Læsetid: 6 min.

Trendanalytiker: Alt det med øko driver over

Der kommer en modreaktion mod det økologiske, lokale, deleøkonomiske og mådeholdne – om lidt vil folk igen dyrke forbruget, luksus og sig selv, siger en trendforsker, som erhvervslivet lytter til
Måske er danskerne ved at være klar til at skrue op for forbruget igen. Det mener nogle trendforskere i hvert fald.

Betina Garcia

13. september 2014

»Vi kommer tilbage til en ny-egoistisk periode i 2020 eller 2024.«

Louise Byg Kongsholm er cand.merc. i strategi og ledelse, trendforsker, ejer af pej gruppen – også kaldet Scandinavien Trend Institute – og én, som store virksomheder og ledende erhvervsfolk betaler dyrt for at få gode råd af. Pej gruppen laver konferencer, udgiver tidsskrifter, skriver bøger, udfører konsulentopgaver og holder oplæg om livsstilstendenser og udviklingsmuligheder i detailhandlen, fødevaresektoren, modebranchen, designsektoren m.m. Coop er en af de giganter i dansk erhvervsliv, som har købt sig til pej gruppens indsigt om forbrugeradfærd, og har man 6.200 kr., kan man f.eks. erhverve sig pej forecast, der 17 måneder før modesæsonens start giver ’tidlig, træfsikker og kommerciel information’ om den kommende sæsons farver og trends.

Louise Byg Kongsholm siger, at tidens optagethed af det nære, det grønne, mådeholdet og bæredygtigheden er noget forbigående, en trend der i en ikke så fjern fremtid vil blive ramt af en modtrend.

»Den snusfornuftige, tilbageholdne, halvøkologiske, lokalt funderede, sharesuming adfærd mener mange i dag, er den rigtige måde at leve på. At vi skal bage vores brød fra bunden, spise lokale råvarer og alle de andre ting. Men det kommer da til at vende igen, bare rolig. Det er vi helt sikre på. Det tager bare lidt tid,« siger hun.

»Vi er sådan indrettet, at vi helt naturligt skal have en modreaktion mod den adfærd, vi har. Modreaktionen mod vores overforbrug under højkonjunkturen har været at gå efter det modsatte: antiforbrug, holde igen, dele, fællesskab i stedet for individ. Den reaktion får man, når krisen kradser, og naboen bliver fyret. Man rykker indad og fokuserer på nære værdier. Men det skal der jo også komme en modreaktion på. På et eller andet tidspunkt bliver det jævnt kedeligt at blive ved at spise mad fra det nordiske køkken, ikke?«

Udfordringen for en trendspotter som Louise Byg Kongsholm er at forudsige, hvornår vi er klar.

»Hvornår må man lancere produkter, der har lidt mere smag af nydelse og ego frem for evigt fokus på fællesskab. Det er det, der er opgaven, ikke? At hjælpe virksomhederne med den rigtige timing.«

De småreligiøse

– Kan der ikke være tale om et mere basalt værdiskift i lyset af, hvad der sker med vores omverden, og at vi har nået et højt materielt niveau?

»Det kommer an på, hvem du taler om. Hos de 5-10 pct. småreligiøse, overøkologiske forbrugere er det ikke en trend. Det er et grundlæggende værdisæt, de aldrig kommer til at vige fra, lige meget hvordan økonomien har det. Det er heller ikke sådan, at fordi vi skifter fra en tidsånd til en anden, så smider vi alt ud med badevandet. Selvfølgelig tager vi nogle af de bedste elementer med os,« siger Kongsholm og nævner familien og det nære.

»Men ord som ’nydelse’ og ’mig’ frem for fællesskab vil også være et kæmpestort skift i tidsånden. Og det kommer. Når der er gået tid nok, kommer der en reaktion mod deleøkonomi osv.«

– Hvad bygger du et sådant udsagn på? Mavefornemmelser eller videnskabelige undersøgelser?

»Studier i forskellige trendtyper. Der er noget, der hedder giga-, mega- og mikrotrends. Nogle trends varer i rigtig lang tid, andre i kortere tid – surdej er en trend, der har varet i lidt kortere tid, men surdej passer ind i en tid, der handler om det nære og signalerer, at man har god tid.«

– En ting er reaktion og modreaktion. Noget andet er ændringer i selve rammebetingelserne: Hvad sker der med verden, ressourcerne, energipriserne osv.?

»Du har en hel supermarkedskultur, der p.t. har fundet ud af, at der er noget, der hedder lokale råvarer og skubber på det. Er det en reel forbrugerefterspørgsel, når det er supermarkederne, der påtvinger os at spise flere lokale råvarer?«

– Man kan I jeres branche høre meget forskellige bud. Hvordan kan I være sikre på det, du siger?

»Vi har beskæftiget os med dette i 37 år og har indtil videre haft ret i vores forudsigelser, f.eks. om hvad der sker inde i hovedet på den kvindelige forbruger, og hvornår hun er ved at være klar til noget nyt.«

Louise Byg Kongsholm siger, at man allerede kan ane skiftet i mode, boligindretning m.m.: Fra naturmotiver på T-shirts er vi på vej til geometriske motiver, fra råt træ i sofaborde til lakerede overflader.

Efter syv magre år …

»Vi kalder år 2014 et ingenmandsland. Vi har haft syv dårlige år, nu har vi et år, hvor det står lidt i stampe, og vi går alle sammen og venter lidt, og så kommer der en mere konstruktiv, positiv tidsånd, hvor der begynder at komme nogle andre ord på agendaen, f.eks. inspiration fra den store vide verden i stedet for kun at være nordisk funderet.«

»Det er derfor, Mads Arlien-Søborg p.t. på DR K rejser rundt til Jordens vilde huse. Vi begynder nu at efterspørge – modsat Bonderøven – inspiration udefra. Der kommer en interesse for det nye som modreaktion på retro. Der kommer mere positiv stemning, lidt mere fokus på at bruge penge i stedet for hele tiden at holde igen. Mere fokus på individet i stedet for fællesskabet. Det tager tid, men det kommer lige så stille.

– Er én forudsætning for det, du siger, at økonomien vender tilbage til en højkonjunktur?

»Det er spørgsmålet om hønen eller ægget. Er det økonomien, der skal hjælpe på den positive stemning, eller er det den positive stemning, der skal hjælpe på økonomien? Vi er ekstremt nemme at påvirke som forbrugere, fordi vi alle læser de samme overskrifter. Hvis der i en uge kører en negativ historie om økonomien i pressen, så holder vi op med at bruge penge.«

Louise Byg Kongsholm fortæller, at pej gruppen på sine konferencer appellerer til folk om at begynde at udsende de positive signaler.

»Arbejdsløsheden har ikke været højere end under tidligere kriser, men vi er kollektivt holdt op med at bruge penge, fordi naboens genbos svigerindes hamster er blevet arbejdsløs. Det er ikke rationelt, men sådan er det blevet. Derfor opfordrer vi i dag omvendt folk til på arbejdspladsen og blandt familiemedlemmer at gå og snakke om, at man har været ude og kigge på ny bil, at nu skal vi ud og rejse, og at jeg har også lige købt et par nye vinterstøvler …«

Ligegyldigt for hr. og fru Jensen

– Krisen har varet længere, end de fleste havde forestillet sig. Hvis vi antager, at den bider sig fast, vil vi så også se de ændrede adfærdsmønstre og værdier, du beskriver, eller vil vi holde fast i tilbageholdenhed, nøjsomhed …

»Nej, det giver vi slip på.«

– Uanset konjunkturerne?

»Nej, det hænger jo sammen. De to skal følges ad, og vi mangler den udløsende faktor, som stadig er boligmarkedet. Det skal vi have gang i igen, også fordi hver bolighandel udløser 110-150.000 kr. i merforbrug til nye gardiner, sofaer og køkkeninventar. Vi mangler lige den første, der køber en stor villa, så begynder det at rulle.«

– Hvis nogle siger: Det går altså ikke. Se på de seneste klimarapporter, på de svindende ressourcer osv., hvad siger du så?

»Jeg skal være ærlig og sige, at hele den der klimapolitik og holdningen til isen, der smelter – det rører ikke hr. og fru Jensen ret meget. Der er nok forskel på den avis, du skriver for, og nogle af de andre. Hele klimasnakken toppede i 2010, og det, der motiverer hr. og fru Jensen til at skifte til LED-pærer, har ikke en snus at gøre med, hvor hurtigt isen smelter. Det har at gøre med deres egen elregning. Der er forskellige niveauer i samfundet for, hvor meget det med klimaet betyder. BT-segmentet kunne ikke være mere ligeglade.«

Hvis man vil vide mere om pej gruppens syn på verden og forbrugerne og de gode råd til dansk erhvervsliv, kan man f.eks. abonnere på gruppens tidsskrift med fire årlige numre, Tid & tendenser – 2.695 kr. for et år – deltage i en af de tilbagevendende trendkonferencer – også 2.695 kr. – købe ’den ultimative værktøjskasse til fødevarebranchen’, pej food box 2016-19, for 3.495 kr. eller måske bestille en skræddersyet konsulentanalyse af sit eget marked og forbrugersegment for ganske andre beløb.

Grundlæggende er budskabet det, Louise Byg Korsholm gerne gentager:

»Jeg tror ikke på, vi bliver ved med at leve i al evighed i den her ekstremt tilbageholdne, snusfornuftige, økologiske, nordisk køkken-navlebeskuende adfærd. Det vender. Det bliver mere udadvendt, mere ekstrovert, mere forbrugende, mere opsøgende igen. Det ligger i vores natur.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Vi er sådan indrettet, at vi helt naturligt skal have en modreaktion mod den adfærd, vi har"

Da vores forbrug er ikke blot er konstant, men voksende, i forhold til bæredygtigheden ikke bare her, men også i ulandene, er den eneste modreaktion hertil logisk set anti forbrug og med krav om bæredygtighed og det hvad enten vi kan lide det eller ej, - modreaktion er ikke mere overforbrug til overforbruget... Man skulle tro, at spåkonen der kalder sig trendforsker, ikke har hørt om klimaforandringer, resurcemangel på metaller, energi, vand, forurening, krige om territorier, finanskriser(ne) og befolkningernes faldende indtægter og deres stigende leveomkostninger alt imens maskinerne overtager mere og mere af produktionen - alt peger den stik modsatte retning af det vanvittigt forbrug vi er vidne til.

Nullerne lånefininanserede ego trip, der gav flertallet af befolkningerne på kloden en smertelig oplevelse kommer med garanti aldrig tilbage, verden har nu opdaget at der kun er en enkelt klode til rådighed, og den frygtelige virkelighed er kommet for at blive, i særdeleshed om 10 år, ja formentlig betydeligt klarere til den tid..

Tak det bliver lige 6200 kr...

Kasper Milius Brandt, Lone Christensen, Charlotte Ardal, Lene Santora, Søren Roepstorff, Mona Jensen, Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist, Jørgen Steen Andersen, Jacob Jensen, Eva eldrup, randi christiansen, Søren Fosberg, Kim Øverup, Jes Jessen, Dorthe Jørgensen, Anne Eriksen, Niels Møller Jensen, Brian Pietersen, Janus Agerbo, morten Hansen, Karsten Aaen, Claus Jørgensen, Bjarne Nielsen og Ole Schultz anbefalede denne kommentar
Anders Deleuran Fajstrup

Om end jeg ikke er glad for det, så tror jeg at hun har ret.
Der er en grund til at hele "nudging"-ideen er blevet det helt store i samfundsvidenskaberne; - mennesker skal have små skub i den rigtige retning, og som LED-eksemplet viser, så er det for rigtig mange af os penge, der af gør vores forbrug.
Tilsvarende med madkultur; - hvis Dan Jørgensen vil flytte rigtig meget, så skulle han fjerne moms på alle grøntsager, men øge den på kød. Eller blot friholde øko-varer generelt...

Så, nej, Erik Jensen. Selv om det ikke passer i dit kram, så tager hun nok ikke fejl (og hun adresserer i øvrigt også klimaforandringer, selv om du ikke har bemærket det).

Christian Sørensen, Peter Taitto, Karsten Aaen og Ole Schultz anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Anders Deleuran Fajstrup,

Jeg undrer mig over hvorfor du og resten af BT-segmentet er så ligeglade med klimaets udvikling? Og jeg er meget interesseret i hvordan du og andre rationaliserer denne manglende interesse i det daglige?

Majbritt Nielsen, Leif Høybye, Charlotte Ardal, Søren Roepstorff, Jacob Jensen, Eva eldrup, randi christiansen, Michal Bagger, Torben Nielsen, Brian Pietersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

så igen er vi der, hvor det handler om økonomi - så vi får en bæredygtig verden hvis man afgiftbelægger energi meget mere og knappe resourcer ligeså - provenuet ved afgifter skal føres til udvikling af bæredygtige metoder, materialer og teknologier og til omskoling af arbejdskraften

morten Hansen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"vi er kollektivt holdt op med at bruge penge, fordi naboens genbos svigerindes hamster er blevet arbejdsløs.
Holddakæft for en nedladende bemærkning. Det er mennesker, hun taler om og ikke hamsterdyr?!

Jeg ser i interviewet ingen tegn på, at LBK har været inde i fællesskabet og ude over mig, mig mig. Og naturligvis er det hendes gesjæft at forudsige fremtiden. Måske kan hun forudsige mængden af regn i det næste skybrud. Faktisk kunne jeg godt fristes til at håbe, at der falder et skybrud ned i hovedet på hende. Om det er et trendyt eller et øko-skybrud, det er jeg som hamster ret ligeglad med.

Majbritt Nielsen, Leif Høybye, Kasper Milius Brandt, Glenn Lynge Andersen, Lone Christensen, Jakob Silberbrandt, Charlotte Ardal, Søren Roepstorff, René Bjerregaard, Hanne Ribens, Rasmus Kongshøj, Christel Gruner-Olesen, Lilli Wendt, Eva eldrup, peter fonnesbech, lars abildgaard, Helene Kristensen, Hans Larsen, randi christiansen, Michal Bagger, Kim Øverup, Torben Nielsen, Bo Beck, Anne Eriksen, Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen, morten Hansen, Gert Selmer Jensen, Martin Madsen, Bjarne Nielsen, Kim Houmøller, Britta Hansen og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar

Skræmmende læsning. Men jeg tror, LBK tager fejl i den første antagelse, nemlig, at befolkningen i DK er generelt blevet mindre ego-centreret og mere samfundsorienteret. Det eneste, der synes at være sket i den retning er, at folk har lukket pengepungen til, så snart de blot hørte forlydender om en truende krise i 2008 og efter (hvilket fx ikke var tilfældet i Tyskland, hvor folk konsumerede muntert videre...). Så, det kan nemt regnes ud, at pengepungene åbnes lidt mere her i landet, når der tales om fremgang i økonomien.

Hvad angår øko-flippere og andre miljøbevidste mennesker tror jeg også på, at der findes en hård kerne af meget konsekvente folk. Resten går det noget op og ned med i forhold til deres adfærd. Det er her, politikken har så stor en betydning, nemlig ved at handle og foranledige klima- og miljøbeskyttelse også på forbrugerplan. Nogle ting er ved at ske (se kildesortering i KBH, hvilket blev overvældende godt taget imod af indbyggerne). Andre ting mangler (momsen på grønt, øko m.v.).

Angående det helt store flertal af befolkningen frygter jeg desværre, at hun har ret: de er fløjtende ligeglade med alt og alle andre end sig selv, så længe de kan vise deres SUV i gaderne og parkere den i carporten foran huset om aftenen. Og det er desværre nok dem, der bestemmer, hvem der sætter den politiske dagsorden.

Bjarne Andersen, Helge Rasmussen, Torben Nielsen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke det var fordi, det var det, man kunne forvente fra det hold, så ville man være forfærdet. Magen til en gang altfor højt prissat vrøvl skal man formentlig kigge meget langt ud forbi de kredsende asteroider efter. Og det kan jo undre, at nogen overhovedet vil betale for at høre, at tiderne skifter, sæder skifter, forbruget skifter, folk ændrer opfattelse og andre gungrende banaliteter, som man skal være meget højt på strå for at ville slippe bare en enkelt rød reje for at høre. I 2024 vil vi således være endnu mere mig- og nydelsesfikseret end i dag, hvordan det så skal kunne lade sig gøre. Væksten vil drøne derudaf og vi vil være endnu mere individualistiske og luksusforbrugsjagende i en verden, der lige så stille og roligt ramler sammen: luftforurening, gift i miljøet, hastigt stigende temperaturer, ødelæggelse af top-soil, forsuring af verdenshavene, udpining af alle former for ressourcer, energimangel, overbefolkning, klimanedbrud og en hel del mere af den slags. Guds dros, men business is jo som bekendt business, og hvis nogen gider betale for vrøvlet, så skal de vel have lov. Men de reelle problemer bekymrer nok ikke en moderne trendforskning, som jo hævder, at den er rettet mod fremtiden, men i virkeligheden er rettet solidt og grundigt mod fortiden. Så det må være noget i de ønskedrømme om det gode i det fortidige, erhvervslivets gider betale for - for det kan ikke være baseret på sober viden om fremtidige forhold for mennesker på denne klode.

Jakob Silberbrandt, Charlotte Ardal, Mona Jensen, Erik Jensen , Hanne Ribens, Jørgen Steen Andersen, Christel Gruner-Olesen, Eva eldrup, lars abildgaard, Søren Fosberg, Britt Kristensen, Martin Karlsson Pedersen, Anne Eriksen, morten Hansen, Dan Johannesson, Bjarne Nielsen, kristina v. pedersen, Jes Elnif og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Erik Rolfsen Nissen
Jep.
Mere forbrug, mere nydelse, mere uansvarlighed, mere migmigmig.
Jeg mener, det staves 'dekadence' og har bragt mange tidligere store kulturer til fald.
men når bare musikken spiller..

Jørn Sonny Chabert, Charlotte Ardal, Christel Gruner-Olesen, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Helge Rasmussen, randi christiansen, Søren Fosberg, Olav Bo Hessellund, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Sabine Behrmann, Erik Nissen, Dan Johannesson, Bjarne Nielsen, Britta Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Hvornår må man lancere produkter, der har lidt mere smag af nydelse og ego frem for evigt fokus på fællesskab."

Jeg troede egentlig, at det var definitionen på økologiske produkter?

Majbritt Nielsen, Erik Jensen , Jørgen Steen Andersen, Eva eldrup, randi christiansen, Steffen Gliese, Peter Taitto, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Nanna Wulff M. og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Men kommer til at tænke på, The Hitchikers Guide to The Galaxy, hvor de har smidt alle konsulenterne ombord i et rumskib for at få det til at styrte ned på en fjern planet, der viser sig at være jorden! :-) Hvis der var noget man godt kunne undvære, så er det den horde af nyttesløse konsulenter der i tide og utide, fortæller os, hvad vi skal gøre, ikke gøre og hvad fremtiden vil bringe.

Jakob Silberbrandt, Erik Jensen , Jørgen Steen Andersen, Mikael Nielsen, Helene Kristensen, Torben Nielsen, Britt Kristensen, Dorthe Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Dan Johannesson og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

For noget tid siden var erhvervsfolk ude og beklage sig over at pressens omtale af de dårlige økonomiske nøgletal var med at øge forbrugernes krisestemning og tilbageholdenhed. Denne Louise Byg Kongsholm virker ikke som en "forsker", men som en der er sendt i byen for det modsatte - at peppe forbrugerne op til begynde at brænde flere penge af på mere ligegyldigt bras, igen.

Erik Jensen , Jørgen Steen Andersen, Eva eldrup, lars abildgaard, randi christiansen, Søren Fosberg, Michal Bagger, Dorthe Jørgensen, morten Hansen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Leif Jørgensen

Min indre dansker!

Store virksomheder og ledende erhvervsfolk betaler dyrt for at få råd af! Hvilke? Coop Danmark dækker det vel næppe! Meget anvendt floskel i reklameverdnens ABC, svarende til 1. Klasse i folkeskolen.
Pling 5.000 kr.
Måske ikke alle vil have 2 biler
Pling 5.000 kr.
Måske der skulle indføres en lov om at alle danskere skulle bruge minimum 15% af årlig indtægt på følgende 3 varegrupper: tøj, hårde hvidevarer og boligindkøb/rådgivning!

Naturligvis kan du selv bestemme fordelingen bare det giver mindst de 15%.
Pling 5.000 kr.

15.000 kr som kan sættes ind på min konto Louise Byg kongsholm.

Lol!

Det er nok mystik men ikke spor mystisk. Louise Byg Kongsholm er spåkone. Og som enhver god spåkone, tager hun sig godt betalt for at sige det, kunderne gerne vil høre, inklusive foragten for fællesskab og naboens kusines samfundsnasser af en hamster.

Meget passende for en astrolog bygger hendes økonomiske op- og nedsvingsteori på det Keynes kaldte for forbrugernes "animal spirits".
http://en.wikipedia.org/wiki/Animal_spirits_%28Keynes%29

Søren Roepstorff, Søren Fosberg, Michal Bagger, Anne Eriksen, Nis Jørgensen, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Bjarne Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ebbe Wagner Smitt

Er jeg en arbejdsløs hamster?
Hvordan kan min ekstremt tilbageholdne, snusfornuftige og økologiske livsstil have bibragt mig alle mulige tegn på overforbrug? Jeg nævner i flæng: overvægt, podagra og ikke mindst en slunken pengepung.
Spåkonen eller trendforskeren har vist ikke haft lyst til at indse, hvor dyb krisen faktisk er, - og hvor vanskeligt (for ikke at sige umuligt) det er at ”vækste” sig ud af det økonomiske morads.
Hendes erhvervskunder vil jo formentlig også helst lægge en forretningsstrategi, der ser lys og lykkelig ud (=salgsfremmende).
I den forbindelse bliver det jo ønskværdigt at udpege økologer og andre ”snusfornuftige”, som nogle triste reminiscenser fra fortiden.
Jeg får en fornemmelse af at trendforskere og meteorologer arbejder ud fra samme grundlæggende skabelon: ”Hellere ramme ved siden af end slet ikke at ramme”.
Er jeg så en arbejdsløs hamster? Nej, jeg er bare en af de utallige hr og fru Jensen´er, der – i mit tilfælde som efterlønner – ikke kan eller vil lægge mig i spidsen for en ny forbrugsfest. Slet ikke hvis vi tilfældigvis lige skal kodes ind på en trend, der vil sælge en masse discount-skidt – eller bare er baseret på køb-og-smid-væk-tankegangen.

Helene Kristensen, Søren Fosberg, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Niels Møller Jensen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Louise kan bare vente sig, så kynisk og afstumpet hun er, men hvis klimakatastroferne pludselig stopper, får hun selvfølgelig ret. Det er der ikke noget, der tyder på, at de gør, og så får vi økofolk ret.

Louise har åbenbart ikke haft vand i kælderen efter det sidste skybrud og set rotterne komme op. Hun har heller ikke fået noget i hovedet efter den sidste orkan. Hun tænker kun i penge, føler intet ansvar for kommende generationer og er helt uden moral/etik.

Louise'erne har været her hele tiden. Der er dem, der er årsag til klimaforandringerne, og det er nok for meget at forlange, at de skulle kunne indse det. Vi skal bare gå uden om dem og deres flitterstads.

uffe hellum, Jakob Silberbrandt, Charlotte Ardal, Søren Roepstorff, René Bjerregaard, Mona Jensen, Hanne Ribens, Jørgen Steen Andersen, Christel Gruner-Olesen, Eva eldrup, peter fonnesbech, Helene Kristensen, randi christiansen, Søren Fosberg, Steffen Gliese, Kim Øverup, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Dan Johannesson, Claus Jørgensen, Martin Madsen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

I nullerne kunne man høre tv-værter sige igen og igen, at "danskerne har fået flere penge mellem hænderne", mens der blev vist luksusvaner til den helt store guldmedalje. Der sad en minoritet og tænkte på, hvor de penge blev af. Det var bestemt ikke alle, der var med til festen. Næste gang forbrugsbølgen rammer, så bliver det en fest for endnu færre.

Til gengæld bliver det vildere, end vi nogensinde har set. Man skal bare tage til London og få forsmag ved at se megaudvidelser af byhuskældre under rigmandsgader, hvor der i stueetagen er juvelerer og flagskibsbutikker for topdesignere.

Brancher, som får kronede dage, er glarmestre med speciale i panserglas og leverandører af overvågningskameraer og innovative sikkerhedsløsninger. Vi får også flere fængsler, og den helt almindelige hverdagsnød vokser i samme takt. Der bliver kø ved Aldis skraldespande efter lukketid.

Lone Christensen, Mona Jensen, Erik Jensen , Helene Kristensen, Britta Hansen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar

Der vil nok altid være parasitter, som for egen vindings skyld etablerer sig med smarte konsulentfirmaer, der sælger varm luft til firmaer, der lader sig dupere af talestrømme og reklamer.

Nu har Information så også valgt at give plads til et af disse firmaer, der opslår det som intet mindre end en sensation, at der er modsatrettede tendenser i samfundet, som brydes.
Nemlig tendenser til griskhed, umådeholdenhed og uansvarlighed på den ene side, og til en mere samvittighedsfuld, ansvarlig og sundere adfærd på den anden.

Alene udsagnet om at 5-10% af forbrugerne er småreligiøse og overøkologiske vidner om en stærkt politisk dagsorden, som ikke giver plads for håb om at finde videnskabeligt funderede konklusioner i parasitfirmaet. Og burde nok have fået Informations redaktionssekretær til at gennemskå blålyset.

Eva eldrup, Søren Fosberg, Anne Eriksen, Britta Hansen, Ebbe Wagner Smitt, Karsten Aaen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Cand. merc. i strategi og ledelse. Imponerende CV og titel for en dame med egen virksomhed, som tjener kassen på at rådgive 'giganterne i dansk erhvervsliv' om salgspsykologi og forbrugeradfærd m.m.

I mandags indledte public service-kanalen DR-TV en ny sæson af det forbrugeroplysende program "Kender du typen", hvor to såkaldte livsstilseksperter konkurrerer om, hvem af dem, der først kan gætte navnet på en mediekendis, hvis bolig de vandrer rundt i og får lov at kigge efter i skuffer og skabe, før berømtheden selv kommer ud af skabet og åbenbarer sin identitet.

Programmets underholdningsværdi består hovedsageligt i, at licensbetaleren (seeren) kan kigge med og gætte med på lige fod med livsstilseksperterne, der ligesom programværten får honorar for at deltage i konkurrencen. Sidst jeg så det (i mandags) var jeg helt på herrens mark i en penthouse-lejlighed i Ørestaden. Det kunne jeg leve med i betragtning af, at 'eksperterne' var ligeså rådvilde.

Who the f***k har en chesterfieldsofa i barnestørrelse med sølvfarvet betræk stående i et lyserødt Barbie-værelse med udsigt over Amager Fælled, hvor et to et halv-tårigt delebarn af hunkøn sover i junoseng, når hun ikke overnatter hos sin far?

Resten af boligen var udstyret med møbler og dekorationsgenstande i samme stil som dem i barneværelset - bare i voksenstørrelse.

Indehaveren viste sig at være en dame fra samme branche som cand. merc. Louise Byg Kongsholm, blot med et noget mindre imponerende CV: Bloggeren og trendspotteren Mascha Vang, der startede sin karriere og fik sit gennembrud som forretningskvinde i den store stil ved at optræde i reality-showet 'Paradise Hotel' på skodkanalen TV3.

Så blev man så meget klogere ;o)

Charlotte Ardal, Jørgen Steen Andersen, Eva eldrup, lars abildgaard, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Det gør nok ondt på Informations læsersegment, men LBK har naturligvis ret. På et tidspunkt skal det ikke længere være purløg fra Læsø, men igen vanilie fra Tahiti. Det er ikke noget LBK bestemmer - og hun kan altså ikke gøres ansvarlig for det - men noget hun forudser.

PEJ gruppen er iøvrigt blandt de bedste til at spotte de trends som specielt fødevareproducenter bruger til deres langsigtede produktudvikling.

Hvordan og hvor meget vi producere er komplet ligegyldigt.

- Når bare det er bæredygtig i forhold til den balance naturen kræver for at mennesket kan eksistere.

I det mindste set med menneskets øjne. En frø ville måske se anderledes på det ;-)

Gert Selmer Jensen

At firmaer er villige til at betale penge for den slags "discount rådgivning", kan man blot undre sig over.
Mon ikke alle er kommet lidt længere, og måske ønsker sig "nye boller på suppen"?

Poul Genefke-Thye

– Hvad bygger du et sådant udsagn på? Mavefornemmelser eller videnskabelige undersøgelser?
Trendanalytikeren svarer, at det er studier i forskellige trendtyper. Måske ikke helt svar på spørgsmålet, men det skal dog antyde, at der er tale om videnskab.
Hvis det virkelig står til troende, må vi åbenbart i fremtiden vænne os til en helt ny, stærkt subjektiv, arrogant og nedladende argumentation :
"... 5-10 pct. småreligiøse, overøkologiske forbrugere..."
"... fordi naboens genbos svigerindes hamster er blevet arbejdsløs..."/
Heldigvis er det dog endnu de færreste "videnskabelige" undersøgelser, der fremlægges med en så svag og u-underbygget argumentation.

Yderligere tvivl om videnskabeligheden får man, når man præsenteres for følgende:
"Er det en reel forbrugerefterspørgsel, når det er supermarkederne, der påtvinger os at spise flere lokale råvarer"
Havde der været tale om en rigtig videnskabelig undersøgelse, ville en blot beskeden research have afsløret at supermarkederne blot følger Coop.
Coop har omhyggeligt redegjort for årsagen til et større udbud af lokale varer. Der var tale om et forbrugerønske!

Så, kære "trendanalytiker", tilbage til tegnebordet og gør forarbejdet før konklusionen. Eller endnu bedre: tilbage på skolebænken, og lær lidt om videnskabelig metode.

Jakob Silberbrandt, Lone Christensen, Erik Nissen, Helene Kristensen, randi christiansen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Ib Ling: "På et tidspunkt" vil det regne. "På et tidspunkt" går Jorden under. Det er ubrugelige udsagn enhver kan fremsætte, og det samme er Louise Byg Kongsholms, trods dine lovprisninger.

Søren Roepstorff, Claus Jensen, Eva eldrup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Man kan jo tænke sig hvad som helst om og af fremtidens forbruger.
Det er både gratis og risikofrit.
Måske har damen ret, men måske tvinger udviklingen erhvervslivet til at reklamere for varer der er produceret med et vist mådehold, fordi det er det der er muligt, og så vil det være det der er in.
Man kan jo tænke sig så meget,............så længe det overlades til tilfældighedernes frie marked at "udvikle og overveje"

Hvis økologi er småreligiøst og ikke baseret på tør analyse af Jordens resurser, så skal "små-" vist udskiftes med noget kraftigere foran ordet religiøst, når det kommer til økofornægtere. Som for eksempel Rune Selsing, JP's selvudnævnte reaktionære blogger:

http://blogs.jp.dk/reaktionaer/2013/09/18/klima-eksistens-og-gak/

Bemærk tredjesidste afsnit. Der får vi forklaret, hvorfor økotilbedere tilbeder øko, ifølge Rune Selsing: "De har ingen Gud."

Det kan vel kun betyde, at Rune Selsing og ligesindede sætter deres lid til Guds hjælpende indgriben, når de vil overbelaste naturen yderligere. Alting går nok. Far sender altid lidt flere penge.

Gert Selmer Jensen

Hvad med en tilbagevenden til "de gode gamle dage", 50-60-70 èrne, hvor fabrikanterne/industrien, strakte sig til det yderste for at producere varer med den højest tænkelige kvalitet, og holdbarhed, de kunne endog repareres, hvis det utænkelige skule ske , at de gik i stykker. Pragtfuld mekanik, med sjæl ! De patinerede smukt, og man blev gladere og gladere for dem som tiden gik. Nu om dage produceres discountvarer til at bryde ned efter 4-5 år,
og mærkevarene efter 8-10 år, og de kan ikke repareres. Dyrere, måske, men glæden ved sine
gode maskiner, og andet. meget større. Selv de dyreste "mærkevarer", har, idag, ingen indbygget
kvalitet. Sørgeligt!

Jakob Silberbrandt, René Bjerregaard, randi christiansen og Dorthe Jørgensen anbefalede denne kommentar

Vi kommer tilbage til en ny-egoistisk periode i 2020 eller 2024..................

En Ny-egoistisk periode eller bare en ny egoistisk periode?

Uanset hvad så kan jeg ikke se det nye. Vi er i forvejen egoistisk som aldrig før. Egoismen bliver stadig dyrket som en dyd af vores politikere. Loyalitet, kooperation og solidaritet til gengæld bliver omtalt som noget fy-fy som, pas nu på med det, er en rutsjebane mod kommunisme, ligesom hash er mod hårde stoffer.
Vores mest fremtrædende politikere vil have os til at acceptere "konkurrencestaten" som jo ikke er andet end egoisme pr dekret.
Der er næppe brug for "eksperter" til at bane vejen mod endnu mere egoisme, da vi i forvejen har overskredet smertegrænsen for hvad der er bæredygtig for samfundet.

Kære trendforskere, gå hjem og dyrk jer selv, så ligger I i hvert fald godt i trenden.

René Bjerregaard, Jacob Jensen, Christel Gruner-Olesen, Helene Kristensen, Helge Rasmussen, Preben Haagensen, Søren Fosberg, Britt Kristensen, Anne Eriksen, Per Larsen, Lise Lotte Rahbek og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

LBK har nok fat i noget væsentligt. De fleste forbrugere er langt fra så selvstændige i deres valg, som de selv tror, men er underlagt trends og modebevægelser, som socialiserer dem til at finde visse valg naturlige mens andre mulige valg, som fx at bære hvide sokker i sandalerne, anses for uacceptable.

Man ser disse tendenser tydeligt, når man ofte rejser mellem forskellige lande. Jeg var fornyeligen i Sydkorea til en konference og opdagede at 60 procent af alle unge piger bruger hotpants. Det var endda uniform for de piger, som hjalp til med det praktiske ved konferencen. Der var ikke tale om sekretærer. De var alle kandidater i matematik eller fysik. Man skal vist tilbage til tresserne for at have oplevet noget lignende i Danmark.

stefan kjær jensen

Ib Ling har ret i, at det ikke er budbringeren (Louise Byg Kongsholm), der skal kritiseres, men budskabet, som skal tages op til diskussion. Det er som om, at mange tager hendes budskab som et personligt angreb på deres livsstil, hvilket det ikke er. Hun tvinger jer ikke til at skifte livsstil men benævner bare tidernes skiften - dog på en til tider provokerende måde.

Dagens humor :
Efter lang uddannelse er man i stand til at fastslå at efter sol kommer regn.
Man kan leve af at gøre det og endda blive citeret i de fineste medier.
Ja, alle proles skal med lodder og trisser have 'en uddannelse', men jeg tror karaktergivningsinflationen bør have et eftersyn snart.

Jakob Silberbrandt, Helene Kristensen, Filo Butcher og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Alt det med trendanalytiker driver over.

Lone Christensen, Poul Genefke-Thye, Claus Jensen, Eva eldrup, Michal Bagger, Filo Butcher, Britt Kristensen, Bo Beck, Anne Eriksen, Britta Hansen, Peter Zeuthen, Nis Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hmm der er tilsyneladende ikke langt fra spåkone til pladderkone :-)
Jeg har mange venner og bekendte, som meget gerne handler økologisk og bæredygtigt, og som faktisk har gjort det længe. Når og hvis man snakker med dem om forurening, gmo, sprøjtemidler, madkemi, global opvarmning, økologi, miljø etc. har jeg på ingen måde indtryk af, at deres indkøb og forbrugervaner handler om andet end et sundt og bæredygtigt forbruger- og miljøhensyn i forhold til deres daglige indkøb.
Det er nærmest en fornærmelse, at tro det handler om trends og markedsmekanismer som lige nu er oppe i tiden.. Tanken og ideen er et teoretisk statement udtænkt på cand.merc. studiet. Selvfølgelig bliver vi som forbrugere og mennesker påvirket af trends.. men betragtningen om en modbølge til den stigende interesse for økologi er noget pladder. Jo mere vi som forbrugere og samfund kender konsekvensen af vores indkøb og forbrug, desto mere tror jeg, at vi vil handle med omtanke. Vi kan måske ikke redde alle verdens trængsler med blot en daglig økologisk fyldt indkøbskurv, men der er ingen tvivl om at den bæredygtige vej handler om meget mere end bare trends.. punktum!

Nanna Wulff M., Lone Christensen, Jørgen Steen Andersen, Christel Gruner-Olesen, ellen nielsen, randi christiansen, Filo Butcher, Anne Eriksen, Bo Beck, Morten Kjeldgaard og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Interessant er det, at denne cand.merc bruger et trendbegreb, der er næsten diametralt modsat det økonomiske. I økonomi er trenden den langsigtede udvikling, modsætningen til de kortsigtede cykliske konjunkturudsving. Det LBK beskriver "vi vil altid komme med en modreaktion på vores egen afærd" fører jo netop til en cyklisk konjunkturudvikling. Hun giver ikke selv et bud på den langsigtede trend.

At det verdensbillede hun udtrykker derudover er oversimplificerende i en grad, der overgår selv folketingspolitikeres, er en anden sag. Det er formodentlig det hendes kunder vil have.

Jørgen Steen Andersen, Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, Britta Hansen og Peter Zeuthen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg holder meget af utrendyhed.
Glæder mig meget til at se den palisanderreol som venlige mennesker har købt til mig for den formidable sum af 200 kr i genbrug. Den holder sandsynligvis min livstid ud.
Kan godt ske den er brugt og ser sådan ud, men arbejdet, finishen, kælen for materialet - årh, det er så utrendyt. økokedeligt og .. holdbart. :)

Gert Selmer Jensen, Lone Christensen, Leif Jørgensen, René Bjerregaard, Eva eldrup, Lilli Wendt, Filo Butcher, Peter Taitto, Anne Eriksen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Budskabet og budbringeren. Jeg er sådan set enig, at disse to ikke skal rodes sammen. Men det, som Stefan Kjær Jensen betegner som 'provokerende' er nok nærmere tegn på LBKs egen overbevisning og udtryk for snobbet verdens- og i øvrigt kønsrollesyn (se 'hamsteren, der naturligvis er en mand). Det er hendes nedladenhed, der rammer.

Men bortset fra, at der næppe er noget nyt i nogen form for egoisme i DK (jeg opfatter dette land som noget af det mest materialistiske, jeg til dato har mødt), så fatter jeg ikke, at nogen vil give penge ud for en 'analyse' og karakterisering af landets befolkning, de fleste i dette forum kunne have udsted på stående fod og endda helt gratis.

Christel Gruner-Olesen, Olav Bo Hessellund, Filo Butcher, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fra artiklen:
"Vi er sådan indrettet, at vi helt naturligt skal have en modreaktion mod den adfærd, vi har."

Nu vi er ved modreaktion.

Forsikringsbranchen vil ikke forsikre huse der gentagende gange oversvømmes ved skybrud, hvilket man vel ikke kan fortænke dem i når regeringen samtidig siger, at "ØKONOMIEN ALENE" vil afgøre, om der skal produceres skifergas i Danmark og derved forøge klimaforandringernes intensitet.

En naturlig modreaktion fra forsikringsbranchen, der nok skal blive mere focus på med tiden.

LiseLotte,
Genbrug, og så især af møbler i teak ogpalisander, er noget af det mest trendy lige nu inden indretning der findes.
Og jeg håber at du fik en CITES-erklæring med fra Naturstyrelsen. Alt salg/køb af palisander skal meldes til samme da arten står på CITES-listen.

Det er mærkeligt at en "trendsætter" ikke kan se at der sker en udvikling, at vi bliver klogere og handler derefter. Men ved nærmere eftertanke, hvad skulle LBK så leve af?
Det er også sørgeligt at se hvor nedladende hun udtaler sig om mennesker der ikke følger hendes forudsigelser, grådighed og snæversynethed følges åbenbart ad med nedladenhed. Så behøver man jo heller ikke at tage sine modstandere alvorligt.
Trist!

Mht. øko, ja der vil komme en modreaktion. Det er den menneskelige natur. Man vil skille sig ud. Da det normale var det 'almindelige' og øko det usædvanlige, så brugtes øko-varer til at skilles ud fra flokken. Nu er øko blevet mainstream, så bliver ikke-øko-varer det nye in. Hvad ikke betyder at alle nu skal til at spise foie gras på bluefin-tun-steaks.

Mht. øko, ja der vil komme en modreaktion. Det er den menneskelige natur. Man vil skille sig ud. Da det normale var det 'almindelige' og øko det usædvanlige, så brugtes øko-varer til at skilles ud fra flokken. Nu er øko blevet mainstream, så bliver ikke-øko-varer det nye in. Hvad ikke betyder at alle nu skal til at spise foie gras på bluefin-tun-steaks.

Spindoktorer, filosoffer og tendsættere: Døgnbrændere og vindbøjtler alle til hope, som alle er væk når nettet brænder ud. På forhånd tak, Putin!

Jeg kommer til at tænke på historien om en familie der havde en tam hanræv.
Der var en værre larm hver nat, fordi ræven muntrede sig med kvarterets hunræve. Husets overhoved kaldte ræven til sig og sagde, at hvis det ikke ophørte ville ræven blive kastreret. Ræven lovede bod og bedring, men kunne alligevel ikke holde sig i skindet.
Den blev derfor kastreret, men til husets overhoveds forbavselse ophørte den natlige larm ikke!
Husets overhoved kaldte igen ræven til sig og sagde: Hvad er det nu for noget, du kan jo ikke længere tilfredsstille hunrævene nu du er kastreret?
Ræven svarede: Det er ikke noget problem for nu er jeg blevet konsulent for de andre hanræve.

Lise Lotte Rahbek

Thomas Holm
Er certificering på genbrugsmøbler noget du har stor erfaring med?
Jeg har aldrig hørt om eller set certifikater i genbrugsbutikker...
Men jeg er da vældig begejstret for at min foretrukne genbrugsstil nu er trendinkluderet.. hvad jeg så end kan bruge min trendyhed til. :)

Gert Selmer Jensen, Lone Christensen, René Bjerregaard, Eva eldrup og Thomas Holm anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvis det bliver trendy med retro-møbler i palisander og mahogni, vitrineskabe og skænke, mad, cykler og tøj, som da vor mormor var ung, så er forlængelsen lige for: væk med homogeniseret mælk, slut med pasteurisering, ud med e-numre og forlænget holdbarhed, og ud med smagsstoffer og surhedsregulerende midler - tilbage til mormors hønsegård og de ægte råvarer, det tror mere på, end storby-power-selvforkælelse i neon og kunstigt lys.

Betænkeligt at tage råd fra personer som lever af at italesætte en virkelighed.

Hanne Ribens, Gert Selmer Jensen, odd bjertnes, leif voetmand, Michal Bagger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Det er fantastik at et firma der bygger på 37 års erfaring, kan blive ved med at opfatte befolkningen som idioter, som vi jo nok er til en hvis grad, men vi har jo aldrig oplevet så store klimaændringer i som de sidste 37 år, så her er et kæmpe hul i deres prognoser. Men taler hun sandt, at forretningen går så godt, så er de største idioter da hele erhvervslivet i Danmark, de må da også kunne se og høre de mange vejrprognoser og måske har de også været ude i et skybrud?
Jeg vil hermed som trendforsker i den menneskelige begærlighed åbenbare mit skøn 10 år frem. På det tidspunkt vil alle de vestlige lande skulle, ved lovgivning, nedbringe forbruget 10 %. Der er dog ikke nogen garanti for at det er nok til gengæld er denne forudsigelse gratis.

inger margrethe thora møller, Britta Hansen, Eva eldrup, Filo Butcher og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sider