Læsetid: 5 min.

Gadeprojekt giver rodløse unge et ståsted

Hvordan får man en pligtopfyldende tandteknikerelev ud af en kriminel knægt fra en belastet bydel? Et projekt på gadeplan i København har et bud på en ny vej i arbejdet med byens ballademagere, men trods gode resultater stopper projektet måske ved årsskiftet
Det fireårige projekt Ny Start har i fire udsatte boligområder haft held med at sætte ind over for kriminalitetstruede unge mellem 15 og 25 år. 10 gadeplansmedarbejdere har siden 2010 været i individuel kontakt med knap 250 unge og i gruppekontakt med 620 unge.

Det fireårige projekt Ny Start har i fire udsatte boligområder haft held med at sætte ind over for kriminalitetstruede unge mellem 15 og 25 år. 10 gadeplansmedarbejdere har siden 2010 været i individuel kontakt med knap 250 unge og i gruppekontakt med 620 unge.

Esben Zøllner Olesen

6. september 2014

Vi kender dem. Hvis ikke fra gadebilledet så i hvert fald fra medierne: Unge knægte i udsatte boligområder, der skaber utryghed, organiserer sig i bander og begår kriminalitet. Meget har været forsøgt for at få dem på ret kurs, noget med held, men lige så meget meget uden. For hvordan får man en småkriminel, vred ung mand med indvandrerbaggrund, dårlige skolekundskaber og plettet straffeattest til at tage en ungdomsuddannelse som tandtekniker? Det er svært, men at det rent faktisk kan lade sig gøre, viser et projekt i fire københavnske bydele med støtte fra Socialministeriets satspuljemidler.

»Ungdomskriminalitet er rigtig dyrt, og det koster også, når de unge ikke får en uddannelse og et arbejde, så der er mange penge at spare ved at lave kriminalpræventivt arbejde for unge. Det her er måden at gøre det på,« siger Nana Øland Frederiksen, konsulent i Center for boligsocial Udvikling.

Siden 2010 har det fireårige projekt Ny Start i fire udsatte boligområder haft held med at sætte ind over for kriminalitetstruede unge mellem 15 og 25 år. Her har 10 gadeplansmedarbejdere på Nørrebro, i Tingbjerg og Husum været i individuel kontakt med knap 250 unge og i gruppekontakt med 620 unge.

Resultatet er markant: 85 procent af de under 18-årige har nedbragt deres ulovlige skolefravær eller holdt sig fri af sigtelser for kriminalitet. For de over 18-årige er knap 50 procent kommet i uddannelse eller beskæftigelse som blandt andet struktør, tandtekniker og ejendomsservicemedarbejder. Samtidig har kommunens såkaldte ’tryghedsindeks’ vist en signifikant positiv udvikling i de fire boligområder.

»Det er rigtig gode resultater, og jeg tror blandt andet, det handler om, at der er tale om en tidlig indsats, og så er det fleksibelt og kører på tværs af de traditionelle grænser mellem kommune, skole og boligområder,« siger Jesper Christensen (S), socialborgmester i København.

’Hvordan kan vi rykke dig?’

Tidligere er mange af de unge faldet ned mellem den kommunale og den boligsociale indsats, som har haft hvert deres perspektiv, og ind- satsen har sluppet de unge, når de blev 18 år.

I Projekt Ny start har gade- arbejderne ageret brobyggere og samlet trådene mellem de mange instanser i den unges liv fra jobcenter og kommune til skole og lære- plads. Og så har de samtidig været til stede på gadeplan – hvor de har skabt individuelle kontakter til unge op til 25 år. Den hånd- holdte kombination af boligsocialt og kommunalt arbejde er noget nyt, forklarer Nana Øland Frederiksen:

»Jeg tror, det er i fusionen mellem den boligsociale og den kommunale måde at arbejde på, at det rykker. Det boligsociale arbejde har traditionelt været noget med at arrangere fodboldturneringer og lave være- steder for at lægge en dæmper på uroen. Men at arbejde med den enkelte unge, har man ikke gjort så meget.«

Det har ikke været let. Mange af de unge og deres familier nærer dyb mistro til både kommunale medarbejdere, politi og alle former for hjælp og støtte, som de ikke selv har bedt om.

»’Kommunedamer’ som os er generelt ikke særlig velsete,« som en af medarbejderne, Tina Hjort, formulerer det.

Derfor har hun sammen med kollegaen Camilla Sanchez taget udgangspunkt i, hvad de unge havde brug for hjælp til, og det var ofte helt konkrete ting som arbejde, læreplads eller hjælp til at forstå skattepapirer og få sig et NemID. Ny Start har også haft et samarbejde med Securitas og Dansk Supermarked i forhold til at skaffe fritidsjob til de yngre og få nogle af de ældre i arbejde.

»Vi har valgt ikke at se så meget på: ’Hvorfor er du her?’, men mere på: ’Hvordan kan vi rykke dig?’, og det har givet bonus hos de unge,« siger Tina Hjort.

Projekter, der kan betale sig

Den generelle tendens på landsplan er, at ungdomskriminaliteten har været drastisk nedadgående. Og den hårde kerne, der stadig figurerer i de dårlige statistikker, er bogstaveligt talt hård:

»De har ofte haft en utroligt ringe skolegang og har siddet mere på rektors kontor end i klassen. Deres almene viden er ringe, og derfor tænker de, at de ikke har en jordisk chance ude i samfundet. Og så finder de en plads i slænget på gaden i stedet,« siger Camilla Sanchez.

Samtidig mangler de unge forbilleder. Forældrene står ofte uden for arbejdsmarkedet, har dårlige danskkundskaber og har sjældent deres gang uden for boligområdet.

»Men når de unge kommer ud på et arbejde eller en læreplads og møder andre mennesker, så åbner verden sig. Og det går op for dem, at det faktisk kan lykkes at få et godt voksenliv,« siger Tina Hjort, der understreger, at der trods projektets succes ikke er tale om en mirakelkur. Der er også enkelte unge, de ikke har kunnet bygge bro til. Omvendt har de også fået kontakt til unge, der endnu ikke var blevet en sag hos politi eller kommunen, men som var godt på vej til det.

Ny Start er finansieret med puljemidler fra Socialministeriet, og de ansattes kontrakter udløber ved nytår. Til trods for de gode resultater og ros fra både politi og samarbejdspartnere kan socialborgmester Jesper Christensen ikke love noget:

»Det er jo det store minus ved puljemidler, at så får man sat noget godt i gang, og så løber pengene ud. Vi tager det med til budgetforhandlingerne her i efteråret, fordi resultaterne er gode. Men der er jo flere ønsker, end der er penge på området,« siger han.

Ifølge Lars Uggerhøj, professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, bør kommuner i højere grad overveje, før man sætter projekter i gang med puljepenge, om man har mulighed for at forankre det permanent: »Det er ærgerligt, hvis et projekt lukker, blot fordi en pulje ophører. Det er ikke særlig tit, at man oplever den slags succeshistorier i socialt arbejde med netop denne her gruppe, som der er tale om her, så man må slå til, når der er noget, der virker. Der skal ikke meget hovedregning til for at kunne se, at et projekt som det her kan betale sig, både for den kommunale pengekasse og de unges liv,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simone Bærentzen
  • lars abildgaard
  • Torben Nielsen
Simone Bærentzen, lars abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Givet tidens tandbidende tilstand er det lige før at rodløse, kriminelle unge er at foretrække fremfor pligtopfyldende tandteknikerelever.

Og/men bortset fra dét, så er puljesystemer i reglen noget perverst rod; kortsigtede, mål- og resultatorienterede, linearitetstænkende og nepotismefremmende.

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Satspuljemidlerne er politikernes skatteyderbetalte valgflæsk. Det er vigtigere for dem at sætte nye projekter i søen, så de kan sige -Se hvor god jeg er - end at lade gode projekter fortsætte.
Slutbrugerne af puljemidlerne rager dem en bønne...

Peter Jensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Helene Kristensen, lars abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis noget bliver en succes, så må vi endelig nedlægge det?
Hvad med det enorme spild af penge til IT, spin og konsulenter?

Og nepotisme regerer over hele foretagendet. Nedlæg alt, hvad der er til folkets gode, Rigshospitalets specialprojekter, fødsler, kontrol med fødevarer (du får en smiley) og kontrol af erhvervets skattebetalinger - forsæt selv...

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Dejligt når, det går nogen godt, og jo da særligt, hvis man har været på gal kurs, og så er blevet mødt og inspireret måske til nye drømme.
Kan jo forstå, når jeg læser "rap tekster", at en stor del i det ligger i "for hvad skulle vi ellers lave her" gerne krydret med "danmark gider os jo ikke" .
men måske ,vi bare hver især skal være mere på med vores åbenhed, imødekommenhed og medmenneskelige interesse, og så vil "vi" kunne bidrage måske ligeså meget, som mange projekter...
Og jeg må altså også lige "stemme i koret" med et par enkelte strofer om "ærgerlighed" - citat: "Ungdomskriminalitet er rigtig dyrt, og ...., så der er mange penge at spare ....."
Ærgerligt hvis alt skal kunne vejes og måles, selv helt "der ud" - virker så koldt.
Og citat: "Resultatet er markant: 85 procent af de under 18-årige har nedbragt deres ulovlige skolefravær eller holdt sig fri af sigtelser for kriminalitet...."
Kender man den om statistikeren, der druknede i en sø, der var gennemsnitlig 150 cm dyb... godt være, jeg er lidt paranoid, men jeg kan mareridts-agtig se en situation hvor, vi lige skal "forberede" at et givet initiativ vil ende op med at fremvise et bemærkelsesværdigt "a til b facit".
Og så folkeskole - please, please, please - vil i ikke nok minimum sørge for, at børnene ret tidligt medens alle er indenfor pædagogisk rækkevidde stifter bekendskab, og gerne arbejder, med den danske grundlov : )

jens peter hansen

85 procent af de under 18-årige har nedbragt deres ulovlige skolefravær eller holdt sig fri af sigtelser for kriminalitet.
Nåh men altså ikke begge dele.
Jeg tror helt sikkert at alle projekter er sat i søen for at gøre en positiv indsats, men når jeg ser instruktører som nu tjener penge og for godt et kvarter siden var kriminelle og med stolthed udtaler at det var de, så spekulerer jeg nogle gange på om det er betingelse at man har en kriminel fortid for at indgå i et projekt.
I en menneskealder har der været det ene projekt efter det andet og hver gang bliver der sagt at det her er meget bedre end det gamle. Ak ja.
Og et spørgsmål: Har eleverne virkelig siddet mere på rektors kontor end på skolebænken ? I givet fald har de altså gået i gymnasiet, så helt dårlige har de vel ikke været.
En leder af en folkeskole hedder en skoleleder. Det er kun i Far til fire film at Lille Per bliver sendt til rektor. Lidt faktuel viden var måske også på plads for projektmagerne.

Der er mere profit end idealisme over mange projekter - det være sig unge med anden etnisk baggrund, socialt udsatte og tidligt skadede, indsamlinger til syge og videre forskning og andre fine projekter.
Men kan det undre nogen, når den politiske virkelighed har ændret sig fra velfærdsstaten til konkurrencesamfundet og iagttagelsen af dette får flere til at ønske en "bid af kagen"?

Simone Bærentzen

jens peter hansen: "Nåh men altså ikke begge dele."

Nu er det jo ikke dem alle sammen, der stadig går i skole - vi taler jo om unge mellem 15-25 år.

jens peter hansen

85 procent af de under 18-årige har nedbragt deres ulovlige skolefravær eller holdt sig fri af sigtelser for kriminalitet.
Så er man vel IKKE 25.

Endnu et skønmaleri med en slet skjult opfordring til send more money – men, hvor stor er egentlig succesraten og ikke mindst tilbagefaldsprocenten i dette projekt - det er på tide, at i hvert fald S og RV åbent erkender, at også de sidder på en tikkende bombe – rekruttering som jihadkriger er pudsigt nok en langt større succes målt i antallet af aktiverede – nu for tiden …

Claus E. Petersen

Min respekt for uendeligt mange projekter med samme mål og samme metoder og samme mangel på resultater, kan ligge på et meget lille sted.
Det kunne være pudsigt hvis nogen fik den ide at samle information om samtlige integrations projekter i København, sætte navne på de involverede, og så i øvrigt lave en historik på gengangerne.

Efter min mening er det ikke "de unge som står i en svær situation" som man skulle lave projekter for, men deres kiksede forældre.