Læsetid: 4 min.

’Jeg kan godt forstå rationalet, men …’

Regeringens mål om at skære 4.000 pladser på en række af uddannelser, der kæmper med høj ledighed, får en barsk modtagelse af de studerende
Asbjørn Juel Andersen og Niklas Jordal kan godt forstå, at regeringen vil undgå, at så mange nyuddannede humanister ender som arbejdsløse. Alligevel mener de, at regeringens reduktion i antallet af pladser på en række uddannelser er alt for voldsom. Måske risikerer samfundet endda at mangle humanistiske akademikere i fremtiden, når økonomien bliver bedre, lyder det fra de to.

Jakob Dall

25. september 2014

I det lyse træmøblement i Københavns Universitet på Amagers rummelige kantine sidder Asbjørn Juel Andersen og Niklas Jordal. De drikker Faxe Kondi, spiser frokost og læser videnskabsteori. Som studerende i pædagogik er de to indrulleret på en af de uddannelser, som regeringen vil begrænse adgangen til. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil nemlig skære på antallet af studiepladser på de uddannelser, hvis studerende ender med en ledighedsprocent over gennemsnittet. Nedskæringerne i antallet af studiepladser går hårdest ud over universiteterne og særligt de humanistiske uddannelser. Eksempelvis skal der i 2017 optages 30 procent færre studerende på kandidatuddannelsen i pædagogik. Skønt de to 22-årige studerende godt kan forstå baggrunden for regeringens reform, er de langtfra begejstrede for den:

»Regeringens rationale er fornuftigt, for det nytter ikke at uddanne til arbejdsløshed. Men på den anden side kan man ikke forudsige, hvilke typer job der bliver efterspørgsel på fremover,« siger Niklas Jordal.

»Det er ærgerligt, at der er kommet dette kæmpe fokus på økonomi. Før krisen ville man aldrig skære på denne måde. Vi er jo vokset op med, at vi kan uddanne os til lige, hvad vi vil, men det her er den fuldstændig anden grøft. Regeringen siger, at de gør de unge en tjeneste ved at sikre, at vi ikke uddanner os til arbejdsløshed. Men omvendt er de jo samtidig med at presse de unge endnu mere, når de skærper adgangskravene til de enkelte uddannelser,« tilføjer Asbjørn Juel Andersen.

I stedet for at begrænse adgangen for den enkelte studerende burde man fra samfundets side bruge mere tid på at forklare samfundet – og særligt arbejdsgiverne – at humanistiske akademikere i høj kan bidrage i de enkelte virksomheder, mener de.

Risikerer bagslag

»Der er stadig en del fordomme om, at mange af de humanistiske studerende sidder i rundkreds, og at vi ikke kan bruges på arbejdsmarkedet. På den måde kommer der også en mediefortælling om, at vi ikke kan få job, og det kan igen føre til, at arbejdsgivere ikke vil ansætte humanister,« siger Niklas Jordal.

Selv vil han gerne bruge sin uddannelse til at arbejde i sundhedssektoren med at lære befolkningen at leve sundere. Asbjørn Juel Andersen mener, at de nye ændringer risikerer at give bagslag for samfundet, når det er kommet ud af krisen.

»Det bliver spændende at se, hvordan det forløber. For hvad så om fem år, når vi igen har højkonjunktur, så ender vi måske med at stå og mangle en stor gruppe humanistiske akademikere, fordi vi ikke ville uddanne nok,« siger Asbjørn Juel Andersen, der snart skal ind og passe sit studiejob som rundviser på Nationalmuseet og på sigt gerne vil arbejde med formidling. Heller ikke på antropologistudiet ti minutters kørsel fra KUA er der klapsalver til de nye adgangsbegrænsninger. Antropologi og Etnologi skal i alt skære op til 30 procent af studiepladserne på kandidatniveau i 2017. Det huer ikke Amalie Thygesen og Luka Larsen på 24 og 25, der i dag har et kursus i digitale metoder, hvor de undersøger, hvordan debatten om teknologien i velfærdsektoren udspiller sig på internettet: »Vi kan jo godt se, at der er arbejdsløshed, og vi ved godt, at det er vigtigt at have studiejob og netværk, allerede mens man studerer. Men snittet for at komme ind på antropologi er allerede vildt højt, og hvis man skærper adgangen til studiet, risikerer man at gøre det endnu mere elitært,« siger Amalie Thygesen. Luka Larsen påpeger, at antropologi i disse år oplever en opblomstring: »Begrænsningerne er virkelig en skam, og det giver ikke mening, for virksomhederne er virkelig ved at åbne øjnene op for, hvad antropologer kan.«

»Og antropologer bliver citeret oftere og oftere i medierne,« tilføjer Amalie Thygesen.

Ikke for erhvervslivet

I den anden ende af lokalet sidder 23-årige Rane Forsting med sin gruppe og arbejder på at forfatte et wikipediaopslag om den tyske antropolog Adolf Bastian. »Jeg er grundlæggende imod, at man skal vælge universitetsuddannelser for erhvervslivets skyld. Og jeg er ikke enig i hele retorikken om, at ’man uddanner folk til arbejdsløshed’, for uanset om folk ikke ender som antropologer, får de alligevel en række kompetencer, de kan tage med sig videre i livet.«

Luka Larsson påpeger, at begrænsningen i antallet af studiepladser vil skabe et pres, der forplanter sig helt ned på gymnasieniveau, hvor konkurrencen om at få de høje karakterer vil blive yderligere skærpet: »At der er færre pladser, er bare endnu en stressfaktor for de unge gymnasieelever, og det øger uddannelsesræset endnu mere,« siger Luka Larson. Hun er bekymret for, om de færre antal studiepladser i sidste ende vil holde en stor gruppe unge ude af universiteterne: »Det nytter ikke, at det kun er alle 12-talspigerne, der kan komme på universitetet. Jeg kender mange kloge mennesker, der ikke kan komme ind på uni på grund af deres snit fra gymnasiet. Mindre magt til gennemsnittet. Det burde være overskriften til din artikel.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Lilliendahl
Jakob Lilliendahl anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Blaabjerg

(gentaget fra en anden tråd om samme emne):

Man overser fra ministerielt hold helt kulturlivets og den intellektuelle trivsels centrale betydning for samfundets udvikling. Fremtidens vækstområder tilhører - både af værdiskabelsesmøssige og fornuftige beskæftigelsemæssige grunde disse områder, og Universiteternes og de højere læreanstalters primære rolle er bertemt ikke begrænset til at levere velafrettede potentielle ansatte til erhvervslivet.
Jeg spår, at fremtiden "vindernationer" faktisk vil være de, hvor man i tide modigt har indset, at det i høj grad "kan betale sig" at udvikle kreativitet og intelligent tænkning på højt niveau, hvorimod de i enhver henseende "fattigste" nationer vil blive de, hvor man med øjenene stift rettet mod "bundlinien" ængsteligt har valgt at satse ensidigt til fordel for den materielle produktion.

Toke Ernstsen, Martin Frydkjær, June Beltoft, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Gert Selmer Jensen, morten Hansen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Et gammelt rim falder mig ind (jeg ved ikke præcist hvorfra det stammer):

Den mand har aldrig levet
som klog på det er blevet
han først ej havde kær.

Universitetet og de højere læreanstalter skal ikke partout være "erhvervsrettede". De skal derimod være STEDET, hvor man uhæmmet kan gå i dybden med det, man brænder for. Det er både samfundet som helhed og de unge fremtidige akademikere bedst tjent med, i alt fald på lidt længere sigt.

Toke Ernstsen, lars abildgaard, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Mads Kjærgård, Gert Selmer Jensen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Politikerne følger stålsat deres religion.
Thi der står skrevet, at vigtigst af alt er, om det kan måles og vejes.

June Beltoft, Marianne Rasmussen, Rune Petersen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Jakob Lilliendahl og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der findes erhversrettede uddannelser og universiteter.
Eller - sådan var det engang.
Nu kaldes både lærer- og pædagogseminarier, handelshøjskoler og alle andre uddannelsesinstitutioner over gymnasieniveau for University-etellerandet.
Det er en kæmpe fadæse
og derfor at udannede (d udeladt med vilje) politikere kan trampe alt ned i samme hat og 'administrere', som det passer dem, for nu skal al uddannelse være erhvervsrettet, rettet ind, talt, målt, vejet og djøfkvalitetsstemplet.

morten Hansen, Mihail Larsen, Toke Ernstsen, Einar Carstensen, Marianne Rasmussen, Rune Petersen, lars abildgaard, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Jakob Lilliendahl og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor gør de studerende ikke oprør?
Mod den borgerlige universitetslov.

morten Hansen, Mihail Larsen, Einar Carstensen, Rune Petersen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Klara Liske og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Diversitet, bredde, luftig tankevirksomhed, spændende ideer, "højt til loftet", nytænkning, andre perspektiver, fordybelse, forundring, fascination, beundring, spørgsmål, søge indsigt, nysgerrighed,
indignation, efterforskning, afklaring, lydhørhed, et kritisk øre, saglig tilgang, objektivitet,
menneskelighed.

Hvor hører ovenstående til i det den Danske Købmandsbutk!!!

morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, June Beltoft, lars abildgaard, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Jakob Lilliendahl og Klara Liske anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

"den intellektuelle trivsels centrale betydning for samfundets udvikling

Bwahahahahahaaaaaaaa.
Var der nogen der sagde storhedsvanvid? :-D

Og så interviews med alle de håbefulde og vældigt optimistiske unge der, lige som soldater før et slag der regner med at det er sidemanden der dør, og ikke dem selv, bilder sig ind at de jo nok ikke bliver ramt af arbejdsløshed...
...om ikke andet så er de kommende generationer da optimister.

Gert Selmer Jensen

Søren Sørensen-
Jo! lad os bare dykke ned i den mørke middelalder. Det Største sværd, Den største herre, Frygten,
Underkastelsen, Ridefogeden, Den store frygtindgydende hest.
Her tror og håber jeg dog at vi er kommet lidt videre.

Mads Kjærgård

"Regeringen siger, at de gør de unge en tjeneste ved at sikre, at vi ikke uddanner os til arbejdsløshed."

Ja de har en underlig måde at hjælpe på, ved ikke at hjælpe! Men det er vel Newspeak? Det samme med modtagere af sociale ydelser, dem hjælper man ved at skære i deres underhold! DI og DE jubler, men hvad jubler de over, der er vel grænser for, hvor mange ingeniører de kan aftage og man skulle tro, at I en global økonomi, der er der god brug for humanister til at bane vejen på nye markeder. En virkelig hjælp fra regeringens side ville være, at lave en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor man støttede ansættelsen af humanister i den private sektor, se det ville være en hjælp! At fratage folk deres muligheder for at uddanne sig er det ikke! Men måske kan man bare ikke lide humanister, de har det med at se andre faktorer end de rent økonomiske, og det er vel ikke comme il faut i disse dage, hvor vi alle helst skal agere, som var vi kanonføde for markedet og intet andet. Måske skulle de oprette nogle uddannelser, hvor man ser på hvordan man kan reducere sproget, således, at der ikke kan udtrykkes utilfredshed eller anderledes meninger end de som politikerne synes om.

"Og så interviews med alle de håbefulde og vældigt optimistiske unge der, lige som soldater før et slag der regner med at det er sidemanden der dør, og ikke dem selv, bilder sig ind at de jo nok ikke bliver ramt af arbejdsløshed."

Ja det er nok derfor man her på 100 års dagen for 1. Verdenskrig kan se, at folk ikke brokker, de håber på, at det nok er sidemanden/kvinder, der ryger! Men under slaget om Verdun, der døde, der 1 menneske i minuttet, hele døgnet rundt, i de 10 måneder slaget varede, det havde nok svaret sig bedre at gøre oprør!

morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, June Beltoft, Elisabeth Andersen, Gert Selmer Jensen, Jakob Lilliendahl og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Jeg syntes, trommehvirvel, at det er en god ide at begrænse uddannede indenfor humaniora, som alligevel ikke får job eller for den sags skyld skaber mere værdiforøgelse i samfundet end hjemløse.
Jeg accepterer og bifalder at vi understøtter forskning i historie osv, men ret beset er der ikke een eneste af disse forskere der tilfører samfundet en bøjet 5-øre i gevinst, tværtimod koster de en formue at uddanne og en formue i vedligeholdelse (løn) hvert eneste år.

Jeg fatter ikke hvorfor nogle absolut mener at rigtigt mange sprogforskere o.l. er en ufattelig gevinst for alle os andre. Jeg syntes at det er ret underligt at der er nogle der kan mene at det nærmest er voldtægt på universiteterne at begrænse udbuddet af af færdigt uddannede mennesker hvis specialitet som ingen private virksomheder efterspørger, og når det efterspørges, udelukkende er af institutioner, som betaler lønnen af fælleskassen.

Søren Sørensen, jeg ved virkelig ikke, hvad du nogensinde har lavet på et universitet. Du har jo ikke forståelse for, at det er samfundets arne - om du nu kan lide det eller ej. Alt, hvad vi nogensinde vil blive husket fra stammer fra universitetet og kunstuddannelserne.

Claus E. Petersen

Jeg vil lige følge op på mit sidste indlæg med en opfordring.

Berig mig, og alle andre, med en fortælling om hvordan din humaniora uddannelse har beriget fællesskabet, fra kassedame til bankdirektør.

Humaniora har ét kæmpe problem: den gennemsyrer hele samfundslivet i en sådan grad, at den er usynlig. Men alle ord, vi bruger, hele vores vidensforståelse, alt, hvad vi kan tænke, har deres basis dér.

Problemet er, at vi har ledere og meningsdannere, der baserer deres virkelighedsopfattelse på abstrakter. Men verden er ikke matematik, og man får ingen brugbar viden om mennesker og deres bevæggrunde ud fra statistik.

Som velfærdsforkælet kan det være svært at forstå, at det er uddanne til arbejdsløshed er en kæmpe samfundsudgift. Både i forhold til uddannelsen i sig selv, SU'en og efterfølgende understøttelsen. Pengene fosser ud af kassen, og til ingen verdens nytte. Ingen af os står da heller ikke som privatpersoner hver måned og smider et par tusinde ud af vinduet, sådan lidt for sjov og fordi det er hyggeligt.

Ligesom de af os, der ikke lever af Quick-lån, skal have privatbudgettet til at hænge sammen hver måned så må det overflødige engang imellem skæres væk. Det samme skal Staten ellers lever de jo ikke op til deres ansvar. Det spild af penge, der er i at uddanne til arbejdsløshed kunne bruges til mere relevante områder (fx. mere støtte til lærlinge etc).

Søren Sørensen

"man skulle tro, at I en global økonomi, der er der god brug for humanister til at bane vejen på nye markeder.
Det kan godt være man skulle tro det - men for at bane vej til nye markeder er det altså lidt smartere at ansætte en sælger (handelsuddannet) end en humanist.
Ret simpelt egentligt.

Det interessante er at mange her tror på humanisternes selvbranding som problemknusere der i kraft af deres anlytiske træning påstås at have et overblik andre ikke har - problemet er bare at de fleste af processerne i den vide erhvervsverden altså ikke er specielt komplekse - og bestemt ikke kræver et 5 årigt kandidatstudie på højeste abstraktionsniveau for at kunne blive gennemført succesfuldt.

Søren Blaabjerg

@De forskellige Pe Sme´r, der p.t. har ytret sig i denne tråd.
Må jeg (undere forudsætning, at i er i besiddelse af et minimum af humoristisk sans) anbefale læsning af Anton Berntsens vise om sin nabo Per Smed. Og ”Mi nååbo, Pe Sme” (højskolesangbogen nr. 161 vist nok).

"Hwa nøtt er et te"

Denne eneste grund til, at disse mennesker er arbejdsløse og derfor ikke bliver brugt af samfundet, er, at samfundet vælger ikke at gøre brug af deres kompetencer.

Søren Sørensen

Mads Kjærgård -
"Ja det er nok derfor man her på 100 års dagen for 1. Verdenskrig kan se, at folk ikke brokker, de håber på, at det nok er sidemanden/kvinder, der ryger! Men under slaget om Verdun, der døde, der 1 menneske i minuttet, hele døgnet rundt, i de 10 måneder slaget varede, det havde nok svaret sig bedre at gøre oprør!"

Også du vælger fuldstændigt at overse de menneskelige konsekvenser det har at finde ud af at man har spildt 5 år på en uddannelse der simpeltjhen ikke fører til en bare nogenlunde fornuftig indtægt/tilværelse.
Du vil faktisk gøre oprør for at bevare status quo, der jo reelt betyder at man kasserer10-20% af en given årgang.

Ja, jeg var naiv da jeg valgte film- og medievidenskab, og tro mig, jeg fortryder bitterligt hver eneste dag at jeg ikke gik ind i et andet fag, hvor der, om ikke andet, dog altid ville have været muligheden for at uddanne sig til gymnasielærer.

Jeg er jo ikke den eneste i min situation - men skammen over ikke at have "drevet det til noget" til trods for en fin uddannelse holder nok rigtigt mange tilbage fra at ytre sig.
For det eneste vi får at vide er jo:
"Sådan er det bare".

Tak konkurrencesamfund.

Søren Sørensen

Peter Hansen -
" jeg ved virkelig ikke, hvad du nogensinde har lavet på et universitet. Du har jo ikke forståelse for, at det er samfundets arne - om du nu kan lide det eller ej. Alt, hvad vi nogensinde vil blive husket fra stammer fra universitetet og kunstuddannelserne."

Du har nogle ret interessante holdninger nogle gange :-D

Claus E. Petersen

En universitetsuddannelse koster rigtig mange penge, fordi Danmark giver en rigtig god uddannelse.
Penge der i dette lille provinsielle land betales af alle skatteydere, både kassedamer og bankdirektører.
Er det ikke fair nok at begrænse indtaget på uddannelserne til hvad der rent faktisk er brug for på den anden side?
I betragtning af at vi jo alle helst ser at de studerende yder gavn for de midler som vi poster ind i dem, som var de vore egne børn (hvad de jo er, i dette snævertsynede lille land, hvor vi ser naboens unger som en del af os selv).

Lise Lotte Rahbek

Der er såmænd intet i vejen med at nedlægge 4000 studiepladser i sig selv
Det absurde ligger i at gøre det SAMTIDIG med at gøre sig politiske mål at 75% af befolkningen skal have en længerevarende uddannelse,
og at den djøffificering af samfundet vi har set igennem de sidste 20 år, hvor alle værdier som ikke kan måles, vejes, tælles og prissættes i et regneark bliver prioriteret væk.

Regeringens mål om den bedst uddannede befolkning i verden
forestiller jeg mig som noget af et mareridt, hvis alle disse uddannede mennesker skal være ingeniører, økonomer, jurister og naturvidenskabsmænd (m/k).
Ikke fordi der er noget i vejen med disse uddannelser, men eftersom vi bliver flere og flere mennesker, vil det være af afgørende betydning, at der også vil være humanvidenskabelig forskning og knowhow tilstede i et mere og mere presset samfund.

morten Hansen, Toke Ernstsen, Mathilde Hoeg og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Hele samfundet er og skal være et selvrealiseringsprojekt! Hvad FANDEN skulle det ellers være?!

Gert Selmer Jensen, Jakob Lilliendahl, Mathilde Hoeg, Lise Lotte Rahbek og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Claus E. Petersen, jeg tror, at misforståelsen består i, at du og jeg mener noget vidt forskelligt med at yde noget nyttigt.

Søren Blaabjerg

Ret skal være ret. Det er ikke et mål i sig selv, at så mange som muligt vælger en akademisk studieretning (eller akademisk karriere i det hele taget) alene efter, hvad man har lyst til at beskæftige sig med. Tidens disney-agtige narcissistiske stjernedyrkelse (jvf. f.eks. serien "X-factor") er nok en af synderne i den sammenhæng. Den producerer enkelte vindere, men mange mange flere tabere hhv. udsigtsløse fantaster. Alle og enhver kan af gode grunde ikke være feteret elite. Kvalitet, originalitet og seriøsitet er nøgleord i den forbindelse. Kunsten er at "kunne flyve højt med begge ben på jorden". Det er lettere sagt end gjort, og kræver både energi, talent og målbevidsthed, men hvis ikke man er i besiddelse af de exceptionelle evner, der skal til, gør man normalt klogest i at se realistisk på sine fremtidsmuligheder lidt efter devisen "får man ikke den, man elsker, må man elske den man får". Nederlag i den forbindelse er - desværre - ikke helt uundgåelige, selv i det mest optimalt indrettede uddannelsessystem.

Klaus Henriksen, Klaus Henriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

"Der er såmænd intet i vejen med at nedlægge 4000 studiepladser i sig selv"
Det er vist ikke en "nedlæggelse" men en omfordeling.
Som jeg har forstået det er der ikke fjernet studiepladser, de er blot omfordelt, således at der er færre til det ene, men flere til det andet.

Søren Sørensen

" men eftersom vi bliver flere og flere mennesker, vil det være af afgørende betydning, at der også vil være humanvidenskabelig forskning og knowhow tilstede i et mere og mere presset samfund.

Men der kommer jo ikke mere forskning på området bare fordi der komme flere arbejdsløse kandidater?

Der er altså kun plads til (og brug for) et begrænset antal humanistiske forskere i universitetsverdenen - og en ting er sikkert, med den nuværende produktion af kandidater vil der ikke være mangel på humanister i mange mange år fremover...

Det er mennesket, der skaber samfundet, og samfundet skal nok udvikle sig efter, hvad mennesket gerne vil.

Jens Illum, Jakob Lilliendahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Grundtvig forstod om nogen folkeoplysningens betydning for begrænsningen af centralmagtens indflydelse og manipulation. Uddannelse er også folkeoplysning, og vigtig viden fra landets højere læreanstalter - særligt de humanistiske fakulteter - er af afgørende betydning for niveauet i borgernes generelle indsigt og dermed også samfundslivets mulighed for en positiv og ikke mindst menneskeværdig udvikling.

Det politiske livs gentagne angreb på alt irrationelt i forhold til dets ekstremt ensidige fokus på arbejdsmarkedet som eneste reelle udfoldelsessted for menneskeligt liv og virke, søges selvforstærket gennem amputeringen af folkeoplysningen.

Kun en hårdtarbejdende storforbruger er i dag en god samfundsborger. Den illusion kan ikke alene opretholdes og styrkes gennem gentagelsen, men kan også fødes ind og næres i mindre oplyste sind.

En amputering af åndslivet er en cementering af centralmagten og dermed et indirekte angreb på demokratiet.

Søren Blaabjerg, Jakob Lilliendahl, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Peter Hansen -
"Søren Sørensen, hvad kan du på stående fod fortælle om 1600-tallet?"

De producerede ikke film, og semiotikken var der ikke tænkt på endnu. Bør jeg vide mere?

Søren Sørensen

"Uddannelse er også folkeoplysning

Uh ja, sikke megen oplysning der ligger i at have en flok humanister gående og servere burgere eller i "nyttejob"...

For satan da også, kommer realiteten aldrig nogen sinde i vejen for jeres idealistiske utopier?

Klaus Henriksen

@Blaabjerg - now we are talking :o) ---- udvikling af åndsliv i bredeste forstand er altid helt essentielt, men også dette kan gøres med omtanke.

Ja, Klaus Henriksen, det er virkelig humanioras store problem, at dets genstandsflet er så mangfoldigt, men også så nærværende for alle og enhver, at man slet ikke tænker over, hvad der er gået forud og ligger bag.

Hvad bliver man, når man studerer pædagogik? Teoretisk pædagog?
Mvh. en ræverød arbejder, der godt kan forstå behovet for at reducere antallet af humaniora-studiepladser.

Så bliver man forsker i pædagogik, Dennis Baggers Laursen, og dermed dels ansvarlig for at gøre os klogere på, hvordan pædagogikken virker og for at udvikle de metoder, der anvendes i undervisningen. Samt at holde øje med virkningerne af det, der praktiseres.

Hvis det var så lykkeligt, at almindelige unge mennesker kunne skrabe nok penge sammen til selv at betale for uddannelsen uden offentlig støtte , så ville de unge nok se lidt mere på, om der var gode beskæftigelsesmuligheder bag efter.

Nu er det bare sådan,
-at uddannelser kan være hundedyre og at almindelige mennesker ikke har en fair chance for selv at betale , og
-at samfundet har brug for en masse veluddannede mennesker

og derfor er det fint, at samfundet (skatteyderne) finansierer de uddannelsessøgende, og det giver også en fin social udligning, at alle har lige økonomiske muligheder til uddannelse.

Men når det er "os andre" der betaler, så er det vel ikke urimeligt, at man så synes, at man bør spare på udgifterne til de uddannelsesområder, der helt åbenbart producerer MANGE FLERE end der er SAMFUNDSMÆSSIGT behov for ? ( Bemærk at udtrykket "samfundsmæssigt behov" er anvendt - og ikke det mere snævre " erhvervslivets behov").

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Hansen
"... de er de eneste, der tilfører samfundet værdi - alle andre tilfører blot ædelse og tag over hovedet."
Uden mad og drikke ...

Søren Sørensen

Ja, det er et af verdens små mysterier som selv mange års studier ved et humanistisk fakultet tydeligvist ikke formår at besvare. :D

@Søren Sørensen, Ole B. Olesen eller hvad du nu hedder: Nej, dit primitive verdenssyn møder ingen forståelse i dette forum. Uskønnere spildte kræfter kan man næsten ikke forestille sig.

Sider