Læsetid: 8 min.

Uddannelsessnobberi hindrer den sociale mobilitet

Når stadig færre unge fra ufaglærte familier bryder med den sociale arv, skyldes det bl.a., at samfundet lige fra folkeskoleniveau nedvurderer håndens arbejde, hvilket også ses i regeringens erhvervsskolereform. Det mener smedelærling Morten Ryom, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation
’I Erhvervsuddannelsescenter Syd har man forsøgt sig med en mentorordning på automekanikergrundforløbet. Det fik frafaldet til at falde markant. Det hjælper enormt, at eleverne har nogen at tale med, der ikke er lærere,’ siger Morten Ryom.

Sigrid Nygaard

22. september 2014

Da Morten Ryom gik i femte klasse i nordjyske Bislev, tog han en uddannelsestest, der konkluderede, at han burde blive murer. Et glimrende resultat, syntes den 11-årige Morten Ryom, som elskede at være udendørs og allerede kendte til faget via en fætter, der var murer. Men da han glad fortalte sine forældre om sit mål, var deres reaktion ikke udelt begejstring.

»Min mor sagde, at det lød jo meget godt, men at jeg lige burde tage gymnasiet først, så jeg altid ’ville have noget at falde tilbage på’,« fortæller den 22-årige Morten Ryom.

I dag er han ved at uddanne sig til smed og samtidig formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, EEO. Dermed er han talsperson for elever på landets tekniske skoler og HTX, der uddanner næste generation af håndværkere, der skal bygge vores hospitaler, installere vores samtalekøkkener og materialisere alle de kloge tanker, der kommer ud af universiteternes forskningsmiljøer. Alligevel har de praktiske fag lav status i mange familier, inklusive i Morten Ryoms egen:

»Min mor er socialpædagog, og min far er elektriker, men de troede begge, at gymnasiet ville være det bedste for mig. Deres råd gjorde, at jeg læste teknisk gymnasium i to år, før jeg alligevel droppede ud og begyndte på smedeuddannelsen,« siger Morten Ryom.

Han ser sin historie som symptomatisk for samfundets uddannelsessyn, hvor teknisk skole er okay, men boglig uddannelse det bedste.

Et mere eller mindre bevidst snobberi, der gennemsyrer uddannelsessektoren lige fra folkeskolen til måden, politikere i disse år reformerer erhvervsskolerne på. Og som ifølge Morten Ryom har en katastrofal indvirkning på regeringens ambition om, at flere unge skal bryde den sociale arv. En ambition, som er langt fra at blive indfriet, da der, som Information for nylig kunne berette, i disse år er sket et fald i antallet af unge fra ufaglærte familier, der gennemfører en uddannelse.

»Der er sikkert mange grunde til, at det går den forkerte vej, men som jeg ser det, er en af dem, at vi har en akademisk folkeskole, hvor mange unge fra ufaglærte hjem ikke har følt sig godt tilpas,« siger Morten Ryom og uddyber:

»Det er ret simpelt. Grundlæggende har vi to typer elever i vores folkeskole. Først har vi ’Faglige Finn’. Hans forældre er ofte uuddannede, og selv klarer han sig ikke så godt i skolen, hvor han har svært ved at sidde stille,« forklarer Morten Ryom.

Den anden type elev er ’Boglige Bo’ fra en familie, hvor i hvert fald den ene forælder har en kort videregående uddannelse, og der sandsynligvis er lidt flere bøger på reolen.

»Boglige Bo kan godt sidde stille, han har det fint med at gå i skole, og modsat Faglige Finn ved han godt, hvornår der var krig i Slesvig-Holsten. Problemet er, at det kun er en af de to elever, der får alle sejrene i folkeskolen, og som har en uddannelsesinstitution, der fortæller ham, at han er dygtig, og at der er brug for ham. Du kan selv gætte, hvem det er,« siger Morten Ryom.

Når eleverne hele tiden lærer, at det, de kan med deres hænder, ikke er lige så godt som det, de kan med deres hoveder, får man i folkeskolen tidligt overbevist dem om, at praktisk kunnen er mindre værd end boglig viden. Og som bonus givet en betragtelig gruppe børn afsmag for alt, hvad der lugter af uddannelse, mener Morten Ryom.

»Hvis du vil styrke den sociale mobilitet, bliver du nødt til at give Faglige Finn nogle succesoplevelser. Du skal sætte børnene i situationer, hvor Boglige Bo skal lære noget af Finn, og ikke kun det omvendte.«

– Du får det lidt til at lyde, som om man nærmest er forudbestemt til at vælge uddannelse ud fra sin familiebaggrund. Hvad blev der af tanken om, at akademikerbørn kan blive håndværkere, og at børn fra ufaglærte familier kan blive akademikere?

»Hvis du vil have børn fra akademikerhjem til at blive håndværkere, skal du fortælle børnene i folkeskolen, at erhvervsskolerne er gode. Der vil altid være mønsterbrydere, og heldigvis for det. Jeg siger bare, at vi kan og skal gøre det endnu nemmere for dem. Vi har allerede rammen i selve folkeskolen, for her er akademikerbørn og ufaglærte børn i samme klasse under samme tag. Det er her, du kan bryde den sociale arv,« siger Morten Ryom, der foreslår, at man til en start kunne kræve, at halvdelen af matematiktimerne foregik i sløjdlokalet.

Snobbede adgangskrav

Det er dog ikke kun folkeskolen, der ifølge Morten Ryom sætter åndens arbejde over håndens. Også i regeringens erhvervsskolereform er uddannelsessnobberiet ifølge Morten Ryom tydeligt – især i forhold til de skærpede adgangskrav, hvor man nu som minimum skal have bestået matematik og dansk for at starte på en teknisk skole.

»40 procent af de håndværkere, der i dag får svendebrev, har aldrig bestået dansk eller matematik ved folkeskolens afgangsprøve. De er blevet virkelig dygtige håndværkere, men de ville ikke kunne få svendebrev med de nye regler. Det svarer til, at man pludselig siger, at 40 procent af de unge, der fik studenterhue i sommer, i virkeligheden ikke er kloge nok,« siger Morten Ryom.

Han tilføjer, at der sidste sommer var 11.500 unge, der ikke bestod dansk eller matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

»Reformen betyder, at de ikke vil komme i gang med en erhvervsuddannelse. Man lukker dørene for dem, selv om al erfaring viser, at mange af dem sagtens kunne blive dygtige håndværkere. Adgangskravene er bare endnu en barriere for dem, og det er både snobbet og tåbeligt.«

– Nogen vil jo sige, at der er mere prestige i at tage en uddannelse, som ikke alle kan komme ind på, og at man ved at højne kravene får en dygtigere gruppe elever?

»Det er bullshit. Man har forsøgt at gøre det samme med læreruddannelsen, men det har jo ikke gjort den mere attraktiv. Jeg har aldrig hørt nogen sige, at de vil være eksempelvis bioingeniør, fordi uddannelsen er svær at komme ind på,« siger Morten Ryom og tilføjer:

»Hvis du vil højne niveauet, skal du sætte ind i folkeskolen, for hvis man var bedre til at inkludere de håndværksinteresserede elever i folkeskolen, ville man ikke gøre dem så uddannelsesskræmte, som nogle af os er.«

I dag kæmper mange erhvervsskoler med et enormt frafald. De elever, der falder fra, er ofte dem, der kommer fra hjem med færrest ressourcer. Morten Ryom har en række konkrete bud på, hvordan man kunne ændre reformen, så den bedre kunne tilgodese elever fra hjem med kortere eller ingen uddannelse. Ud over at fjerne adgangskravene og lave et loft på antal elever i de enkelte klasser bør man også lave flere mentorordninger på erhvervsskolernes grundforløb, hvor det største frafald finder sted.

»I Erhvervsuddannelsescenter Syd har man forsøgt sig med en mentorordning på automekanikergrundforløbet. Det fik frafaldet til at falde markant. Det hjælper enormt, at eleverne har nogen at tale med, der ikke er lærere, og som kan agere reserveforældre. Det er der nogle af os, der har meget brug for,« siger Morten Ryom.

Ting kan ændres

Morten Ryom har de seneste måneder været frikøbt fra sin uddannelse til at være EEO-formand på fuld tid. Den seneste tid har han primært kæmpet for at få flere virksomheder til at oprette praktikpladser, som der i de seneste år stik mod regeringens intentioner er blevet færre af. Samtidig har man ført kampagne for at få indført overenskomst på skolepraktikforløbet, hvor elever får 45 kroner i timen før skat, hvilket er det halve af, hvad elever i praktik får. En kampagne, der i juni resulterede i, at elever på 12 erhvervsskoler nedlagde arbejdet.

– Ud over den konkrete kamp for bedre vilkår strejkede I så også for at skabe større stolthed og en bedre fortælling om erhvervsskolerne?

»Vi forsøger ikke at skabe en fortælling, for vi ved godt, at vi er gode til at stå sammen. Vi strejkede for at fortælle, at hvis noget er noget lort, skal man ikke finde sig i det. Der er stor set ikke det i samfundet, der ikke kan ændres, hvis man står sammen om det,« siger Morten Ryom.

»Og så ville vi sige til politikerne, at hvis I virkelig gerne vil have os til at tage en erhvervsuddannelse, så skal vi også have nogle penge, vi kan leve af. Vi forsøger at fortælle vores kolleger og eleverne, at skolepraktikken har været bedre, og at den kan blive god igen. Der var engang hvor statsministeren hed Poul Nyrup, hvor man fik overenskomstmæssig løn i sin skolepraktik, inden Anders Fogh kom til og reducerede den til SU-niveau.«

På trods af sin kritik af erhvervsskolereformen, manglen på praktikpladser og de dårlige vilkår for elever i skolepraktik er Morten Ryom grundlæggende tilfreds med erhvervsskolernes indretning.

»Der er mange, der ikke taler så godt om vores erhvervsskoler. Specielt ikke, hvis du spørger forældre med børn i niende klasse. Men spørger du elever og undervisere eller de virksomheder, der modtager eleverne som lærlinge, så er der ret stor tilfredshed.«

– Der er sommetider i debatten en vis kritik af, at journalister sjældent selv har gået på teknisk skole, men typisk på gymnasiet. Tror du, det påvirker den måde, medierne behandler erhvervsskolerne?

»Jeg oplever egentlig ikke, at medierne ikke taler godt om erhvervsskolerne, men at de konstant taler godt om gymnasiet. Hvert år kan du dæleme stille dit ur efter to ting, som pressen skriver om. Det ene er karakterkrav til universiteterne, og det andet er studenterhuer og studenterkørsel. Der er aldrig den type faste indslag om erhvervsskolerne, og jeg har aldrig set, at det bliver til en nyhed på TV 2, når vi visse år uddanner ekstra smede,« siger Morten Ryom.

Til gengæld har regeringens erhvervsskolereform givet en del taletid til EEO.

»Siden reformen blev lanceret, har min telefon ikke stået stille, så det er vi jo glade for. Men jeg frygter, at interessen falmer, når de sidste dele af reformen er implementeret næste år. Og at de tekniske skoler så ryger tilbage i glemslen,« siger Morten Ryom, der til oktober stopper som formand for EEO for at vende tilbage skolepraktikken på sin smedeuddannelse på Metal College Aalborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Klaus Henriksen
  • Rune Petersen
  • Rasmus Kongshøj
  • John Hansen
  • Viggo Helth
Vivi Rindom, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Klaus Henriksen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, John Hansen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Asger Sommer Knudsen

Bare lige for at understrege hvor stort et problem den nuværende diskurs omkring håndværkere og håndværksarbejde egentligt er

"...Dermed er han talsperson for elever på landets tekniske skoler og HTX, der uddanner næste generation af håndværkere, der skal bygge vores hospitaler, installere vores samtalekøkkener og materialisere alle de kloge tanker, der kommer ud af universiteternes forskningsmiljøer. Alligevel har de praktiske fag lav status i mange familier, inklusive i Morten Ryoms egen"

For det første er det naturligvis absurd, at der overhovedet behøves opstilles undskyldninger. Hvad værre er de underliggende antagelser om styrkeforholdet akademisk viden og praktisk viden imellem. Håndværket er ikke vidensproduktionens forlængede arm. Det er ikke bare en servicesektor til de højere uddannelser. Håndværksarbejde er vidensproduktion i sig selv - endda en af de fineste af slagsen. Vi dyrker det godt nok ikke som en sådan, her i vores industrialiserede brændselsøkonomi, men det burde vi fandme.

Preben Haagensen, Anne Eriksen, Jens Illum, Gert Selmer Jensen, Lise Lotte Rahbek, Majbritt Nielsen, Lene Christensen, Uffe Illum, Vibeke Rasmussen, Michal Bagger, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Anne Birgitte Nørgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg tænker det måske haver noget at gøre med distinktionen at lykkes eller at være lykkelig.. hvad er viktigst - at våre børn opnår status, eller at de er lykkelige. .?
Jeg ved hvad der er viktigst for mig, og det har jeg skrevet om i denne blogpost (som i øvrigt er et svar til en kronik i en norsk avis):
http://www.vigdisvivenda.com/generasjon-prestasjon-som-man-reder-sa-ligg...

(kommer i dansk oversættelse snart..)

Karsten Aaen, Anne Birgitte Nørgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er faktisk mere komplekst end som så. Hvis man læser Simon Kollerups debatindlæg i Politiken i dag, vil enhver akademiker blive skræmt over det totale knæfald for "det almindelige liv", hvor man i stedet for at hjælpe folk i større tal til deltagelse i "det gode i livet" vil skære ned og begrænse det på massesamfundets bekostning. Det er dette enten-eller, der til enhver tid vil stå i vejen for de privilegeredes opgivelse af deres tilkæmpede status - sålænge man forfalder til at skulke fra de forpligtelser, økonomisk ligestilling i samfundet også medfører, vil der af al magt blive kæmpet for opretholdelsen af et værn for "de højeste dyder".

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Anne Birgitte Nørgaard

Og så skal vi ikke glemme den Boglige Bo som ville være mest lykkelig ved et arbejde som dygtig håndværker.

Gert Selmer Jensen, Lene Christensen og Asger Sommer Knudsen anbefalede denne kommentar

Boglige Bo, der ville være lykkeligst ved at arbejde som dygtig håndværker, er allerede i dag - som altid - ham, der finder afløb for alle sine interesser på teatret med kreativt fysisk og intellektuelt arbejde. Også her er der et hierarki mellem dem, der gør sig klart, hvad de vil, og dem, der lader sig føre med strømmen og vælger det, der ligger lige for.

Alan Strandbygaard

Det jeg hæftede mig mest ved var:

"Når stadig færre unge fra ufaglærte familier bryder med den sociale arv..."

Asger Sommer Knudsen, Gert Selmer Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, Alan, vi er godt nok langt ude. Hele forståelsen af vores samfund synes at være forsvundet - også når det kommer til forskellen på dagpenge og kontanthjælp.

Alan Strandbygaard, Bill Atkins og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Ja, hvem husker ikke 60'ernes opdeling efter femte klasse i A og B linjen: Arbejderlinjen og Boglig linje... Nåh nej, Almen linje og Boglig linje.

Søren Kristensen

Hvis det er rigtigt at der findes uendeligt mange universer, skal der nok også være et hvor alle akademikere møder fuldt kampklare klokken otte hver morgen, mens hånværkerne først møder op ad formiddagen.

Steffen Gliese, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

I dag ville jeg aldrig tage en håndværker uddannelse.
Det basere jeg på, at når jeg kigger rundt, så ser jeg flere og flere der bruger udenlandsk arbejdskraft både i deres private hjem(til renovation) og når det er firmaer.
En tidligere kollega bor tæt ved grænsen nær Sønderborg.
Han siger at der er det ekstremt særsyn at se en dansk håndværker arbejde i gartner -mure-, mekaniker- og malerfaget.
Og alt andet, som der kan hyres udenlandsk arbejdskraft. De gå ganske enkelt arbejdsløse...

Jeg ville heller aldrig anbefale mine børn at tage en uddannelse og forvente at kunne bruge den.

Karsten Aaen, Alan Strandbygaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen, ha' den var god. Kender mange som starter ved 5-6 tiden for at nå at løse så mange af deres opgaver som muligt, inden dagens møder starter ;-) Skulle de først møde kl 8, var det et stort privilegium (og problem for fremdrift). Og så kun arbejde 37,5 time om ugen. Fantastisk.

Maibritt, man kan faktisk læse videre i langt de fleste håndværksfag, som i dag kræver et indgående indblik i produkter, beregninger, love og bestemmelser, arbejdsmetoder og -miljø. En (teknisk)studentereksamen og 4 læreår og en videregående uddannelse to-tre år så er du hvad jeg vil kalde praktisk uddannet ingeniør. Og der masser af job til gode penge i at gå den vej. Der er jo nogen der skal holde øje med det arbejde der udføres af alle de udenlandske hånværkere, der ikke kender danske forhold.

Lise Lotte Rahbek

Majbritt Nielsen
Vigtig pointe.
Er der overhovedet plads til danske håndværkere i EU, eller er de bare for dyre?

Akademiker snobberiet tager ingen ende. I det offentlige har kvindelige akademikere taget magten til en løn på 50.000 kr. om måneden med hygge og veninde snak. Den nye stilling skal naturligvis også være en AC og helst kvinde for at passe ind i teamet og den sociale ånd.

En lille HK hjerne til 24.000 kr. om måneden kan slet slet ikke rumme de nye store kontor tanker...

Majbritt Nielsen

Bill Atkins
23. september, 2014 - 17:55
Jeg er selv håndværker uddannet. OG ville aldrig tage en uddannelse som den, i dag. Uden at have planer om at læse videre. Det er inden for kort fremtid, et dødt løb at have en håndværker uddannelse og tro man kan leve af den. Specielt når man kan se at ens nabo, bruger fremmede.

Lise Lotte Rahbek
23. september, 2014 - 17:56
For min skyld kan de godt nedlægge de tekniske skoler. Så vi ikke skal spilde skattekroner på dem.

Kjeld Hansen
23. september, 2014 - 18:01
Øi, var der en der opdagede noget der eksluderede mænd?
Sjovt nok så er det ikke et fremherskende syn på de kære (mande)bestyrelser. Der bliver man nemlig hyret fordi man har evnerne, Ikke for pga sit køn... det siges da godt nok ret ofte, men er det så også rigtigt?

Majbritt Nielsen

Bill Atkins
23. september, 2014 - 17:55
Jeg er selv håndværker uddannet. OG ville aldrig tage en uddannelse som den, i dag. Uden at have planer om at læse videre. Det er inden for kort fremtid, et dødt løb at have en håndværker uddannelse og tro man kan leve af den. Specielt når man kan se at ens nabo, bruger fremmede.

Lise Lotte Rahbek
23. september, 2014 - 17:56
For min skyld kan de godt nedlægge de tekniske skoler. Så vi ikke skal spilde skattekroner på dem.

Kjeld Hansen
23. september, 2014 - 18:01
Øi, var der en der opdagede noget der eksluderede mænd?
Sjovt nok så er det ikke et fremherskende syn på de kære (mande)bestyrelser. Der bliver man nemlig hyret fordi man har evnerne, Ikke for pga sit køn... det siges da godt nok ret ofte, men er det så også rigtigt?

Selv hos begavede og sympatiske Ryom forekommer forestillingen om det boglige som bedre at trives i bedste velgående. "Social mobilitet" synes opfattet, også hos Ryom, som opstigning fra håndens til åndens (som andre har bemærket ovenfor, laver "de" noget for "os"), hvormed bestyrkes den opfattelse, Ryom (måske) ønsker at bekæmpe. Vi skal f.eks. "sætte børnene i situationer, hvor Boglige Bo skal lære noget af Finn, og ikke kun det omvendte," som gav vi Finn en håndsrækning. Hvorfor skal Bo egentlig lære af Finn, eller Finn af Bo, hvis de er gode til noget forskelligt?

Og hvorfor er alle håndværkere ”dygtige”? Det forekommer patroniserende. Langt hellere vil jeg tale om, hvor vi føler, vi udnytter vore potentialer og, vigtigere, hvad vi har glæde ved. Det sidste forudsætter så, at vi sætter den enkeltes tilfredsstillelse højest. Man kunne også anlægge et nytteperspektiv og begræde, at en mand med Ryoms intellekt tager en uddannelse til smed… Nuvel, reelt er han allerede ”opsteget” til de talende klassers herskerlag, endnu inden han har taget svendebrev, så måske valget var rationelt trods alt (led i en snedig karriereplan?)

Ryom slipper i det hele taget en smule for let om ved argumentationen. F.eks. er tanken med beståetkravet fra folkeskolens afgangsprøve næppe, at status quo skal bevares, men at flere, og helst alle, skal blive dygtigere og dermed bestå, velsagtens (hvad der i hvert fald formelt er tilløb til i skolereformen) ved at gennemføre nogle af de ideer, Ryom omtaler.

Nu vi er ved konsistens, så undrer snakken om løn i praktik mig, for hvorfor skal elever på erhvervsskoler ha' flere penge end gymnasieelever og studerende? Studerende på højere læreanstalter får nul kroner, når de er i praktik. Både håndens og åndens arbejde kunne opfattes som studier, for adskillelsen er reelt kunstig. Vi kunne gå langt mere radikalt til værks, end Ryom overhovedet forestiller sig, men det kræver et fundamentalt, og nok i sidste ende illusorisk, opgør med de værdier, vi tilskriver forskellige anlæg.

PS: Hvor har Ryom egentlig fra, at medierne "konstant taler godt om gymnasiet"?

»Min mor sagde, at det lød jo meget godt, men at jeg lige burde tage gymnasiet først, så jeg altid ’ville have noget at falde tilbage på’

Pudsigt vendt på hovedet. Det er jo håndværkeruddannelsen, der er det sikre kort. Det er en kompetencegivende uddannelse, som man kan falde tilbage på, hvis man ikke magter at fuldføre gymnasiet eller den videregående uddannelse. Studenteksamenen giver ingen somhelst kompetence i sig selv; kun som springbræt til en videregående uddannelse.

Det var også den rækkefølge, jeg selv valgte: Først håndværker, og nogle år senere, da jeg var moden til det: studentereksamen og universitet. Derfor føler jeg mig også lige hjemme i begge verdener.

/O

Preben Haagensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Fint nok med adgangskrav til erhvervsuddannelserne, men hvorfor skal de være boglige? Det ville give langt mere mening, hvis man skulle bestå en praktisk optagelsesprøve indenfor det fag, man ville udlæres i.

Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvorfor vælger man den ene uddannelse frem for den anden? Er det, fordi man kan se sig selv i faget, er det, fordi man kan se, at man selv vil kunne gøre det bedre end de andre? Er det måske, fordi man har et mål med det, man gerne vil indfri? Jeg spørger, fordi jeg virkelig ikke ved det.
Selv har jeg valgt ud fra, hvad jeg ville beskæftige mig med ud fra mine talenter, og hvor jeg godt ville arbejde. Det er så ikke altid lykkedes, men dog næsten. Jeg skal gerne indrømme, at jeg i allerhøjeste grad gør det, fordi jeg har den største tilfredsstillelse ved at gøre fyldest med det, jeg er trænet i, og jeg forventer ærlig talt det samme af andre. Uden at være eksistentialist vil jeg mene, at man skylder sig selv og samfundet at træffe beslutning om, hvad man vil have det bedst med at arbejde som og så udvikle det.

jens peter hansen

At matematik skal læres i sløjdsalen er vist efterhånden blevet et mantra. Sløjd blev indført for godt 100 år siden fordi man frygtede at de gamle håndværk ville uddø. Hatten af for en god håndværker, men matematik er altså også noget andet end at bruge en meterstok og metalvinkel.

Ja, Jens Peter Hansen - og det er jo altså mærkeligt, at tidligere generationer godt kunne lære det i løbet af 7-9 års skolegang, mens 13 år nu ikke synes at være nok.

Morten Kjeldgaard

Minikursus i kommunikationsstrategi i Facebookdanmark.

Vil du igennem med dit budskab, skal du opfinde et nyt nedladende minusord, f.eks. "uddannelsessnobberi". Folk æder det råt og er primet og åbne for din kommunikative platform.

Der er kun tale om uddannelsessnobberi, fordi folk lægger afstand til det, de som frie borgere i besiddelse af en hjerne burde beskæftige sig med for at udvikle selvsamme kropsdel mest muligt - hvilket garanteret vil være både mere tilfredsstillende og givtigt end udviklingen af andre kropsdele i fitnesscenteret.

Universitetets problem med masseoptag er ikke så meget, at der kommer mange studerende, men at mange studerende ikke er motiverede af de rigtige grunde og ikke har den mindste anelse om, hvad de vil med deres studium efterfølgende. Det er et ægte problem.