Læsetid: 3 min.

Støttegruppe i Norge for Scandinavian Star: Hvor bliver skandalen af i Danmark?

Efter norsk politis rapport om Scandinavian Star er den danske rigsadvokats argumenter mod fornyet granskning af sagen gennemhullet, mener Jan Harsem fra Støttegruppen for efterladte og overlevende. Han undrer sig over, at det ikke vækker større dansk opmærksomhed
Det kostede 159 personer livet, heriblandt 25 børn, da færgen Scandinavian Star brød i brand nogle timer efter midnat den 7. april 1990, da skibet var på vej mod Frederikshavn fra Oslo.

Tor Arne Dalsnes

4. september 2014

Ejerforholdene vedrørende Scandinavian Star bygger på parternes egen forklaring, og det er aldrig blevet selvstændigt undersøgt.

Sådan sammenfatter Jan Harsem fra ’Støttegruppen for etterlatte og overlevende fra Scandinavian Star’ i Norge en pointe fra den specialistgruppe fra Oslo Politi, som har brugt et år på at gennemgå politiets tidligere efterforskning af katastrofebranden den 7. april 1990, hvor 158 personer, heriblandt 25 børn under 15 år, mistede livet.

Ifølge specialistgruppens næsten 200 sider lange rapport har de i Danmark gennemførte søforklaringer i 1990, de oprindelige efterforskninger fra Frederiksberg Politi og de senere undersøgelser i forbindelse med anmodninger til Rigsadvokaten om genåbning af sagen »det til fælles, at parterne i selve transaktionen, og deres advokater, fremstår som hovedkilderne til oplysning om ejerstruktur, forsikringsforhold og overdragelse af skibet«.

Under politiefterforskningerne og behandlingen af tidligere anmodninger om genoptagelse har danske myndigheder ifølge rapporten afhørt eller indhentet oplysninger fra bl.a. ansatte eller konsulenter hos parterne og enkelte forretningsforbindelser. Men som specialistgruppen understreger efter at have nærstuderet mere end 5.000 sider fra den danske rigsadvokat:

»Det er imidlertid vores klare indtryk, at parternes forklaringer derudover i ringe grad er søgt bekræftet gennem alternative undersøgelser.«

»Det tema, der her tales om, var netop det danske politi og anklagemyndigheds ansvar i henhold til den aftalte ansvarsdeling mellem Norge, Sverige og Danmark,« siger Jan Harsem.

Tre anmodninger med afslag

Tre gange, i 1996, 2002 og 2010, har Støttegruppen ifølge Jan Harsem anmodet den danske stat om at få genoptaget efterforskning og eventuel granskning bl.a. af ansvaret for skibets ejerforhold og operation. Tre gange er Støttegruppen blevet afvist bl.a. med forklaringen, at ansvaret allerede var tilstrækkeligt udredt med de oprindelige undersøgelser og de senere behandlinger af anmodning om genoptagelse.

I marts i år fik Jan Harsem således afslag på en anmodning om fornyet granskning fra justitsministeriet. Ministeriet afslog med begrundelsen, at »spørgsmålet om ejerforholdene vedrørende Scandinavian Star allerede har været undergivet omfattende og grundige undersøgelser«.

»Den danske arrogance fortsætter desværre,« siger Jan Harsem. Han noterer sig, at justitsministeriet var 11 måneder om at svare, men at afslaget akkurat nåede at blive afsendt, inden rapporten fra den norske specialistgruppe var færdig.

»Myndighederne i Sverige og Norge har behandlet Støttegruppens anmodning fra april 2013 grundigt og for Norges vedkommende afstemt det med specialistgruppens rapport. Det danske justitsministerium har svaret ved endnu en gang at slå automatpiloten til,« siger Jan Harsem.

Så sent som for to uger siden har Rigsadvokaten i en udtalelse til brug for et svar til Folketinget henvist til det »omfattende udrednings- og efterforskningsarbejde for at klarlægge årsagerne til branden og vurdere ansvarsforholdene omkring ulykken«.

Misinformeret i 20 år

For Jan Harsem er det »helt ubegribeligt«, at specialistgruppens indirekte kritik af de danske undersøgelser ikke har vakt større opmærksomhed i Danmark:

»Det er nu to måneder siden, rapporten blev præsenteret for offentligheden. Hvor er den politiske forfærdelse over den fejlinformation, danskerne har været ude for?«

Det danske folketing er nemlig blevet misinformeret i snart 20 år, mener han.

»Skiftende danske justitsministre har på baggrund af oplysninger fra anklagemyndigheden og Rigsadvokaten meddelt Folketinget, at sagen skam var grundigt undersøgt. Men det er underkendt nu af specialistgruppens pointe. De skriver det samme, som Støttegruppen har sagt siden 1996,« siger Jan Harsem, der selv overlevede branden sammen med sin halvandet år gamle søn, men mistede sin 24-årige hustru.

»Den danske rigsadvokat har åbenbart været mere optaget af at beskytte de danske myndigheders oprindelige konklusioner. I 24 år har man vidst det, som specialistgruppen nu fortæller. Det er en oprejsning til alle os, der er ødelagte efter katastrofen og har måttet siddet hver for sig og se og høre den fortsatte fejlinformation,« siger han og tilføjer: »Som enkeltperson kræver det ganske mange ressourcer at undersøge, om argumenterne fra den danske rigsadvokat for ikke at genåbne sagen er rigtige.«

Selv om Støttegruppen har flere, heriblandt også kritiske bemærkninger til specialistgruppens rapport, anser Jan Harsem resultatet for at være »grundlæggende godt«.

»Rapporten virker ærlig, og den indeholder konklusioner og kritik også af norsk politi, som vi aldrig tidligere har hørt. Der har været en vilje til at få gamle fejl frem i lyset. Det er i modsætning til, hvad vi har set fra danske myndigheder, der har været mere optaget af at lægge låg på realiteterne.«

Rigsadvokaten har ikke ønsket at besvare spørgsmål vedrørende sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Inge Balling
Oluf Husted og Inge Balling anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spørgsmålet er om SCANDINAVIAN STAR katastrofen på 25 års dagen kan resultere
i et koordineret skandinavisk evalueringsprojekt vedrørende efterforskning med saglig stillingtagen til anklager for forsikringssvindel med mordbrand til følge.

Scandinavian Star bar navnet Scandinavian . Som snart 25 års undersøgelser
af forliset viser, så spiller begrebet ”skandinavisk” en afgørende rolle for
den for retssikkerheden meget mangelfulde sagsbehandling. Sagsbehandlingen blev fordelt
mellem Norge,Sverige og Danmark. Det koordinerende element synes for mig at se
at være helt fraværende. Hvert enkelt skandinavisk land varetager sit sagsområde.
Nu tyder alt på at Norge på en måde vil dessavoure den danske konklusion og genoptage sagen
på et mere overordnet plan.
Hvor er Nordisk Råd og andre instanser henne i denne sammenhæng? Uanset mange forskelle
i retsopfattelse så gælder det da, at vi i Norden regner os for retsstater og lægger betydelig vægt
på et ordentligt retsvæsen. Er sagen om SCANDINAVIAN STAR ikke principiel for det retlige samarbejde mellem flere lande? Er der ikke mulighed for at denne sag kan forbedre generelle retningslinjer for sagsbehandling,der inddrager flere lande?