Læsetid: 4 min.

Hun skal hjælpe unge til at bryde mønsteret

Agi Csonka kunne lige så godt være kommet fra en afrikansk stamme som fra et indvandrerhjem i Ishøj, så fremmed følte hun sig, da hun begyndte på universitetet. Den nu 54-årige forskningsdirektør mener, der er brug større for kulturel forståelse og direkte tale på skoler og universiteter, hvis de unge fra hjem uden uddannelse skal klare sig bedre
Agi Csonkas forældre kom fra et husmandshjem i Ungarn og flygtede til Danmark i 1957. De fik arbejde på fabrik og talte dårligt dansk, så med en universitetsuddannelse og direktørjob ved hun, hvad det vil sige at være mønsterbryder.
8. september 2014

Det var lidt ligesom at være mørkhåret. Det var svært at se, hvad man skulle bruge det til at være dygtig i skolen, husker forskningsdirektør Agi Csonka tilbage fra sin opvækst i Ishøj i en ungarsk indvandrer- og arbejderfamilie. I dag er den 54-årige Agi Csonka direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og nyvalgt medlem af regeringens nye mønsterbryderkorps. Men vejen fra et uddannelsesfremmed hjem til uddannelsesekspert lå ikke lige for.

»At være godt begavet var ikke noget, man talte om eller havde fokus på. Det var ikke populært eller gav point hos vennerne. Jeg kunne overhovedet ikke se, hvad det gjorde for mig,« siger Agi Csonka, der beskriver sig selv som et irriterende og uroligt barn, der lavede meget ballade i skolen, hvor hun kedede sig.

Agi Csonkas forældre kom fra et husmandshjem i det nordøstlige Ungarn og flygtede til Danmark i 1957. De fik arbejde på fabrik og talte dårligt dansk. Så blev Agi sendt i børnehave, og selv om der ikke var bøger eller højtlæsning i hjemmet, kunne hun læse, inden hun begyndte i skole. At pigen var bogligt begavet, fik forældrene besked om allerede i 2. klasse, hvor lærerne kom hjem til familiens lille hus med beskeden: »Agi kan komme til at gå hele vejen.«

Så Agi Csonka sprang en klasse over og kom senere i gymnasiet. Det var først her, hun oplevede, at hun rent faktisk kunne bruge sine boglige evner til noget. En venindes akademikerfar stillede opgaver, diskuterede og bad hende tænke sig godt om.

»Men jeg var doven, så jeg fik ikke så høje årskarakterer. Det jeg kunne, var underligt afkoblet fra mine forældres ønske om, at jeg skulle være tandlæge,« forklarer Agi Csonka. Det var sprog og ord, der var hendes stærke side, og valget af universitetsstudie faldt på statskundskab, fordi Csonka var blevet politisk aktiv i gymnasiet.

»Jeg ville lave verden om, og det var et godt sted at starte,« siger Csonka med et smil.

Fremmed

Mødet med den akademiske verden vakte en følelse af fuldstændig fremmedgjorthed. Den havde intet med det faglige at gøre, men handlede om, at hun stod uden for det miljø, de andre kom fra og ikke kendte koderne, fortæller Agi Csonka:

»Og lærerne og de studerende vidste lige så lidt om, hvad det vil sige at komme fra et indvandrerhjem i Ishøj, som hvis jeg var kommet fra en afrikansk stamme.«

En underviser foreslog f.eks. de studerende at have et konversationsleksikon stående i både køkkenet og i stuen, så man altid kunne slå spørgsmål op, der blev diskuteret ved middagsbordet.

»Men hjemme hos os talte vi næsten ikke, når vi spiste, og hvis vi gjorde, så handlede det ved Gud ikke om noget, der skulle slås op i et leksikon,« siger Csonka.

Men hun elskede universitetet fra dag ét, ikke på grund af underviserne, men fordi hun fandt sammen med andre studerende med samme sociale baggrund og deltog aktivt i studenterpolitik.

»Det er en udfordring for din identitet, når du ikke føler, du har nogen selvfølgelig ret til at være på universitetet. Så skal man bruge megen energi på at finde sin plads og afkode, hvad der foregår,« forklarer Csonka, der genkender følelsen hos mange af de unge indvandrere, der i dag kæmper med det danske uddannelsessystem.

Overlevelsesstrategi

Evnen til at afkode, hvad der er på spil, og hvad der betyder noget for folk i et fremmed miljø, har hun dog haft stor glæde af i sin efterfølgende karriere, hvor hun både har arbejdet som forsker i konsulentbranchen og chef i det private.

»Jeg har nok gjort en dyd ud af nødvendigheden og har opsøgt det ukendte,« siger hun og forklarer, at hendes strategi helt fra barnsben af har været altid at søge nye muligheder og holde døre åbne.

»At tæppet kan blive revet væk under dig er en langt mere konkret frygt, når du vokser op med forældre, der er flygtet og ikke har nogen uddannelse. Min far har ofte haft to job, og min mor arbejdede også hårdt – både ude og hjemme – og det lægger en bund, som gør, at man bliver vedholdende og ikke sådan lige giver op,« siger hun og henviser til, at den nyeste forskning i udsatte børn også viser, at flid, vedholdenhed og selvkontrol er det, der gør, at nogle udsatte børn klarer sig godt.

Kortslutninger

Som en af eksperterne i Udannelsesministeriets nye mønsterbryderkorps vil Agi Csonka arbejde for, at universiteterne åbner sig mere over for unge fra andre miljøer via brobygning og mentorordninger.

»Der er brug for en kulturel sensitivitetstræning på især universiteterne i mødet med unge fra helt andre miljøer end akademikerfamilier fra Nordsjælland. Selvfølgelig skal individet også tilpasse sig miljøet, men der er også brug for en mere åben og tilgængelig organisationskultur på mange uddannelser,« siger Agi Csonka.

Også små ting kan hjælpe mønsterbrydere som f.eks. at sige helt eksplicit, hvad der forventes af en god studerende og forklare, hvilke koder der er på universitet. Agi Csonka vil dog også gøre op med nogle af de lette slutninger i uddannelsessystemet.

»Alle unge skal ikke være akademikere, men hvorfor skal unge fra akademiske hjem nærmest automatisk på universitetet, når de måske ville være langt lykkeligere som SOSU-assistenter? Og hvorfor antager man automatisk, at flere med anderledes baggrund vil sænke niveauet på universitetet?« spørger Agi Csonka og tilføjer: »Det her handler om at skabe plads til, at flere unge kan udnytte deres potentiale.«

Og så skal de unge mærke godt efter, hvad de egentlig bliver glade af at beskæftige sig med.

»For den energi, der ligger i det, er der brug for, når man skal have sig en uddannelse og et arbejde bagefter,« siger Agi Csonka.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu