Nyhed
Læsetid: 2 min.

Ny grøn tænketank skal skabe nye job til ufaglærte

3F vil gøre Danmark førende i grønne arbejdspladser. En ny tænketank skal udtænke, hvordan det skal ske
Indland
17. september 2014

Finanskrisen, fyringerne og de alt for mange langtidsledige får 3F til at oprette en grøn tænketank, der skal komme med forslag til, hvordan Danmark skaber flere arbejdspladser i miljø- og energibranchen.

»Vi er overbevist om, at der er store, uudnyttede muligheder inden for vedvarende energi, hvor vi kan skabe beskæftigelse og vækst, som både er miljømæssigt og økonomisk bæredygtige,« siger 3F’s formand, Per Christensen.

Per Christensen bliver sammen med den tidligere administrerende direktør for DONG Anders Eldrup formand for tænketanken, hvis medlemmer tæller repræsentanter fra ledende virksomheder og forskere samt centrale organisationer inden for vedvarende energi og nye teknologier.

Blandt medlemmerne kan nævnes Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i Pension Danmark, tidligere miljøminister Ida Auken (R) samt Thomas Nagy, vicepræsident i Novozymes.

Ifølge kommissoriet for »3F’s Grønne Tænketank omkring vedvarende energi« bliver dens væsentligste opgave at »anvise muligheder for konkrete tiltag, der på kort og mellemlang sigt kan fremme den bæredygtige udvikling«:

»Tænketanken skal i første fase fokusere på, hvordan de nye energiformer, som f.eks. anvendelse af biomasse og bølgeenergi, kan medvirke til at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark. Tænketanken har til opgave at fremkomme med forslag, som 3F eller Tænketanken, hvis der er enighed herom i Tænketanken, efterfølgende kan udarbejde politikformuleringer efter for at fremme den grønne dagsorden og samtidig fremme beskæftigelse og vækst,« står der i kommissoriet.

Anders Eldrup, som i dag er formand for CLEAN, Offshore Center Danmark og vindmølletestcentret LORC, understreger, at Danmark i dag er i en hård konkurrence om at fastholde sin styrkeposition inden for energiteknologi og vedvarende energi.

»Når tænketanken er forankret i 3F, er vi sikret tæt kontakt til arbejdsmarkedets dagligdag inden for både industri, byggeri og anlæg samt den grønne sektor. Derfor er min forventning, at vores analyser og forslag vil have stor relevans for og appel til de politikere, virksomheder, iværksættere og investorer, som arbejder for rentabel, bæredygtig vækst og beskæftigelse og en fortsat grøn omstilling af Danmark,« siger Anders Eldrup.

Det er planen, at tænketanken skal være færdig med arbejdet inden for et år, og at der afholdes tre til fire møder i perioden, hvorefter der tages stilling til dens videre arbejde. 3F’s sekretariat servicerer tænketanken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det lyder som en god ide.
Jeg vil dog ikke holde vejret i spænding, til resultatet foreligger.
Tænketanke er blevet et let belastet begreb som ikke nødvendigvis har hverken har noget med nytænkning eller med kreativitet at gøre. Her tænker jeg på CEPOS, som ikke rigtig siger andet end at rige skal være rigere, fattige skal være fattigere og erhvervslivet skal have fri tøjler.
Men nu skal vi jo være positive i dag så -
God idé.
:)

Lene Christensen, Dorte Sørensen, Torben Nielsen, Tue Romanow, lars abildgaard og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Et rigtig godt initiativ ville jo være at mobilisere Kooperationen for den gode sag og skabe nogle medarbejderejede virksomheder med investeringer fra de forskellige pengetanke på arbejdsmarkedet.

Slet slet ingen tvivl om, at økologi, natur bæredygtighed, samt velfærd er blandt fremtidens bærende teknologiske elementer og dermed vejen frem til nye arbejdspladser på alle uddannelses niveauer.

- Konkurrence på løn niveau er kun forbigående.

At jeg skriver "natur bæredygtighed" er for at understrege, at det ikke er den form for bæredygtighed "Bæredygtig landbrug" repræsentere.

Kina har vist interesse for den nordiske samfundsmodel. Og måske er der håb for en positiv udvikling for mennesket på jorden en gang ud i fremtiden.

- En positiv udmelding herfra på positiv dag ;-)

Tænk hvis det blev "smart" at tjene "penge" på medmenneskelighed frem for begrebet penge.

Velkommen til. Jeg aner social retfærdighed, antistat, lavere bedre fordelt arbejdstid, og minusvækst - både i det offentlige og private. En slap-af tank.

Gert Selmer Jensen

"Tre til fire møder i perioden"? Så ryger de da ikke direkte til månen i denne omgang.

Har i kigget på sammensætningen?

Lise Lotte Rahbek

Jesper W
Mmm.. hvad tænker du på?

Sammensætningen lyder ikke grøn i mine ører og heller ikke som nogen der har specielt interesse i langtidsledige og ufaglærte.
Hvad er det her - en 'Venneklub' a la GGGI?

Ham der Novozymes-fidusen er vist en klam fidus at have med. Og man må undre sig over, at man ikke i stedet for, når man nu er 3F, er gået til nogle af de mange gamle forkæmpere for grøn omlægning, som f.eks. Bent Hindrup Andersen.

Hvad gør vi ? Løntrykkeriet østfra kan vi ikke røre. Det kommer jo fra EU. Det samme gælder udflytningen af arbejdspladser. Globaliseringen, i ved. Hvad f..... gør vi ?

Kunne vi måske oprette en tænketank ? Noget med grønt og miljø.

Flemming Scheel Andersen og Jakob Bonde anbefalede denne kommentar

Magnus Skovrind og Ronnie Taarnborg har IMHO fat i den lange ende her:

“Det skal kunne betale sig at investere i arbejde”
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1421

Tænk hvis Socialdemokraterne tog dem selv, deres historie og deres vælgere alvorligt. Så kunne der faktisk være en chance for at de stoppe deres deroute.