Læsetid: 2 min.

Professor: Intensiv svineproduktion skyld i bakteriespredning

Det er den intensive svineproduktion i dansk landbrug, hvor dyrene handles på kryds og tværs og ’flokmedicineres’ med antibiotika, der både skaber og spreder smitten af svine-MRSA, siger professor og overlæge Hans Jørn Kolmos. Myndighederne har svigtet fatalt, mener han
25. september 2014

Fremkosten og smitten af svine-MRSA er tæt forbundet med produktionsforholdene i landbruget.

Det vurderer Hans Jørn Kolmos, der er overlæge med speciale i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital og professor på Syddansk Universitet:

»Det, der er rationelt ud fra en industriel betragtning, er irrationelt ud fra en smitteforebyggende betragtning,« siger Hans Jørn Kolmos og tilføjer:

»Meget store svinestalde, hvor der måske går tusinder af dyr på meget lidt plads, er ud fra en biologisk betragtning den helt gale måde at gøre det på. Det giver enorme smittemuligheder.«

Handlen med levende dyr øger samtidigt potentialet for smitte med svine-MRSA, mener professoren:

»Den specialisering, hvor nogle landmænd producerer smågrise, mens andre feder dem op, og hvor grisene handles på kryds og tværs, det bidrager også til at sprede bakterierne.«

Et andet problem opstår, når smågrise tidligt i opvæksten bliver taget fra soen.

»På det tidspunkt har smågrisene i virkeligheden et umodent tarmsystem. Og det går ikke at tage smågrisene fra patterne fra den ene dag til den anden. De skal have et etableret en ordentlig bakterieflora, inden de skal spise på egen hånd, ellers svarer det til at give spædbørn rugbrødsmadder,« siger Hans Jørn Kolmos.

Parallelhistorie

Den eneste grund til, at stordriftsproduktionen af svin kan fungere, er, at man i landbruget hænger en beskyttende »paraply af antibiotika« ud over dyrene, mener professoren. Det er samtidig med til at udbrede problemet med svine-MRSA, der ifølge professoren netop er forårsaget af overdreven brug af antibiotika.

»Så snart der udbryder en sygdom i staldene, så flokmedicinerer landmændene og putter eksempelvis antibiotika i foderet for at prøve at stoppe det på den måde. Det fører til, at man får et stort antibiotikaforbrug,« siger Hans Jørn Kolmos.

Poul Bækbo, der er afdelingschef for Landbrug & Fødevarers Videncenter for Svineproduktion, afviser, at storproduktionen forårsager svine-MRSA i Danmark.

»Selv i Norge, hvor man ikke har stordrift, men små gammeldags og hyggelige svinebrug, har man også MRSA. Det alene, at man har moderne svineproduktion er ikke afgørende for, om man har MRSA,« siger Poul Bækbo.

I Norge er udbredelsen af den resistente bakterie dog langt mindre end i Danmark.

Poul Bækbo tilføjer: »Men du kan sige, at hvis man har rigtigt mange dyr, så har man selvfølgelig også et højere smitteniveau inden for besætningen.«

Professor Hans Jørn Kolmos mener, at myndighederne har svigtet i sagen om svine-MRSA, og at det svigt stammer helt tilbage fra 2009.

»Vi har gjort myndighederne opmærksomme på problemet i mere end fem år og har virkelig løbet dem på dørene for at advare om, at man skulle tage problemet i opløbet i stedet for at lade det udvikle sig. Men myndighederne valgte at se bort fra det og etablerede i stedet en parallelhistorie,« siger han og hævder, at elementerne i den parallelhistorie er falske:

»Bakterierne smitter faktisk, de gør folk syge, særdeles syge, og hvis man bliver syg, så bliver man syg af en multiresistent bakterie, som vi ikke har særligt meget antibiotika imod. Det har myndighederne fortiet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Petersen
  • Peter Jensen
  • Niels Mosbak
  • Gert Romme
  • Bjarne Andersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Henrik Christensen
  • Torben Nielsen
  • Claus Piculell
  • Niels Duus Nielsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Kurt Loftkjær
  • Holger Madsen
  • Anne Eriksen
  • Torben Arendal
  • Ivan Gullev
Rune Petersen, Peter Jensen, Niels Mosbak, Gert Romme, Bjarne Andersen, Estermarie Mandelquist, Henrik Christensen, Torben Nielsen, Claus Piculell, Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Kurt Loftkjær, Holger Madsen, Anne Eriksen, Torben Arendal og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svineri i landbruget

Når man erkender det store svigt som myndigheder, politikere og såkaldte svineproducenter står bag, må man desværre konstatere, ordet "svineri" er mere velvalgt end nogensinde.

Har dette tilsyneladende vanvid ingen ende? Hvorfor skal vi acceptere, at 30 millioner tvangsmedicinerede svin om året skal belaste vores landbrugsjord, byjord, vandløb, havområder og generelle sundhedstilstand samtidig med, at mulighederne for at behandle mennesker med antibiotika indskrænkes?

Argumentet om at det styrker den danske økonomi er bare ikke godt nok. Samtidig er snart al fødevarebearbejdning flyttet til udlandet med et markant tab af arbejdspladser og de hårdt prøvede slagtesvin må ud på en lang rejse, før deres liv ender på middagsbordene.

Personligt føler jeg et stadigt stigende ubehag, når jeg præsenteres for svinekød. Desværre indgår svinekød i vidt omfang i kantinemad og desværre er svinekød blevet et danskhedssymbol i religionsopgøret mellem muslimer og kristne. Hvem husker ikke kampen om frikadeller og flæskesteg.

Velbekomme!

PS: Kunstneren Mikael Witte tog fat på det begyndende skråplan i landbruget allerede i 1970'erne med sin berømte plakat "Danske svin er sunde, de strutter af penicillin". Se evt. http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=2372&PID=10482&NewsID=1891 . Her fortælles historien om vores ret til at ytre os om landbrugets store kræfter, som er samlet på Axeltorv.

Mikael Wittes ytringsfrihed blev anfægtet af landbrugets organisation og blev endeligt afgjort i Højesteret i 1980.

Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen, Lene Christensen, Preben Haagensen, Henrik Christensen, Michal Bagger, Hans Larsen, Eva eldrup, Torben Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Knud Chr. Pedersen, Vibeke Binderup Dyrst, Svend Linderström, Palle Yndal-Olsen, Holger Madsen, Anne Eriksen, Torben Arendal, Ivan Gullev, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Niels Engelsted og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Landbruget har truet med at flytte svineriet til udlandet på grund af de høje omkostninger til overholdelse af de danske fødevareregler. Jeg ville ønske de gjorde alvor af truslen.

Thorbjørn Thiesen, Lene Christensen, Preben Haagensen, Hans Larsen, Torben Nielsen, Vibeke Binderup Dyrst, Palle Yndal-Olsen, Torben Arendal, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Man må foretage den simple konstatering, endnu engang, at menneskeliv vægtes af at være en lavere værdi en svins.
Den forebyggende medicinering af svin og den deraf følgende merfortjeneste er langt mere værdifuld end om nogle mennesker skulle miste livet på grund heraf.

Ikke overraskende for en gammel buschauffør, hvor det samme forhold gør sig gældende i kørehviletids bestemmelserne.
Der beskyttes mennesker såmænd også ringere imod overtrætte chauffører end svinetransporter.

Er det ikke rart at vide, hvad andre regner en for at være værd??

Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Det er grådigheden i dansk landbrug, der har ført os derud hvor vi er nu, - og ikke sund fornuft omkring husdyrhold. :-(

Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen, Lene Christensen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Simonsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Fremkosten og smitten af svine-MRSA er tæt forbundet med produktionsforholdene i landbruget."

Ja den oplysning kunne man have fået fra hvilken som helst "landsbytosse" for flere år siden!

Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Nu har vi det igen, et tegn på, at vores politikere, er alt for dårligt uddannede, i grunden kun en flok småtbegavede, snakkesalige, intetsigende "aber", som hver for sig, søger indflydelse, for sig selv og deres "sippe", alt efter , hvor stor den forventende "GULDKLUMP" derude ,der, efter "stattestikken´s" forventning , ( som så bare ændres for at tilpasse sig forventningen), og fuldstændig dermed gør sig selv værdiløs.

Thorbjørn Thiesen, Eva eldrup, Torben Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Binderup Dyrst

Hvordan kan det være at vi ikke hører noget til de lande grisefabrikkerne eksporterer deres inficerede kød til? Er det først når de vågner op og siger stop for import af dansk svinekød, at brancen og politikerne måske begynder at overveje om noget kunne gøres anderledes?

Thorbjørn Thiesen, Lene Christensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Tak til Prof. Hans Jørn Kolmos for hans mod til gentagende gange at tale de "ansvarlige" myndigheder imod.
Gid vi havde flere ildsjæle af Hans Jørn Kolmos´ slags.

Rune Petersen, Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen, Lene Christensen, Helge Rasmussen, Anne Eriksen, Eva eldrup, Torben Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Jørgen Steen Andersen og Vibeke Binderup Dyrst anbefalede denne kommentar
Vibeke Binderup Dyrst

Tænk, hvis velfærdssamfund betød velfærd for alle, mennesker som dyr og ikke kun for teknokraterne?

Rune Petersen, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Det er den intensive svineproduktion i dansk landbrug, hvor dyrene handles på kryds og tværs og ’flokmedicineres’ med antibiotika, der både skaber og spreder smitten af svine-MRSA, siger professor og overlæge Hans Jørn Kolmos. Myndighederne har svigtet fatalt, mener han.

Ja for landbruget. De er bare gået over grænsen i sanseløs, i ansvarsløs griskhed.
Vel så.
De fleste landmænd i dag, kender nok mere til landboforeningens finanskapitalistiske manøvretilbud end til hvordan man rent faktisk opdrætter dyr eller dyrker fødevarer. (Har vi ikke et par unge driftige lettiske landbrugselever, der kan klare den sag?).
Vi må lære os, at vi ikke skal spise fødevarer, men holde os til mad.

Rune Petersen, Keld Sandkvist, Helge Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Torben Nielsen, Torben Arendal og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Ligesom klimaforandringer kommer det sgu da ikke bag på nogen. Det har man vist i år tier. Det er som en barn tro, at hvis jeg holder hænderne for mine øjne kan ingen se mig.

En tro som ikke kun tilhører barnet, men bevares i voksenlivet.

- Kapitalismen har sejret ad helvede til og tabt.

At få 350.000.000 indoktrinerede og hjernevaskede amerikanere til at fatte dette bliver noget af en opgave for USAs kommende præsidenter.

Flemming Scheel Andersen

Det nytter altså ikke at skyde på landbruget, som jo agerer indenfor de rammer samfundet fastlægger.
Nøjagtigt ligesom alle andre individder.
Men rammerne har været forkert sat af lige så grådige politikere.
grådigheden har bare gjaldt stemmer og ikke svinekød.
Stemmer der kunne fremme egen interesse og karriere, så skidt med følgerne.

der kommer jo nok en rigtig god løsning i morgen??

Politikerne har ikke forstand på dyrehold, det burde landbruget have...
Denne uansvarlighed kan ikke tørres af på politikerne. Når man udsætter alle forsøg på stramninger ved vandmiljøet, snyder på vægten med sprøjtning osv. og alligevel forlanger erstatning for alle op- og nedture i produktionen - næh.
Samtidig kunne man se på de inhumane forhold for mink og kyllinger.
Hvis politikerne ikke kan finde ud af det, så må vores indkøb afstemmes derefter.
Hvis der stadig er individer, som køber superbilligt svinekød, så er de selv ude om det

Modsat, så tænk på virkningen, hvis vi lader være!

Estermarie Mandelquist og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Selvom vi alle er brandhamrende dygtige trafikkanter og ved alt om hvordan man bedst skal opføre sig i trafikken, så har vi alligevel en færdselslov der regulerer vor adfærd og angiver rammerne for vor udfoldelse der.
Mener man virkeligt at landbrugets udøvere skulle være bedre mennesker end gennemsnittet??

Nej, man skal bare handle i overensstemmelse med det fag, man har valgt og man må formode, at landmænd eller producenter af svin også er obs på problemer.
I rigtig mange år har man sendt søer med store sår og brækkede lemmer, mærker fra slag til slagtning for at holde pengene hjemme. Det er jo ikke sagt alle overhovedet, der er naturligvis undtagelser.
Trafikanter er forøvrigt blevet dårligere til at tage hensyn til andre, kende vigepligten og SMSèr under kørslen m.v. Det er ikke for ingenting, politiet scorer højt til bødekassen :-)

Flemming Scheel Andersen

De faglige rammer har meget vide grænser for den enkeltes vurdering, hvilket man så ganske rigtigt kan forvisse sig om i traffikken, selvom der finder lovregler for det meste færdsel.
De samme snævre rammer har så ikke været gældende for de fleste erhvervsudøvere, herunder landbruget, hvor man netop har henvist til...........den enkeltes vurdering.

Og da landmænd også blot er en slags mennesker, såe........