Nyhed
Læsetid: 2 min.

Salget af narkotika blomstrer på internettet

De digitale narkomarkeder lever i bedste velgående. Efter at myndighederne har lukket den markedsdominerende Silk Road, er et væld af nye netsider åbnet med et endnu større udbud af stoffer end tidligere
Indland
13. september 2014

Det skulle være det store slag mod narkohandel på nettet, da FBI i oktober sidste år slog ned på den store markedsplads Silk Road, fængslede stifteren og gik i gang med en retsforfølgelse af flere af sidens narkohandlere. Men siden Silk Roads lukning har narkohandlen i stedet decentraliseret sig og spredt sig til nye markedspladser, der løbende skifter og udvikler sig. Ifølge en opgørelse fra amerikanske Digital Citizens Alliance fra april er der flere stoffer til salg nu, end dengang Silk Road var den dominerende faktor på markedet. Samtidig følges det større udbud af flere guidesider og en ny søgemaskine – kaldet Grams – der gør det nemmere at finde stoffer på tværs af de forskellige markedspladser.

Narkomarkederne findes på en særlig del af internettet, hvor alt er krypteret og som er tilgængeligt igennem internetbrowseren Tor. Betalingen sker i den digitale valuta Bitcoin, og stofferne leveres via det almindelige postvæsen.

Ifølge Lars Andersen, der er drivkraft bag Frihedsaktivisten.com, er det med til at gøre narkomarkedet mindre voldeligt:

»Narkomarkedet har tidligere været på gadehjørnet bag Hovedbanegården. Nu kommer det ind i en mere organiseret opsætning, hvor der er en mulighed for at løse konflikter, uden at det handler om at smadre hinanden. Vold bliver typisk løsningsmodellen på sorte markeder, men det dæmmer de her onlinemarkeder i høj grad op for,« siger han.

Lars Andersen fremhæver, at markederne indtil videre har vist sig i stand til at modstå myndighedernes angreb.

»Jeg synes, det er interessant at frie mennesker på smarte måder omgår staternes forbud. Det viser, at man kan forbyde, alt det man vil, men mennesket vil altid finde en vej til at opfylde sine behov,« siger han.

Brugen af anonymiseringsteknologi på de digitale markeder er en udfordring for myndighederne, men ifølge Michael Ask, der er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, kan det godt lade sig gøre at efterforske:

»Det er nogle andre værktøjer, vi skal bruge til at komme over de forhindringer, de sætter op, men det er ikke umuligt, for erfaringerne viser, at kriminelle har en tendens til at dumme sig på et tidspunkt. Det viser sagen om Silk Road også,« siger Michael Ask, der ikke er overrasket over at lukningen af den dominerende side bare har ført til åbningen af nye markeder online.

»Folk der vil tjene penge på kriminalitet er hele tiden innovative og finder nye veje at sælge deres produkter,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fjern ulovlighederne ... annuler de afsindige forbudslove.

Michael Madsen, morten andersen, Martin Schou, Hans Larsen og leif voetmand anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Vi lever i et frit land. Der er bare ikke frihed til at råde over egen ejendom. Ej heller frihed til at indtage det du gerne vil. Når dele bliver hevet ud af dig på hospitalet er det ikke dine. Det er forbudt at begå selvmord. Du har lov til at brokke dig - der er bare ingen som lytter i det "bedre" borgerskab. Og sådan kan man blive ved. Du har frihed indenfor lovens rammer, kommunernes forvaltning af regler og hvad de nu ellers kalder det og så, naturligvis, social-engineering rammerne.

At vi har frihed er sandt. Frihed til nogle enkelte ting, som ikke kolliderer med samfundets ønske om at du skal være en god arbejder, som giver minimal belastning på sundhedssystemet, og som finder sig i endeløse totalitære ydmygende overgreb, hvis det går dig økonomisk dårligt. Og som ikke stikker udenfor lokalplanen, som siger at det hus du har købt skal være gråt.

I Danmark er begrebet frihed et relativt begreb, som hele tiden indsnævres til færre og færre ting.

Michael Madsen, Michal Bagger, Per Larsen, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvis Lars Løkke røg en joint hver morgen, havde vi fri hash i Danmark ;-)

morten andersen

Legalize it

Jeg tror at vesten må indse før eller senere at vi taber ( eller har tabt) kampen mod hash og de hårde stoffer. Der er ikke opbakning til virkeligt at gøre noget ved problemet. Hårdere straffe med dertil deroute for dem der så bliver straffet; få standset de ruter der går til Europa - gerne hvor de begynder i Afghanistan mv.

Vejen frem er nok at legalisere hashen, og få statsbetalt narko til de narkomaner der ikke kan afvænnes.

tilpas det som medicin, = rent og godt ikke sandt, og sælg det så kun fra staten selv. og måske beholde de fede avancer, så vi har gryn til fællesskabet.

hvis vi så også får en måde at beskatte overdreven flyven rundt og rent spekulative finansielle transaktioner, jamen så er vi måske ved at være der hvor den, der ikke kan lade være (og det er jo heldigvis rigtig mange om ikke alle på de rette individuelle vilkår) kan arbejde, og den der har noget at deale med i en grad at han må ty til urt - han have fred og glæde også.

Kjeld, det gør han sikkert.Der skal vel være nogen privilegier?

Privat joint kabine er vel det mindste man kan gøre for en Veeeenstreee formaaaaaanddd....... Fuck det lorte taaastaaatuuur......

Sorry... Nogen gange har jeg baaaaaaaaare store probleeeeemer med aaat styreee loooortettt.....

Nejjegharej,mendetersjovt...

Priiiiiiiiiiiiiiiiivat joooiiintkabi ppåååå iiii Bitzaaa beetaaalttt aaaaff DDDAAAA...

- Det her kunne godt blive en dårlig varne, præcis som Løkke er blevet det for mange vææælgereee

Hvis jeg røg eller på anden måde indtog cannabis, skulle staten ikke dyrke det, det vil jeg selv stå for, for staten kan man ikke stole på kan levere et ordentligt "produkt". Det ville blive dyrket i så stor stil at pesticider og skimmelmidler muligvis vil blive brugt, og det får jeg sgu nok af i forvejen... Og ja, forbuddet imod cannabis er nok et af de klareste eksempler sammen med fratagelsen af privatlivets fred på at vi langtfra er frie. Frie inden lovens rammer, ja, og dem som fastsætter loven er tit dem med flest penge til diverse, såsom advokater, misinformation, suggestion og så videre.