Læsetid: 6 min.

Thorning frygter, at Lars Løkke vil løbe med reformgevinsterne

Både Socialdemokraterne og Radikale Venstre erkender, at de økonomiske gevinster af regeringens mange reformer i løbet af dens første tre år muligvis først kan hentes efter et folketingsvalg, hvor Lars Løkke Rasmussen kan have fået regeringsmagten. Et stort fokus på 2020-målene er årsagen, vurderer økonomiprofessor
15. september 2014

»Vi gjorde det,« sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun den 15. september 2011 stod på talerstolen på spillestedet Vega i København og fejrede, at for første gang i 10 år tegnede der sig et centrum-venstre flertal i dansk politik.

Men hvad har den socialdemokratisk ledede regering så gjort i de tre år, den har siddet ved magten? Med præcis et år til, at der senest skal være afholdt valg til Folketinget, har centrum-venstre tænketanken Cevea i et nyt notat set på udviklingen over de seneste tre år på en lang række økonomiske parametre. Det gælder blandt andet udviklingen i bruttonationalproduktet fra tredje kvartal i 2011 til tredje kvartal i 2014 samt udviklingen i arbejdsløsheden og det økonomiske forbrug.

Selv om der har været udsving i de enkelte nøgletal undervejs i løbet af de tre år, konkluderer Cevea i notatet, at »nøgletallene tyder på en vis positiv udvikling, især i forhold til arbejdsmarkedet. Men det er ikke en overbevisende positiv udvikling, og for en række nøgletal er vi tættere på stagnation.«

»Regeringen overtog nærmest et konkursbo, som de har været i stand til at istandsætte og bygge videre på. Der er væsentlige succeser gennem de seneste tre år. Især at regeringen har været i stand til at få flere i arbejde og færre arbejdsløse. Ud fra hvad regeringen overtog fra Venstre og Konservative, er de på lange strækninger lykkedes med at vende nedturen. Pilen peger ikke længere nedad. Nu peger det lige ud og på enkelte områder er det sågar begyndt at gå fremad,« siger Jens Jonatan Steen, analysechef hos Cevea.

Fokus på reformer

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, genkender det billede af den økonomiske politik gennem de seneste tre år, som Cevea fremlægger i notatet, og han mener, at de stagnerende nøgletal skyldes regeringens store fokus på de mellemlange økonomiske prognoser.

»Regeringen har hovedsageligt fokuseret på reformsporet for at sikre, at den offentlige sektor på længere sigt er i balance med indtægter og udgifter, og derfor har man ikke forsøgt at gøre så meget ved økonomien på kort sigt. Vækst på den korte bane har ikke været øverst på regeringens agenda. Det har handlet mere om 2020-planer som har været dominerende. Men det er et problem for regeringen nu, fordi man gerne nu ville kunne vise mere fremgang i økonomien,« vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

Ifølge Jens Jonatan Steen kunne regeringen have gjort mere for at øge væksten på kort sigt:

»Nu har regeringen søsat den politik, som skal til for at kunne skabe vækst og fremgang i Danmark fremover. Man skal altid diskutere, om der skulle være gjort mere. Man kunne godt have håbet, at fremgangen i eksempelvis BNP havde været større. Og man kunne have håbet på mere aktivitet på hjemmemarkedet, indenlandsk forbrug og private investeringer. Men der er først nu, at man for alvor har fået gang i de positive tendenser. Regeringen har valgt at holde igen med at øge de offentlige investeringer og prioriteret de stramme budgetter. Det gør man først op med i finansloven for næste år, og det kunne man nok godt have gjort tidligere. Det er dér, vi har brug for indsatsen,« siger han.

Bo Sandemann Rasmussen mener, at regeringen har håbet på, at et opsving allerede var på vej, da den trådte til:

»Der er næppe ret mange stemmer i at have et fokus, der er så langsigtet som 2020, hvorimod der måske er flere stemmer i at have en god økonomi, når man nærmer sig valgdagen. Der har regeringen måske forregnet sig, fordi man måske har håbet på, at der ville komme et opsving af sig selv, men så har det vist sig, at det europæiske opsving har været mere skrøbeligt, end man turde frygte,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Krisen har kostet mange arbejdspladser, bl.a. på slagteriet Danish Crown (billedet). I de tre år ved magten har regeringen trods et hav af reformer ikke været god nok til at skaff e vækst og nye arbejdspladser og dermed holde beskæftigelsen oppe, mener bl.a. Enhedslistens gruppeformand, Stine Brix.

Jakob Dall

Løkke må ikke formøble det hele

Med den strategi er der ifølge Jens Jonatan Steen sandsynlighed for, at det bliver en borgerlig regering med Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister, der kan få gevinsterne af regeringens reformer.

»Reformregeringen, som den jo kaldes, har gjort mange rigtige ting, men spørgsmålet er, om man først vil komme til at høste frugterne af det arbejde på den anden side af et folketingsvalg. Det er der en overhængende risiko for. Den ansvarlighed, regeringen har stået for, vil nok først vise sig på lidt længere sigt end det næste år,« siger Jens Jonatan Steen.

Den frygt deler finansordførerne fra både Socialdemokraterne, Jesper Petersen, og Radikale Venstres Camilla Hersom.

»Nu går det igen fremad, og frugterne af regeringens politik begynder at vise sig. Det vil simpelthen være så træls, hvis Løkke skal have lov til at komme tilbage og formøble det hele, uden atdet kommer fællesskabet til gode. Det skal blive løgn,« siger Jesper Petersen, mens Camilla Hersom mener, at regeringspartierne »kan være stolte af det, vi har bedrevet«, og »vi har ikke tænkt os at tabe næste valg«.

»Der er selvfølgelig forskel på, hvor det går godt, og hvor det går godt lidt langsommere. Det går jo fremad med det hele. Måske ikke så hurtigt, som vi kunne ønske, men trods alt fremad,« siger hun.

Ifølge Jesper Petersen gemmer der sig dog en langt mere positiv historie om regeringens politik de sidste tre år, end nøgletallene fra 2011 og frem til i dag viser. En faldende olieproduktion giver ikke vækst til BNP-tallet, mens beskæftigelsen har været stigende de seneste fem kvartaler.

»Vi har ført en væsentlig mere ansvarlig økonomisk politik end tidligere. I begyndelsen brugte vi meget tid på at genoprette landet. Vi har haft et målrettet fokus på at øge beskæftigelsen. Det er lykkedes. Med historisk store offentlige investeringer har vi holdt hånden under beskæftigelsen på den korte bane, samtidig med at vi har lavet langsigtede reformer, som begynder at komme os til gode. Allerede nu kan vi jo se, at der er et råderum, som vi skal forhandle om i finanslovsforhandlingerne,« siger Jesper Petersen.

Har øget fattigdommen

»Vi kom til i en afgrundsdyb krisetid, hvor der ikke var styr på noget som helst. Vi var nærmest sat under administration af EU, hvor vi skulle lægge masser af penge i kassen, så vi kunne genoprette tilliden til vores økonomi ude i omverdenen. Det har vi gjort, og det har været hårdt arbejde,« siger Camilla Hersom.

Helt så positivt læser Enhedslistens gruppeformand, Stine Brix, ikke tallene.

»På grund af krisen er der et meget stort behov for at skabe flere arbejdspladser, og det har regeringen ikke været god nok til. Jeg hæfter mig ved, hvor lavt det private investeringsniveau er. I en sådan situation er det helt oplagt, at det offentlige spiller en langt større rolle i at skabe beskæftigelse. Og så valgte regeringen jo at bruge fire mia. kr. på selskabsskattelettelser, som ikke bidrager til at skabe mere beskæftigelse. De kunne have skabt beskæftigelse i det offentlige, hvis regeringen ville,« siger Stine Brix.

Hun tror heller ikke, at regeringen med dens mange reformer vil få succes i det sidste år af valgperioden.

»Der er intet, der tyder på, at reformerne har virket. Af tallene kan man jo se, at der eksempelvis er kommet flere kontanthjælpsmodtagere. Samtidig har regeringen selv indrømmet, at deres reformer øger fattigdommen med knap 6.000 mennesker. Det er et stort problem i forhold til at øge den indenlandske efterspørgsel, at flere bliver fattige, fordi de bliver skubbet længere ud,« siger Stine Brix.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Helle Walther
Helle Walther anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thjaaa, det er vel kun rimeligt blå blok tager æren for blå politik...

Reda Ammari, Torben K L Jensen, Holger Madsen, Carsten Mortensen, Andreas Trägårdh, Uffe Illum, Lene Christensen, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Bjarne Andersen, Ernst Petersen, Holger Madsen, Erik Jensen , Jan Weis, Preben Haagensen, Henrik Christensen, Anders Kristensen, Sören Tolsgaard, Peter Hansen, Henrik Klausen, Ivan Gullev, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Rasmus Kongshøj, Per Jongberg, Christel Larsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Flot reportage, Casper. Mikrofonen kom hele vejen rundt. Lidt insider økonom-info: Økonomi er en meget "blød" videnskab ! "Rigtige" fagøkonomer får hvide knoer, når det sædvanlige udvalg af driftssikre "økonomer"/professorer/eksperter får adgang til at blæse deres personlige holdninger (jounalistisk ufiltreret) ud over en forsvarsløs befolkning. De har sågar fået "kælenavne" à la amerikanske gangstere: Bo "Abejdsudbud-er-godt" Sandeman, Jesper "Kapitalfond" Rangvid osv. (På venstrefløjen har vi Jesper "Undskyld-jeg siger det" Jespersen og Chresten "Jeg-skriver-en-bog-om-det" Sørensen ... hvis du vil have lidt variation i din "journalistik")

P.S. "Driftssikker" betyder i denne sammenhæng villig til at kompromittere den smule faglighed, der er i faget, hvis det er karrieremæssigt opportunt. Helst uden at være bevidst om det, naturligvis.

Rune Stilling, randi christiansen, Andreas Trägårdh, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er en af bagsiderne ved vores form for "demokrati".
Den nuværende regering bøvler med den foregående regerings dårlige ledelse.
Den næste regering drager fordel af den foregående regerings gode planlægning.
Elle vissevasser.

Kristoffer Larsen

»Nu har regeringen søsat den politik, som skal til for at kunne skabe vækst og fremgang i Danmark fremover. Man skal altid diskutere, om der skulle være gjort mere. Man kunne godt have håbet, at fremgangen i eksempelvis BNP havde været større. Og man kunne have håbet på mere aktivitet på hjemmemarkedet, indenlandsk forbrug og private investeringer. Men der er først nu, at man for alvor har fået gang i de positive tendenser. Regeringen har valgt at holde igen med at øge de offentlige investeringer og prioriteret de stramme budgetter. Det gør man først op med i finansloven for næste år, og det kunne man nok godt have gjort tidligere. Det er dér, vi har brug for indsatsen,« siger han.

Man har jo gået næsten til grænsen for budgetloven og EUs konvergenskrav. Dertil er der grænser for hvor mange infrastrukturopgaver man kan sætte i gang med portugisisk arbejdskraft.

Men igen glemmes det grundlæggende problem. Husholdningerne er søbet ind i privat gæld og nullernes fremgang var bygget på bobler og uholdbar.

Iøvrigt burde man konsekvent opgøre dansk økonomi med og uden olieproduktionen i Nordsøen. Både BNP og handelsbalancen har været kunstigt påvirket af denne.

Per Torbensen, Helle Walther og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Vi behøver ikke langsigtede planer for at konstatere at "genopretningen" har trukket dybe ridser i lakken.
Dertil er konsekvensen om regeringen er i stand til at korrigere fejlene. hvis ikke et totalt korrupt foretagende som Løkke Rasmussen skal genetablere bobleøkonomier og andre asociale konsekvenser i fremtiden.

randi christiansen, Rita Jørgensen, Helle Walther, Tonny Helleskov, Henrik Klausen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis politikken og reformerne er så fremragende,
og kommer landet SOM HELHED til gode,
er det så ikke bare fjong,
uanset hvem der førte kniven?
(Du ved, Dall, borgerne, demder som fylder i trafikken og i statistikkerne)

Nanna Wulff M., Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Løkke kan lave håndslag med de radikale når de danner regering med de borgerlige næste gang. De har jo leveret præcis det han ønsker sig. Regningen for hans uansvarlighed er sendt videre til underklassen af socialdemokraterne og der er penge i kassen til igen at forgylde privathospitaler og lignende overklasse virksomheder mens resten af samfundet væltes ud i økonomisk kaos.

Reda Ammari, Peter Wulff, morten Hansen, randi christiansen, Mads Kjærgård, Rita Jørgensen, Andreas Trägårdh, Uffe Illum, Lene Christensen, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Ib Christensen, Einar Carstensen, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Løkke har nogle venner der støttede hans køb af underbukser og sko som skal tilbagebetales i tjenester.

Rita Jørgensen, Lene Christensen, Helle Walther, Ib Christensen, Rune Petersen, Einar Carstensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg tror nu ikke de Radiale vil være at finde i en borgerlig regering, så længe DF har medgang. Det vil sætte Venstre under pres, for det segment der sympatiserer med DF, og det eksisterer jo, ellers havde de ikke været støtteparti igennem 10 år.

randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I Sverige er de borgelige gået kraftigt tilbage. I Danmark tør jeg for første gang i mit liv næsten ikke stemme ved et kommende folketingsvalg.

- For får jeg nu også det jeg forventer ved mit kryds?

Det må være sådan det føles, at spille russisk roulet...

Nanna Wulff M., Christel Larsen, Per Klüver, Lene Christensen, Anne Eriksen, Ib Christensen, Rune Petersen, Helene Kristensen, Bjarne Andersen, Ernst Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Nåmen SR-regeringen har ført nedskæringspolitik under en recession (angiveligt for at følge EUs finanskrav), og som i resten af EU har denne politik ført til økonomisk stagnation og nær deflation. Dette er effekten, som regeringen har fået, men hverken ønsket eller tilstrækkeligt fordomsfri til at forstå. Nedskæringer = ansvarlighed = god økonomi, a priori.

Pga. vores relativt meget store handelsoverskud har vi ikke så høj arbejdsløshed, men det er så på bekostning af de lande, der nødvendigvis må have et modsvarende handelsunderskud.

Jeg tænker med Krugman her: Hvad skal der egentlig til, før folk opgiver en tro, der trodser virkeligheden? Hvis Danmark oplever økonomisk vækst i 2023, vil Thorning sikkert kræve æren for det, ligesom de neokonservative gav invasionen af Irak æren for Det Arabiske Forår. Uden sammenligning i øvrigt.

Sören Tolsgaard

Regeringen har fortsat VKO's nyliberale politik: Forgyldt de rige, strøget middelklassen med hårene - og ladet et stigende antal marginaliserede borgere betale overklassens fest med en nedgang i indkomst på op til 50-100%.

Man kan ikke plukke flere hår af en skaldet, men alligevel tegner alting til, at tendensen vil fortsætte. Over- og mellemklassen, som ikke for alvor mærker, hvad der foregår, opfatter den hårde kurs mod de marginaliserede som en succes, hvilket supportes af medierne. Så der vil naturligvis blive fulgt op med endnu flere hårdhændede reformer, som går ud over de samme befolkningsgrupper. Ligesom i 30'erne nærmer vi os hermed et socialt kaos, som i værste fald munder ud i vold og krig.

Man træder på dem, som ligger ned, pisker de gamle heste, presser de unge med stigende krav og ubegrænset import af billig arbejdskraft, de fattige må bøje nakken for at få en lille almisse fra de riges bord, og ingen tør tale de herskende klassers magtarrogance imod. Socialdemokratiet har svigtet sit eget bagland!

Britta Hansen, Reda Ammari, Rune Stilling, morten Hansen, Karsten Aaen, randi christiansen, Carsten Mortensen, Mads Kjærgård, Rita Jørgensen, Per Klüver, Per Torbensen, Benny Larsen, Uffe Illum, Lene Christensen, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, Rune Petersen, Helene Kristensen, Bjarne Andersen, Ernst Petersen, Michal Bagger, Preben Haagensen, Jan Weis og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

De 'reformgevinster', der tales om, er ikke eksisterende.
Til gengæld har den siddende regering rettet en række ødelæggende slag mod de grundlæggende strukturer i det danske samfund og dermed mindsket sammenhængskraften og forarmet en stor del af borgerne.
De ødelæggelser vil samfundet være meget længe om at overvinde - hvis det nogensinde lykkes.

Reda Ammari, Peter Wulff, morten Hansen, Gert Selmer Jensen, Tue Romanow, Andreas Trägårdh, Per Klüver, Benny Larsen, Uffe Illum, Lene Christensen, Else Damsgaard, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, Rune Petersen, Helene Kristensen, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Ernst Petersen, Jesper Wendt, Preben Haagensen, Henrik Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Frygten er velbegrundet - der står jo med 'venlig' hilsen fra 'fadbamsen' på de fleste 'reformer' ...

morten Hansen, Carsten Mortensen, Per Klüver, Bjarne Andersen, Uffe Illum, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen, Einar Carstensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Hvad er der at være stolt af?

Nu kan jeg selvfølgelig ikke sætte mig ind i jeres ambitioner - men kun konstatere at vi ikke er i sync

Carsten Mortensen, Per Klüver, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

De økonomiske "gevinster" ved regeringens politik er ikke-eksisterende. Derfor kan de hverken hentes før eller efter et folketingsvalg.

Lene Christensen, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Andreas Trägårdh, Per Klüver, Rune Petersen, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Man kan ikke lave en politik, der retter sig mod år frem i tiden, man er nødt til at indrette sig på de forhold, der hersker nu. Det har regeringen forsømt, selvom det er ligetil: mangler der penge i kassen, må man fremme produktionen, og helst pga. ressourceforbruget den ikke-materielle.
Og så er jeg for øvrigt træt af, at de indtægter, der faktisk er, hele tiden kræves holdt udenfor det almindelige regnskab, som nu igen Kristoffer Larsen med olien. Indtægter er indtægter.

Gert Selmer Jensen, Andreas Trägårdh, Lene Christensen, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det koster danskerne blodigt dyrt at holde dilletanterne på Christiansborg i live, ....penge som kunne være brugt på at udvikle de mange og gode fællesskaber hos borgerne tæt på vores lokale politikkere og KL.

Mere decentralisme og lokal tankegang til gavn for både skoler, ældre, sundhed og bedre påvirkning af de mennesker som vi udpeger som ledere.

Ernst Petersen, Lene Christensen, Flemming Scheel Andersen, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vore politikere smider det guld, vi har givet dem at vogte på. De vil hellere efterligne lande, vi ikke har noget tilfælles med, for at opnå mål, vi ikke ønsker.

Uffe Illum, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , randi christiansen, Carsten Mortensen, Lene Christensen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Mange af "reformerne" udspringer fra det samme knirkene hjul.
Og hvis et hjul bliver ved med at knirke uanset hvor meget man smør det, så må man vel overveje om det skal skiftes.

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

God analyse Dall. Det er da klart, at Thorning er bekymret, overtage et konkursbo, få tæv i tonsvis, rette skuden op, skabe arbejdspladser og en økonomi i balance, svære reformer, det har man da ikke lyst til at overlade til en person, der ikke kan styre egen økonomi overhovedet. Og som må få garderobe betalt af partikasse og sponsorer m.m.m.
Det der er sket ude i verden bl.a Ukraine/ Rusland konflikten, kunne ingen jo forudse.
Det er så nemt for Ø Pernille Skipper, at brokke sig hele tiden, men hvad med at være lidt konstruktiv i stedet for, hvis man ved ,hvad det ord betyder Ø. Investere ja, men hvor skal pengene tages fra, velfærden, skoler, sundhed, ældre, de svageste alle de ting må klart ikke røres, U lande, flygtninge, nej vel ? SR regeringen har investeret mere i sin vagtperiode indtil nu end nogensinde før, men der er en EU henstilling som skal overholdes, den er ordnet nu også. Hvor vil Ø få 90 mandater for deres opråb om flere investeringer. hvis balancen skal holdes?
I Sverige skal S også rydde op.
I 2010 står Hjort udenfor finansministeriets dør med Pia K og Brian M og siger, efter de har lavet dagpengereformens halvering og det lyder : Ingen presses ud i kontanthjælp, krisen er ved at være ovre, timingen er rigtig. Thornings svar var. Hvorfor skal de arbejdsløse betale for bankernes krak, boligboblen osv... det er udansk det er......Det er 4 år siden. regningen var ikke betalt, og timingen var ikke rigtig. S måtte køre de to reformer videre grundet borgerligt flertal herfor i hendes første år som chef. De smuttede alle fra ansvaret med forkerte tal og gør det fortsat. Kun DF leger ræven der vogter to høns med SF og Ø.
og til slut, DF er heldigvis på retræte i målingerne, det nævnes blot ikke i pressen. V kræver økonomisk plan til 2025 af regeringen, men kan kun selv levere en hovsa løsning for et år.
SSFRØ skal stå sammen nu og slås for genvalg, alt andet er uhyggeligt at forestille sig.

Karsten Aaen, randi christiansen og Rita Jørgensen anbefalede denne kommentar

Helle Walther, der er færre arbejdspladser i dag, end da Thorning trådte til.

Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Ernst Petersen, Erik Jensen , Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Regeringen har ført en centrumvenstre politik, de har måttet indgå kompromisser. Ø er selv skyld i. de begge gange ikke kom med i finansloven, de spillede deres kort for højt oppe i træet. Til gengæld fik Corydon begge finans love billigt med venstre, Løkke var tilfreds blot for at få lov at sætte sin underskrift, så det blev mest regeringens finanslove begge gange. Håber SF og Ø denne gang tænker sig om.
Meget få ønsker Løkke som statsminister 4 %, hans troværdighed er yderst lav, hvad man godt forstår. Senest vil man nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år på trods af at sagerne her er dalet med op til 50 % og alle med forstand advarer der imod.

Er det ikke mest fair at den der har kæmpet, den der har tålt alt, med oprejst pande også får lov til at mærke resultatet af sin kamp. Det mener jeg. Man skal aldrig gå tilbage til en fuser ( Løkke )

randi christiansen, Rita Jørgensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

PH@ ja men det er jo ikke hendes skyld, det skete under Løkke, regeringen har skabt 20.000 arbejdspladser og der kommer 22.000 næste år. Man skal jo samle op, rydde op, før man kan bygge op, hvad med lidt fairness her.

Ang. valg oplever jeg, at jeg står i den situation at jeg ikke ved hvem jeg kan stole på.
Men jeg føler jeg ved hvem jeg ikke kan stole på.
Så på nuværende tidspunkt bliver næste valg for mig nok mere et fravalg end et tilvalg. :(

Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Ernst Petersen, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Regeringen har været meget succesfuld når det gælder at rykke pælene i retning af blå lejr for hvad der er acceptabelt i Danmark.

Fx. er det nu åbenbart helt acceptabelt at folk uden job skal konkurrere om de få arbejdspladser der er, og endda skal arbejde flere timer i en tid hvor det største problem er at kunne skabe mere lønnet arbejde!

Tænk, at voksne mennesker kan finde sig i sådan noget vrøvl! At vi bliver pudset på at slås med hinanden om de alt for få jobs der er, og i stedet for at arbejdet fordeles så alle kan få et job mod at alle arbejder lidt færre timer, skal de der HAR et arbejde arbejde flere timer, hvilket jo direkte forhindrer at andre også kan få et arbejde.

Hvordan er det lykkedes at fordreje menneskers opfattelse af hvad der er sund fornuft på den måde?

Henrik Klausen, Bjarne Andersen, Uffe Illum, Niels Møller Jensen, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Peter Wulff, Christel Larsen, Gert Selmer Jensen, Erik Jensen , randi christiansen, Carsten Mortensen, Rita Jørgensen, Benny Larsen, Lene Christensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Rune Petersen, Ernst Petersen, Anne Eriksen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Hvorfor nøjes med at påstå at regeringen har skabt 20.000 arbejdspladser?

Det ville altså se lidt bedre ud med 55.000.

..jeg mener, når man nu hiver tal ud af den blå luft så kan man da lige så godt hente nogle der ser ud af noget?

Bjarne Andersen, Uffe Illum, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Christel Larsen, Gert Selmer Jensen, Tue Romanow, Erik Jensen , Mads Kjærgård, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Der er jobs, men de misbruges til, at udnytte tilskuddene der skulle hjælpe vores medborgere tilbage på arbejdsmarkedet. Mennesker udnyttes og mange konkurrencedygtige priser skaffes ved at overlade omkostningerne til skatteyderne. Dem bagerst i køen sparkes længere ned.

Britta Hansen, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Christel Larsen, Rita Jørgensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Helle Thorning og Margrete Vestager har ikke "ryddet op efter Lars Løkke". De har bare fortsat hans politik. Derfor er der heller ingen forbedringer i udsigt.

Henrik Klausen, Bjarne Andersen, Uffe Illum, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Erik Jensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Hvis ens forventninger skuffes, kan jeg godt forstå man mister troen, men IC husk lige, hvor meget spin, vi vælgere udsættes for hver dag fra den borgerlige presse og TV 2 NEWS. F.eks ordet løftebrud, venstrespin med succes. Mandag Morgen har bevist punkt for punkt ,det er forkert, da de kan bevise at af regeringens 315 forslag i regeringsgrundlaget er de 289 gennemført for et år siden. og der er et år tilbage, Jeg sidder også med en liste, hvor jeg kan læse at der er indgået 125 forslag med brede forlig på tværs i folketinget. Blokpolitikken er død.
Jeg har lige hørt Corydon svare vælgere på P 1 DR i en time, genhør det, mange gode spørgsmål, og gode svar, Man kan ikke altid regne med det, der skrives i aviserne. Jeg har tillid til Thorning og hendes regering, hun er en garant for ordentlighed.
F. eks kalder man fortsat Lækagesags kommissionen, for Thornings skattesag, hun har aldrig haft en sådan sag, og hendes ægtefælle ej heller, det var spinangreb fra venstre, han blev pure frikendt for de beskyldninger, venstre spin angreb ham for.
Det viser den magt pressen har, og den er desværre ikke altid okay.

Problemet er, at arbejdsløsheden er fælles for hele EU. Derfor består "oprydningen" ikke bare af at gøre som alle de andre sådan, som den nuværende regering har forsøgt. De burde i stedet kigge på lande som Norge og Schweiz, der jo har klaret sig langt bedre end EU landene, for at se, hvad der er gået galt i EU.

Gert Selmer Jensen, Lene Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Helle Walther - du har ret, Ernst Petersen er galt på den når han siger at S-R-SF har fortsat løkkes politik. Det har de jo ikke.

...problemet er bare at de ikke ændrede den til det mere menneskelige men gik endnu længere mod højre end blå bloks ideologer kunne have drømt om.

Henrik Klausen, Bjarne Andersen, Uffe Illum, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Christel Larsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ernst Petersen, Michal Bagger, Erik Jensen , Rita Jørgensen, Rune Petersen, Benny Larsen, Lene Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Overskriften . "Thorning frygter, at Lars Løkke vil løbe med reformgevinsterne"
Mærkværdig overskrift. Gevinster for hvem ? Er der tale om gevinster ? I hvis øjne ?
Sproget afspejler, at dansk politik drejer som om magten og ikke om befolkningens ve og vel.
Endelig burde Thorning være glad, hvis resultatet af hendes politik viser sig at være en "gevinst"- uanset regeringsmagten er Venstres næste år.
Æres den som æres bør.

Bjarne Andersen, Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Rune Petersen, Lasse Glavind, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man hørte ikke andet end en formørket sjæls vrangforestillinger, Helle Walther.
Når det kommer til de små lande, Ernst Petersen, så mangler danske politikere den simple erkendelse, at et lille land kan styres efter befolkningens ønsker, mens store lande er langt mindre manøvredygtige pga. alt for mange modstridende interesser. Danmarks "lille, åbne økonomi" er jo kun en sådan, fordi dompapper af politikere har afstået fra at høste småstatsfordelene.
Mht. skabelsen af arbejdspladser, så kan man sort på hvidt se i statistikkerne, at der i dag er ca. 150.000 færre i beskæftigelse. Det behøvede ikke være et problem, hvis man blot kompenserede folk på samme måde, som man tidligere har gjort, når deres arbejdskraft ikke efterspørges. Hvis man til gengæld ønsker at gøre brug af arbejdskraften, må man jo oprette nogle stillinger, så folk kan bruges deres evner og faglige baggrund.

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Michal Bagger, Erik Jensen , randi christiansen, Rita Jørgensen, Rune Petersen, Benny Larsen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Det er et fejlagtig verdensopfattelse, politikerne lader sig styre af. At større dele af verden nu begynder selv at løfte ansvaret for en rimelig tilværelse for stadig flere af deres borgere bliver nærmest til ugunst for os; men det modsatte er vel tilfældet?

Leo Nygaard
Jeg tænkte det samme. Der bliver nævnt frugter og gevinster, men syntes ikke jeg fandt nogen lyst til at udpege hvad de tænker på i den henseende.

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Lasse Glavind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er vist ingen, der ved, hvad det egentlig er for et samfund, regeringen ønsker, at det skal udvikle sig til. Det virker, som om de bare regner med, at folk ønsker sig denne stadige vækst i forbrug. Dér tager de meget fejl.

Christel Larsen, Erik Jensen , randi christiansen, Rita Jørgensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Lene Christensen

Hvornår kommer der nogen "reformer", som går ud over dem, som har levet fedt og godt under krisen? Når landet mangler penge, må de da være indlysende, at alle skal bidrage til at dække hullet, og ikke kun dem, som ifølge Thorning før valget i hvert fald ikke skulle betale for krisen. Men det er selvfølgelig svært at finde en udtalelse fra hende, som ikke blev vendt til det direkte modsatte 2 sekunder efter valgsejren og ikke først efter det sorte tårn, for det er for stor ære at give Vestager, når vi alle ved, at den hårde kurs er lige efter Thorning og Corydons hjerte.

Uffe Illum, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Christel Larsen, Rune Stilling, Tue Romanow, Erik Jensen , randi christiansen, Rune Petersen, Benny Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvornår er det blevet ansvarligt at føre en politik, som man siger, man ikke går ind for? Det er stik imod demokratiets væsen.

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Ernst Petersen, Rune Petersen, Benny Larsen, Lene Christensen, Søren Sørensen, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Regeringen har ikke gennemført disse reformer selv - stort set alle vigtige reformer er blevet støttet af de borgerlige partier, så det kan regeringen ikke tage æren af. Man har jo i store træk fortsat den linie de borgerlige havde lagt, og sikkert vil fortsætte efter et valg, hvis de kan danne regering.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Hvad ville du stille op med et konkursbo og en tom statskasse SS, har du gode svar, i så fald så kom med dem. og husk så lige, du har en EU henstilling på max 3% af BMP også at efterkomme, der er fortsat flertal for EU i DK, så du kan ikke melde dig ud, enten du ønsker det eller ej. Så hvad er dit bud på en løsning der virker. det er så nemt at være negativ, kom med en løsning du mener er holdbar, skaber arbejdskraft........

Rita Jørgensen

Hvis Helle og co. virkelig inderst inde ønsker at bevare magten efter næste valg, må de sørme se at få ørerne slået ud og lytte til deres vælgere. Først og fremmest få afskaffet alt hvad der hedder tilskudsjob og fradragsjob og nyttejob og frivilligt arbejde og hvad f..... det nu altsammen hedder.
Det er jo da logisk at virksomhederne nøler med at ansætte mennesker i ordinære job til normal løn, når de kan få masser af ledige med samme kvalifikationer og som har penge med for at få lov til at udføre det samme job til ingen løn.

Britta Hansen, Lene Christensen, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Christel Larsen, Bo Carlsen, randi christiansen, Steffen Gliese, Rune Petersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Jeg tror at Danmarks fanatiske støtte til Petrodollaren vil sende vore og hele EU's økonomi ud over randen, især efter at Rusland og Kina har indgået en kæmpe energiaftale, som if. udenlandske økonomer vil betyde, at EU skal til at omstille deres energiforbrug. Bortset fra det, så forstår jeg ikke helt at folk flygter fra S til V eller DF. Helle T har jo netop leveret den neoliberale politik, som sidstnævnte står for, man kan på den måde sige, at Helle er superdemokratisk, hun er socialdemokrat? Og alligevel har hun leveret den politik, som der tilsyneladende er flertal for dvs. en neoliberal nedskæringspolitik. (Ganske vist diktereret af Tyskland) Det er jo heller ikke længe siden, at store bragende headlines fortalte os at hun klarede sig rigtigt godt! Hvad er det folk forventer at få fra V og DF, som hun ikke allerede har leveret?

Uffe Illum, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Helle Thorning (som gik til valg på et program, hun kaldte "fair forandring") frygter, at Lars Løkke høster gevinsterne af de arbejdsmarkeds- og socialpolitiske reformer, der er blevet implementeret i løbet af hendes første tre år på statsministerposten.

Big surprise - i betragtning af, at såvel 'reformerne' som køreplanen for deres implementering var grundlaget for Thorning-regeringens sanering af det 'håndværkertilbud' den overtog fra Lars Løkkes regering sammen med nøglerne til ministerkontorerne, da det var den betaling, De Radikales finansgeni Margrethe Vestager skulle have for at medvirke til regeringsskiftet.

Nu har Madame Vestager med rettidig omhu lettet måsen fra taburetten i økonomiministeriet i Københavnstrup og placeret den udenfor klaskehøjde i Bruxelles. Så nu må det virkelig blive slyngveninden fru Thornings egen hovedpine, hvordan hun vil redde sin egen sin egen mås, når folketingsvalget ikke kan udsættes længere.

Den kloge narrer den mindre kloge, og Bamsefar i boxershorts vejrer morgenluft på Borgen. Om lidt kommer han ud af sit vinterhi med et fadølsanlæg under armen, og så bliver der bal i den borgerlige igen.

Uffe Illum, Steffen Gliese, Reda Ammari, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Som helle w siger, vil det være mest hensigtsmæssigt om nuværende regering med støtte fra rød blok får en chance for at gøre noget for de mindre priviligerede og vise, at deres sociale sindelag ikke befinder sig på bunden af storkapitalens lommer - selv om det er meget sandsynligt at netop storkapitalen, den 1%, holder alle i et fast førergreb, som det vil kræve en stor og vedholdende indsats + mirakler at konvertere til frihed for fællesskabet.

Selvom det ikke er til at holde ud at tænke på, at typer som LL og co skulle få adgang til administration af statskassen, er det også svært at få øje på en ægte divergens til røverkapitalismen. Måske alternativet formår denne vanskelige øvelse.

Sider