Læsetid: 6 min.

Skifergasboringer kan give tonsvis af lavradioaktivt affald

Dansk Dekommisionering skal midlertidigt modtage et antal kubikmeter lavradioaktivt affald fra olieselskabet TOTAL’s prøveboring efter skifergas i Nordjylland, hvis uranindholdet er over grænseværdien. Men boreaffaldet indgår ikke i arbejdet på en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald
Det franske selskab TOTAL’s prøveboringer efter skifergas i Nordjylland er ikke populære hos blandt andre lokalbefolkningen. Billedet er fra en demonstration foran Rådhuset i Frederikshavn tidligere på sommeren.

Charlotte de la Fuente

6. september 2014

Voksende mængder lavradioaktivt affald kan blive en sten i skoen for det franske olieselskab TOTAL’s ambition om at udvinde skifergas i Danmark. Endnu kender ingen den præcise mængde af borespåner og -mudder, som olieselskabet vil hente op fra dybet, eller hvor højt uranindholdet i affaldet vil være. Der kan være stor lokal variation i uranindholdet i den alunskifer 3,5 km nede i undergrunden, hvor TOTAL håber på først at finde og senere udvinde gas. Mens affald fra boringer i Sverige i alunskiferen har været lidt over grænseværdien, har affaldet fra en tidligere TOTAL-prøveboring i Kattegat været under grænseværdien.

Hvis der kommer store mængder affald over grænseværdien, kan det ifølge TOTAL’s projektchef, Henrik Nicolaisen, i værste fald blive »det, man kalder en showstopper«.

»Hvis vi nu kun finder lidt gas, men til gengæld får meget boreaffald, som det kommer til at koste spidsen af en jetjager at få håndteret, fordi det er lavradioaktivt, så kan det da være med til økonomisk at kvæle projektet med skifergas,« siger Henrik Nicolaisen, der dog ikke forventer problemer med boreaffaldet.

»Vi vil løbende lave målinger for at se, om der reelt er et problem, men vi kigger altid på worst case scenario,« forklarer han. Foreløbig har TOTAL fået tilsagn om midlertidig oplagring af et tocifret antal kubikmeter med lavradioaktivt boreaffald oplagret hos Dansk Dekommissionering (DD) i Roskilde, hvis dele af affaldet viser sig at være lavradioaktivt. TOTAL kender ikke prisen, for ifølge sektionschef Anne Sørensen har DD endnu ikke udarbejdet et prisoverslag, der bl.a. vil afhænge af affaldsmængder og kravene til de beholdere, der om nødvendigt skal bruges.

Ikke farligere end Bornholm

Selv om dele af boreaffaldet vil være over grænseværdien, er strålingen ifølge chefkonsulent Kresten Breddam fra Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) ikke højere, »end hvad man kan møde i naturen på Bornholm«, som han siger.

»Vi vil karakterisere boreaffaldet som ufarligt, når det kun er lidt over undtagelsesniveauet,« vurderer han. Men han bekræfter, at »hvis uranindholdet i affaldet er over undtagelsesniveauet på 41 ppm, skal det ifølge reglerne håndteres og deponeres som lavradioaktivt affald«.

Hvis boreaffaldet skal oplagres mange år ud i fremtiden, bliver mængderne interessante, ikke mindst fordi erfaringerne fra skifergasudving i USA tyder på, at der skal bores mange brønde for at udvinde gassen, og dermed vokser affaldsmængderne. TOTAL’s hjemmeside om skifergas forudser dog et andet scenarie i Danmark, hvor der snarere vil være »omkring ti boresteder end tusindvis«.

I maj har TOTAL ifølge Kresten Breddam oplyst til SIS, at mængden af »rocked drilled« fra prøveboringen forventedes at blive ca. 60 ton og fylde 22 m3. Noget af det ville være borekernen, som sendes til analyse i Frankrig, mens resten, ca. 20 ton, ville være affald, som skal deponeres, hvis det er over grænseværdien.

»Vi må vente og se, om affaldet skal sendes til Dansk Dekommissionering eller ej. Som en forsigtighedsregel er vi gået ud fra, at alle 22 ton er over undtagelsesniveauet, og det vil være til at håndtere,« siger Kresten Breddam.

Siden har TOTAL justeret forventningen om mængden af boreaffald. Ifølge Henrik Nicolaisen er TOTAL’s seneste vurdering nede på 12,5 ton boreaffald med et rumfang på knap fem m3.

For et år siden: 200 ton

Det er ikke første gang, at TOTAL justerer på den forventede affaldsmængde. I juni 2013 skrev en projektleder fra en af TOTAL’s mulige leverandørselskaber til Dansk Dekommissionering og oplyste, at der i forbindelse med prøveboring i Dybvad i Vendsyssel var »opstået bekymring« for NORM, som er betegnelsen for naturligt forekommende radioaktive stoffer. Projektlederen ville på forhånd have »afklaret«, om Dansk Dekommissionering ville modtage »op til et par hundrede ton« NORM-affald, fremgår det af en delvis aktindsigt, Information har fået fra Dansk Dekommissionering. Forventningen dengang var, at affaldet fra prøveboringen kunne have en stråling på »op til 5Bq/gram«, hvilket svarer til 10 gange over grænseværdien.

200 ton »var måske højt sat«, men TOTAL »mente, de blev nødt til at være lidt konservative i deres vurdering«, opsummerede en medarbejder hos DD i et telefonnotat, der indgår i aktindsigten.

DD gjorde ifølge telefonnotatet opmærksom på, at man »ikke umiddelbart har mulighed for at modtage NORM i de mængder der kommer fra skifergasboring«, og at »spørgsmålet om slutløsning for NORM i første omgang ligger hos myndighederne«.

Da Frederikshavn Kommune som planmyndighed nogle måneder senere i februar 2014 sendte den første version af en VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet, red.) om prøveboringen i høring, hed det bl.a, at »der kan være risiko for«, at dele af det opborede materiale fra skifergaslagene skal håndteres som radioaktivt materiale.

Greenpeace kritiserede i et høringssvar i maj VVM-redegørelsens afsnit om det lavradioaktive affald for at være »bagatelliserende og uacceptabel mangelfuld«.

»Hvordan skal det radioaktive materiale håndteres og transporteres? Hvem skal stå for det? Hvor og hvordan skal det opbevares?« spurgte organisationen.

Godt to uger senere, den 21. maj, ringede Henrik Nicolaisen til Dansk Dekommissionering og oplyste, at Greenpeace havde »sat spørgsmålstegn ved håndtering af af radioaktivt affald, og kommunen er på den baggrund blevet særlig opmærksom, da det generelt gælder, at kommuner har anvisningspligt på farligt affald.«

Henrik Nicolaisen ønskede derfor en »tilbagemelding/bekræftelse på, at DD kan modtage affaldet fra prøveboring og gerne et prisoverslag«, som det hedder i et andet internt notat fra DD.

Ifølge dette notat havde TOTAL indtil videre kun »opstillet en beredskabsplan, hvor man beskriver optagning og monitering, men herfra gøres der ikke rede for den videre håndtering«.

Dagen efter modtog TOTAL en bekræftende mail fra DD: »Sådan som vi har forstået det, vil der være tale om et tocifret antal m3 affald med ganske lav radioaktivitet, et forventet indhold af uran på 50-100 ppm. Dansk Dekommisssionering er forpligtet til at modtage dansk radioaktivt affald og kan derfor midlertidigt lagre affaldet.«

Men som det blev understreget i mailen til TOTAL, indgår eventuelt NORM-affald fra prøveboringen (og mulige senere produktionsboringer) »ikke i de nuværende undersøgelser, som Sundhedsministeriet står i spidsen for, og der arbejdes fortsat på en afklaring af den videre proces for netop denne type affald«.

Slutdeponering trækker ud

Foreløbig er seks lokaliteter i Danmark udpeget som mulige placeringer af en såkaldt »langsigtet løsning« i form af f.eks. et nedgravet depot for affaldet fra Risø og det lavradioaktive affald fra bl.a. hospitalerne. Processen er trukket i langdrag, da ingen af de udpegede områder ønsker at lægge grund til et sådant depot.

Sundhedsministeriet har i en mail til Information bekræftet, at NORM-affald fra skifergasboring ikke indgår i arbejdet med at etablere et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, hvor ministeriet varetager formandsskabet for en arbejdsgruppe. Sundhedsministeriet afviser over for Information at tage initiativ til at inddrage affaldet fra skifergasboringer med begrundelsen, at man ikke er »bekendt med behovet for at håndtere affald fra skifergasboringer, da det ikke har været en del af arbejdsgruppens hidtidige opgaver«.

Ministeriet bekræfter dog, at hvis boreaffaldet er over grænseværdien og skal oplagres, kan det blive en langvarig affære:

»NORM-affald er karakteriseret ved et indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer, hvoraf nogle har lange halveringstider. Halveringstiden for radioaktive isotoper i affaldet er betydende, men ikke nødvendigvis afgørende, for dokumentation af sikkerhedsniveauet ved lagring eller deponering, herunder valg af af deponeringsmåde.«

Fra risiko til sandsynligt

Da Frederikshavn Kommune i juni udsendte en tilrettet version af VVM-redegørelsen frafebruar, var formuleringerne om det lavradioaktive affald ændret. Hvor der før højst var en »risiko«, var det nu »sandsynligt«, at »mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radiaktivt materiale. Der vil dog være tale om begrænsede mængder«.

Ifølge den tilrettede VVM-redegørelse skal TOTAL inden borearbejdet sættes i gang sende en ansøgning til SIS med »en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan«.

Men det er lige lovligt sent, lyder kritikken fra Greenpeace:

»En sådan plan burde være lavet, inden VVM’en blev færdiglavet. Vi og dermed også politikerne i Frederikshavn, der har taget stilling til VVM’en, savner en begrundelse for, hvordan man er nået frem til, at lavradioaktivt affald ikke vil være et særligt stort problem,« siger Tarje Haaland fra organisationen.

– De seneste skøn fra TOTAL om affaldsmængden er 12,5 m3 og fem m3?

»Det står der ikke noget om VVM. Tidligere har der øjensynligt figureret tal op til 200 ton, så der er sket en kraftig nedgradering, som der kan være gode grunde til. Men dem kender vi ikke, for der er ingen dokumentation for det i VVM-redegørelsen, og derfor har vi klaget til Natur- og Miljøklagenævnet,« siger Tarje Haaland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Petersen
  • Torben Arendal
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
  • Peter Jensen
  • lars abildgaard
  • Niels Mosbak
  • Benjamin Bach
Rune Petersen, Torben Arendal, Dorte Sørensen, David Zennaro, Peter Jensen, lars abildgaard, Niels Mosbak og Benjamin Bach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Der lader til at vaere mange gode jobs i dette. Foerst selve borearbejdet og gasudvindingen - og nu ogsaa noget affaldshaandtering. Uran er ikke helt ufarligt, men dog langt sikrere end at vaere tvunget til at gaa i krig i Mellemoesten.

Inden vi begynder at bide negle over disse oplysninger, så skal vi lige huske på, at almindeligt havvand indeholder 3,3 ppm af uran. Det vil sige, at koncentrationen af uran i det såkaldt lavradioaktive affald kun er ca. 10 gange større end koncentrationen af uran i almindeligt badevand. Hvis man smed alt det lavradioaktive affald ned i Køge bugt, så ville mængden af naturligt forekommende uran i bugten være mindst en million gange større end den mængde uran, som derved tilføres.

Man skal vist være djøffer uden et gran af videnskabelig indsigt for at blive forskrækket over disse koncentrationer. Næh, så lad os hellere tvangsevakuere Bornholm. Der er strålingen fra en række radioaktive stoffer i jorden på et meget højere niveau.

Jacob Mathiasen

Skifer gas er tidens eksempel på TOTAL desperation.

Elendige, dyre, og besværlige ressourcer er, hvad vi nu kæmper for at få fat i. Og bevares, når det åbenbart ligger i planerne at Rusland skal tvinges til at sælge sin gas til en glad kineser så kan jeg da godt se relevansen i at have et dyrt, elendigt og usikkert alternativ.

Sjovt nok så fylder den realitet ikke meget i nyhederne. - Der taler man mest om ligegyldigheder, som f.eks. en død hollywood plastikdukke.

@Frank Hansen
Wow, der fik du vist lige tallene galt i halsen :)

Inden vi begynder at bide negle over disse oplysninger, så skal vi lige huske på, at almindeligt havvand indeholder 3,3 ppm af uran. Det vil sige, at koncentrationen af uran i det såkaldt lavradioaktive affald kun er ca. 10 gange større end koncentrationen af uran i almindeligt badevand.

For det første indeholder havvand 0,003 ppm uran, dvs. 1000 gange mindre end du skrev og 16.666 - 33.333 x højere end ppm omtalt i artiklen.

Desuden bader man ikke i havvand.

*) http://www.world-nuclear.org/info/Nuclear-Fuel-Cycle/Uranium-Resources/S...

@Benjamin Bach

Nu var artiklen jo ikke specielt klar med hensyn til definitionerne. Lad os dividere mine tal for havvand med en faktor tusinde. Det vil stadig betyde, at der er tusinder (ikke millioner) af gange mere naturligt forekommende uran i Køge bugt end hvad der måtte blive dumpet af lavradioaktivt affald. Ikke at jeg anbefaler at dumpe affaldet i Køge bugt. Jeg ønsker blot at vise, at den naturlige radioaktivitet i miljøet er langt større end hvad der kan tilføres i forbindelse med udvinding af skifergas. Selv en korrektion på en faktor tusinde betyder ikke noget videre.

Sidst jeg badede var det da i havvand.

Hvis du tjekker din egen reference, så fremgår det at det lavradioaktive affald, som artiklen omtaler kun er ca. 10 gange mere radioaktivt end almindelig jord. Det kan derfor uden problemer deponeres i fx en grusgrav.

Endelig kunne man jo forsøge at sammenligne med den kosmiske stråling som man udsætter sig selv for ved at tage med et fly.

@Frank Hansen
hah, nej, jeg læste bare "badevand", som jeg forbinder med det, der kommer ud af vandhanen :)

Men ja, tag nu koncentrationen af uran i havvand: Den er rigtig lav. Tag dernæst boremudderet. Der er den rigtig høj. Du ville nok ikke have, at boremudderet havner det forkerte sted, i din baghave, i dine grøntsager osv. - det er pointen, som du med al respekt altså bagatelliserer lige rigeligt. Læs:

I maj har TOTAL ifølge Kresten Breddam oplyst til SIS, at mængden af »rocked drilled« fra prøveboringen forventedes at blive ca. 60 ton og fylde 22 m3.

Hvad går skifergasudvinding ud på? Det går ud på at lave tusindvis af den slags. Dermed bliver radioaktivt affald pludselig et ret stort problem.