!).

Det absurde er at denne debat, der udelukkende handler om dagpengene, jo ret effektivt skjuler at der under denne regering (inkl. SF) har fundet en markant forringelse af rigtigt mange andre velfærdsydelser sted.
Der i det lange løb kommer til at ramme mange flere mennesker end blot de 40.000 der lige nu har mistet indkomsten - ja, faktisk underminerer selveste konceptet i en velfærdsstat, nemlig at også de svageste i samfundet skal have et værdigt liv.

Men den slags snakker vi ikke om i de finere kredse?
Er vælgerne virkeligt så dumme så de op til valget kun ser på de mediebårne enkeltsager, og glemmer alle de andre tiltag til afviklingen af velfærdsstaten der også har fundet sted under R-S-SF?

"Uh, nu har vi skam erkendt at det med dagpengene var en fejl, og vi skynder os at lave om på det, sådan her lige før et valg...

...og så håber vi i har glemt alle de andre ting vi også har gjort..."

Anne Eriksen, lars abildgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Kofoed, Ebbe Pedersen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Søren Sørensen
Jeg er bange for at svaret på sit spørgsmål: "Er vælgerne virkeligt så dumme så de op til valget kun ser på de mediebårne enkeltsager, og glemmer alle de andre tiltag til afviklingen af velfærdsstaten der også har fundet sted under R-S-SF?"
er ja. Til en vis grad.

Jeg kender voksne, velfungerende mennesker som nøjes med at konstatere,
at det går ikke så godt under denne regering, så næste gang vælger de et borgerligt parti.
Det gik jo godt under VKO ..
:-/

Anne Eriksen, lars abildgaard, Jens Kofoed, Søren Sørensen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Lise lotte : "Hvis der VAR et bedre og mere generelt sikkerhedsnet for arbejdsløshed og sygdom, så kan man jo risikere at arbejdskraften bliver kræsen og går rundt og gør sigselv arbejdsløs hele tiden"
Du bekræfter, at det er beløbsstørrelsen, det drejer sig om. Og dovenskaben. Og det personlige ansvar, Og omverdenens syn på ledige. Og arbejdslivets nedslidning af de ansatte. Om manglen på solidaritet fra de hårdtarbejdende med de gode indtægter. Og fagforeningernes betonhoveder. (se tråden om svenskerne).
Tag endelig ikke fejl - basisindkomsten vil være fattigdomsgrænsen fra dag èt, men uden diskussion og bureaukrati.

Videre : "Hvis ikke arbejdskraften har en indkomst på et vist niveau, også når de er arbejdsløse, så er det svært at få dem til at købe hus. Og bil. Og nyt køkken. og mere gæld."
Nej rigtigt - arbejdsløse er "fattige". Sig det bare - de har ikke råd til alt det som lønmodtagere har - set over begrænsede perioder og slet ikke, hvis tilstanden er permanent.
Sådan er det bare og sådan skal det være.
Til belysning og sammenligning :
Folkepensionen, uden reduktion pga andre indtægter, er efter skat kr 5.600 for ægtefælle og et par tusind for enlige. Er der nogen lavere.

Videre : " Der er alt for mange interessenter i den nuværende model,.."
Du glemte hele den herskende klasse, der lever af det enorme cirkus, lige fra politikerne, deres opfindsomme fødekæde, ud til yderste kontornusser og kontrollant.

Lise Lotte Rahbek

Leo N.
Vi er for så vidt enige.
Blot ikke lige detder med pensionister. De kan få tilskud som f.eks medicinkort, mimrekort til off. transport og et relativt stort boligstøttebeløb,
som en ugleset kontanthjælpssats-indtægt ikke har adgang til. (gudfaderevars hvor er der mange mennesker beskæftiget med at bevillige tilskud i dette land)

Som sagt - jeg holder meget af tanken om basisindkomsten og bliver det et princippunkt hos et ellers med-mig-kompatibelt parti til næste valg, får de min stemme.
Det behøver jo ikke være umuligt at få fornuft igennem et politisk parnas, selvom det ser sådan ud.

Philip B. Johnsen

Jeg satser på nogle vil forstå, at det er meget alvorligt.

Denne og den foregående regering, har ikke adresseret de udfordringer, der har bragt Danmark/EU, i denne forfærdelige situation, Danmark/EU befinder sig i dag.

Et af problemerne er, at der er meget få i Danmark og hele EU, der prøver aktivt, at finde en vej frem, for den almindelige befolkning, der er for mange b.la. Goldman Sachs folk i Danmark og EU, der prioriteres profit og vækst, frem for medmenneskelighed og solidaritet.

Dagpenge er en stakket frist, hvis der ikke kommer focus på de underliggende problemer, Folketinget/EU arbejder ikke for folket!

lars abildgaard, Rune Petersen, Per Larsen, Rasmus Kongshøj og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Rett. om folkepensionen : Et par tusinde mere....

Og til Søren : "....nemlig at også de svageste i samfundet skal have et værdigt liv."
Så må du beskrive og bekræfte, at det ikke kun er et penge spørgsmål, men også noget med ret, frihed, selvværd og anerkendelse fra omgivelserne. Husk nu at den ledige(fattige) i næste øjeblik i job er skattebetaler til dem, der står tilbage. Og så kniber det naturligt nok med forståelsen.

Stødte lige på et gammelt Søren Kierkegaard citat (fra Enten/Eller), og det beskriver måske meget godt, den rastløshed, som flere måske har prøvet at blive ramt af efter de første par måneder (om sommeren i godt vejr) arbejdsløshed:

"Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned, thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde rejse mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: jeg gider slet ikke."

Og som bekendt, førte det jo ikke hos ham til "alt ondt"

Lise Lotte - jeg modsiger ikke din bemærkning om andre tilskudsmuligheder for folkepensionister.
Men en lille opklaring, som et eksempel på det uoverskuelige bureaukratiske cirkus. Ikke som debatindlæg, men til alm orientering :

Tilskuddene udregnes efter en tillægsprocent 0-100, udregnet pr år på basis af indtægten.
Jeg er selv et eksempel (ikke udsædvanligt) : Parcelhus betalt, kun løbende/faste udgifter til huset, ingen varmehjælp, ingen medicintilskud, ingen boligstøtte naturligvis. Vi har jo ingen husleje.
Jeg opretter et nedsparingslån i huset til at opretholde vores levestandard. Vi "æder mursten".
Vupti, nu er formuen forvandlet til indtægt og betyder tillægsprocent på 0 kr.
Altså vores opsparede formue, opnået ved at opføre os økonomisk fornuftigt og tænke på fremtiden i god tid (ikke ligefrem på mode nu), er indtægt, selv om vi allerede har betalt indkomstskat af samme penge. Altså faktisk dobbeltbeskatning og formueregulering af offentlige ydelser.
Kontrast : Børneydelse gives skattefrit til millionærer med indtægt på op til ca 700.000.
Jeg lader den stå et øjeblik til overvejelse.

Dette kunne være et godt oplæg til politisk principdebat en anden gang.

Anne Eriksen, Per Kristensen, Per Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvis SF skal bevare blot en smule troværdighed, så sætter de regeringen stolen for døren her. Ellers er det election time.
Vi vikarer knokler rumpetten ud af bukserne for at tjene blot en anstændig hyre -ofte noget a la kontanthjælp. Når vi så endelig opnår dagpengedækning efter måske 2 år som tilkaldevikarer, så har vi i snit tjent så lidt, at vi får noget der minder om kontanthjælp i dagpenge...
2 års dagpenge er ok, men der skal en gennemgribende sanering til af kontant - og dagpengeområdet, og genoptjeningskravet skal naturligvis forkortes til mindst 6 mdr.

Kristoffer Larsen

AKU ledigheden er på 6,4 %

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR434.pdf

Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 2008 ikke fanges i den officielle registerbaserede ledighedsstatistik. Denne analyse dykker ned i tallene og sammenligner de forskellige ledighedsbegreber. Hovedresultatet er, at der ikke er tegn på stigende ’skjult ledighed’

http://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2013/sep/oekonomisk-analyse-nr-12,-sep...

Der er et problem med dem der har været på dagpenge og andet i årevis, men det skal løses på anden måde end gennem dagpengene. Har A-kasserne sovet i årevis eller hvad?

Tænk engang hvad man betalte for et tv i 1970. Nu gider vi ikke engang at reparere det hvis det går i stykker.
Hvis vi ville betale mere ville ptoduktionsarbejdspladserne også blive i nærområdet. Vi støtter selv op Im udflygning af jobs til Asien hvor man kan Skide på arbejdsforhold.
Ellers er det ned med løn og Skat og velfærd...simpelt regnestykke. Hvordan skal vi ellers konkurrere... Uddannelse og opkvalificering kan ikke stå alene. Vores opsving var ufinansieret og nu sidder vi med aben igen.