Læsetid 3.0971428571429 min.

Nu satser også supermarkeder på lokale fødevarer

Det er ikke kun små madmarkeder, økologer og gourmetrestauranter, der satser på lokalt producerede fødevarer. Det gør de store kæder også
Taglandbruget Østergro på Æbeløgade dyrker økologiske afgrøder i midten af København. Nu vil også supermarkedskæderne Coop og Føtex satse på lokalt producerede fødevarer.

Taglandbruget Østergro på Æbeløgade dyrker økologiske afgrøder i midten af København. Nu vil også supermarkedskæderne Coop og Føtex satse på lokalt producerede fødevarer.

Tor Birk Trads
3. september 2014

Lokalt producerede fødevarer er ikke kun noget, mindre madmarkeder satser på at sælge i fremtiden. Det gør de store spillere i dansk detailhandel også. Således annoncerede Coop i foråret, at supermarkedsgiganten vil efterleve et nyt »mad-manifest«, hvor Coop lover, at koncernens butikker i fremtiden vil have langt flere lokale varer på hylderne, ligesom butikkerne vil satse mere på økologi, sundhed og dyrevelfærd.

I juni fulgte så den anden af de helt store fødevarespillere på det danske marked så trop, og i fremtiden vil der i landets 88 Føtex-butikker blive udbudt langt flere lokale varer til kunderne. Kæden har derfor hyret virksomhederne GO’local og Dansk Cater til at støvsuge lokalområderne for producenter, der kan levere lokalt producerede fødevarer.

Og det er en tendens, der er kommet meget hurtigt, men som man i landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, forventer, er kommet for at blive. Det fortæller Klaus Jørgensen, der er chef for Markedsanalyse hos Landbrug & Fødevarer.

»Vi ser meget positivt på, at der kommer flere lokale varer ind i butikken. Det er med til at skabe mangfoldighed i detailhandlen og støtte de små, lokale producenter. Og det er vi jo glade for. Der skal være plads til både den lille og den store.«

Fokus på bæredygtighed

Ifølge Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer er der især to årsager til, at detailhandlen nu satser på lokale varer i butikkerne. Den ene er, at de forskellige butikker forsøger at differenciere sig fra hinanden.

»I dag konkurrerer supermarkederne stort set kun på prisen. Så det er et forsøg på at tage sig anderledes ud ved at have et andet sortiment,« siger Klaus Jørgensen.

»Det andet, vi ser, er en klar tendens, faktisk en megatendens, til, at forbrugerne ønsker mere bæredygtighed. Og der passer lokale fødevarer godt ind i billedet. For hvorfor hente fødevarer på den anden side jorden, hvis man kan dyrke dem selv i baghaven? Det er meget de to tendenser, vi ser, spiller ind i forhold til udviklingen.«

– Men nu gør supermarkederne jo præcis det samme, og dermed udlignes den forskel, de søgte?

»Det er jo det, der sker. Man lurer på hinanden. Men selv om alle nu satser på lokale varer, så er det ikke nødvendigvis de samme varer, de har på hylderne,« siger Klaus Jørgensen, der mener, at konkurrencen mellem de store supermarkeder i fremtiden også vil handle om andet end kun pris, nemlig om at have et unikt udbud af varer.

Desuden mener Klaus Jørgensen, at supermarkederne slås om markedet for lokalt producerede varer, fordi det er en niche, der tiltrækker en vigtig forbrugergruppe, som »er villig til at lægge lidt ekstra for varerne«.

»Alligevel når vi ikke op på markedsandele på 50-60 procent, det sker ikke. Indtil videre er det et nichemarked, og det vil det nok fortsat være om fem år,« lyder vurderingen fra Klaus Jørgensen.

Især godt for udkanten

Spørgsmålet er naturligvis, om tendensen med at ville sælge flere lokale varer ændrer noget fundamentalt ved fødevareindustrien. Det tror Klaus Jørgensen ikke, at det i første omgang vil.

»Globalt set vil vi fortsat opleve en stigende handel med fødevarer over grænserne, simpelthen fordi Jordens befolkning fortsat stiger. Over de kommende år vil vi gå fra at være syv til ni milliarder mennesker i verden, og en meget stor del af befolkningstilvæksten vil ske i Asien, Afrika og blandt andet i regioner, hvor forholdene for fødevareproduktion ikke er de bedste,« siger Klaus Jørgensen, der dog tror, at i et land som Danmark vil tendensen være langt mere tydelig.

»Jeg tror, at det er et segment, der vil fylde mere de kommende år, selv om det relativt set stadig vil være et lille marked. Der er stadig en meget stor del af forbrugerne, der fokuserer mest på prisen og derfor går efter andre varer.«

Den vurdering bakkes op af en rundspørge foretaget af Landbrug & Fødevarer selv i januar i år. Den viser, at danskerne i stigende grad ønsker at handle og spise lokale produkter. Hvor kun otte procent i 2011 svarede, at de vægter danske fødevarer højest, når de handler ind, var den andel steget til 12 procent i 2013.

Det er særligt, når det kommer til frugt og grønt, at det er vigtigt for forbrugerne, at det, de putter i munden, er danskproduceret. Men fokus på danske produkter er stigende inden for både svine- og oksekød samt mejeri og fjerkræ, viser undersøgelsen.

Og det glæder Klaus Jørgensen. Han er især positiv over for, at især de mindre og mere specialiserede landbrug i Danmark har udsigt til nye, voksende markeder, når de store supermarkedskæder i fremtiden vil håndplukke lokale varer til deres kunder.

»Det er jo en mulighed for, at en masse små producenter kan komme frem ved at få foden inden for på markedet. Og så kan de eventuelt udvikle sig derfra og måske træde ind på større markeder over tid,« siger Klaus Jørgensen, der samtidig peger på, at mange af de her producenter ligger i det såkaldte udkantsdanmark, hvor der er mangel på jobs og indtægter.

»Mange af de her små producenter ligger i udkantsdanmark, og på den måde kan den her nye tendens være med til at skabe lidt succes og nogle arbejdspladser. Og det mangler der jo specielt i mange udkantskommuner.«

Plads til alle?

Som med andre goder ideer i denne verden, blev konceptet om at sælge lokalt producerede fødevarer ikke undfanget af de store spillere på markedet, men derimod af mindre iværksættere.

Én af dem er Birgitte Escherich, som er en af grundlæggerne af Præstø MadMarked, hvor omkring 80 procent af udbuddet er lokalt produceret og økologisk. Hun glæder sig ligeledes over, at de store supermarkeder har fulgt deres koncept, og at der derfor i fremtiden vil komme flere lokale varer ud til danskerne.

LÆS: En fødevarerevolution breder sig fra Præstø

»Da vi gik i gang for halvandet år siden, havde vi ikke drømt om, at det her koncept ville få så stor opmærksomhed. Men vi har fået en masse meget venlige henvendelser fra den konventionelle detailhandel, der ønsker at høre om vores ideer og hyre os til foredrag,« fortæller Birgitte Escherich.

Hun ser hverken de store supermarkeder som konkurrenter eller som skadelige for konceptet, tværtimod. Ideen fra start har været at udbrede bæredygtighed.

»De kan have deres incitamenter, de er økonomisk drevet, mens vi i højere grad er drevet af tanken om at skabe en helt igennem bæredygtig fødevareforsyning. Men derfor hilser vi naturligvis ethvert tiltag velkommen. Vi synes bare, at det er fantastisk, at vi kan løfte i flok.«

»Og i modsætning til os har de jo fat i en meget bredt segment. Så de bare er med til at skabe en øget bevidsthed hos befolkningen, og det er det, vi ønsker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lokal mad til lokale

Lokalt producerede fødevarer i lokale madmarkeder er især kendt fra USA, hvor der for mere end 30 år siden opstod de første ’whole sale’-markeder med lokale og typisk økologiske fødevarer i Arizona og Texas. I dag er der mere end 8.100 såkaldte ’farmers markets’, og kæmpe koncerner som supermarkedskæden Wallmart har ligesom de danske supermarkedskæder taget ideen til sig.

I USA kaldes personer med særlig interesse i lokale fødevarer for ’locavores’ – en sammenskrivning af ’local’ og det latinske ord ’vorare’, der betyder at fortære. Fænomenet er hastigt voksende som følge af en samtidig stigende interesse i bæredygtighed og økologi, der typisk indgår som en del af samme koncept.

Et anderledes koncept inden for samme niche er netop opstået i New York, hvor virksomheden Bright Farms bygger kæmpe drivhuse på eller lige op af eksisterende supermarkeders grunde, der så garanterer at købe udbyttet over eksempelvis en tiårs periode.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Torben Arendal
    Torben Arendal
  • Brugerbillede for Søren Ansbjerg
    Søren Ansbjerg
  • Brugerbillede for Jan Nygaard
    Jan Nygaard
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Carsten Mortensen, Jørgen Steen Andersen, Philip B. Johnsen, lars abildgaard, Torben Arendal, Søren Ansbjerg, Jan Nygaard, randi christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Ros, ros. Fortsæt bare med mere af den slags.

Mette Hansen, Michael Madsen, lars abildgaard, Torben Arendal, Benjamin Bach og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

Ude på landet kan man undres meget over, at der ligger Dagli' Brugsen, Spar, Fakta, Netto, Rema 1000 osv. i massevis.. og ingen af dem sælger mad fra de omkringliggende producenter, selvom de sikkert kunne få dem leveret gratis på en traktor.

Jeg tror ikke, det er en logik, der følger profit-optimering i speciel grad. Snarere en kultur, der tvinger alle butikkerne til at have samme vareudbud.

Bob Jensen, Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

De skulle måske også prøve at få gang i fællesskabet. Det drejer sig jo ikke bare om 'ting'. Alt det, der går under navnet lavpris er et udtryk for tingsliggørelsen.
Hvis målet er, at fattige mennesker får gode produkter, så må man også have dem med i processen. Så indgår de i det fællesskab, der skaber varen, og så bliver varen mere end blot en ting.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Med til historien høre, at Klaus Jørgensen, chef for Markedsanalyse hos Landbrug & Fødevarer "er vidende om", hvilke udfordringer det konventionelle landbrug, kan se i horisonten, i takt med klimaforandringer ændre forudsætningerne for landbruget, ikke kun vejrliget, men også med nye sygdomme og invasive arter af planter og dyr.

Der kan blive god brug for selvforsyning i hidtil ukendt omfang.

Tak til dem, der frivilligt afprøver nye veje.

Benjamin Bach, Jørgen Steen Andersen, lars abildgaard, Niels-Simon Larsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

De er jo nødt til at gøre noget, for at have handel tilbage. Vi er allerede rigtig mange, der ikke kunne drømme om at betale penge for det elendige klamp til kød, man kan købe i butikkerne. For det første stammer det meste fra producenter, der kører dyr til andre lande for at blive slagtet, så kører de kødet tilbage til Danmark - men vel at mærke ikke det bedste kød, men resterne når man har solgt kvalitetsvarerne til eksportmarkederne. Så alle deres fine ord om bæredygtighed, pladder. Så nejtak, intet butikskød til mig, jeg køber hos en lokal der har opfedet en flok kalve eller svin under gode forhold, som ikke har fyldt dyrene med medicin for bare at få dem til at overleve livet i en dyrefabrik, får dyrene slagtet lokalt, og sælger lokalt. Det ved man er kvalitet, fordi ellers sælger han intet. Det rigtig fine er, at når jeg så producerer flere æbler og kartofler end vi selv kan spise, ja så bytter man. Det holder så ikke bare ved madvarer, men også andet hjemmelavet. Jeg vil hellere støtte nabomanden/konen, end hælde flere penge i kæmpestore producenter, for hvem kvalitet, bæredygtighed og lokalsamfundets overlevelse er ubrugelige parametre - der tænkes kun profit.

Torben Arendal, Jørn Petersen, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Jørgen Steen Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar