Læsetid: 3 min.

Milliarder på spil når staten sagsøger ledelser af krakkede banker

Det er i samfundets interesse at føre sager mod krakkede bankdirektører, også selv om de ikke kan betale en eventuel erstatning. Det mener direktøren i Finansiel Stabilitet, der har sagsøgt ledelserne i syv krakkede banker
Bagmandspolitiet gør det ikke, men Henrik Bjerre-Nielsen har som direktør for Finansiel Stabilitet lagt sag an mod ledelserne i syv krakkede, danske banker. Om ikke andet så vil retssager have en forebyggende effekt, mener direktøren.

Liselotte Sabroe

2. september 2014

Bagmandspolitiet vil ikke føre sager mod krakkede bankdirektører alene med det formål at sikre borgernes retsfølelse og for at sikre en afskrækkende effekt over for nuværende bankledelser.

Det vil de til gengæld gerne i Finansiel Stabilitet, der er det statsselskab, som har afviklet de krakkede banker.

Finansiel Stabilitet har anlagt erstatningssager mod syv af de krakkede bankledelser for et milliardbeløb ud fra den vurdering, at der er en »samfundsmæssig interesse« i, at de fører sagerne.

Også selv om Finansiel Stabilitet ikke har held med at skrabe milliarder ind fra de direktører og bestyrelser, der kørte bankerne i sænk, ligger der alligevel en vigtig »forebyggende effekt« i at føre sagerne, mener Henrik Bjerre-Nielsen, der er direktør i Finansiel Stabilitet.

»Hvis man påfører banker tab, kommer man også til at stå til ansvar for det, hvis man har gjort det som medlem af bestyrelsen eller direktionen,« siger han.

Den samfundsmæssige interesse rækker så langt, at Finansiel Stabilitet fører sagerne mod de krakkede bankledelser, også selv om bankdirektørerne ikke ligger inde med en stor formue, og Finansiel Stabilitet ikke engang har udsigt til at få dækket omkostningerne ved sagen.

»Vi synes, det er svært at gøre forskel på, om den konsekvens, det skal have for de involverede, afhænger af, om vi tror, vi kan få dækket vores omkostninger eller ej.«

Men Henrik Bjerre-Nielsen understreger samtidig, at Finansiel Stabilitet kun kører sager, som selskabet tror på kan vindes.

»Der har på et tidspunkt været tale om, at vi lavede et hævntogt bare for at genere. Det gør vi ikke.«

– Burde I ikke overlade til Bagmandspolitiet at bekymre sig om den forebyggende effekt og i stedet alene bekymre jer om at gøre statens regning for de krakkede banker mindst mulig?

»Det kan du sige. Men vi er gået denne vej efter betydelig interesse fra vores politiske bagland,« siger Henrik Bjerre-Nielsen med henvisning til Erhvervs- og Vækstministeriet, der ejer Finansiel Stabilitet.

Sager mod syv banker

Erstatningssagerne, der føres af Finansiel Stabilitet, adskiller sig fundamentalt fra de straffesager, som Bagmandspolitiet fører mod bankledelserne.

Strafansvaret for krisen, altså om bankledelserne kan straffes med bøde eller fængselsstraf for deres adfærd op til krisen, beskæftiger Finansiel Stabilitet sig ikke med.

Deres sager handler udelukkende om at dække det tab, som de krakkede banker har efterladt staten med.

»I nogle tilfælde fører vi også sager mod revisionen. Men udgangspunktet er, at det er sager mod ledelsen – altså bestyrelsen og direktionen,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Siden Roskilde Bank som den første bank gik ned, har Finansiel Stabilitet, hver gang selskabet har overtaget en bank, bedt en advokat vurdere, om der kan gøres et erstatningsansvar gældende.

Ud af de tolv banker, som Finansiel Stabilitet har overtaget, er der rejst erstatningssager mod syv bankers direktion og bestyrelse og i nogle tilfælde mod den eksterne revision. I Fjordbank Mors er der ikke anlagt sag mod ledelsen, men den eksterne revision er indbragt for Revisornævnet.

’Det sidste vi bliver færdige med’

Erstatningssagerne har stadig lang vej tilbage i retssystemet. Godt nok indgik Finansiel Stabilitet i efteråret 2013 et forlig med den tidligere ledelse i Capinordic Bank. Et forlig, der indbragte Finansiel Stabilitet 70 mio. kr. Men forliget omfatter kun en del af sagen mod Capinordic, og derudover er ikke en eneste af de øvrige erstatningssager endnu afgjort.

I slutningen af 2014 genoptages resten af Capinordic-sagen, og dernæst er det sagen mod Roskilde Bank-ledelsen, der skal i retten. Men det sker tidligst en gang i 2015, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Han havde gerne set, at retsopgøret mod bankerne var forløbet hurtigere. Men blandt andet i sagen mod EBH-Bank har den tidligere ledelse ifølge Henrik Bjerre-Nielsen foretaget flere krumspring for at trække sagen ud. Eksempelvis måtte Finansiel Stabilitet først føre en sag helt til Højesteret om selskabets ret til overhovedet af anlægge sag mod EBH-Bank.

DR skrev i marts 2013, at det samlede beløb, som Finansiel Stabilitet kræver af de krakkede bankledelser, er omkring 3 mia. kr. Og det var vel at mærke, før sagen mod Amagerbanken blev føjet til listen over erstatningssager.

Om det tal stemmer, vil Henrik Bjerre-Nielsen ikke bekræfte.

»Det er ikke noget, vi markedsfører,« siger han og konstaterer i stedet:

»Vi håber på og anser det også for realistisk, at vi kan få dækket alle vores omkostninger ved at føre de her sager.«

– Vil du sætte årstal på, hvornår du tror, I er færdige med alle sagerne?

»Nej, det tør jeg ikke. Men jeg kan måske sige det på den måde, at hvis sagerne skal føres helt til ende i domstolssystemet, så er det nok noget af de sidste, vi bliver færdige med.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Arendal
  • Ib Christensen
  • David Zennaro
Torben Arendal, Ib Christensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

God ide at disse sager føres som erstatningssager. Dumhed er som bekendt ikke strafbart, og det er fandens svært at bevise ond tro, de færrest kører jo bevist en bank i sænk. Dumhed er til gengæld ansvarspådragende i økonomisk sammenhæng, og naturligvis skal FS gå efter at få så mange penge i kassen som muligt. I øvrigt er de fleste firmaer af en vis størrelse forsikrede i sager om bestyrelsesansvar, så hvis FS kan få bestyrelserne dømt, og det burde de efter min vurdering kunne, så vil forsikringsselskabet skulle til lommerne.

Rune Petersen, Torben Arendal, Christel Larsen, Rasmus Kongshøj, Laurids Hedaa og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

God ide at disse sager føres som erstatningssager. Dumhed er som bekendt ikke strafbart, og det er fandens svært at bevise ond tro, de færrest kører jo bevist en bank i sænk. Dumhed er til gengæld ansvarspådragende i økonomisk sammenhæng, og naturligvis skal FS gå efter at få så mange penge i kassen som muligt. I øvrigt er de fleste firmaer af en vis størrelse forsikrede i sager om bestyrelsesansvar, så hvis FS kan få bestyrelserne dømt, og det burde de efter min vurdering kunne, så vil forsikringsselskabet skulle til lommerne.

God begyndelse. Erfaringerne kan så evt. bruges til at retsforfølge de IKKE- krakkede banker, som gjorde så meget uansvarligt i forbindelse med den finansielle (og senere økonomiske) krise.

Torben Arendal, Michael Madsen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Finanstilsynet sov vist trygt, medens Henrik Bjerre-Nielsen sad ved roret.
Det kan vel være vanskeligt at få nogen dømt, når tilsynet dengang ikke var i stand til at udvise rettidig omhu.

I og med FS ofte overtager de krakkede bankers medarbejdere, så er det kun sundt, at de også kan sagsøge den tidligere ledelse. Der ligger nok en del insider-viden gemt hos de medarbejdere. Samtidig agerer FS de facto som "buyer of last resort", når den overtager krakkede banker, hvilket kan være en omkostning for staten. Den omkostning bør uansvarlige bankledelser betale for, hvis de har ansvaret for, at deres bank gik bankerot.