Læsetid: 6 min.

Da kvinderne satte hjernen over livmoderen

Kvinderne strømmer i disse år ind på universiteterne, men man skal ikke langt tilbage i tid, før deres vej til universitetet gik gennem en sump af religiøse og videnskabelige modargumenter fra bekymrede mænd. Ny dansk bog beskriver kvindernes lange og seje kamp med universitetsverdenen. En kamp, der langtfra er slut
Nielsine Nielsen var fra 1893-1898 formand for Kvindevalgretsforeningen, som ses her på billedet til højre (siddende med bog). Hun blev i 1885 den første kvindelige danske læge, og i 1889 nedsatte hun sig med egen lægepraksis i København

Nielsine Nielsen var fra 1893-1898 formand for Kvindevalgretsforeningen, som ses her på billedet til højre (siddende med bog). Hun blev i 1885 den første kvindelige danske læge, og i 1889 nedsatte hun sig med egen lægepraksis i København

Det Kgl. Bibliotek efter maleri af Marie Luplau

15. september 2014

I 1873 læste svendborgenseren Nielsine Nielsen en avisnotits, der skulle få afgørende betydning for hendes liv og gøre hende til Danmarks første universitetsuddannede kvinde.

Notitsen omhandlede de første kvindelige medicinstuderende i Amerika, hvor man nu havde givet kvinder adgang til de højere læreanstalter. Nu så Nielsine Nielsen lyset.

»Aldrig har jeg før eller senere i mit Liv oplevet en saadan Bevægelse i mit Indre. Det var, som om jeg pludselig fra at være blind, var bleven seende. Jeg tog mig selv højtidelig i Ed på, ar jeg vilde være Læge. Gaa om det kunde, vare, saa længe det skulde, men Læge vilde jeg være,« skrev Nielsine Nielsen ifølge den danske professor Bente Rosenbecks nye bog Har videnskaben køn? Kvinder i forskning.

Nielsine Nielsens beslutning om at søge optagelse på Det Lægevidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet mødte dog modstand. Både hos hendes far og ikke mindst hos en række læger, der i videnskabens navn på det kraftigste frarådede en kvinde at blive læge. Som professor Sophus Engsted pointerede, kræver lægegerningen menneskelige egenskaber som ro, koldblodighed og åndsnærværelse, som »i Reglen ikke findes hos Kvinder«.

Overlæge og professor Mathias Saxtorph mente, at kvindens rolle var i hjemmet, og at det var perverst at lade kvinder være til forelæsning med mandlige studerende, da kvinderne ved at tilsidesætte »enhver Følelse for Qvindelighed, Sømmelighed og Velanstændighed ville søge at tilfredsstille deres Kjønsdrift«.

På trods af de mange protester fik Nielsine Nielsen lov til at gennemføre sit lægestudium, men først efter at hun havde taget en studentereksamen, vel at mærke i privat regi.

Kvinder fik ikke lov til at gå i gymnasiet før i 1903. Da Nielsine Nielsen endelig blev læge i 1885 og efterfølgende blev ansat på Kommunehospitalet i København, indgav selvsamme Saxtorph sin afskedsbegæring i protest mod ansættelsen.

I sin bog beskriver Bente Rosenbeck den lange tornede vej, som Nielsine Nielsen og en lang række andre kvinder efter hende måtte vandre for at opnå adgang til lærdommens haller, der i Danmark i næsten 400 år var en ren mandeklub.

»Det var selvfølgelig en vigtig sejr, da Nielsine Nielsen begyndte på universitetet, og noget som datidens kvindebevægelse havde kæmpet hårdt for. Men jeg forsøger i min bog også at undersøge, hvorfor det i de efterfølgende 100 år går så utroligt langsomt med at få kvinderne ind på universiteterne,« siger Bente Rosenbeck.

Skønt bogens hovedfokus ligger på den danske udvikling, beskrives løbende tidernes internationale strømninger. Ligesom i dag var datidens forskningsmiljø i høj grad inspireret af, hvad der foregik uden for landets grænser. I Europa var Schweiz det første land til i 1864 at tillade kvindelige studerende. De kommende år fulgte Frankrig, Sverige og Holland, og i 1875 altså Danmark.

Samtidig med at kvinderne i slutningen af 1800-tallet langsomt kom ind på universiteterne, blev mændenes tidligere religiøst funderede modstand mod udviklingen erstattet af nye rationelle videnskabelige argumenter.

Uddannet til døde

»I løbet af 1800-tallet sekulariseres samfundet og videnskaben, og så går det ikke længere at sige, at mændenes privilegier er Guds vilje. Til gengæld oplever videnskaben en blomstrende biologisk forskning,« forklarer Bente Rosenbeck.

Den nye forskning gav nu mændene en række videnskabelige beviser på, at kvinder ikke burde studere. I bogen Sex in Education fra 1873 præsenterer den anerkendte Harvard-forsker Edward Clark teorien om »det lukkede energisystem«. Den gik kort sagt ud på, at eftersom kvinders samlede mængde energi var begrænset, kunne de ikke både udvikle deres hjerne, æggestokke og livmoder på samme tid. Følgelig burde kvinderne prioritere udviklingen af deres reproduktive organer over skolebøgerne. Faktisk kunne det være decideret skadeligt for kvinders helbred at studere. Clark beskrev et eksempel med en kvinde, der blev dødeligt syg i forbindelse med eksamen – en sag, datidens presse præsenterede under overskriften »Uddannet til døde«.

I England blev Clarks konklusioner længe brugt flittigt til at holde kvinder ude fra universiteterne i både Cambridge og Oxford.

»Paradoksalt nok bliver den videnskab, der efterhånden giver kvinder formel adgang, også brugt til at føre rationelt bevis for, at kvinderne slet ikke er fysisk og psykisk egnet til at være akademikere. Mit bud er, at den biologiske forskning i virkeligheden ophævede datidens herskende ideologi og moral til videnskab,« siger Bente Rosenbeck.

I det hele taget var der i slutningen af 1800-tallet en enorm videnskabelig interesse for den kvindelige biologi. Det skyldtes blandt andet en række forskningsmæssige gennembrud, hvor man opdagede kvinders ægløsning, og at liv skabes af et æg og en sædcelle. »Alt det betyder, at man bliver ekstremt fokuseret på den kvindelige forplantning, menstruationscyklus og den slags. Det medfører blandt andet, at nogle læger skriver sundhedsguides, hvor unge kvinder anbefales at stoppe med at læse, når de kommer i puberteten, fordi det vil gå ud over organerne,« siger Bente Rosenbeck.

Selv om kvinderne havde opnået formel adgang til universiteterne, og skønt videnskaben havde stor interesse for kvindekroppen som forskningsobjekt, var man stadig ikke klar til at lade kvinderne selv forske. Da Nielsine Nielsen som lægeuddannet valgte gynækologi som sit speciale, blev hun konsekvent modarbejdet af Danmarks førende gynækolog, Frantz Howitz, der var arg modstander af kvindesagen og omtalte Nielsen som ’Frøken Halv-Doktor’. Nielsine Nielsen fik da heller aldrig den forskerkarriere, hun drømte om.

De kommende år kom der langsomt flere kvinder på de danske universiteter, men antallet var stadig meget lavt.

Værelse og en pose penge

De første 50 år efter Nielsine Nielsen tog kun 379 kvinder embedseksamen fra Københavns Universitet. Udover den store modstand, som kvinderne mødte, når de ville studere endsige forske, havde de efterfølgende svært ved at blive ansat på et mandsdomineret arbejdsmarked. Mange endte som husmødre efter afsluttet eksamen.

»Klassemæssigt kom kvinderne generelt fra borgerlige miljøer, så de har ofte haft både økonomiske og kulturelle ressourcer med hjemmefra. De var kønsrejsende, fordi de bevægede sig ind på et felt, domineret af mænd. Men de var næppe klasserejsende,« siger Bente Rosenbeck.

Universiteternes første kvinder kom således ikke fra arbejderklassen, hvor man ikke havde råd til at studere uden sikkerhed for et efterfølgende job. I sin bog citerer Bente Rosenbeck Virginia Woolf for udsagnet om, at »eget værelse og en pose penge er forudsætningen for, at kvinder kan udfolde sig kreativt.«

»At studere kræver eget værelse, eget liv, eget kontor og egen økonomi. Penge skaber uafhængighed,« uddyber Bente Rosenbeck.

Det store rykind, hvor kvinderne ikke kun gennemførte en kønsrejse men også en klasserejse ind på universiteterne, fandt først sted fra de brydningsfulde 1960’ere, da både kvinder og mænd fra ikkeakademiske hjem stormede ind på universiteterne.

En af kvinderne var Bente Rosenbeck selv, der efter en opvækst i Sønderjylland blev familiens første student og universitetsstuderende.

På universitetet blev Bente Rosenbeck studenterpolitisk aktiv og rødstrømpe. Gennem årene har hun i forskellige nævn og udvalg kæmpet for større ligestilling på universiteterne. Et projekt, der i mange år gik frustrerende langsomt.

»Sommetider kalder jeg universiteter landets sidste mandsbastioner. Selv om der i dag er flertal af kvindelige studerende, er der stadig en meget lav andel af kvinder i de ledende lag,« siger Bente Rosenbeck, der kalder »universitetet en af de mest konservative institutioner i landet.«

»De har en ansættelsesstruktur, der har svært ved at lukke op for nye grupper og nye tendenser. Det er en meget, meget konservativ institution med en meget stor selvbevidsthed og selvfølelse. Og der er ikke andre, der skal blande sig i det,« siger Bente Rosenbeck.

Skønt Danmarks universiteter stadig halser efter vores nordlige naboer – med Finland og Sverige i top, mens Norge og særligt Danmark er i bunden – er der gennem tiden sket store fremskridt for ligestillingen.

Fremskridt, der bygger videre på indsatsen fra personer som Nielsine Nielsen. Hun ville i sin tid blot være læge og ikke kendes ved kvindesagen, men efter mange års modstand endte hun med at blive en radikal stemme i Dansk Kvindesamfund, forklarer Bente Rosenbeck. Der er dog stadig et stykke vej at gå, før kvinderne også er ligeligt repræsenteret i universiteternes øverste lag. »Aldrig har jeg været ude for noget, der er gået så langsomt. Men man laver ikke videnskaben om henover natten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Vilvig
  • lars abildgaard
  • Erik Nissen
  • Hanne Ribens
  • Inger Sundsvald
  • Morten Balling
  • Anne Eriksen
  • Ingrid Uma
Jørn Vilvig, lars abildgaard, Erik Nissen, Hanne Ribens, Inger Sundsvald, Morten Balling, Anne Eriksen og Ingrid Uma anbefalede denne artikel

Kommentarer

Også på Informations debatsider møder man enkelte, der påstår at mænd er bedre begavede end kvinder.
I tidens løb sagde man: "der findes jo ikke kvindelige filosoffer, kunstnere og malere osv" - tankevækkende. Altså, det rykkede i starten af sidste århundrede...
I dag er det mere kulturen, der afskærer og kvote-snakken har det har tilhængere eller det modsatte.
Imidlertid er det ret morsomt med sådan et lille stykke historie...

Helge Rasmussen, lars abildgaard, Fraus Dolus, Karsten Aaen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

De kollegier jeg har boet på, var landets aviser 5-6 stk til fri afbenyttelse i fællesrummet. Jeg hæftede mig ved, at det var for 80-90% vedkommede mænd som læste dem.
En gang var jeg i en debat med en kvinde som læste på universitetet. Hun kom ikke med nogle argumenter og hørte heller ikke mine. Hendes svar var; "Det kan godt være du føler det -men jeg føler noget andet"

Der var en del kvindelige videnskabsfolk, filosoffer og kunstnere. De er bare igennem historien blevet ignoreret, hvis ikke endda aktivt undertrykt.
Sappho, Hypatia i oldtiden, Mme. Lavoisier, Ada Lovelace i oplysningen, det er kun bare lige dem jeg kan huske lige nu.

Jens Kofoed, Karsten Aaen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Interessant, Jens. Hvad skal vi så benytte de to små selvoplevede anekdoter til? Var det 80-90% af mændene på kollegiet, som læste avis? Eller blev 80-90% af aviserne læst af mænd? Tog du daglige feltnoter af dine observationer, eller lavede du en rundspørge? Har du taget højde for den ikke ubetydelige usikkerhed som ligger i, at dine data er "noget jeg synes jeg lagde mærke til da jeg boede på kollegie"? Kan din bias spille ind?

Har du overvejet at kvinderne måske læste avis på andre tider af dagen, når du ikke var til stede? Eller tog aviserne med op på værelset? Hvordan var kønsfordelingen på kollegiet? Er det tænkeligt at du kun gad hænge ud med fyrene, og derfor mest så hvad de gjorde? Er der for øvrigt en direkte, påviselige sammenhæng mellem daglig avislæsning og egnethed til højere uddannelse? Ville det ikke give mere mening at se på akademiske resultater?

Hvad debatterede du forresten med kvinden, som brugte sine følelser som argument? Det er jeg oprigtigt nysgerrig efter at høre. Dét og så den overordnede signifikans i, at du mødte en kvinde og hun var dum.

Helge Rasmussen, Dana Hansen, Esben Nielsen, René Bjerregaard, lars abildgaard, Fraus Dolus, Josephine Lehaff, Lise Lotte Rahbek og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der var nu også kvinder i erhverv uden for den universitære verden i 1800-tallet. Sygeplejersker (jf. Florence Nightingale), skolelærerinder, telegrafister, toldere, forstanderinder, ekspeditricer, syersker, forfattere, skuespillerinder, koge- og vaskekoner - men i dag regnes den slags arbejde, der ikke er baseret på en universitetsgrad, jo ikke for noget.

Bo Carlsen, Vivi Rindom og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er på tide, vi indser, at kønnet bliver mere og mere betydningsløst. Det naturlige bliver undtagelsen. Simpel fremskrivning af udviklingen.
Hvad mon Vor Herre siger til det. Krige har han tolereret - og videnskab.
Men fælleskøn - nu stopper det - jeg gider ikke mere - hører jeg ham sige.

Leo Nygaard, en ting man(d) kunne få stor nytte af at lære, er at skelne mellem privatsfære og den offentlige sfære. Køn har og vil altid have stor betydning. Bare mere i privatsfæren end på arbejdsmarkedet. Og er det egentlig ikke meget naturligt, at på arbejdsmarkedet handler det om talent, og i privatsfæren om køn og om at "kæmpe mod resten af verden" i fællesskab. Det virker på mig ganske naturligt. Problemet opstår, når man(d) har sarte holdning til egen betydning (stort ego).

Rikke Nielsen
Det er bare en konstatering af mænd og kvinder tænker forskelligt politisk og det er forbløffende få kvinder som beskæftige med politik og når de gør er det i reglen værdipolitik. Folketinget vil have set meget andeles ud hvis kun kvinder havde stemmeret og omvendt. Det, at der er forskelle ses allerede ved et døgn gamle babyer. Hvis man viser dem ansigter eller noget teknisk. Så ser pigerne længere på ansigterne og drenge længere på det tekniske. Piger er mere sociale end drenge.

Jens Cini, så må du da have fjernet Leo Nygaards skræk om, at kønnet er ved at forsvinde. Selvom jeg nok er uenig i 90% af, hvad du skriver i dine lomme-videnskabelige beviser, er jeg dog ikke uenig i at der er forskelle i køn - selvfølgelig. Ligesom der er lige så stor forskel på tværs af køn.

Rikke Nielsen - Du kan ikke provokere mig til en debat. Manden bøjer af. Noget har vi da lært.

Niels Duus Nielsen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard - biologisk kan vi næppe ophæve kønnets betydning, men menneskeligt, socialt og samfundsmæssigt bør kønnet miste betydning, ikke at forveksle med personlighedens betydning.
Næppe enig med Rikke Nielsen i, at køn bør fylde mere i privatsfæren, og at kønnet der skal "kæmpe mod resten af verden".

Michael Kongstad Nielsen, beklager, at jeg skriver så dårlig, at du misforstår meningen. Jeg mener, at det er i privatsfæren i kærligheden, seksualiteten og tosomheden, at man sammen (ja, for mig), mand og kvinde, kæmper mod resten af verden og for hinanden. Udenfor dette fællesskab bør kønnet have mindre betydning. På arbejdsmarkedet bør kønnet have absolut ingen betydning.

MKN - Tøsedreng !
I øvrigt konstaterede og fremskrev en udvikling. Jeg bedømte den ikke. Det gjorde Vor Herre, men han behøver ikke at ha` ret. Enhver er som bekendt salig i sin tro - og opfattelse af tilværelsen.

Gry Nielsen
Nej, det mulighed for, at tage aviserne i på værelserne. Der var få piger som læste aviser -det faktisk noget som andre også observerede. Det kan være nogle begynder senere at læse aviser. Jeg kan fortælle om et eksempel på hvor "føleri" kan går ud over noget rationalt. Jeg læste "The Economist" i den periode og en pige på kollegiet som jeg kendte læste statskundskab og var meget interesseret i udviklingen i Mexiko. The Economist har ofte et større tillæg om et land eller et andet tema og de havde et tillæg om Mexikansk økonomi på 20-25.sider og jeg lånte det til hende. Jeg fik tilbage med beskeden om, at bladet var "et sladderblad". Hun var faktisk en af de piger som læste aviser. Jeg fandt faktisk hendes reaktion meget følelsesbetonet.
https://www.youtube.com/watch?v=hbA-KAgj-ko

Saxtorph. Jeg måtte slå mig på lårene af grin. Overlæge og professor, men altså ikke dermed nogen garanti for bare almindelig forstandskraft. Godt nok er det længe siden - og dog, men han var dog i besiddelse af så megen sund fornuft, at at befriede andre for sit selskab. Man må beundre disse kvinder, som i sandhed er store i deres kamp mod de små, små mænd med al magten.

@Jens Cini, Ak, Jens, jeg skal da gerne medgive dig at der er nogle! mænd og kvinder som tænker forskelligt politisk.
Der er socialdemokrater og der er liberal alliance og der er meget konservative. Der er nogen som ikke har interesse i politik og der er tænksomme mennesker som ikke er partipolitiske. Sådan er vi så forskellige. F.eks. er nogle! mænd krigs og våbenliderlige og slæber deres småstore drenge med til "åben hus" hos det venlige danske forsvar, så de små, sammen med deres fædre kan kravle rundt på militærkøretøjerne og prøve at holde et maskingevær, eller det der er værre, i hånden, et misil wow! . Om drengene bliver præget af det hører vist ind under sociologi som man også kan læse på UNI. Man kan også selv studere. Om pigerne bliver lige så præget i krigsmentalitet, ved man ikke ,da det sikkert er sjældent at en mor eller far tager sin lille datter med til militærets "Åbent hus"! Med hensyn til din "analyse" af, at døgngamle babyer skulle reagere forskelligt på indtryk, må der lyde en Homerisk latter fra oven. (Måske også fra Jeres "Vor Herre") Skulle en et døgn gammelt drengebarn reagere mere positivt på en iphone, en tjeneroptrækker, en legetøjsbil eller en vandlås? end på sin fars eller mors glade ansigt? Nu må jeg le min røv i laser som vi gamle så poetisk sagde i 50-60erne.

Hanne Ribens
Det er rigtigt vi mænd er mere voldlige end kvinder- og jeg tror det ligger i vores natur -der er biologiske grunde for dette. Det er ikke noget tillært. Mænd har en klart større risiko adfærd end end kvinder og de kan li det. Se på trafikadfærd (glem parallel parkering) eller indsatte i fængsler. Hvis det er en del af mænd natur og kvinders adfærd også er en del af natur -ja, så er vi evolutionært alle skyldige. For kvinder har gennem historien valgt mænd med disse træk og mænd kvinder de træk de nu har. At vores miljø ikke er dette samme som det evolutionen som formede os skaber nogle evolutionære konflikter hvor ting bliver irrationelle.

Gert Selmer Jensen

Selvfølgelig er kvinder klogere end mænd, det er de nød til at være, de har bare en dårligere "rum-retningssans", ganske naturligt.

Gert Selmer Jensen
Rum sansen er nok et evolutært produkt fra jæger-samler samfundet hvor kvinder var i landsbyen og passede børn, dyrkede sladder om andre mens mændene var ude og jage og finde føde. Defor bliver de idag meget forvirret når de kommer ind i en bil og skal udenfor "landsbyen". Landsby sladderen er kan dog vedligeholdes med "Se&hør", "Her og Nu", "Billedebladet" , "Her &der", "OP&Ned", "Ud&ind".

Gert Selmer Jensen

Nu kunne man jo tro at "rum- retningssansen", kunne trænes med "Her & der", "op og ned", og "Ud og ind", men det gør det næppe. Dine betragtninger vedr. jæger-samler samfundet tror jeg helt holder stik. Men skal vi ikke bare give dem en hånd alligevel.?

@cini, jeg tror da nok at historiske "neddybninger" har påvist at kvinderne i bondestenalderen , gik og samlede føde på og i jorden, og mestendels var dem der høstede føden til den lille stamme.Måske gik mændene på jagt, men måske gik nogle stærke kvinder med! Hvem ved? Om kvinderne sad og dyrkede sladren ved jeg hverken du og jeg, man kan lige så vel hævde at kvinderne skabte sproget, da de "jagende mænd" skulle holde mund og være tyste. Sådan er der så meget!

Hanne Ribens
Jeg tror ikk.e kvinderne var med på Jagt i et Jæger samler samfund - af fysiske årsager ganske enkelt. De har faktisk fundet jæger og samler samfund som ikke var påvirket af omverden i 70erne i New Genua. De finder ikke disse ting og du finder samfund hvor dødstallet blandt unge mænd er omkring 30% pr.generation pga. konflikter med andre samfund.

Gert Selmer Jensen

Hanne Ribens-
Jeg mener også kvinderene skabte sproget, og gennemgående havde den hårdeste tjans i mange sammenhænge, (man kan jo undre sig hvorfor), men alt andet lige, er de jo også det stærkeste køn idag, (og heldigvis for det ). De er nuancerede, har finesse, er empatiske, sejlivede, og intelligente, (ikke rum-retning)!, og søde.

Jens, du har misset min pointe. Jeg forsøgte at påpege det barokke i, at du tilsyneladende forsøger at underbygge en ikke nærmere defineret teori om kvinders manglende intellektuelle seriøsitet ved hjælp af normative tolkninger af to (nu tre) løsrevne anekdoter fra din studietid. Kan du se komikken, eller skal det bøjes i pixler? DIN ARGUMENTATION ER NØJAGTIG LIGE SÅ HULLET, UFUNDERET OG PRÆGET AF PERSONLIG BIAS SOM HENDE "FØLERENS". I akademisk sammenhæng havde begge dele stået til dumpekarakter. (Men hun kunne i det mindste erkende at jeres debat foregik på et plan hvor subjektive holdninger var altafgørende, og at I derfor aldrig ville komme videre.)

Du ser ud til at sidde uhjælpeligt fast i tankesættet "Mænd er rationelle, kvinder er emotionelle" og fortolker alt, hvad du ser, derefter. Hvilket er dybt irrationelt og ren cirkellogik. Ironien er tommetyk.

Karsten Aaen, Dana Hansen, Sune Olsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der er for øvrigt undersøgelser der viser, at kvinder bruger lidt mindre tid på at læse aviser end mænd i hverdagene (19 vs 24 minutter) - dog lige meget om søndagen. Kvinder er generelt mere loyale læsere og foretrækker papirudgaven, når den er tilgængelig. 2/3 af EBs læsere er mænd. Også JP og Berlingske har en større mandlig læserskare. Kønsfordelingen blandt Politikens læsere er 50/50. Kristeligt Dagblad er det eneste landsdækkende dagblad med en overvægt af kvindelige læsere. Jeg har ikke fundet tal for Information.

Jeg venter stadig på at få at blive oplyst om relevansen for videnskabelige karrierer og universitetsoptaget i 1873.

http://danskedagblade.dk/nyhed/kvinder-laeser-mindre-avis
http://navisen.dk/blog/kvinder-er-mere-loyale-avislaesere/

Gry
Jeg mener ikke man kan dele mænd og kvinder op i gode eller onde fordi evolutionært har manden et ansvar for kvinden idag og kvinden et ansvar for manden idag. Men kvinder er mere følelsesbetonet på godt og ondt end mænd. Jeg kan ikke fælle dom over dette fordi i nogle situationer er det sikkert det bedste og i andre er det totalt meningsløst at være styret af førelser . Vi skal bare være os bevist om vores evolutionære historie -vi ser vores samtid med meget gamle briller og hvad vi umiddelbart tror giver mening kan være et evolutontært bluff -fordi vi er ikke et nyt menneske -men en kultur primat som lever i illusionen om det er kommet fri af sin egen natur

Gry
At Politiken har mange kvindelig læsere bekræfter bare min fordom mod Politiken. Det burde hedde dagbladet "Æstetikken" for det er et politisk dameblad hvor holdninger vurderes udfra deres skønhed og ikke deres baggrund. Det er et politisk mode magasin og ikke en avis.

Søren Sørensen

To ord: Østrogen. Progesteron.

...og udover den regelmæssige hormonelle belastning af det limbiske system må vi ej forglemme det faktum at den kindelige hjerne i gennemsnit vejer 9% mindre end mænds.

Biologi er sjovt :D

Hvorfor det, Gert? Han satte tonen og niveauet. Og jeg er så uendeligt træt af at bære over.

Noget jeg hører ofte fra mænd angående saglig debat med kvinder (og det står naturligvis hverken for Jens' eller nogen anden i denne tråds regning) er: "Kvinder kan ikke argumentere, de kommer altid med anekdotiske beviser og prøver at generalisere egne erfaringer."

Her er en tilsyneladende veluddannet mand, som gør nøjagtig dét i et vagt forsøg på at argumentere for, at kvinder er intellektuelt dovne.
....
....
Nej, jeg kan ikke holde min kæft. Det er urkomisk.

Gert Selmer Jensen, Dana Hansen, Lise Lotte Rahbek og John Christensen anbefalede denne kommentar

Søren kierkegaard som jeg læste da var en ung 18-årige skrev kvinder med Q. Det mener jeg man skulle vende tilbage til -deres moderfølelse som kan blive totalt patologisk og grænseoverskridende

Gry
Hvis du er ung og smuk vil jeg være totalt enig med alt hvad du skriver .Hvis ikke så må der andre og saglige argumenter på bordet.

Gert Selmer Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det interessante i forholdet til køn, det er vel egentligt om man definerer sig selv som "menneske før køn" eller som "køn før menneske"...

I den forbindelse kan læsning af Simone de Beauvoirs "Det Andet Køn" stærkt anbefales. Med dette værk burde hun i øvrigt have fået Nobelprisen, men indholdet var tilsyneladende for eksplosivt og moderne dengang.

Det kan også anbefales at læse Virginia Woolfs "Eget Værelse", som meget klart beskriver kvinders forhold op gennem tiderne i relation til kunstnerisk udøvelse. I øvrigt er der masser af eksempler på kvindelige komponister, forfattere, malere og billedhuggere op gennem tiderne - desværre oversete og glemte.

Vi har alle - både mænd og kvinder - en stærk trang til forenkling af verden, og groft sagt, så lægger vi primært mærke til det, som vi forventer. Får vi som barn fortalt, at jorden er flad som en pandekage af vore forældre, ja, så skal der jo både nysgerrighed og intellektuel fordomsfrihed til, før vi accepterer en anden og anderledes sandhed, som er utryg for os, da den kræver ny stillingtagen til meget andet i vort liv, og dermed kan vælte vores sikre fundament.

Som ung langbenet humaniorastuderende blondine på et ingeniørkollegium i midten af 1970'erne mødte jeg en hel del fordomme, og gjorde mig en del interessante iagttagelser, bl.a. hvordan hormonale svingninger i den grad negativt påvirker unge mænds intellektuelle kapacitet og deres tilgang til debatkultur og nytænkning.

Misforstå mig ikke - jeg er ikke ude med riven efter de kære mænd som sådan, men pudsige kan de nu være - og ikke altid lige rationelle...:o) Det samme kan man jo så også til tider sige om kvinder, så når det kommer til stykket, så er der nok ikke den store forskel her.

Mere interessant er den måde som gamle Carl Jung definerede det enkelte menneskes iboende tilgang til verden - uanset køn. Og, endnu mere interessant er den viden og erfaring om talentmasse, som vi har i dag - hvor vi nu kan erkende det enorme spild, som kønsdiskrimination kan bevirke.

Karsten Aaen, Dana Hansen, Hanne Ribens, Ingrid Uma, Anne Eriksen og Gry W. Nielsen anbefalede denne kommentar

Like clockwork. Når man presser på længe nok, popper trolden op.

Godnat og sov godt. Drøm om saglige argumenter, man ved aldrig om de bliver hængende.

Bekymrede mænd OG KVINDER. Det må ikke glemmes, at en meget stor modstand kom fra kvinder, der var trygge i den traditionelle kvinderolle, og så deres mere frigjorte medsøstre som en af de værste trusler mod deres liv, nærmest på linje med voldtægtsmænd. Det er vigtigt, for kvindeundertrykkelse er set på globalt plan normen den dag i dag, og de undertrykte kvinder reagerer mod frigørelsesprocesser, som kvinder i Danmark gjorde. Derfor kan man nemt opleve sig som aggressiv bedrevidende, når man bekæmper de undertrykkende forhold, der ofte er vævet tæt sammen med en religiøs opfattelse, og dermed noget dybt personligt i mange menneskers verdensforståelse. Men det er ikke aggressivt at være befrier, det er religionerne med deres faderbilleder og deres evne til at undertykke de mange til fordel for de få, der er den aggressive part og de skal bekæmpes for en fredeligere verden kan udvikles.

John Christensen

John Lennon: Woman is the nigger of the world

Ligestilling er helt OK, men så er det også præcis der grænsen den går.

God dag der ude

John Christensen

Universiteter passer perfekt til de stille(siddende) piger, ligesom hele vores skolesystem i øvrigt.

Set fra mit begrænsede udsyn er det så synd og skam, at det mest handler om ensretning. Kun i mindre grad om fordybelse.

Sider