Læsetid: 2 min.

Studerende køber privat ekstraundervisning

Ny undersøgelse viser, at hver fjerde studerende, der er medlem af DJØF, har betalt for privatundervisning. Forskere advarer om risiko for en øget kløft i adgangen til uddannelse
29. september 2014

Skrabet undervisning, øget tidspres og truslen om ledighed får i stor stil de studerende til at købe privat ekstraundervisning. Ifølge en ny undersøgelse, som DJØF har foretaget blandt 1.107 tilfældigt udvalgte studerende medlemmer, har hver fjerde tilkøbt privat undervisning, og på Copenhagen Business School (CBS) er det fire ud af 10 studerende. Udviklingen skyldes blandt andet de seneste års øgede optag af studerende på landets universiteter, vurderer forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, Camilla Hutters.

»De mange studerende har givet mindre tid til kontakt mellem den enkelte studerende og underviserne. Samtidig er der skærpede krav til at gennemføre sin uddannelse og bagefter få et job. Alt i alt skaber det et øget pres på den studerende for at performe, og det giver flere en grund til at tilkøbe privat støtte,« siger Camilla Hutters. Wilbert van der Meer, der er sekretariatschef på CBS, påpeger, at studerende altid har brugt privatundervisning i et vist omfang: »Forskellen er, at mens det for 10 eller 20 år siden var de ældre studerende, der for en lille skilling underviste de yngre studerende, så er det i dag sat i system i langt større skala.«

’Det er et skråplan’

Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DJØF Wenche Marit Quist mener, at der er behov for øget fokus på det store forbrug af privatundervisning: »Det er et skråplan, hvis studerende begynder at opfatte selvfinansieret privatundervisning som en nødvendighed, for så er der i praksis tale om brugerbetaling. Og det ønsker hverken samfundet eller DJØF,« siger Wenche Marit Quist.

Samtidig skaber udviklingen bekymring for, at der kan opstå en kløft mellem priviligerede og mindre bemidlede studerende.

»Vi må diskutere, hvad det gør ved vores uddannelsessystem, for det har selvfølgelig betydning, hvem der har råd og ikke har råd,« siger Camilla Hutters.

Stephan van Rensburg, der er administrerende direktør i firmaet Aspiri, som tilbyder ekstraundervisning til studerende, er dog ikke bange for en social slagside:

»De studerende bruger i forvejen en del penge på fester og modevarer, og jeg synes helt ærligt, at det er positivt, at de bruger flere penge på uddannelse i stedet for på druk,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

’Det er et skråplan’

Ja, naturligvis er det et skråplan,
at vore udddannelses-institutioner
bliver ringere
og så ringe,
at mange studerende - løbende - er nødt til at ta' undervisning andre steder!

Ud fra de få oplysninger artiklen giver kan man jo reelt ikke konkludere noget som helst.

Er årsagen at uddannelserne er blevet ringere?

Er det i stedet de studerende der er blevet ringere? - enten fagligt dårligere end førhen, eller er dagens unge uforberedte på kravet om at man på egen hånd tilegner sig viden?

Eller er sandheden i stedet at unge i dag forventer at få mere ud af studieårene?

Morten Vesterbro-Hansen

Den historie kommer fast hvert år i diverse aviser. Der er firmaer der har udbudt den slags til mange universitetsuddannelser i mindst 15 år.

Lennart Kampmann

Når man kan bestå HHX matematik skriftligt B niveau med helt ned til 26 procent ud af 100, så kan det ikke undre at der i takt med at flere lukkes ind på videregående uddannelser, må være en stadig større gruppe af studerende med ringe forudsætninger.
Disse svagtkvalificerede har brug for ekstra timer, og betaler derfor selv. Alle er glade: Universiteterne/colleges for det øgede optag, underviserne for den øgede efterspørgsel, samfundet, for den tilsyneladende fremgang. Kun eleven er trist, for det er dyrt at lære at forstå det de andre allerede ved. Den dårlige elev betaler i sidste ende for kvalitetstabet.
Problemet opstår først i folkeskolen, hvor eleven kan bestå uden at bestå alle fag. Dernæst i gymnasiet, hvor kravene for at bestå er relativt lave.

Med venlig hilsen
Lennart

Da jeg for omkring 18 år siden opdaterede min uddannelse, var det faktisk også normalt at köbe privat eksamenshjälp. Men jeg syntes fortsat, det er et skråplan, der kun gavner dem, der har råd til det.

Niels Engelsted

Måske er det snarere end studiehjælp end måde hvorpå unge uden forbindelser kan betale sig ind i 'netværket' på, en genvej til de rigtige studiejob, der senere bliver vejen til rigtige job de rigtige steder?

Morten Kjeldgaard

At 40% af de studerende køber sig til privat ekstraundervisning kan man altså ikke konkludere noget som helst ud fra, men de talbegejstrede folk fra CSB og DI begiver sig (som sædvanlig) alligevel ud i groteske overfortolkninger. Det kunne jo være en generel utilfredshed med undervisningstilbuddet fra CSB, sammenholdt med de studerendes indtryk af studiefremdriftsreform, SU-nedskæringer og andre politiske tiltag, som gør, at folk vil være sikre på at kunne bestå eksamen. Og det ville vel blot være udtryk for sund dømmekraft at søge ekstra hjælp, det er givetvis billigere end at dumpe.