Læsetid: 1 min.

S: Venstres sundheds-milliard er ren valgkamp

Venstre er gået i ’valgkamps-gear’ med sit udspil om at give milliard til sundheden, mener Socialdemokraterne
En del af Venstres udspil er, at der skal indføres en såkaldt patientansvarlig læge til kræftpatienter, der skal holde snor i den enkelte patient i stedet for, at folk møder den ene læge efter den anden. Men Socialdemokraterne er ikke sikre på, om det er den bedste måde at gøre det på

En del af Venstres udspil er, at der skal indføres en såkaldt patientansvarlig læge til kræftpatienter, der skal holde snor i den enkelte patient i stedet for, at folk møder den ene læge efter den anden. Men Socialdemokraterne er ikke sikre på, om det er den bedste måde at gøre det på

Keld Navntoft

8. september 2014

Venstres motor er sat i ’valgkamps-gear’ med partiets plan om at tilføre sundhedsområdet en milliard kroner til næste år.

Det siger Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, der i samme åndedrag fremhæver, at regeringen vil bruge flere penge på sundheden – herunder kræftbehandlingen – end det store oppositionsparti, der senere mandag fremlægger sit udspil til næste års finanslov.

»Venstre er tydeligvis gået i valgkamps-gear. Regeringen har fremlagt en fireårig plan til fem milliarder kroner, som både tager fat på kræftbehandling og kroniske sygdomme,« siger Jesper Petersen.

»Venstre kan måske mønstre en milliard kroner til næste år, der sjovt nok er valgår, men hvad så bagefter, hvor Venstre vil indføre nulvækst,« spørger han.

– Når du både siger, at Venstre er i valgkamps-gear, og at regeringen vil bruge flere penge end Venstre, er det så, fordi I er oppe i et højere valgkamps-gear?

»Nej, vi har jo fundet pengene gennem de reformer, der er lavet i løbet af de seneste år. Og det er noget, som varer i mindst fire år, hvor Venstre måske – hvis finansieringen ellers er på plads – kan levere en milliard, men kun i et enkelt år.«

– Så Venstres milliard er valgkamp, men jeres fem milliarder er ikke?

»Det er snorlige efter den linje, regeringen har ført med bedre velfærd og konkurrenceevne. Vi opererer jo i modsætning til Venstre ikke med nulvækst frem mod 2020, for det vil være et kæmpe sats med velfærdssamfundet.«

En del af Venstres udspil er, at der skal indføres en såkaldt patientansvarlig læge til kræftpatienter, der skal holde snor i den enkelte patient i stedet for, at folk møder den ene læge efter den anden.

Men Socialdemokraterne er ikke sikre på, om det er den bedste måde at gøre det på.

»Jeg kan ikke sige, om det er den mest effektive måde at bruge penge på. Men igen: det er jo et sølle tilbud, hvis Venstre siger til patienterne, at de kan få en fast læge, men kun til næste år,« siger Jesper Petersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Valgkamp drejer sig ikke længere om landets bedste, men udelukkende partiernes og politikernes egen vé og vel...

Nanna Wulff M., Thorbjørn Thiesen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Det er det samme hver gang der er et nyt valg på trapperne.

Man ved som vælger , at der laves "bud og overbud" , og at nogle partier er mere seriøse m h t løfter og opfyldelse af løfter end andre.

Så som sædvanlig skærer vælgerne våset og de populistisk udmeldinger fra og forholder sig til kendsgerningerne - det går nok alt sammen, og for det store flertals vedkommende betyder det ikke ret meget, om det bliver blå elle rød blok ( eller et "mix") som danner regering - Danmark er politisk set et meget stabilt land ( - heldigvis)..

Helene Kristensen

Robert Kroll. Hvis du med politisk stabil mener, at det er ligegyldigt hvem vi stemmer på, det er det samme møg vi får ind, så har du ret.

Men hvis du med politiks stabilitet mener, at alt bare kører stille og roligt, må jeg desværre skuffe dig. Efterhånden som Danmark i større og større grad deles i en overklasse og en underklasse, så bliver landet mindre stabilt. Der er allerede både oprør og vold i luften (hvis man tør mærke efter) og det bliver kun værre. Endnu afreagerer folk deres magtesløshed og angst på offentlig ansatte ude i landet, men det fører kun en vej - det går galt snart.

Dan Jensen, Jacob Jensen, Thorbjørn Thiesen, Peter Hansen, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Skidt med venstre. Bliv bare i hængekøjen. Det er regeringen, der gør al arbejdet og bestemmer farten - og den håber (og tror?) på bedring og udskriver ikke valg før den skal.

Vibeke Rasmussen

"En del af Venstres udspil er, at der skal indføres en såkaldt patientansvarlig læge til kræftpatienter, der skal holde snor i den enkelte patient i stedet for, at folk møder den ene læge efter den anden."

Det tror jeg såmænd, at alle kronisk syge, uanset sygdommens art, ville sætte stor pris på.

Desværre er det utopi. Selv om jeg ikke helt forstår hvorfor.

Fra A til Å er det ligegyldigt hvem der administrerer Danmark, de vil alle klippe en tå hugge en hæl for at imødekomme denn herskende klasse og ellers gøre som big brother over there bestemmer.

Så hvis vælgerne ikke selv lader en dagsorden for danmark komme op fra græsrødderne bliver det ikke anderledes.

Så vil vi blive ved med at skulle se de såkaldte politikkere narre os med sundhed, integration eller hvad de nu finder på, som en dagsorden, men vi kommer ikke til at se dem tage fat på at udvikle vores samfund så borgerne bliver tilfredse.

Udviklingen af vores system er nødt til at komme nedefra og den siddende herskende klasse skal sættes fra bestillingen.

Jacob Jensen, Rune Petersen, Leo Nygaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Jeg vil gerne se noget valg-flæsk ang. at få set på løn tilskuddene.

Der er danske ærlige virksomheder, der bliver udkonkurreret af virksomheder der har næsten 3 mand leveret til samme stillig fra jobcentrene om året.
Og der gives tilskud til ny ledige som er fuldt ud kompetente til stillingen jobcentrene tilbyder tilskud til.
Tilskuddet var ment til at hjælpe folk uden relevante kompetencer tilbage på arbejdsmarkedet, men bruges reelt til erhvervs støtte.
Folkene på jobcentrene der tildeler tilskud forklare sig med at de blot er administrative medarbejdere, så om regler og formål overholdes har ikke noget med dem at gøre.

Gert Selmer Jensen, Leo Nygaard, Anne Eriksen og Charlotte Korsgaard anbefalede denne kommentar

Dagens historie.
Et flexjob indgås på kontrakt. Skatteyderne betaler (en del?).
Firmaet får brug for mere arbejdskraft - normal løn, normal tid.
Men så må de fyre flexjobberen. Hov det må de ikke.
Går konkurs efter tabt sag i landsretten.
Mægtige sagsomkostninger i mange kontorer.
Det rygtes i organisationernes medlemskreds.
Mon ikke de advarer mod flex-ansættelse.
Ja, sådan er der så meget i Regeldanmark.