Baggrund
Læsetid: 4 min.

Et kulturelt og teknologisk sammenstød i hackersag

Det var et sammenstød mellem to forskellige verdener, da den amerikanske hacker Jacob Appelbaum var i Frederiksberg Ret som ekspertvidne i danmarkshistoriens største hackersag. Anklageren forstår ikke noget om teknik, hævdede Appelbaum og angreb anklagerens bevismateriale, mens anklageren fokuserede på Appelbaums baggrund og private relationer til den ene af de to tiltalte
Den svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg er sigtet for at have brudt ind i og kopieret oplysninger fra Rigspolitiets kriminalregister og kørekortregister. Men ifølge den amerikanske hacker Jacob Appelbaum, som i går var indkaldt som ekspertvidne, kan andre hackere nemt have udført angrebet via adgang til Gottfrid Svartholm Wargs computer

Bertil Ericson

Indland
13. september 2014

Anklagemyndigheden forsøgte i sidste uge at anfægte hans troværdighed for at forhindre ham i at vidne. Men i går sad den amerikanske hacker og journalist Jacob Appelbaum alligevel i Frederiksberg Ret som ekspertvidne i sagen mod svenskeren Gottfrid ’Anakata’ Svartholm Warg og en 21-årig dansker. De to er sigtet for at have hacket sig ind i CSC’s systemer og at have taget blandt andet politiets Schengen-register og over én million CPR-numre fra kørekortregisteret med sig. Jacob Appelbaum var indkaldt af forsvareren i sagen for at afgive forklaring om muligheden for, at Gottfrid Svartholm Wargs computer blev fjernstyret af andre til at udføre angrebet. Det var det argument, der fik Gottfrid Svartholm Warg frikendt for dele af sigtelserne mod ham i en lignende sag om angreb på Logica og Nordea i Sverige.

Politiets beviser i sagen baserer sig i høj grad på, at man har fundet spor efter angrebet på en computer, der tilhører Gottfrid Svartholm Warg, men ifølge Appelbaum, er det ikke noget gyldigt bevis, når man kigger nærmere på indholdet af computeren. Den er nemlig fuld af vira, usikkerheder og bagdøre og designet til at blive brugt af flere på samme tid, så andre hackere nemt kan have udført angrebet via adgangen til computeren.

»Den her computer kan man kalde et samlerobjekt. Den har en samling af exploits og sårbarheder, som stort set ingen anden computer i historien. Hvis nogle af jer satte den her computer på netværket i retten, ville der komme en fra it-afdelingen løbende for at fjerne den,« forklarede Jacob Appelbaum og betegnede den som en ’lab’-computer, der er designet til at være åben og usikker, så flere mennesker kan eksperimentere med den på samme tid. Et faktum som den tekniske rapport glider alt for let henover, sagde Appelbaum, og kritiserede rapporten i hårde vendinger.

Men på trods af kritikken af rapporten blev der stort set ikke boret i de tekniske dele af sagen under anklager Anders Risagers afhøring. Han fokuserede i stedet på Jacob Appelbaums baggrund i hackerbevægelsen, og hvorfor han er kvalificeret til at udtale sig i sagen.

»Er du villig til at give mig din adresse,« spurgte Anders Risager

»Hvorfor? Vil du sende mig post?«

»Nej, men vil du give mig den?«

Jacob Appelbaum opgav en adresse i Berlin, og bad pressen om at lade være med at skrive den i avisen.

»Har du en kandidatgrad?«

»Nej, som de fleste, der er gode til computer, har jeg ikke nogen akademisk uddannelse. Jeg vil ikke sige, at jeg er bedre end nogen anden på det her område. Men jeg er bedre end de fleste, der har skrevet de her rapporter,« svarede han.

Anklageren fortsatte med at fremlægge en række Twitter-udvekslinger, som han mener viser en forbindelse mellem Jacob Appelbaum og Gottfrid Svartholm Warg eller nogle af Wargs venner. Han spurgte også ind til, om han kender Julian Assange, og om han har »arbejdet for free anakata bevægelsen«, men Appelbaum afviste flere gange at kende Warg personligt og oplyste, at han slet ikke bryder sig om ham.

»Alle har ret til en fair rettergang, og det gælder især folk i udkanten af samfundet, hvor teknologien er meget svært tilgængelig for de fleste. Jeg kom for at rette fejl, særligt de fejl, som blev begået i den svenske retssag, og som stadig jagter Gottfried i den her sag,« svarede Jacob Appelbaum og sagde direkte henvendt til anklageren.

»Du har specifikt fortalt mig, både før vi gik herind og i pauserne, at du ikke forstår teknologien i det her. Det er det, der er problemet. Det er et kulturelt og teknologisk sammenstød, og det er det, jeg er kommet for at rette op på,« sagde han og tilføjede kort efter, da han forlod retten efter endt afhøring.

»Tak for at høre på mig, selvom jeg ikke har en universitetsgrad.«

’Drop den sag’

Jacob Appelbaum stod efter endt afhøring på gangen i Retten ved Frederiksberg og talte med en flok journalister. Om sammenstødet mellem kulturer, og om anklagemyndighedens manglende tekniske kompetencer.

»Det er en filosofisk pointe. Din computer er ikke dig. Og Gottfrids computer er ikke ham. Hans computer blev delt af mange mennesker, fysisk i et rum hvor mange havde adgang, og det ser også ud til at være tilfældet, at den kunne fjernstyres. Hvis ikke vi skal konkludere, at vi ér vores maskiner, så skal han ikke gøres ansvarlig for det,« sagde han.

Men hvorfor har en så dygtig hacker som Gottfrid en computer, der er så fuld af sikkerhedshuller, ville en journalist gerne vide.

»Det giver mening for mig, at Gottfrid ikke sikrede sin computer, fordi det ikke var det, der var hensigten. Det var meningen, at den skulle deles, og der var en gruppe mennesker, der havde adgang til computeren, og han bliver nu straffet for en af deres forbrydelser. Man siger, at der ikke er nogen ære blandt tyve, og det er der heller ikke blandt en gruppe hackere, hvor to af dem er i problemer, men hvor fem af dem ikke er,« sagde han.

Anklager Anders Risager kom gående forbi på gangen netop som Jacob Appelbaum var på vej ud.

»Jeg har et spørgsmål til dig,« siger Appelbaum og peger på hans telefon.

»Hvis din iPhone bliver brugt til at angribe dommerens telefon, skal du så dømmes for det?«

»Selvfølgelig ikke,« svarede Anders Risager. »Nej, præcis. Vi er ikke vores maskiner. Drop den her sag, den er forfærdelig,« siger Jacob Appelbaum. »Nej, nej, nej,« svarede anklageren og gik ind i retssalen igen.

Næste retsmøde er den 22. september.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak - endelig en smule kød på sagen..

Dorte Sørensen

Erik Jensen Harddisken på P1 følger også sagen med en smule kød på.

Morten Simonsen, Karsten Aaen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis alle disse områder ikke var udliciterede til den private kampzone, men beroede i en neutral og borgervendt administration, ville ønsket om at angribe ikke opstå hos egentlig retsindige mennesker.

Hvis man ud over mærkværdighederne i efterforskningen også ser på det forhold, at anklagemyndigheden i flere tilfælde har tilbageholdt information fra forsvarerne og at denne information først dukker op under selve retssagen, der så må afbrydes så forsvarerne har lejlighed til at sætte sig ind i materialet, så er det tydeligt, at anklagemyndigheden har en dårlig sag.
Om den er dårligt efterforsket, eller om der er tale om en "tynd sag" der ikke skulle have været ført, havde det ikke været CSC og dermed statens IT sikkerhed det gik ud over er ikke til at afgøre, men anklagerens indgangsbøn om, at "han havde det med IT som Superman med kryptonit", virker ikke særligt befordrende for anklagemyndighedens troværdighed og tekniske ekspertise - og at man på forhånd forsøger at afskære et vidne fra at afgive et vidneudsagn, der kan styrke de tiltaltes forsvar, virker ikke særligt betryggende for retsbevidstheden.

Torben Selch, Peter Hansen, Michal Bagger, Dorte Sørensen, Claus Jensen, Hans Larsen, Karsten Aaen, Erik Jensen , Jens Kofoed, Janus Agerbo, Michael Madsen, Steffen Gliese og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Trille Hassager

Det er en fuldstændig absurd sag og et grotesk sagsforløb. Information - følg nu forløbet og lav en blog hvor I opdaterer løbende. Det drejer sig for pokker om noget, der vedrører os alle (og vores data-sikkerhed) og er dybt principiel. At folketingspolitikere ikke er ordentligt inde i IT er en ting, men at de vælger en leverandør (CSC) til varetagelse af statslige/nationale områder som cpr-registre, Schengen, Ribers, kørekort-registre etc. og den leverandør (CSC) ikke viser sig at kunne varetage den opgave med den fornødne tekniske viden om sikkerhed etc. SKAL/BØR føre til at staten opsiger leverandøren (CSC). Både den 21-årige dansker (en af de anklagede), samt Varg (den anden anklagede) har gentagne gange påpeget, at sikkerheden hos CSC ikke er høj nok. Så kan man mene om de anklagedes handlinger hvad man vil, men det fritager ikke CSC fra deres kontraktlige forpligtelse til at sørge for sikkerheden omkring så mange personfølsomme data er i orden. CSC skal ud - de er et tegneserie-firma.

jens rasmussen, Henrik Larsen, David Zennaro, randi christiansen, claus knudsen, Torben Selch, Michal Bagger, Claus Jensen, Michael Madsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Det mest problematiske er, at hackerne har kunne boltre sig i ½ år uden at CSC opdagede det - og at angerbet kun blev opdaget ved et tilfælde - det er godt nok uprofessionelt.

Michael Sørensen

At en administration bliver borgervendt er selvfølgelig ønskeligt set fra en jævn borgers perspektiv, men at det så også tillægges at være neutral er demokratisk umulig. Hvor der er administration er der mennesker og dermed (magt)interesser og derfor skal administration betragtes som et magtapparat.
Et af de bedste eksempler er Stalin der bag om ryggen på alle, og den siddende elite , administrerede sig til magten, som sekretær ;-)

@ Søren list: De kan sagtens have været vidende om turister i systemet , men har tiet af frygt for hvilke konsekvenser det vil have på tilliden til dem. Det er meget udbredt.

Per Torbensen, Karsten Aaen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar

Michael Madsen, du peger på noget meget væsentligt: at voksne mennesker i misforstået angst opfører sig som små børn, der ikke tør indrømme, de har slået vasen itu! Ikke at indrømme fejl er det værste, man kan gøre, så bliver der jo aldrig rettet op på noget.

claus knudsen, Rune Petersen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

"Det er en filosofisk pointe. Din computer er ikke dig. Og Gottfrids computer er ikke ham."

Bortset fra at ovenforstående sætning udfra enhver betragtning er det mest absurde vrøvl, er Applebaum fuld af selvmodsigelser. Overvej f.eks. sætningen omformuleret således:

"Det er en filosofisk pointe. CSC's computer er ikke CSC. Og CSC's computer er ikke dem."

Vås, ikke sandt?

CSC's sikkerhed er beviselig for dårlig, og har en forpligtigelse til at passe på vore fortrolige data, men hackerne vender jo tingene på hovedet. Er det også din skyld hvis indbrudstyve lister rundt i dit hjem? Du ku jo bare lave din bolig om til en bankboks så vi ikke kan komme ind?

David Zennaro, Hans Aagaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Michael
Det har du fuldstændig ret i - så vi kan føje ansvarsforflygtigelse til det uprofessionelle

Jeg vil opfordre folk herinde til (også) at følge med på fx Version2.dk, som følger retssagen ret tæt og (i sagens natur) har en mere teknisk vinkel på den. Her vil man ofte også - lige som på Information.dk - finde en god og vidende debat i kommentarsporet.

Morten Simonsen, Erik Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Personligt har jeg selv oplevet det som Jacob Applebaum giver udtryk for, i form a en bekendt der for nylig havde købt en helt ny computer, og i tilgift havde fået en ny trådløs router "gratis" med i købet, lige til at sætte og bruge.

Så møder jeg ham på parkeringspladsen hvor han er på vej op med sin indkøbsposer, og hvor han glædelig fortæller mig om dette køb, og hvor nemt det gik med at sætte det, op og hvor fint det kørte.

Jeg ønskede ham selvfølgelig til lykke med købet, - men så spurgte jeg om han nu også havde husket at sætte kode på den trådløse router, så andre udefra ikke havde fri adgang til hans trådløse router, og evt. downloade børneporno via han internetforbindelse?

Det svarede han ikke på, men jeg opfattede en vis usikkerhed, - og ca. 1 time efter ringede han og spurgt om jeg lige ville komme forbi, og kigge på hans trådløse router og om de var sikret!

- Det var den så ikke, der var 14 ubudne gæster på hans trådløse netværk via hans trådløse router, så det blev der sat en stopper for med en stærk kode på routeren.

Så kom hans datter farende 1. gang fra sit værelse, - nu havde hun ingen internetforbindelse(!), men det fik hun med koden, og så kom igen 2. gang og sagde glædestrålende, at n kunne hun både downloade og se film samtidig, og internettet var blevet hurtigere.

- Hvis nogen af disse ubudne gæster foretaget sig noget ulovligt via min bekendts rådløse router, som de havde hægtet sig på, - så havde han siddet med "aben" fordi det var hans internetadresse og forbindelse det var sket fra, og adresserne bagved kendes kun af routeren som midlertidige.

- I sådan et tilfælde ville han ifølge anklagemyndigheden blive betragtet som den skyldige(!), selv om han intet galt havde gjort, og endog i god tro.

Nu var min bekendt heldig via mit kendskab til IT, men mange andre er ikke så heldige, at de får lukket deres trådløse routere på samme måde.

Det er dog blevet bedre fra fabrikanternes side efterhånden, - der er vel ikke mange der køber en router uden der er kode på i dag.

- Men ret beset "hvem er hvem" i dagens IT verden, når NSA med eller uden(?) dansk viden tapper oplysninger fra alle elektroniske kanaler, og retfærdiggør det med usandheden om, at det skyldes arbejdet imod terrorismen, - og så aflytter man hele EU's administrationsapparat, og sandelig også Angela Merkel, som næppe er den eneste topfigur.

Jacob Applebaun udsagn om, "at vi ikke er vore maskiner" fejler således ikke noget, og peger på en virkelighed vi må forholde os til fornuftigt og rationelt.

Morten Simonsen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Niels Mosbak, Preben Haagensen, claus knudsen, Dorte Sørensen, Alex Jensen, Rune Petersen, Steffen Gliese og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Nej, Morten Kjeldgaard, det er dig, der vrøvler. De fleste har ikke garanteret over for stat og kunder mod klækkelig betaling, at deres hjem eller computer er sikret mod indbrud.

Der er to ting, der undrer ellers. Hvorfor skal man have Appelbaum hentet hertil for at vidne i denne politiske heksejagt? Enhver ekspert med, , åbenbart fornødne, IT-universitetsgrad kan vel sige det samme.

Og hvorfor får statslige ankalgemyndigheder altid lov til at køre ud af tangenter, som burde være uvedkommende. Om så Appelbaum havde et barn sammen med Varg ændrer det ikke et dyt på de tekniske detaljer. Men godt at vide, den totlaitære danske stat anser det for et belastende forhold at kende Julian Assange,som ikke er blevet dømt for noget som helst.

Karsten Aaen, claus knudsen, Janus Agerbo, Michal Bagger, Alex Jensen, Rune Petersen, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Morten Kjeldsgaard

Det er morsomt at se dig anklage nogen for at være selvmodsigende, for så netop selv at være det.

"CSC's sikkerhed er beviselig for dårlig, og har en forpligtigelse til at passe på vore fortrolige data, men hackerne vender jo tingene på hovedet. Er det også din skyld hvis indbrudstyve lister rundt i dit hjem? Du ku jo bare lave din bolig om til en bankboks så vi ikke kan komme ind?"

Det er jo netop pointen i den her sag, som Applebaum forsøger at forklare, at det er paradoksalt at man skal stå til ansvar for hvad kriminelle gør. Her påstanden om at andre personer kan have brugt (fjernstyret) Anakatas computer til at hacke løs med. Ligesom jeg da selvfølgelig ikke skal stå til ansvar for hvad dygtige hackere udnytter min computer til, kan jeg da heller ikke stå til ansvar for kriminelle der smadrer mit vindue til min lejlighed, og stjæler alt hvad jeg ejer, imens jeg ikke er hjemme.

I øvrigt har Applebaum fat i en glimrende pointe når han påpeger sammenstødet mellem kulturer. Dommere og jurister har gang på gang i disse sager udtalt, at de overhovedet ikke har forstand på alt det tekniske indenfor den elektroniske verden/kultur, hvilket også ses i dommene der er afgivet. Det så vi f.eks. sidst ved Piratebay-sagen, hvor Piratebay fik ansvaret for hvad andre har gjort/gør. Det næste bliver at vi i Danmark blokerer for Google, da terrorister jo kan bruge Google til at finde opskrifter på bomber og lign.

Karsten Aaen, Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Alex, pointen er at det er kriminelt at skaffe sig adgang til steder man ikke har noget at gøre. En indbrudstyv kan heldigvis ikke undskylde sig med at "låsen var let at bryde op", men det er denne undskyldning hackerne forsøge at anvende.

Og alt det pis med "en anderledes kultur"... drop det. Ja, juraen har svært ved at håndtere IT-kriminelles fantasifulde undskyldninger, men det retfærdiggør ikke deres handlinger.

opsumering af fakta:

1) Politiet og FE har ikke haft adgang til bevismaterialet (mainframemiljøet) hos CSC, fordi det er en amerikansk virksomhed der samarbejder meget tæt med NSA, og det får de heller aldrig medmindre DK vil lægge sig ud med USA. At vi så lader dem stå for 200+ registre om alt om alle i DK er så en anden sag. Landsforæderi er et andet ord.

2) Det er ingen beviser overhovedet mod de anklagede. Du kan ikke påvise at det er Warg der har gjort noget som helst og slet ikke danskeren. Start med at læse denne artikel: http://www.version2.dk/blog/csc-sagen-68601#comment-287742 og gå derefter i gang med resten af version2 + kommentarer.

3) Denne retsag er fuldstændig principiel og måske den vigtigste på dansk jord - en sag med global opmærksomhed i en såkaldt velfungerende retsstat. Det er nu tydeligt for enhver på planeten, at selv DK er en bananstat.

Valget står mellem at gøre mennesker individuelt juridisk ansvarlige for deres computere og telefoner. At gøre dette, når 95% kører på MAC og Windows som er closed source, som du ikke kan få adgang til giver ingen mening, for så er du ansvarlig for en sikkerhed og kode der kører på din maskine, som du ikke kan få adgang til. Og jeg har slet ikke nævt firmware på routere osv. Anden side af sagen er frikendelsen, og dermed carte blanche for alle til at oprette nogle brugerkonti og gå amok.

Summa summarum:

Ansvaret ligger hos politikerne og især Justitsministeriet, som dermed skal påpege fejl og dømme sig selv. Ogf månen er en gul ost...

Udfaldet bliver pest, kolera og løgn og latin...

Morten Simonsen, Karsten Aaen, Preben Haagensen, Rune Petersen, claus knudsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Morten Kjeldgaard
13. september, 2014 - 13:09

Din vurdering er forkert. Er du skyldig hvis en person bruger din skovl i haven til at slå en anden mands rude ind? Er vi som privatbrugere af en computer lovmæssigt forpligtet til at sikre vores computere, så de ikke kan bruges af 3. mand?

Sven Felsby, Per Torbensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Morten Kjeldgaard (15:09):

Nu digter du frit, det er netop ikke argumentet her. Det kan ikke længere antages, du skriver i god tro.

Morten Kjeldgaard

Claus, Jensen jeg har ikke skrevet noget indlæg 15:09, aner ikke hvad du taler om.

Torben Selch, naturligvis er jeg ikke skyldig hvis nogen bruger min skovl til at slå en anden mands rude ind. Men jeg har et forklaringsproblem, specielt hvis mandens møntsamling befinder sig i mine skuffer.

Endnu et klogt fjols, som ikke forstå, at bruge livet på noget meningsfyldt.

- Bure ham inde på livstid, så skal vi andre ikke spilde mere tid på det.

Der er en detalje, som helt er blevet overset her i analogien mellem Swartholms åbne computer og anklagerens telefon: Swartholm har med fuldt overlæg ladet sin computer stå åben, så alle kunne benytte den, mens anklageren formodentlig ikke har.

Så vidt jeg ved (uden af være jurist - jeg er datalog) så er man vel i hvert fald medansvarlig for en forbrydelse, hvis man stiller redskaber til rådighed for forbryderen. Jeg kan ikke sige, at jeg kan bevise, at Swartholm har gjort det (selv om jeg tror det), men han er i hvert fald medskyldig.

David Zennaro:

Det er rigtigt, og hvis der bliver lavet kriminelle handlinger fra computerne, der bliver stillet til offentlig rådighed på biblioteket, er bibliotekaren medskyldig.

Niels Mosbak, Anders Feder og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Nej, som de fleste, der er gode til computer, har jeg ikke nogen akademisk uddannelse.

Her gør Applebaum vist en romantisk dyd ud af sin egen og sine venners manglende uddannelse.
Det er nu stadig sådan, at de fleste, der arbejder med IT på højt niveau, har en ingeniør- eller højere uddannelse af en eller anden art.
Og jeg skal hilse og sige, at de også tæller nogle af de skarpeste hoveder indenfor faget.

/O

Er spørgsmålet ikke hvad vi gør med forbrydelser, der bliver begået af alle og ingen? Piratebay har omgået problemet med at det er ulovligt at kopiere og dele materialer med copyright ved at selve Piratebay-hjemmesiden kun indeholder digitale ’vejskilte’ til små dele af de copyright-beskyttede filer, som så først bliver samlet til samlede filer ude på de private computere. Filer bliver delt, men der er ingen copyright-beskyttede filer på Piratebay.

Hydraen har ikke et hoved man kan kappe af, hvorefter den dør.

Spørgsmålet om hvorvidt man kan straffes for at stille en computer til rådighed, hvorfra ulovligheder kan begås ligner det ovenstående. I forhold til diskussionen om indbrud i de andre tråde er derfor spørgsmålet derfor til dels hvorvidt Varg har stillet en skovl til rådighed, som nogen så kunne smadre et vindue med for at begå indbrud, eller om han har stillet en specialdesignet rambuk til rådighed. Og hvis sidstnævnte er tilfældet, er det så strafbart? Og bør det være det?

@Morten Kjeldgaard:

Hvorfor er det noget vås, at CSC's computer (eller Warg's) ikke er CSC (eller Warg)? Findes CSC ikke, og er kun en mainframe et sted? Er Warg en robot, eller hvad er det du påstår?

-

"En indbrudstyv kan heldigvis ikke undskylde sig med at "låsen var let at bryde op", men det er denne undskyldning hackerne forsøge at anvende."

Jeg tror lige du skal læse op på sagen. Argumentet er, at andre også kunne have brugt hans computer, så bare fordi den blev brugt til forbrydelsen, betyder det ikke han gjorde det. Ligesom hvis din bil blev stjålet og du så blev slæbt i retten for et rambuk-tyveri uden anden grund end dit ejerskab af bilen...

@David Zennaro

"Swartholm har med fuldt overlæg ladet sin computer stå åben, så alle kunne benytte den, mens anklageren formodentlig ikke har."

Så alle med dårligt beskyttede computere (lad os konservativt sige 90% af befolkningen) skal stå til ansvar for hvad et botnet der har inficeret skidtet gør?

"...medansvarlig for en forbrydelse, hvis man stiller redskaber til rådighed for forbryderen."

Men vi dømmer ikke folk for rambuktyveri, efter de får stjålet deres bil, vel? For normalt er voresretsssystem ikke sindsygt/på hævntogt/skal dække over andres inkompetence. Men det gør vi her. Der er intet der tyder på at anklagede har ladet computeren stå åben med netop dette formål. Tværtimod er der gode grunde til at antage den netop står åbent fordi den havde mange brugere der frit skulle have lov til at pille - og så kan man alligevel ingen reel sikkerhed have.

"...han er i hvert fald medskyldig."

Nonsens.

Espen Bøghs påstand om at vi med åbne netværk sidder med aben holder næppe. Det er gået op for selv europæiske domstole at der ikke kan sættes lighedstegn mellem en ip-adresse og en person.

Michael Nielsen

@David Zennaro
14. september, 2014 - 12:06

"Så vidt jeg ved (uden af være jurist - jeg er datalog) så er man vel i hvert fald medansvarlig for en forbrydelse, hvis man stiller redskaber til rådighed
for forbryderen. Jeg kan ikke sige, at jeg kan bevise, at Swartholm har gjort det (selv om jeg tror det), men han er i hvert fald medskyldig."

Nej, det er man ikke.

Den forbrydelse som er i spil i den sag kræver forsæt, og det er vanskeligt at hævde at man har forsæt til at begå selve forbrydelsen, fordi man lader sin computer stå åben for en godkendt personkreds.

Hvis du med stille redskaber til rådighed hentyder til, at man kan dømmes for medvirken, hvis man direkte hjælper en forbryder til at iværksætte en forbrydelse, er det selvfølgelig noget andet.

Men at Warg har ladet sin computer stå åben er ikke i sig selv strafbart, selv om han har været dum, skødesløs eller har udvist dårlig dømmekraft mht. de personer han stolede på.

Uagtsomhed eller skødesløshed ligger lige præcis under grænsen for forsæt.

og selv hvis vi taler om uagtsomhed, skal der ret så meget til.

I tidligere domme har landsretterne afvist at dømme ejerne af trådløse netværk for brud på ophavsretten, til trods for sagsøgers påstand om at ejerne på grund af deres usikrede forbindelser var ansvarlige for brud på ophavsretten.

Michael Nielsen

@Tore Mukherjee Holst

14. september, 2014 - 18:21

"Er spørgsmålet ikke hvad vi gør med forbrydelser, der bliver begået af alle og ingen? Piratebay har omgået problemet med at det er ulovligt at kopiere og
dele materialer med copyright ved at selve Piratebay-hjemmesiden kun indeholder digitale ’vejskilte’ til små dele af de copyright-beskyttede filer, som
så først bliver samlet til samlede filer ude på de private computere. Filer bliver delt, men der er ingen copyright-beskyttede filer på Piratebay."

Nu er det som folkene bag TPB blev dømt for så vidt jeg husker medvirken til brud på ophavsret.

Den dom generer mig ikke så meget som anklagerens argumentation i ddenne sag.

Folkene bag TPB vidste trodsalt at deres søgemaskine blev brugt til at facilitere brud på ophavsretmen undlod at fjerne links til beskyttede værker efter at de var gjort opmærksom på det af rettighedshaverne.

Denne sag handler om noget langt vigtigere for retssikkerheden - om man som ejer af en delt computer er medansvarlig for eventuelle forbrydelser begået af andre.

APG forsøgte sig med den argumentation, men tabt ved alle højere retsinstanser.

Michael Nielsen

@Kjeld Hansen

14. september, 2014 - 02:00

"Endnu et klogt fjols, som ikke forstå, at bruge livet på noget meningsfyldt.

- Bure ham inde på livstid, så skal vi andre ikke spilde mere tid på det".

Så du erklærer ham skyldig inden han er blevet dømt af en domstol og plæderer for en straf, der overstiger lovens strafferamme.

Michael Nielsen

@Morten Kjeldgaard

13. september, 2014 - 18:18
"naturligvis er jeg ikke skyldig hvis nogen bruger min skovl til at slå en anden mands rude ind. Men jeg har et forklaringsproblem, specielt
hvis mandens møntsamling befinder sig i mine skuffer."

Man kan ikke nemt kopiere en møntsamling, eller bruge en andens hjem som proxy eller gemmested for uanede mængder tyvekoster uden at ejeren på et eller andet tidspunkt vil blive opmærksom på det.

Derimod kan man let misbruge en andens computer til kriminalitet, hvis man enten (uretmæssigt) har skaffet sig adgang eller ejeren har ladet en benytte den med et andet (lovligt) formål.

En proxy i et botnet behøver ikke bruge meget båndbredde, og medmindre du kender alt til de processer der kører på din maskine, har du allerede selv åbnet for fremmede.

Faktisk kan man sige, at man ved at benytte closedsource software (Windows og Mac OS X) allerede har åbnet døren for at fremmede kan fjernstyre din computer.

Det er jo ikke sådan at en ondsindet proces annoncerer ved logon, at computeren er hacket, og at nu begynder man at lege eller hacke bestemte sider.

Morten Kjeldgaard
13. september, 2014 - 18:18
Hvis møntsamlingen hænger i en pose på skovlen - mener du?