Læsetid: 3 min.

Konstruktiv journalistik engagerer læserne

Forskning viser, at konstruktiv journalistik engagerer mediebrugeren. Flere mediehuse og uddannelsessteder vælger blandt andet derfor at dyrke genren, siger eksperter. I går gjorde Information det som eksperiment
18. september 2014

Den konstruktive og løsningsorienterede journalistik er på vej frem i medierne. Både i Danmark og i udlandet begynder flere at præsentere konkrete løsningsforslag til de problemer, som pressen hiver frem, siger professor og leder af journalistuddannelserne på Syddansk Universitet, Peter Bro.

»Det gælder særligt journalistik med løsningsforslag og inspiration til, hvad borgere selv kan gøre for at overkomme et problem,« siger han.

Lignende opfattelse har journalist og forfatter til bogen Håndbog i konstruktiv journalistik Cathrine Gyldensted, som har undersøgt, hvordan problemorienterede og konstruktive nyheder påvirker menneskets psyke.

»Vi er lige ved et gennembrud – Information er jo et eksempel på det med gårsdagens avis. Men også mediehuse i Sverige, Holland og Finland bevæger sig i retning af den konstruktive journalistik. Det vokser måned for måned,« siger hun med henvisning til, at Information som eksperiment i går udkom med en avis af opbyggelige og konstruktive artikler.

Udviklingen foregår ikke blot på redaktionerne. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er gået sammen med Syddansk Universitet om at etablere et Center for Konstruktiv Journalistik, som både skal stå for forskning og indgå i samarbejde med mediehuse om konkrete projekter med konstruktivt fokus. Dertil kommer, at en gruppe redaktører, journalister og forskere også er gået sammen i et selskab med konstruktiv journalistik som omdrejningspunkt. »Det er en helt masse i støbeskeen inden for konstruktiv journalistik. Jeg oplever, at det er meget fremme på flere forskellige niveauer,« siger Peter Bro.

Positiv effekt

Selv om genren er ny, har flere forskningsprojekter fundet positive konsekvenser ved at dyrke den konstruktive journalistik.

Den amerikanske avis Deseret News indsamlede eksempelvis i 2013 data på, hvordan deres konstruktive historier klarede sig sammenlignet med negative versioner af samme historier. De kunne efterfølgende konkludere, at de konstruktive historier blev læst i langt højere grad, fik markant flere ’likes’ på Facebook og blev delt på Twitter i stor stil. Også på University of Texas har man undersøgt genren. I 2014 deltog 755 i en undersøgelse af, hvordan konstruktive historier påvirker læserne. Forskerne fandt ud af, at de læsere, som havde læst de konstruktive artikler, følte sig mere informerede, engagerede og interesserede i at læse mere om sagen sammenlignet med dem, der havde læst de klassiske historier.

Cathrine Gyldensted har på University of Pennsylvania gennemført lignende undersøgelser med over 700 forsøgspersoner. Hendes resultater viste, at artikler med samme indhold, kilder og tema blev læst og opfattet helt forskelligt alt efter stemning.

»Negativ journalistik indgyder tristhed. Der sker ingenting hos modtagerne, de bliver blot passive og nedtrykte,« siger hun og tilføjer: »Hvorimod positive varianter skaber stort viralt liv, hvor de bliver delt, liked og kommenteret på de sociale medier.«

Forskergruppen Engaging News Project på University of Texas har derudover fundet frem til, at også tonen i kommentarsporet på nyhedssites ændrer sig som følge af en mere konstruktiv tilgang. »En løsningsorienteret slutning ændrer debatten fra at være sort/hvid til at være mere nuanceret og åben for den modsatte overbevisning,« siger hun.

Grunden til, at medierne ikke hidtil har dyrket genren i så høj grad, handler ifølge Peter Bro om, at genren bryder med fundamentale principper inden for klassisk journalistik, nemlig at være problemorienteret.

»Når det pludseligt gælder om at lede efter potentialer i stedet for problemer, bryder det med opfattelsen af journalistik for især de ældre generationer,« siger han.

Men den opfattelse ændrer sig stødt på medierne – af både ideologiske og kommercielle årsager.

»De, der tænker kommercielt, kan se ud fra læsefrekvens og undersøgelser, at der er mulighed for et større marked, hvis journalisterne bruger genren mere,« siger han.

»Og på redaktionerne vil man også gerne skrive konstruktive historier, fordi de mener, det er vigtigt journalistisk også at gribe historien an på den måde.«

Cathrine Gyldensted mener ligeledes, at den konstruktive journalistik uberettiget bliver forvekslet med tandløs og ukritisk mikrofonholderi. Mens metoden i realiteten kan give et mere nuanceret billede af en sag, hvis journalisterne også fokuserer på løsninger og positive elementer.

»Kritisk journalistik er undersøgende journalistik. Og der er ikke nogen grund til at tro, at en journalist ikke kan være både kritisk og konstruktiv,« siger hun.

Metoden er et spørgsmål om at tænke et skridt videre, forklarer hun.

»Vi kan tænke det ind i vores journalistiske tankegang og sige: ’O.k. Nu har vi et problem, hvad gør vi nu?’. Svaret er at finde en løsning.«

Læs gårsdagens leder på: www.information.dk/positiv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Kritisk journalistik er undersøgende journalistik. Og der er ikke nogen grund til at tro, at en journalist ikke kan være både kritisk og konstruktiv,« og det giver tilmed engagerede og aktive læsere, der debatterer ivrigt om alt mellem himmel og jord. Nogen gange med stor gevinst for informationsværdien...

...men der er desværre kommet en slange i paradis hvis omtale kræver den yderste sans for eufemi og truer med at paralyserer al engagementet. ...til gavn for det konstruktive? ..på bekostning af informationsværdien.